Retsinformation
LBK nr 1093 af 20/08/2023 (Gældende)
Bekendtgørelse af lov om ophavsret
Ministerium: Kulturministeriet
Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2023-4293
Senere ændringer til forskriften
LOV nr 676 af 11/06/2024 § 1
Bekendtgørelse af lov om ophavsret1)
Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014 med de ændringer, der følger af § 42 i lov nr. 321 af 5. april 2016, lov nr. 719 af 8. juni 2018, lov nr. 1121 af 4. juni 2021, lov nr. 2607 af 28. december 2021 og lov nr. 680 af 6. juni 2023.
Kapitel 1
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
Beskyttelsens indhold
§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
eksemplarer af værket vises offentligt, eller
værket fremføres offentligt.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også
trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og
f remførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.
Bearbejdelser
§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.
Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.
Samleværker
§ 5. Den, som ved at sammenstille værker eller dele af værker frembringer et litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret til dette, men retten gør ingen indskrænkning i ophavsretten til de enkelte værker.
Fællesværker
§ 6. Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser.
Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.
§ 7. Som ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst, den, hvis navn eller alment kendte pseudonym eller mærke på sædvanlig måde er påført eksemplarer af værket eller opgives, når det gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er angivet i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er nævnt, og ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet på et nyt oplag.
Offentliggørelse og udgivelse
§ 8. Et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden.
Offentlige aktstykker
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning
§ 10. Beskyttelse efter designloven udelukker ikke ophavsret.
Stk. 2. Halvlederprodukters udformning (topografi) nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
Kapitel 2
Indskrænkninger i ophavsretten og forvaltning af rettigheder ved aftalelicens
Almindelige bestemmelser
§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel, § 52 c, stk. 10, og kapitel 6 b gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der følger af § 29.
Stk. 2. Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, § 52 c, stk. 10, og kapitel 6 b, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver.
Stk. 3. Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, § 52 c, stk. 10, og kapitel 6 b, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid med § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i medfør af § 16, stk. 5.
Midlertidig eksemplarfremstilling
§ 11 a. Det er tilladt at fremstille midlertidige eksemplarer, som
er flygtige eller tilfældige,
udgør en integreret og væsentlig del af en teknisk proces,
udelukkende har til formål at muliggøre enten en mellemmands transmission af et værk i et netværk mellem tredjemænd eller en lovlig brug af et værk og
ikke har selvstændig økonomisk værdi.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for edb-programmer og databaser.
Tekst- og datamining
§ 11 b. Ved tekst- og datamining forstås enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer.
Stk. 2. Den, som har lovlig adgang til et værk, må foretage udtræk og fremstille eksemplarer af værket med henblik på tekst- og datamining, på betingelse af at rettighedshaveren ikke udtrykkeligt har forbeholdt sig anvendelsen af værket på passende vis, jf. dog § 11 c, stk. 1.
Stk. 3. Udtræk foretaget og eksemplarer fremstillet i henhold til stk. 2 kan opbevares, så længe det er nødvendigt med henblik på tekst- og datamining.
Tekst- og datamining med henblik på videnskabelige forskning
§ 11 c. Forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner, som har lovlig adgang til et værk, må foretage udtræk og fremstille eksemplarer af værket for at udføre tekst- og datamining, jf. § 11 b, stk. 1, med henblik på videnskabelig forskning. 1. pkt. gælder, uanset om den videnskabelige forskning udføres inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber. 1. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 2. Eksemplarer af værker fremstillet i overensstemmelse med stk. 1 skal lagres med et passende sikkerhedsniveau og kan opbevares med henblik på videnskabelig forskning.
Stk. 3. Det er tilladt for rettighedshavere at træffe foranstaltninger, der kan garantere sikkerhed og integritet i de netværk og de databaser, hvor værkerne er lagret. Sådanne foranstaltninger må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Eksemplarfremstilling til privat brug
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
opføre et bygningsværk,
fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,
fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,
fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
musikværker,
filmværker,
litterære værker, såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed,
værker af brugskunst eller
kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.
Anvendelsen af værker i undervisningsaktiviteter
§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der ske eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden af offentliggjorte værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder for undervisningsinstitutioner og andre, som fremstiller eksemplarer og gør værker tilgængelige for almenheden som led i undervisningsvirksomhed. De i stk. 1 nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Stk. 3. Offentliggjorte værker efter stk. 1 omfatter alene edb-programmer i digital form, i det omfang der er tale om overføring til almenheden.
