À propos de la propriété intellectuelle Formation en propriété intellectuelle Respect de la propriété intellectuelle Sensibilisation à la propriété intellectuelle La propriété intellectuelle pour… Propriété intellectuelle et… Propriété intellectuelle et… Information relative aux brevets et à la technologie Information en matière de marques Information en matière de dessins et modèles industriels Information en matière d’indications géographiques Information en matière de protection des obtentions végétales (UPOV) Lois, traités et jugements dans le domaine de la propriété intellectuelle Ressources relatives à la propriété intellectuelle Rapports sur la propriété intellectuelle Protection des brevets Protection des marques Protection des dessins et modèles industriels Protection des indications géographiques Protection des obtentions végétales (UPOV) Règlement extrajudiciaire des litiges Solutions opérationnelles à l’intention des offices de propriété intellectuelle Paiement de services de propriété intellectuelle Décisions et négociations Coopération en matière de développement Appui à l’innovation Partenariats public-privé Outils et services en matière d’intelligence artificielle L’Organisation Travailler avec nous Responsabilité Brevets Marques Dessins et modèles industriels Indications géographiques Droit d’auteur Secrets d’affaires Académie de l’OMPI Ateliers et séminaires Application des droits de propriété intellectuelle WIPO ALERT Sensibilisation Journée mondiale de la propriété intellectuelle Magazine de l’OMPI Études de cas et exemples de réussite Actualités dans le domaine de la propriété intellectuelle Prix de l’OMPI Entreprises Universités Peuples autochtones Instances judiciaires Ressources génétiques, savoirs traditionnels et expressions culturelles traditionnelles Économie Égalité des genres Santé mondiale Changement climatique Politique en matière de concurrence Objectifs de développement durable Technologies de pointe Applications mobiles Sport Tourisme PATENTSCOPE Analyse de brevets Classification internationale des brevets Programme ARDI – Recherche pour l’innovation Programme ASPI – Information spécialisée en matière de brevets Base de données mondiale sur les marques Madrid Monitor Base de données Article 6ter Express Classification de Nice Classification de Vienne Base de données mondiale sur les dessins et modèles Bulletin des dessins et modèles internationaux Base de données Hague Express Classification de Locarno Base de données Lisbon Express Base de données mondiale sur les marques relative aux indications géographiques Base de données PLUTO sur les variétés végétales Base de données GENIE Traités administrés par l’OMPI WIPO Lex – lois, traités et jugements en matière de propriété intellectuelle Normes de l’OMPI Statistiques de propriété intellectuelle WIPO Pearl (Terminologie) Publications de l’OMPI Profils nationaux Centre de connaissances de l’OMPI Série de rapports de l’OMPI consacrés aux tendances technologiques Indice mondial de l’innovation Rapport sur la propriété intellectuelle dans le monde PCT – Le système international des brevets ePCT Budapest – Le système international de dépôt des micro-organismes Madrid – Le système international des marques eMadrid Article 6ter (armoiries, drapeaux, emblèmes nationaux) La Haye – Le système international des dessins et modèles industriels eHague Lisbonne – Le système d’enregistrement international des indications géographiques eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Médiation Arbitrage Procédure d’expertise Litiges relatifs aux noms de domaine Accès centralisé aux résultats de la recherche et de l’examen (WIPO CASE) Service d’accès numérique aux documents de priorité (DAS) WIPO Pay Compte courant auprès de l’OMPI Assemblées de l’OMPI Comités permanents Calendrier des réunions WIPO Webcast Documents officiels de l’OMPI Plan d’action de l’OMPI pour le développement Assistance technique Institutions de formation en matière de propriété intellectuelle Mesures d’appui concernant la COVID-19 Stratégies nationales de propriété intellectuelle Assistance en matière d’élaboration des politiques et de formulation de la législation Pôle de coopération Centres d’appui à la technologie et à l’innovation (CATI) Transfert de technologie Programme d’aide aux inventeurs WIPO GREEN Initiative PAT-INFORMED de l’OMPI Consortium pour des livres accessibles L’OMPI pour les créateurs WIPO Translate Speech-to-Text Assistant de classification États membres Observateurs Directeur général Activités par unité administrative Bureaux extérieurs Avis de vacance d’emploi Achats Résultats et budget Rapports financiers Audit et supervision
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Lois Traités Jugements Parcourir par ressort juridique

