About Intellectual Property IP Training Respect for IP IP Outreach IP for… IP and... IP in... Patent & Technology Information Trademark Information Industrial Design Information Geographical Indication Information Plant Variety Information (UPOV) IP Laws, Treaties & Judgements IP Resources IP Reports Patent Protection Trademark Protection Industrial Design Protection Geographical Indication Protection Plant Variety Protection (UPOV) IP Dispute Resolution IP Office Business Solutions Paying for IP Services Negotiation & Decision-Making Development Cooperation Innovation Support Public-Private Partnerships AI Tools & Services The Organization Working with WIPO Accountability Patents Trademarks Industrial Designs Geographical Indications Copyright Trade Secrets WIPO Academy Workshops & Seminars IP Enforcement WIPO ALERT Raising Awareness World IP Day WIPO Magazine Case Studies & Success Stories IP News WIPO Awards Business Universities Indigenous Peoples Judiciaries Genetic Resources, Traditional Knowledge and Traditional Cultural Expressions Economics Gender Equality Global Health Climate Change Competition Policy Sustainable Development Goals Frontier Technologies Mobile Applications Sports Tourism PATENTSCOPE Patent Analytics International Patent Classification ARDI – Research for Innovation ASPI – Specialized Patent Information Global Brand Database Madrid Monitor Article 6ter Express Database Nice Classification Vienna Classification Global Design Database International Designs Bulletin Hague Express Database Locarno Classification Lisbon Express Database Global Brand Database for GIs PLUTO Plant Variety Database GENIE Database WIPO-Administered Treaties WIPO Lex - IP Laws, Treaties & Judgments WIPO Standards IP Statistics WIPO Pearl (Terminology) WIPO Publications Country IP Profiles WIPO Knowledge Center WIPO Technology Trends Global Innovation Index World Intellectual Property Report PCT – The International Patent System ePCT Budapest – The International Microorganism Deposit System Madrid – The International Trademark System eMadrid Article 6ter (armorial bearings, flags, state emblems) Hague – The International Design System eHague Lisbon – The International System of Appellations of Origin and Geographical Indications eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Mediation Arbitration Expert Determination Domain Name Disputes Centralized Access to Search and Examination (CASE) Digital Access Service (DAS) WIPO Pay Current Account at WIPO WIPO Assemblies Standing Committees Calendar of Meetings WIPO Webcast WIPO Official Documents Development Agenda Technical Assistance IP Training Institutions COVID-19 Support National IP Strategies Policy & Legislative Advice Cooperation Hub Technology and Innovation Support Centers (TISC) Technology Transfer Inventor Assistance Program WIPO GREEN WIPO's Pat-INFORMED Accessible Books Consortium WIPO for Creators WIPO Translate Speech-to-Text Classification Assistant Member States Observers Director General Activities by Unit External Offices Job Vacancies Procurement Results & Budget Financial Reporting Oversight
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Laws Treaties Judgments Browse By Jurisdiction

Denmark

DK131

Back

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design (BEK nr 819 af 18/09/2001)

 Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design (BEK nr 819 af 18/09/2001)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design

(BEK nr 819 af 18/09/2001)

I medfør af § 17, stk. 3, og § 49, stk. 1, i designlov nr. 1259 af 20. december 2000 samt efter bemyndigelse i henhold til § 1 i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 416 af 27. maj 1992 fastsættes:

Kapitel 1

Designansøgning

§ 1. Ansøgning om registrering af design indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgningsblanketter fås af styrelsen.

Ansøgningens indhold

§ 2. Ansøgningen skal indeholde

1) ansøgerens navn eller firma samt postadresse,

2) afbildninger, som viser designet, samt eventuelt en model af designet i overensstemmelse med § 4, jf. designlovens § 13, stk. 3,

3) en angivelse af det produkt, som designet skal anvendes til (produktangivelse),

4) en angivelse af den eller de klasser, som omfatter produktet efter Locarno- arrangementet om international klassifikation af industrielle design og modeller, jf. bilag 1.