Stk. 4. Anvendelse af værker i medfør af stk. 1 gennem sikre elektroniske miljøer, der kun er tilgængelige for en undervisningsinstitutions elever, studerende og undervisningspersonale, anses for at finde sted i Danmark, såfremt uddannelsesinstitutionen er etableret i Danmark.
Stk. 5. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene for aftalen, herunder vederlagets størrelse.
§ 13 a. Findes der ikke passende licenser, kan der til brug for formål, der udelukkende tjener til anskueliggørelse i undervisningsvirksomhed, fremstilles eksemplarer og foretages tilgængeliggørelse for almenheden, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed, jf. dog stk. 4. 1. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 2. Anvendelse efter stk. 1 er betinget af, at den sker under en uddannelsesinstitutions ansvar i dens lokaler eller andetsteds eller via et sikkert elektronisk miljø, som kun er tilgængeligt for uddannelsesinstitutionens elever, studerende og undervisningspersonale.
Stk. 3. Anvendelse af værker efter stk. 1 via sikre elektroniske miljøer anses for at finde sted i Danmark, såfremt uddannelsesinstitutionen er etableret i Danmark.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter alene edb-programmer i digital form i det omfang, der er tale om overføring til almenheden.
Stk. 5. Ved anvendelse efter denne paragraf har ophavsmanden krav på rimelig kompensation, medmindre skaden er minimal.
Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.
§ 14. Offentlige eller private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art, af musikværker samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets udnyttelse.
Stk. 2. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.
§ 15. Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og lignende må til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den pågældende institution.
Arkiver, biblioteker og museer
§ 16. Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er godkendt efter museumsloven, må gengive og sprede eksemplarer af værker til brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-6, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Dette gælder dog ikke for edb-programmer i digital form bortset fra computerspil.
Stk. 2. Institutionerne, jf. stk. 1, og film- eller lydarvsinstitutioner må fremstille eksemplarer i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed, herunder af edb-programmer i digital form. Bestemmelsen i 1. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 3. Såfremt et eksemplar i en institutions samling er ufuldstændigt, må institutionen fremstille eksemplarer af de manglende dele, medmindre værket kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.
Stk. 4. Biblioteker må fremstille eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.
Stk. 5. Ophavsretten er ikke til hinder for fremstilling af eksemplarer i overensstemmelse med bestemmelserne i pligtafleveringsloven.
Stk. 6. Eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfør af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale, må udlånes til brugere. Det samme gælder i særlige tilfælde eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 2. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på billedoptagelser og eksemplarer fremstillet i digital form eller i form af lydoptagelser.
Stk. 7. Retten til videre udnyttelse af de eksemplarer, der er fremstillet i medfør af stk. 2-5, afhænger af de i øvrigt gældende regler.
§ 16 a. Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige for enkeltpersoner på de i § 16, stk. 1, nævnte institutioner til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.
Stk. 2. Eksemplarer, der er fremstillet eller afleveret i medfør af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale, må uanset bestemmelsen i stk. 1 kun gøres tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for enkelte personer ad gangen.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte institutioner må overføre og udlevere eksemplarer af pligtafleverede værker, der er udsendt i radio og fjernsyn, filmværker og værker, der er offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, til forskningsformål, såfremt værket ikke kan erhverves i almindelig handel. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
§ 16 b. Offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, kan på bestilling i digital form gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne litterære værker samt illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets udnyttelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller fjernsyn eller tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Stk. 2. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
Værker, der ikke længere forhandles
§ 16 c. Offentlige arkiver, biblioteker, museer og film- og lydarvsinstitutioner kan foretage eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden af værker, der ikke længere forhandles, jf. § 16 e, stk. 1, og som er en permanent del af institutionens samling, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt og anvendelsen ikke sker i erhvervsøjemed, jf. dog § 16 e, stk. 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis rettighedshaveren har nedlagt forbud mod værkets udnyttelse.
Stk. 2. Anvendelse af værker efter stk. 1 anses for at finde sted i Danmark, såfremt det offentlige arkiv, bibliotek eller museum eller den offentlige film- eller lydarvsinstitution er etableret i Danmark.