Danemark

DK155

Retour

Lov nr 186 af 12/03/1997 om film

 Lov om film LOV nr 186 af 12/03/1997

LOV nr 186 af 12/03/1997 Gældende (Filmloven) Offentliggørelsesdato: 13-03-1997 Kulturministeriet

Senere ændringer til forskriften

• LOV nr 1156 af 19/12/2003 § 4 • LOV nr 1439 af 22/12/2004 § 23 • LOV nr 563 af 24/06/2005 § 3 • LOV nr 423 af 10/06/1997 § 11, stk. 3 • LOV nr 1531 af 21/12/2010 § 25 • LOV nr 458 af 08/05/2013 § 17 • LOV nr 1627 af 26/12/2013

Ændrer i/ophæver

• LBK nr 211 af 30/05/1980 • LBK nr 34 af 25/01/1996 • LBK nr 342 af 02/05/1996

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Det Danske Filminstitut Kapitel 3 Afleveringspligt Kapitel 4 Danske og koproducerede film Kapitel 5 Kommunal og amtskommunal filmvirksomhed Kapitel 6 Medierådet for Børn og Unge Kapitel 7 Klager Kapitel 8 Regnskab og revision Kapitel 9 Straffebestemmelser Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Den fulde tekst

Lov om film (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer, bortset fra tv-udsendelser.

Kapitel 2

Det Danske Filminstitut

§ 2. Det Danske Filminstitut har følgende opgaver:

• 1) At yde økonomisk støtte til udvikling, manuskriptudarbejdelse, produktion, lancering og forevisning af danske film og at sikre distribution af danske film.

• 2) At udbrede kendskabet til danske og udenlandske film i Danmark og at fremme salget af og kendskabet til danske film i udlandet.

• 3) At sikre bevarelsen af film og dokumentationsmateriale om film, at indsamle film- og tv-litteratur, at forske og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden.

• 4) At sørge for et bredt udbud af publikumsrettede aktiviteter om film. • 5) At sikre en løbende dialog med filmbranchen og væsentlige brugergrupper om instituttets virksomhed. • 6) At fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem drift af værksteder. • 7) At sikre produktion af oplysende film bl.a. til undervisningsbrug.

Stk. 2. Instituttet kan yde støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden filmstudievirksomhed.

Stk. 3. Herudover kan instituttet yde støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.

Bestyrelse

§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse på indtil 7 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren.

Stk. 2 . 3 medlemmer udpeges af kulturministeren og skal repræsentere kulturel, mediemæssig og ledelsesmæssig indsigt.

Stk. 3. Rådet for Spillefilm, Rådet for Kort- og Dokumentarfilm og Museumsrådet, jf. § 8, udpeger hver et medlem til bestyrelsen.

Stk. 4. Medarbejderne ved instituttet kan vælge et medlem til bestyrelsen.

Stk. 5. Blandt bestyrelsens medlemmer udpeger kulturministeren formand og næstformand.

Stk. 6. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 7. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være ansat i de konsulentstillinger, der er nævnt i § 4, stk. 4 og 5.

Stk. 8 . Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted en gang. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden, beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 4. Bestyrelsen er den øverste ledelse af Det Danske Filminstitut og har ansvaret for fastsættelse og opfølgning af instituttets overordnede målsætninger til fremme af dansk film.

Stk. 2. Bestyrelsen har over for kulturministeren det overordnede ansvar for overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat for instituttets virksomhed.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter en direktion.

Stk. 4. Bestyrelsen ansætter efter indstilling fra Rådet for Spillefilm indtil 3 konsulenter samt en børnefilmkonsulent for spillefilmområdet, jf. § 6.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter efter indstilling fra Rådet for Kort- og Dokumentarfilm indtil 3 konsulenter samt en børnefilmkonsulent for kort- og dokumentarfilmområdet, jf. § 6.