Stk. 2. Ansøgningen skal endvidere indeholde

1) anmodning om prioritet efter designlovens § 16 samt oplysninger i overensstemmelse med §§ 5 og 7, hvis ansøgeren vil påberåbe prioritet,

2) fuldmægtigens navn eller firma samt postadresse, hvis ansøgeren er repræsenteret af en fuldmægtig, tilligemed en fuldmagt, medmindre en fuldmagt er unødvendig, fordi fuldmægtigen er advokat eller er varemærke- eller patentagent med ret til at repræsentere ansøgeren i forhold til Patent- og Varemærkestyrelsen,

3) designerens navn, herunder designgruppe eller firma, samt postadresse, hvis der anmodes om notering af en eller flere designere i designregistret, jf. designlovens § 13, stk. 4,

4) oplysning om, hvem der skal være bemyndiget til at modtage meddelelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen på alles vegne, hvis designregistrering søges af flere i forening, og de ikke er repræsenteret af en fuldmægtig,

5) angivelse af, hvor længe registreringens offentliggørelse skal udsættes, hvis ansøgeren anmoder om udsættelse efter designlovens § 18, sidste punktum,

6) oplysning om, at designet skal registeres i farver, hvis beskyttelsen skal omfatte designet i farver.

§ 3. Ansøgningen med bilag skal være affattet på dansk, norsk eller svensk. Patent- og Varemærkestyrelsen kan forlange, at produktangivelsen affattes på dansk.

Stk. 2. Er ansøgningen eller tilhørende bilag affattet på et andet sprog end angivet i stk. 1, skal der indgives en oversættelse. Oversættelsen skal være bekræftet af en translatør eller bekræftet på anden måde, hvis Patent- og Varemærkestyrelsen finder det nødvendigt.

Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen kan undtage fra kravet om oversættelse.

§ 4. Afbildninger må kun vise designet og kan være fotografier eller tegninger. Afbildninger skal være velegnet til reproduktion i sort/hvidt tryk, herunder i ændret størrelse. Afbildninger af designet skal indgives på papir i to eksemplarer i A4-format.

Stk. 2. Er designet søgt registreret i farver, skal afbildningerne vise de farver, som designretten skal omfatte.

Stk. 3. Indgiver ansøgeren en model af designet, må modellen ikke på nogen led være større end 40 cm eller veje mere end fire kg. Modellen skal være holdbar og må ikke bestå af eller indeholde farligt materiale.

Stk. 4. Omfatter en ansøgning flere design, jf. designlovens § 15, skal der indgives særskilte afbildninger af hvert design. Afbildninger og eventuelle modeller skal være tydeligt mærket med fortløbende numre for hvert design. Er der flere afbildninger af det enkelte design, skal der til nummeret knyttes et bogstav for hver afbildning.

Prioritet

§ 5. Påberåbelse af prioritet efter designlovens § 16, stk. 1-3, skal udtrykkeligt fremgå af ansøgningen. Der kan ikke opnås prioritet efter indgivelsen af ansøgningen til Patent- og Varemærkestyrelsen.

Stk. 2. Anmodning om prioritet skal indeholde oplysning om, fra hvilken dag og fra hvilket land prioriteten påberåbes samt den påberåbte ansøgnings nummer. De nævnte oplysninger skal indgives til styrelsen senest en måned efter ansøgningsdagen. Indgiver ansøgeren ikke de nævnte oplysninger inden fristens udløb, kan der ikke opnås prioritet.

Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen kan forlange, at den påberåbte prioritet dokumenteres ved indsendelse af attest fra den myndighed, der har modtaget den oprindelige ansøgning. Attesten skal angive dagen for den oprindelige ansøgnings indgivelse og ansøgerens navn eller firma. Patent- og Varemærkestyrelsen kan tillige af den nævnte myndighed forlange en bekræftet kopi af ansøgningen og medfølgende afbildninger, som viser designet. Indgiver ansøgeren ikke den ønskede dokumentation inden udløbet af den fastsatte frist, kan der ikke opnås prioritet.

Stk. 4. Tilbagekaldelse af prioritet skal ske i særskilt brev.

§ 6. For at en ansøgning skal kunne danne grundlag for prioritet efter designlovens § 16, stk. 1-3, skal ansøgningen være den første, hvori designet er angivet.