§ 16 d. Findes der ikke en repræsentativ fællesorganisation for rettighedshaverne, som kan indgå aftaler efter § 16 c, stk. 1, 1. pkt., jf. § 50, kan offentlige arkiver, biblioteker, museer og film- og lydarvsinstitutioner foretage eksemplarfremstilling og overføring til almenheden af værker, der ikke længere forhandles, jf. § 16 e, stk. 1, og som er en permanent del af institutionens samling. Dette gælder dog ikke, hvis rettighedshaveren har nedlagt forbud mod værkets udnyttelse. Eksemplarfremstilling og overføring til almenheden af værker, jf. 1. pkt., må ikke ske i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Anvendelse af værker efter stk. 1 anses for at finde sted i Danmark, såfremt det offentlige arkiv, bibliotek eller museum eller den offentlige film- eller lydarvsinstitution er etableret i Danmark.
§ 16 e. Et værk anses ikke længere som forhandlet, når det i god tro, og efter at der er gjort en rimelig indsats, må formodes, at hele værket ikke er til rådighed for almenheden gennem normale handelskanaler.
Stk. 2. §§ 16 c og 16 d finder ikke anvendelse for sæt af værker, i det omfang det på baggrund af den rimelige indsats efter stk. 1 kan bevises, at sådanne sæt overvejende består af
værker, som ikke er filmværker eller audiovisuelle værker, og som først blev udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først blev udsendt i et tredjeland,
filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producenter har deres hovedsæde eller opholdssted i et tredjeland, eller
tredjelandsstatsborgeres værker eller andre frembringelser, når ingen medlemsstat eller intet tredjeland har kunnet fastlægges med en rimelig indsats i henhold til nr. 1 eller 2.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder § 16 c anvendelse, hvis den relevante kollektive forvaltningsorganisation er tilstrækkelig repræsentativ for rettighedshaverne i et relevant tredjeland.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der er nødvendige for at fastslå, om der er tale om værker, der ikke længere forhandles.
§ 16 f. Anvender et offentligt arkiv, bibliotek eller museum eller en offentlig film- eller lydarvsinstitution et værk i henhold til § 16 c eller § 16 d, skal følgende oplysninger, mindst 6 måneder før værket anvendes, gøres tilgængelige på portalen for værker, der ikke længere forhandles:
Hvorvidt værkerne er omfattet af licensen i § 16 c eller undtagelsen i § 16 d.
Rettighedshaverens mulighed for at nedlægge forbud.
Øvrige oplysninger, der er påkrævet i henhold den registreringsproces, der er fastsat af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.
Stk. 2. Så snart det er muligt, og hvor det er relevant, skal oplysninger om parterne i licensen, de dækkede områder og anvendelserne, som foretages af et offentligt arkiv, bibliotek eller museum eller en offentlig film- eller lydarvsinstitution i henhold til stk. 1, desuden gøre tilgængelige på portalen for værker, der ikke længere forhandles.
Stk. 3. Kulturministeren kan for at øge den generelle bevidsthed hos rettighedshaverne om anvendelse af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, fastsætte nærmere regler om yderligere offentliggørelsesforanstaltninger.
Personer med syns-, læse- eller hørehandicap m.v.
§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for døve og talelidende, i det omfang §§ 17 a-17 e ikke finder anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker.
Stk. 3. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. 1. og 2. pkt. gælder ikke for områder, der er omfattet af §§ 17 a-17 e. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets udnyttelse.
§ 17 a. I §§ 17 b-17 e forstås ved:
Person med syns- eller læsehandicap: en person, der uanset eventuelle andre handicap er blind, har en synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så vedkommende får en synsfunktion, der tilnærmelsesvis svarer til synet hos en person uden en sådan funktionsnedsættelse, og som derfor er ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en person uden en sådan funktionsnedsættelse, har et perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en person uden et sådant handicap, eller på anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere en bog eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der normalt muliggør læsning.
Tilgængeligt format: værker, der præsenteres på en alternativ måde eller i en alternativ form, der giver en person med syns- eller læsehandicap lige så let og behagelig adgang til værket som en person uden de funktionsnedsættelser eller handicap, som er nævnt i nr. 1.
Bemyndiget enhed: en enhed, der er godkendt eller anerkendt i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union til at forestå uddannelse, undervisning, tilpasset læsning eller adgang til information for personer med syns- eller læsehandicap på ikkekommerciel basis. Det omfatter også offentlige institutioner eller nonprofitorganisationer, der leverer de samme ydelser til personer med syns- eller læsehandicap som en af deres primære aktiviteter eller institutionelle forpligtelser eller som en del af deres almennyttige opgaver.
§ 17 b. §§ 17 c-17 e finder anvendelse på offentliggjorte værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type skriftligt materiale, notationer og tilhørende illustrationer på ethvert medie.