Stk. 6 . Bestyrelsen nedsætter de råd, der er nævnt i § 8.

Direktion

§ 5. Den daglige ledelse af Det Danske Filminstitut varetages af en direktion, som ledes af en administrerende direktør.

Konsulentordningen m.v.

§ 6. Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering af manuskript- og produktionsforslag og afgiver forslag til direktionen om anvendelsen af de midler, som er til rådighed til manuskriptudarbejdelse og produktion af spillefilm og kort- og dokumentarfilm og til indkøb af kort- og dokumentarfilm, jf. dog § 7.

Stk. 2. Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter.

§ 7. Det Danske Filminstitut kan efter nærmere regler herom fastsat af kulturministeren i den vedtægt, der er nævnt i § 10, yde støtte med op til 60 pct. af omkostningerne til produktion af spillefilm uden forudgående konsulentbehandling.

Råd

§ 8. Rådet for Spillefilm, Rådet for Kort- og Dokumentarfilm og Museumsrådet rådgiver Det Danske Filminstituts ledelse om henholdsvis spillefilm, kort- og dokumentarfilm og instituttets museumsvirksomhed. Hvert råd består af 5 medlemmer, som udpeges for en periode af 4 år. Umiddelbar genudpegning kan kun finde sted en gang. Udtræder et medlem i perioden, udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 2. Rådet for Spillefilm består af 3 repræsentanter for filmbranchen og 2 medlemmer med mediemæssig og kulturel indsigt, der udpeges af det i § 9 nævnte kontaktudvalg.

Stk. 3. Rådet for Kort- og Dokumentarfilm består af 3 repræsentanter for filmbranchen og 2 medlemmer med mediemæssig og kulturel indsigt, der udpeges af det i § 9 nævnte kontaktudvalg.

Stk. 4. Medlemmer af Museumsrådet skal repræsentere museumsfaglig, filmhistorisk, forskningsmæssig og branchemæssig indsigt.

Stk. 5. Rådene vælger selv formand og næstformand.

Stk. 6. Rådenes forretningsorden fastsættes af bestyrelsen efter indstilling fra rådene.

Stk. 7. Medlemmer af rådene må ikke være ansat i de konsulentstillinger, der er nævnt i § 4, stk. 4 og 5.

Kontaktudvalg

§ 9. Til at varetage kontakten med Det Danske Filminstituts brugere og publikum nedsætter bestyrelsen et kontaktudvalg, der sammensættes af bruger- og publikumorganisationer og interessegrupper. Kontaktudvalget har til opgave at følge instituttets virksomhed og afgive forslag herom til bestyrelsen og at udpege 2 medlemmer til Rådet for Spillefilm og 2 medlemmer til Rådet for Kort- og Dokumentarfilm, jf. § 8, stk. 2 og 3. Kontaktudvalget mødes mindst en gang årligt.

Vedtægt

§ 10. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra bestyrelsen i en vedtægt nærmere regler om Det Danske Filminstituts opgaver og kan herunder bestemme, at instituttet har flere opgaver inden for filmområdet end dem, der er nævnt i § 2. I vedtægten fastsættes endvidere nærmere regler om udpegning af en medarbejderrepræsentant til bestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, om instituttets interne kompetencefordeling, om udpegning og sammensætning af og opgaver m.v. for de råd og det kontaktudvalg, der er nævnt i §§ 8 og 9, og om støtte til produktion uden forudgående konsulentbehandling, jf. § 7. Kulturministeren fastsætter endvidere i vedtægten efter forslag fra bestyrelsen regler om konsulentordningen.

Bevillinger

§ 11. På de årlige finanslove fastsættes særskilte produktionsbevillinger til henholdsvis spillefilm og kort- og dokumentarfilm.

Stk. 2. Mindst 25 pct. af de midler, som afsættes til produktion af spillefilm og til produktion af kort- og dokumentarfilm, skal anvendes til film for børn og unge.