Stk. 2. En ansøgning kan dog påberåbes som grundlag for prioritet, selv om ansøgningen ikke er den første, hvori designet er angivet, hvis

1) den første ansøgning er taget tilbage, henlagt eller afslået, uden at designet har været gjort offentligt tilgængeligt, da den senere ansøgning blev indgivet,

2) den første ansøgning ikke danner grundlag for nogen bestående rettighed,

3) den første ansøgning ikke har tjent som grundlag for krav om prioritet, og

4) den senere ansøgning er indgivet samme sted som den første og af samme ansøger eller dennes retsefterfølger.

§ 7. Påberåbelse af prioritet efter designlovens § 16, stk. 4, skal udtrykkeligt fremgå af ansøgningen. Der kan ikke opnås prioritet efter indgivelsen af ansøgningen til Patent- og Varemærkestyrelsen.

Stk. 2. Anmodning om prioritet skal indeholde oplysning om, på hvilken udstilling designet er blevet vist og tidspunktet for den første fremvisning af designet på udstillingen. De nævnte oplysninger skal indgives til styrelsen senest en måned efter ansøgningsdagen. Indgiver ansøgeren ikke de nævnte oplysninger inden fristens udløb, kan der ikke opnås prioritet.

Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen kan forlange, at den påberåbte prioritet dokumenteres ved indsendelse af en erklæring fra den ansvarlige ledelse for udstillingen. Indgiver ansøgeren ikke den ønskede dokumentation inden udløbet af den fastsatte frist, kan der ikke opnås prioritet.

Stk. 4. Tilbagekaldelse af prioritet skal ske i særskilt brev.

§ 8. Når en ansøgning omfatter flere design, jf. designlovens § 15, kan prioritet efter designlovens § 16 påberåbes for et eller flere design i ansøgningen.

Kapitel 2

Ansøgningens behandling

§ 9. Når ansøgeren af designregistreringen har betalt de fastsatte gebyrer i overensstemmelse med designlovens § 13, stk. 5, begynder Patent- og Varemærkestyrelsen behandlingen af ansøgningen.

§ 10. Patent- og Varemærkestyrelsen påfører ansøgningen et ansøgningsnummer og ansøgningsdatoen. Indeholder ansøgningen ikke afbildninger eller model ved ansøgningens indgivelse, opnår ansøgningen først en ansøgningsdag på det tidspunkt, Patent- og Varemærkestyrelsen modtager afbildninger eller model af designet, jf. designlovens § 14, stk. 1. Modtager styrelsen hverken afbildninger eller model inden udløbet af den fastsatte frist, afvises ansøgningen.

Stk. 2. Modtager styrelsen ikke afbildninger egnet til reproduktion, jf. § 4, inden udløbet af den fastsatte frist, afslås ansøgningen.

Stk. 3. Omfatter en ansøgning flere design, jf. designlovens § 15, får alle design samme ansøgningsnummer og ansøgningsdag.

Supplerende forundersøgelse

§ 11. Patent- og Varemærkestyrelsens supplerende forundersøgelse efter designlovens § 17, stk. 2, omfatter en undersøgelse af eksisterende danske design- og mønsterregistreringer samt verserende design- og mønsteransøgninger. Undersøgelsen omfatter endvidere danske mønster- og designregistreringer, der er slettet inden for de seneste fem år før datoen for

ansøgningens indgivelse. Har styrelsen kendskab til andre forhold, som kan have betydning for beskyttelsen af designet, vil det indgå i undersøgelsen af designet.

Stk. 2. Indeholder en ansøgning flere design, jf. designlovens § 15, omfatter styrelsens undersøgelse kun det eller de design, som er angivet i anmodningen om den supplerende forundersøgelse.

§ 12. Patent- og Varemærkestyrelsen udarbejder en rapport (søgerapport) til ansøgeren på baggrund af den supplerende forundersøgelse efter § 11.

Stk. 2. Den supplerende forundersøgelse er alene vejledende for ansøgeren og kan ikke føre til registreringsnægtelse.

Kapitel 3

Registrering og offentliggørelse

Registrering

§ 13. Patent- og Varemærkestyrelsen registrerer designet, når ansøgningen er i overensstemmelse med forskrifterne, jf. designlovens § 18, 1. punktum, og sender et registreringsbevis til designindehaveren eller dennes fuldmægtig. Omfatter en ansøgning flere design, jf. designlovens § 15, får alle design samme registreringsdato og registreringsnummer.