§ 17 c. En person med syns- eller læsehandicap eller en person, der handler på dennes vegne, må fremstille et tilgængeligt format. Et tilgængeligt format må kun bruges af en person med syns- eller læsehandicap.
Stk. 2. En bemyndiget enhed må fremstille, overføre, stille til rådighed, sprede eller udlåne et tilgængeligt format til en person med syns- eller læsehandicap eller en anden bemyndiget enhed inden for Den Europæiske Union. Handlinger efter 1. pkt. må kun ske på ikkekommerciel basis til brug for personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3. En person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed må tilegne sig eller få adgang til et tilgængeligt format, der overføres, stilles til rådighed, spredes eller udlånes af en bemyndiget enhed, der er etableret inden for Den Europæiske Union.
Stk. 4. Stk. 1-3 kan ikke fraviges ved aftale.
§ 17 d. Anvender en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, § 17 c, stk. 2, har ophavsmanden krav på kompensation, jf. dog stk. 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis skaden for en ophavsmand er minimal.
Stk. 2. Der skal ikke betales kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner et tilgængeligt format i punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes af personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3. Opnås der ikke enighed om kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap.
§ 17 e. En bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige formater til personer med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, eller som importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er etableret i et af disse lande, skal indføre en praksis for at sikre, at enheden
kun spreder, overfører tilgængelige formater til og stiller tilgængelige formater til rådighed for personer med syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede enheder,
tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige formater bliver fremstillet, spredt, overført eller stillet til rådighed på uautoriseret vis,
udviser den fornødne omhu ved og fører registre over sin behandling af værker og tilgængelige formater deraf og
på sin hjemmeside, hvis dette er passende, eller gennem andre digitale eller fysiske kanaler offentliggør og opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i nr. 1-3.
Stk. 2. De bemyndigede enheder, der er nævnt i stk. 1, skal efter anmodning give personer med synseller læsehandicap, andre bemyndigede enheder eller ophavsmænd en liste over de tilgængelige formater, som enheden har til rådighed, og navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater. Gives den information, der er nævnt i 1. pkt., til en person med syns- eller læsehandicap, skal den gives i et format, der kan tilgås af personen med syns- eller læsehandicap.
Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed m.v.
§ 18. Mindre dele af litterære værker og musikværker eller sådanne værker af ringe omfang må til brug i undervisningsvirksomhed gengives i samleværker sammenstillet af bidrag fra et større antal ophavsmænd, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev offentliggjort. Ophavsmanden har krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker, der er udarbejdet til brug i undervisningsvirksomhed, eller såfremt gengivelsen sker i erhvervsøjemed.
Stk. 3. Enkelte udgivne sangtekster må gengives i sanghæfter til brug for deltagerne i et møde. Der må dog ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.
Spredning af eksemplarer
§ 19. Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre, inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, må eksemplaret spredes videre. Når det gælder viderespredning i form af udlån eller udlejning, finder bestemmelsen i 1. pkt. også anvendelse ved salg eller anden form for overdragelse til andre uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for bygningsværker og brugskunst.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et edb-program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og udlånes sammen med dette.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om biblioteksafgift.
Visning af eksemplarer
§ 20. Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de udgivne eller overdragne eksemplarer vises offentligt.
Offentlig fremførelse
§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk, må fremføres offentligt
ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og
når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.
Citat
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.
Stk. 3. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.
§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.
§ 24 a. Offentliggjorte kunstværker må gengives, hvis betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.
Stk. 2. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
Reportage af dagsbegivenheder m.v.
§ 25. Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.
§ 25 a. Værker, der indgår i uddrag, der er givet adgang til efter § 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt regler udstedt i medfør af § 90, stk. 5, i samme lov, må gengives i overensstemmelse med § 90, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt regler udstedt i medfør af § 90, stk. 5, i samme lov.
Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.
§ 26. Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 27. Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed eller domstol i forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for den pågældende forvaltningsmyndighed eller domstol.
Stk. 2. Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv eller en institution, som efter kulturministerens bestemmelse kan sidestilles hermed, gøres tilgængelige for al-menheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres kopier af private arkivalier.
Stk. 3. Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt gældende regler.
§ 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i forbindelse med
retssager og sager i administrative nævn og lignende og
sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget.
Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Ændring af bygninger og brugsgenstande
§ 29. Bygninger kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn til deres praktiske anvendelighed.
Stk. 2. Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke.