Kapitel 3

Afleveringspligt

§ 12. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal

producenten på begæring aflevere et eksemplar til Det Danske

Filminstitut og et fuldstændigt sæt af de til reklame- og

undervisningsbrug fremstillede billeder og materiale m.v. fra filmen.

Såfremt der efter denne lov er ydet støtte til filmens produktion,

skal afleveringen ske vederlagsfrit.

Stk. 2. Senest to år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark skal producenten af egen drift vederlagsfrit aflevere en god kopi af filmen til instituttet.

Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og negativer til de til reklame- og undervisningsbrug fremstillede billeder fra film må ikke tilintetgøres, førend de vederlagsfrit har været tilbudt instituttet og dette har erklæret ikke at ville overtage dem.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske film, der ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.

Stk. 5. Kan producenten ikke entydigt identificeres, kan instituttet bestemme, at afleveringspligten overgår til distributøren.

§ 13. Af enhver dansk film, der distribueres og sælges i Danmark i videokassetteform i over 50 eksemplarer, skal distributøren af egen drift vederlagsfrit aflevere en ubrugt kopi til Det Danske Filminstitut.

§ 14. Afgår den afleveringspligtige ved døden, eller kommer vedkommende under konkurs, påhviler afleveringspligten boet.

§ 15. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleveringsformen, herunder om afleveringsterminer, samt om, hvilke oplysninger der skal ledsage det afleverede, og i hvilke tilfælde Det Danske Filminstitut kan yde delvis godtgørelse af udgifter forbundet med afleveringen.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om bevaring og tilgængelighed af de afleverede film og videogrammer.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse typer film og videogrammer undtages fra afleveringspligten, og om kassation af eksemplarer, som ikke skønnes egnede til bevaring.

§ 16. Det Danske Filminstitut må ikke forretningsmæssigt udnytte det materiale, som er afleveret til instituttet i henhold til §§ 12 og 13.

Kapitel 4

Danske og koproducerede film

§ 17. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk

producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme

en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme

af filmkunst og filmkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved en dansk producent forstås

• 1) en person, der har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet, • 2) et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet, • 3) en statslig eller kommunal institution, • 4) et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar, herunder fonde og foreninger, hvis direktørerne og

flertallet af bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet, eller • 5) et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret filial hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller et

andet udenlandsk selskab med begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet.

Stk. 3. En film, der er optaget ved samarbejde med en eller flere udenlandske producenter og mindst en dansk producent (koproduktion), kan betragtes som dansk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på produktionen og mellem indsatsen fra hver side i kunstnerisk eller i teknisk henseende.

Stk. 4. Kravet om bopæl, statsborgerskab, hjemsted m.v. her i landet efter stk. 2 bortfalder, hvis internationale aftaler, herunder traktaten om Det Europæiske Fællesskab, aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og overenskomsten om fællesnordisk arbejdsmarked, kræver det.

Kapitel 5

Kommunal og amtskommunal filmvirksomhed

§ 18. En kommune eller amtskommune kan producere film med henblik på

varetagelse af opgaver, som kommunen eller amtskommunen kan varetage

i medfør af lovgivningen. Kommuner og amtskommuner kan endvidere

forevise og udleje film samt yde støtte i form af tilskud, lån eller

garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og

biografvirksomhed.

Kapitel 6

Medierådet for Børn og Unge

§ 19. Kulturministeren nedsætter Medierådet for Børn og Unge, som

skal vejlede forældre m.fl. om egnetheden af film m.v. for børn og

unge. Medierådet skal derudover rådgive og bistå ministeren og kan på

eget initiativ behandle ethvert spørgsmål om films egnethed for børn

og unge.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Medierådet, herunder om rådets sammensætning.

§ 20. Enhver film, der vises offentligt for eller erhvervsmæssigt sælges, udlejes eller udlånes offentligt i Danmark til børn under 11 og 15 år, skal forinden være godkendt for børn i den pågældende aldersgruppe af Medierådet for Børn og Unge, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Medierådets afgørelse træffes på baggrund af en vurdering af, om filmene kan antages at være skadelige for børn i den pågældende aldersgruppe. Medierådet kan til brug for vurderingen indkalde nærmere oplysninger om filmenes indhold. Medierådets afgørelse kan være,

• 1) at filmen godkendes for alle, • 2) at filmen godkendes for alle, men frarådes for børn, der ikke er fyldt 7 år, • 3) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 11 år, • 4) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 15 år.