§ 14. Finder Patent- og Varemærkestyrelsen intet under den supplerende forundersøgelse, der kan have betydning for det ansøgte design, registreres designet straks, medmindre ansøgeren har anmodet om udsættelse af registreringen. Registreringen kan udsættes i indtil to måneder og kan i særlige tilfælde udsættes yderligere.

Stk. 2. Fremkommer der forhold under den supplerende forundersøgelse af betydning for det ansøgte design, sker registrering to måneder efter den dato, som er angivet på søgerapporten. Hvis ansøgeren inden fristens udløb har anmodet om registrering af designet, registreres designet straks. Ansøgeren kan inden fristens udløb tage ansøgningen tilbage eller anmode om udsættelse af registreringen.

Offentliggørelse

§ 15. Offentliggørelse af en designregistrering efter designlovens § 18, 2. punktum, skal indeholde

1) designindehaverens navn eller firma samt postadresse,

2) fuldmægtigens navn eller firma samt postadresse, hvis ansøgeren er repræsenteret af en fuldmægtig,

3) afbildninger, som viser designet,

4) produktangivelse,

5) den eller de klasser, som omfatter produktet efter Locarno-arrangementet om international klassifikation af industrielle design og modeller, jf. bilag 1,

6) ansøgningsnummer og ansøgningsdag,

7) registreringsnummer,

8) prioritetsdag og oplysning om, i hvilket land den oprindelige ansøgning er indgivet samt dennes ansøgningsnummer, hvis der er opnået prioritet efter designlovens § 16, stk. 1-3,

9) prioritetsdag og oplysning om, på hvilken udstilling designet er blevet vist, hvis der er opnået prioritet efter designlovens § 16, stk. 4,

10) designerens navn, herunder designgruppe eller firma, samt postadresse, hvis der er anmodet om notering i designregistret af en eller flere designere efter designlovens § 13, stk. 4,

11) oplysning om en eventuelt indleveret model af designet, og

12) oplysning om, at designet er registreret i farver, hvis dette er tilfældet.

§ 16. Offentliggørelser efter designlovens § 18, 2. punktum, § 24, stk. 4, og § 33, stk. 1, sker i Dansk Designtidende, som udgives af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Stk. 2. Offentliggørelse af fornyelse af en designregistrering, jf. designlovens § 24, stk. 4, skal indeholde oplysning om registreringsnummer og datoen for fornyelses- eller registreringsperiodens udløb.

Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør tillige andre forhold af betydning for designretten, herunder oplysning om licens, pant, konkurs m.v., jf. designlovens § 51, stk. 1.

Kapitel 4

Designregistret

§ 17. Patent- og Varemærkestyrelsen fører et register over design, der er ansøgt og registreret her i landet.

§ 18. Designregistret skal indeholde

1) ansøgerens navn eller firma samt postadresse,

2) registreringsindehaverens navn eller firma samt postadresse,

3) afbildninger, som viser designet,

4) produktangivelse,

5) den klasse eller de klasser, som omfatter produktet efter Locarno-arrangementet om international klassifikation af industrielle design og modeller, jf. bilag 1,

6) ansøgningsnummer og ansøgningsdag,

7) registreringsnummer og datoen for registrering, og

8) datoen for fornyelses- eller registreringsperiodens udløb.

Stk. 2. Designregistret skal endvidere indeholde

1) prioritetsdag og oplysning om, i hvilket land den prioritetsbegrundende ansøgning er indgivet og dennes ansøgningsnummer, hvis der påberåbes prioritet efter designlovens § 16, stk. 1-3,

2) prioritetsdag og oplysning om, på hvilken udstilling designet er blevet vist, hvis der påberåbes prioritet efter designlovens § 16, stk. 4,

3) fuldmægtigens navn eller firma samt postadresse, hvis ansøgeren er repræsenteret af en fuldmægtig,

4) designerens navn, herunder designgruppe eller firma, samt postadresse, hvis der anmodes om notering i designregistret af en eller flere designere efter designlovens § 13, stk. 4,