Aftalelicens for pressepublikationer
§ 29 a. Pressepublikationer og værker, der indgår heri, kan af udbydere af informationssamfundstjenester eftergøres online eller stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 1 og stk. 4, nr. 1, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Stk. 2. Ophavsmanden kan over for de aftalesluttende parter nedlægge forbud mod den i stk. 1 nævnte anvendelse af pressepublikationer.
Stk. 3. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn
§ 30. DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.
Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et eller flere eksemplarer til andre.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre der samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende foretages udsendelse over et jordsendenet.
Stk. 6. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
§ 30 a. Offentliggjorte værker, der indgår i DR᾽s, TV 2/DANMARK A/S᾽ og de regionale TV 2-virk-somheders egne produktioner, kan af de nævnte radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder kun for værker, der indgår i produktioner, som har været udsendt før den 1. januar 2007.
Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets gengivelse i henhold til stk. 1.
§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i deres udsendelser optage værker på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, under forudsætning af, at de har ret til at udsende de pågældende værker. Retten til at gøre således optagne værker tilgængelige for almenheden afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om brugen og opbevaringen af disse.
§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 33. (Ophævet)
§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer, der har medvirket i de pågældende udsendelser, eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pågældende udsendelse. Optagelser, der er udleveret i henhold til 1. pkt., må kun benyttes til intern brug.
§ 35. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må samtidig og uændret videreudsendes, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse på vide-reudsendelse i en internetadgangstjeneste, såfremt denne udbydes i et kontrolleret miljø. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger.
Stk. 3. Ejeren af et anlæg, og udbyderen af en internettjeneste, er ansvarlig for, at der træffes aftale om videreudsendelse efter stk. 1 over anlægget eller internettjenesten. Er et vederlag, som ejeren eller udbyderen skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1, fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren eller udbyderen et beløb, som svarer dertil.
Stk. 4. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må på anden måde, end hvad der er bestemt i stk. 1, gengives af andre, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Eksemplarfremstilling og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, skal ske i tidsmæssig tilknytning til udsendelsen.
Stk. 5. Værker, der af en onlinetjenesteudbyder med et samlet udbud af audiovisuelle produktioner stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, må gengives af andre, når gengivelsen sker inden for samme tidsrum som onlinetjenesteudbyderens tilrådighedsstillelse og betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets udnyttelse. Bestemmelserne gælder ikke for rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender eller onlinetjenesteudbydere.
Stk. 7. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 4 eller 5, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, må
fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl, 2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og
besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre.
Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale.
§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer, såfremt
handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller på disses vegne af en person, der har tilladelse hertil,
de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for de i nr. 1 nævnte personer, og
handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet.
Stk. 2. De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med anvendelsen af stk. 1, må ikke
benyttes til andre formål end at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt,
videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, eller
benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det oprindelige, eller til nogen anden handling, som krænker ophavsretten.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale.
Følgeretsvederlag
§ 38. Ophavsmanden har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af kunstværker, herunder malerier, collager, tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper, keramisk kunst, glaskunst og fotografiske værker (følgeretsvederlag). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét eksemplar eller i et begrænset antal af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke bygningsværker.
Stk. 2. Følgeretsvederlag skal betales ved alle videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere. Pligten til at betale vederlag påhviler sælgeren eller formidleren. Der skal kun betales vederlag, hvis salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det samlede vederlag kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar.
Stk. 3. Vederlaget beregnes som
5 pct. af den del af salgsprisen, der udgør indtil 50.000 euro (ekskl. moms),
3 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ekskl. moms),
1 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 200.000,01 og 350.000 euro (ekskl. moms),
0,5 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 350.000,01 og 500.000 euro (ekskl. moms), og
0,25 pct. af den del af salgsprisen, der ligger over 500.000 euro (ekskl. moms).
Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdrage-lig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Stk. 5. Følgeretsvederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager fordelingen til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Stk. 7. Sælgere eller formidlere, jf. stk. 2, 2. pkt., skal
fremsende en årlig opgørelse til organisationen pr. 1. juni over det foregående års salg af kunstværker, som omfattes af følgeretsordningen, jf. stk. 1 og 2, attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor og
efter anmodning fra organisationen inden 4 uger fra modtagelse af anmodningen fremsende alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre betaling af vederlag, når organisationen anmoder herom inden for 3 år efter videresalget.
Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug
§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lagringsmedier, hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker.
Stk. 2. Vederlaget skal betales for lagringsmedier, der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, som er udgivet på fonogram, film, videogram el. lign., eller som er stillet til rådighed på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som repræsenterer en væsentlig del af ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, hvis værker, præstationer m.v. anvendes i Danmark. Organisationen skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.