Stk. 3. Alle film må dog vises offentligt for børn, der er fyldt 7 år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter forbundet med Medierådets vurdering af film. Gebyrernes størrelse fastsættes af kulturministeren.

§ 21. Den, der foreviser film offentligt, eller den, der erhvervsmæssigt sælger, udlejer eller på anden måde udbreder film offentligt i Danmark, har pligt til efter nærmere regler herom fastsat af kulturministeren at mærke eller på anden måde oplyse om films egnethed for børn og unge i overensstemmelse med Medierådet for Børn og Unges vurderinger herom.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter drøftelse med Medierådet nærmere regler om mærkning m.v. og kan herunder bestemme, at visse film skal mærkes m.v. uden rådets vurdering, og at visse film kan undtages fra mærkning m.v.

Kapitel 7

Klager

§ 22. Klager over afgørelser, som er truffet af Det Danske Filminstitut i henhold til denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven, kan kun indbringes for kulturministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

§ 23. Klager over afgørelser, som er truffet af Medierådet for Børn og Unge i henhold til denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven, kan kun indbringes for kulturministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Kulturministeren kan dog fastsætte regler om videregående klageadgang for afgørelser truffet i henhold til § 20, stk. 1, og kan i forbindelse hermed fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter til behandling af klager.

Kapitel 8

Regnskab og revision

§ 24 . De, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal

aflægge regnskab herfor. Regnskabet revideres af den af

tilskudsmodtageren valgte revisor i henhold til reglerne om god

revisionsskik.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen, herunder om revisionskompetencen og revisionens udførelse.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 25. Overtrædelse af § 12, § 13, § 20, stk. 1, eller § 21, stk. 1,

straffes med bøde.

Stk. 2. I regler, som udstedes i medfør af lovens § 15 og § 21, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 26. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at lovens

bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2 . Kulturministeren kan fastsætte, at følgende love eller dele af følgende love ophæves:

• 1) Filmloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 2. maj 1996. • 2) Lov om filmcensur, jf. lovbekendtgørelse nr. 211 af 30. maj 1980. • 3) Lov om mærkning af videogrammer, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 25. januar 1996.

Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 2, bortset fra bekendtgørelse nr. 283 af 30. april 1993 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte lån ydet i henhold til den tidligere lovgivning om film og biografer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 4. Kulturministeren beskikker de i § 8 nævnte råd første gang.

Stk. 5. Det første kontaktudvalg, jf. § 9, beskikkes af kulturministeren.

Stk. 6. Den første vedtægt, jf. § 10, fastsættes af kulturministeren efter drøftelse med de siddende bestyrelser for Det Danske Filminstitut og Statens Filmcentral.

Stk. 7. Bestemmelserne i kapitel 6 om Medierådet for Børn og Unge gælder for film, der forevises offentligt, fremstilles eller indføres med henblik på erhvervsmæssigt salg eller udleje eller anden offentlig udbredelse i Danmark, efter at kulturministeren har nedsat Medierådet og har udstedt regler i medfør af §§ 19-21.

Stk. 8. Afgørelser om films egnethed for børn under henholdsvis 12 og 16 år truffet i henhold til lov om filmcensur, jf. lovbekendtgørelse nr. 211 af 30. maj 1980, og lov om mærkning af videogrammer, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 25. januar 1996, skal fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne lovs kapitel 6 betragtes som en afgørelse, jf. § 20, stk. 1.

§ 27. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Givet på Christiansborg Slot, den 12. marts 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Ebbe Lundgaard

Redaktionel note

(* 2) Lovens § 7 er sat i kraft den 27. september 1997 jf. BEK nr 729 af 12. september 1997 (* ) Loven (bortset fra § 7) er sat ikraft den 12. april 1997 jf. BEK nr 262 af 8. april 1997