5) oplysning om, hvem der skal være bemyndiget til at modtage meddelelser på alles vegne, hvis designregistrering søges eller indehaves af flere i forening, og de ikke er repræsenteret af en fuldmægtig,

6) oplysning om udsættelse af registreringens offentliggørelse og tidspunktet for offentliggørelse, hvis ansøgeren har anmodet om udsættelse, jf. designlovens § 18, 3. punktum,

7) nummeret på den eller de udskilte ansøgninger, hvis ansøgningen er blevet delt, jf. § 22,

8) nummeret på den eller de udskilte registreringer, hvis registreringen er blevet delt, jf. § 23,

9) nummeret på den oprindelige ansøgning, hvis ansøgningen er fremkommet ved deling, jf. § 22,

10) nummeret på den oprindelige registrering, hvis registreringen er fremkommet ved deling, jf. § 23,

11) oplysninger om det i sagen indkomne materiale, herunder breve, meddelelser, bilag, modeller m.v., og betalte gebyrer,

12) oplysning om registrering af designet i farver, hvis ansøgeren har anmodet herom,

13) meddelelse om endelig afgørelse af sagsanlæg, jf. designlovens § 27, stk. 1, og § 31, stk. 1,

14) oplysning om overdragelse, licens, pant, konkurs m.v., jf. designlovens § 51, stk. 1,

15) andre oplysninger af betydning for designretten.

Stk. 3. Når Patent- og Varemærkestyrelsen modtager meddelelse om ændring af forhold, som er omfattet af stk. 1 og 2, indføres ændringen i designregistret.

Kapitel 5

Administrativ prøvning

§ 19. En anmodning om administrativ prøvning efter designlovens § 25 skal indeholde en begrundelse, og det fastsatte gebyr skal betales.

Stk. 2. Anmodningen og senere breve fra parterne i sagen skal indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen i to eksemplarer.

Stk. 3. Er en anmodning om administrativ prøvning fremsat mod en registrering, som indeholder flere design, jf. designlovens § 15, skal det i anmodningen angives hvor mange design, der skal prøves af styrelsen.

§ 20. Modtager Patent- og Varemærkestyrelsen flere anmodninger om administrativ prøvning vedrørende samme designregistrering, underretter styrelsen parterne herom.

Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan behandle flere anmodninger om administrativ prøvning vedrørende samme designregistrering under ét. Styrelsen kan suspendere behandlingen af en eller flere anmodninger på baggrund af behandling af en anden anmodning om administrativ prøvning.

Stk. 3. Bliver en registrering udslettet i sin helhed, anses suspenderede anmodninger om administrativ prøvning for bortfaldet.

§ 21. Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse på grundlag af en anmodning om administrativ prøvning skal meddeles alle parterne i sagen.

Kapitel 6

Deling af ansøgninger og registreringer

§ 22. Omfatter en ansøgning flere design, jf. designlovens § 15, kan ansøgeren anmode Patent- og Varemærkestyrelsen om at dele ansøgningen i to eller flere ansøgninger. En anmodning om deling skal indeholde oplysninger om den oprindelige ansøgnings nummer og om, hvilke design den enkelte ansøgning skal omfatte efter delingen.

Stk. 2. Når en anmodning om deling er færdigbehandlet, tildeles den udskilte ansøgning et selvstændigt ansøgningsnummer.

Stk. 3. En udskilt ansøgning får samme ansøgnings- og prioritetsdag som den oprindelige ansøgning.

§ 23. Omfatter en registrering flere design, jf. designlovens § 15, kan designindehaveren anmode Patent- og Varemærkestyrelsen om at dele registreringen i to eller flere registreringer. En anmodning om deling skal indeholde oplysninger om registreringsnummeret for den oprindelige registrering og om, hvilke design den enkelte registrering skal omfatte efter delingen.

Stk. 2. Når en anmodning om deling er færdigbehandlet, tildeles den udskilte registrering et selvstændigt registreringsnummer.

Stk. 3. En udskilt registrering får samme ansøgnings-, prioritets- og registreringsdag som den oprindelige registrering.

Kapitel 7

Øvrige bestemmelser

§ 24. En frist fastsat af Patent- og Varemærkestyrelsen løber fra den dato, der er angivet på brevet fra styrelsen. Fristen er to måneder, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse eller af særlige omstændigheder, som kan begrunde en længere frist.