Stk. 4. Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den fællesorganisation, som er nævnt i stk. 3.
§ 39 a. Virksomheder, der fra udlandet sælger lagringsmedier til privatpersoner i Danmark, hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker.
Stk. 2. Erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre juridiske personer, der ikke er omfattet af § 39, stk. 1, og som fra udenlandske virksomheder køber lagringsmedier, hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker, såfremt lagringsmedierne udleveres til privatpersoner til privat brug.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.
§ 40. De vederlagspligtige lagringsmedier, jf. § 39, stk. 2, og vederlaget for disse er fra den 1. januar 2022 følgende:
Harddisk ≤ 128 gb: 4,00 kr.
Harddisk > 128 gb: 16,00 kr.
Tablet: 45,00 kr.
Smartphone: 45,00 kr.
Bærbar computer: 45,00 kr.
Stationær computer: 45,00 kr.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte vederlag reguleres fra den 1. januar 2023 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 41. Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lagringsmedier, skal anmeldes hos fællesorganisationen.
Stk. 2. Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt virksomhed at modtage lagringsmedier, der er vederlagspligtige efter § 39.
§ 42. Vederlagsperioden er måneden.
Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige antal lagringsmedier efter type, der i perioden er udleveret fra virksomheden.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der udtager lagringsmedier til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen efter stk. 2.
Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter retningslinjer, som fastsættes af kulturministeren efter forhandling med fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med den i 1. pkt. nævnte opgørelse.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler, der har til formål at forenkle ordningen med fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for lagringsmedier, der anvendes til professionelle formål, herunder undervisningsformål og erhvervsmæssige formål, jf. § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2.
Stk. 6. Enhver, som videresælger lagringsmedier, har pligt til efter anmodning fra organisationen inden 4 uger at oplyse, hvem lagringsmedierne er købt af.
§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages:
Antallet af lagringsmedier, der er udleveret til en anden anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3.
Antallet af lagringsmedier, der er udført.
Antallet af lagringsmedier, der vil blive anvendt til professionelle formål, herunder undervisningsformål og erhvervsmæssige formål.
Antallet af lagringsmedier, der vil blive anvendt til fremstilling af eksemplarer til brug for personer med syns- eller hørehandicap.
Antallet af lagringsmedier, der vil blive anvendt til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med fradrag efter stk. 1.
§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved
erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lagringsmedier,
anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til professionelle formål, herunder undervisningsformål og erhvervsmæssige formål,
anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til fremstilling af eksemplarer, som anvendes af personer med syns- eller hørehandicap, eller
anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.
§ 45. Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, indførsel og udlevering mv. af vederlagspligtige lyd- og videobånd.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de anmeldte virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.
§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende måned til fællesorganisationen angive mængden og typen af udleverede lagringsmedier, jf. §§ 42 og 43, medmindre fællesorganisationen efter anmodning har besluttet at udskyde tidspunktet for angivelsen. Virksomheden skal senest samtidig med angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ledelse.
§ 46 a. Kulturministeren skal i 2023 og efterfølgende hvert tredje år foretage en evaluering af §§ 39-46 med henblik på at vurdere behovet for en ændring af bestemmelserne. Udgiften til evalueringerne dækkes af vederlaget, jf. §§ 39 og 39 a, og afholdes af fællesorganisationen.
Ophavsretslicensnævnet
§ 47. Kulturministeren nedsætter Ophavsretslicensnævnet. Nævnet består af en formand og 2 medlemmer, som udpeges af kulturministeren. Formanden skal være højesteretsdommer.
Stk. 2. Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i henhold til § 11 c, stk. 3, § 13, § 13 a, stk. 5, og § 14, § 16 b, § 17 d, stk. 3, § 18, stk. 1, § 24 a, § 29 a, stk. 3, § 30, § 35, stk. 7, § 48, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 52 a, stk. 8, § 52 b, stk. 4, § 52 c, stk. 6, § 55 b, § 68, § 75 a, stk. 3, og § 75 d. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om nævnets virksomhed, herunder om dækning af omkostningerne ved nævnets drift.
§ 48. Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som udsendes, samtidig og uændret videreudsendes efter § 35, stk. 1, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser efter 1. pkt. har ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radioeller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 3, eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
Forældelse af vederlagskrav
§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17 d, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt sted.
Stk. 2. Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for ophavsmandens krav mod organisationen.
Stk. 3. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav.
Fælles bestemmelser om aftalelicens
§ 50. Aftalelicens efter §§ 13, 14 og 16 b og 16 c, § 17, stk. 3, og §§ 24 a, 29 a, 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark.
Stk. 2. Aftalelicens kan desuden påberåbes af brugere, der inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark på det pågældende område. Dette gælder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets udnyttelse.
Stk. 3. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmæn-dene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen. Aftalelicensen giver brugeren ret til at benytte de ikke repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger af den aftale, der er indgået med organisationen.
Stk. 4. Forvaltningsorganisationer, som indgår aftaler omfattet af stk. 1 og 2, skal godkendes af kulturministeren til at indgå aftaler på nærmere angivne områder. Den godkendte organisation anses med hensyn til disse aftaler at repræsentere også de i stk. 3 nævnte ophavsmænd. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på visse områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, der hver anses at opfylde kravene til repræsentativitet i stk. 1 eller 2.
Stk. 5. Godkendte organisationer skal træffe passende bekendtgørelsesforanstaltninger, inden værkerne anvendes i henhold til aftalen, for at oplyse rettighedshaverne om den kollektive forvaltningsorganisations mulighed for at indgå aftaler om anvendelse af værker og om rettighedshavernes mulighed for at nedlægge forbud.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af de forvaltningsorganisationer, som er nævnt i stk. 4.
§ 51. For værksudnyttelse i henhold til § 50 skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de ophavsmænd, som organisationen repræsenterer, finde tilsvarende anvendelse over for ikke repræsenterede ophavsmænd.
Stk. 2. Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår af aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af det individuelle vederlag, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 3. Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 4, godkendte organisationer ønsker at fremsætte i forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig over for brugerne.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser.
§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 3, §§ 24 a, 29 a og 30 a, ikke fører til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling.
Stk. 2. Krav om mægling rettes til kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat.
Stk. 3. Mæglingen foretages af en forligsmand, der udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af voldgiftsmænd.
Stk. 4. Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parternes kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om mæglingens udfald.
Stk. 5. Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne forslag.
Stk. 6. Den, der er eller har været forligsmand, må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som forligsmand.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.
Kapitel 2 a
Forbindelser mellem kollektiv forvaltnings-organisationer og aftalemæssige brugere
Licensering
§ 52 a. Kollektiv forvaltnings-organisationer og brugere skal forhandle om licensering af rettigheder i god tro og skal i den forbindelse give hinanden alle nødvendige oplysninger.
Stk. 2. Licensbetingelser skal være baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. Kollektiv forvaltnings-organisationer er i forbindelse med licensering af rettigheder ikke forpligtet til at anvende licensbetingelser aftalt med en bruger som præcedens for andre onlinetjenester, når den pågældende bruger leverer en ny type onlinetjeneste, som har været tilgængelig for offentligheden i Den Europæiske Union i mindre end 3 år.
Stk. 3. Kollektiv forvaltnings-organisationer skal oplyse brugerne om kriterierne for fastsættelsen af tariffer for enerettigheder og retten til vederlag.
Stk. 4. Rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anvendelsen af rettighederne.
Stk. 5. Kollektiv forvaltnings-organisationer skal besvare anmodninger fra brugere uden unødig forsinkelse. Når kollektiv forvaltnings-organisationen har modtaget alle relevante oplysninger, skal den uden unødig forsinkelse enten tilbyde en licens eller give brugeren en begrundet meddelelse om, at den ikke agter at udstede en licens.
Stk. 6. En kollektiv forvaltnings-organisation skal gøre det muligt for brugerne at kommunikere med organisationen elektronisk.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på alle uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.
Stk. 8. Tvister mellem en kollektiv forvaltnings-organisation, som udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder, og en faktisk eller potentiel onlinetjenesteudbyder om anvendelsen af stk. 1-6 kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet, såfremt tvisten vedrører en multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder.
Brugernes forpligtelser
§ 52 b. En bruger skal give en kollektiv forvaltnings-organisation alle relevante oplysninger, brugeren råder over, om anvendelsen af de rettigheder, kollektiv forvaltnings-organisationen repræsenterer, og som er nødvendige for opkrævningen af rettighedsvederlag og fordelingen af skyldige beløb til rettighedshaverne.
Stk. 2. Aftaler en bruger og en kollektiv forvaltnings-organisation ikke, hvornår oplysningerne i stk. 1 skal gives, skal brugeren give kollektiv forvaltnings-organisationen oplysninger inden for rimelig tid efter anvendelsen af rettighederne.