25. Breve, meddelelser, bilag m.v., der modtages, efter at ansøgningen er indgivet til Patent- og Varemærkestyrelsen, skal være affattet på dansk, norsk eller svensk.

Stk. 2. Er breve, meddelelser, bilag m.v. affattet på et andet sprog end bestemt i stk. 1, skal der indgives en oversættelse. Oversættelsen skal være bekræftet af en translatør eller bekræftet på anden måde, hvis Patent- og Varemærkestyrelsen finder det nødvendigt.

Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen kan undtage fra kravet om oversættelse.

§ 26. Patent- og Varemærkestyrelsen kan ved behandling af ansøgninger m.v. i de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, anmode om yderligere dokumentation i sagen.

§ 27. Patent- og Varemærkestyrelsen opbevarer en indgivet model, jf. designlovens § 13, stk. 3, i indtil fem år efter registreringens ophør. Har indehaveren af modellen ikke inden dette tidspunkt anmodet om at få den tilbage, kan styrelsen tilintetgøre modellen.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 377 af 19. juni 1998 om ansøgning og registrering af mønstre.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 377 af 19. juni 1998 finder dog fortsat anvendelse for registrerede mønstre og for behandling af mønsteransøgninger, der er indgivet til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 1. oktober 2001, jf. designlovens § 60, stk. 3.

Patent- og Varemærkestyrelsen, den 18. september 2001

Mogens Kring

/Niels Holm Svendsen

Bilag 1

Fortegnelse over designklasser efter Locarno-arrangementet

Klasse 1 Næringsmidler.

Klasse 2 Beklædningsgenstande og sy- og besætningsartikler til beklædning.

Klasse 3 Varer til rejsebrug, etuier, parasoller og varer til personlig brug (ikke indeholdt i andre klasser).

Klasse 4 Børstenbindervarer.

Klasse 5 Tekstilmetervarer, folier eller ark af kunstige eller naturlige materialer.

Klasse 6 Møbler og andre boligudstyrsartikler.

Klasse 7 Husholdningsartikler (ikke indeholdt i andre klasser).

Klasse 8 Værktøj og isenkramvarer.

Klasse 9 Emballage og beholdere til transport eller håndtering af varer.

Klasse 10 Ure og andre måleinstrumenter, instrumenter til kontrol og signalgivning.

Klasse 11 Udsmykningsartikler.

Klasse 12 Transportmidler og hejseapparater.

Klasse 13 Udstyr til produktion, distribution og transformation af elektricitet.

Klasse 14 Udstyr til optagelse og gengivelse af data, telekommunikationsudstyr.

Klasse 15 Maskiner (ikke indeholdt i andre klasser).

Klasse 16 Fotografiske, kinematografiske og optiske artikler.

Klasse 17 Musikinstrumenter.

Klasse 18 Trykkeri- og kontormaskiner.

Klasse 19 Papirhandlervarer og kontorartikler, materiale til brug for kunstnere og til undervisning.

Klasse 20 Udstyr til salg og reklame, skilte.

Klasse 21 Varer til spil, leg og sport, telte.

Klasse 22 Våben, pyrotekniske artikler, tilbehør til jagt, fiskeri og udryddelse af skadedyr.

Klasse 23 Udstyr til distribution af væsker og luftarter, sanitets-, opvarmnings-, ventilations- og luftkonditioneringsudstyr, fast brændsel.

Klasse 24 Medicinal- og laboratorieudstyr.

Klasse 25 Bygninger og byggeelementer.

Klasse 26 Belysningsapparatur.

Klasse 27 Tobak og artikler for rygere.

Klasse 28 Farmaceutiske og kosmetiske artikler og produkter, toiletartikler og apparater.

Klasse 29 Indretninger og udstyr til bekæmpelse af og beskyttelse mod brand, til beskyttelse mod og redning i tilfælde af ulykker.

Klasse 30 Artikler og udstyr til pleje og behandling af dyr.

Klasse 31 Maskiner og apparater til tilberedning af mad og drikke (ikke indeholdt i andre klasser).

Klasse 99 Diverse.