Stk. 3. Aftaler en bruger og en kollektiv forvaltnings-organisation ikke, i hvilket format oplysningerne i stk. 1 skal gives, skal brugeren anvende det format for rapportering, som stilles til rådighed af kollektiv forvaltnings-organisationen, medmindre kravet om anvendelse af dette format ikke er rimeligt.
Stk. 4. Opstår der spørgsmål om udstrækningen af brugerens oplysningsforpligtelse efter stk. 1-3, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Kapitel 2 b
Onlineindholdsdelingstjenester
§ 52 c. Ved udbyder af onlineindholdsdelingstjeneste forstås en udbyder af en informationssamfundstjeneste, der har som hovedformål eller som et af sine hovedformål at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde værker eller frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, som uploades af dens brugere, og som den organiserer og promoverer med det formål at opnå direkte eller indirekte profit.
Stk. 2. En udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste foretager en overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse til almenheden af værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, når disse uploades af onlineindholdsdelingstjenestens brugere. En udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste skal søge at opnå tilladelse fra rettighedshaverne til brug af rettigheder i henhold til 1. pkt., medmindre rettighedshaverne ikke ønsker at give en sådan tilladelse. Hvis der ikke er givet tilladelse, finder stk. 4 anvendelse.
Stk. 3. En tilladelse i medfør af stk. 2, 2. pkt., omfatter også de handlinger, der udføres af online-indholdsdelingstjenestens brugere. Dette gælder dog ikke, når brugerne handler i kommercielt øjemed eller deres aktivitet skaber betydelige indtægter. Brugeren opnår ikke bedre retsstilling end den, som rettighedshaverne har givet til udbyderen af onlineindholdsdelingstjenesten.
Stk. 4. Hvis der ikke er givet tilladelse efter stk. 2, 2. pkt., er udbydere af onlineindholdsdelingstjene-ster ansvarlige for uautoriseret overføring til almenheden, herunder tilrådighedsstillelse, af ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, medmindre udbyderen påviser, at denne har opfyldt følgende betingelser:
Udbyderen har gjort sit bedste for at opnå en tilladelse fra rettighedshaverne.
Udbyderen har i overensstemmelse med høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt gjort sit bedste for at sikre, at specifikke værker og andre frembringelser, for hvilke rettighedshaverne har givet tjenesteudbyderne de relevante og nødvendige oplysninger, ikke er tilgængelige.
Udbyderen har handlet hurtigt efter at have modtaget en tilstrækkelig begrundet meddelelse fra rettighedshaverne om at forhindre tilgængeligheden af adgangen til eller fjerne de værker og andre frembringelser, der er givet meddelelse om, fra deres websteder og gjort sit bedste for at forhindre, at de fremover uploades, i overensstemmelse nr. 2.
Stk. 5. Under hensyn til proportionalitetsprincippet tages bl.a. følgende elementer i betragtning ved fastlæggelsen af, om en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste har opfyldt sine forpligtelser i henhold til stk. 4:
Tjenestens type og publikum og størrelsen og typen af værker eller andre frembringelser, som uploades af tjenestens brugere.
Tilgængeligheden af egnede og effektive midler til at forhindre adgang til uautoriseret ophavsretligt beskyttet indhold og omkostninger forbundet hermed for udbydere af onlineindholdsdelingstjenester.
Stk. 6. Udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal stille en effektiv klageordning til rådighed for brugerne af deres tjenester i tilfælde af uenighed om at forhindre tilgængeligheden af eller fjernelse af værker eller frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, som brugerne har uploadet, og hvor brugerne gør gældende, at brugen er omfattet af stk. 9. Klagen skal behandles uden unødig forsinkelse og underkastes menneskelig kontrol. Tvister mellem rettighedshaverne, udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og deres brugere om de forhold nævnt i 1. pkt. kan af hver af parterne indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 7. Udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal efter anmodning fra rettighedshaverne give disse tilstrækkelig præcise oplysninger om, hvordan tjenesternes praksis fungerer med hensyn til det samarbejde, der er nævnt i stk. 4. Når der er indgået licensaftaler mellem udbydere af onlineindholdsdelings-tjenester og rettighedshavere, skal tjenesteudbyderen give rettighedshaverne oplysninger om anvendelsen af de værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, der er omfattet af aftalerne.
Stk. 8. Stk. 4, nr. 2, og sidste led i nr. 3 vedrørende kravet om at have gjort sit bedste for at forhindre, at værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71 fremover uploades i overensstemmelse med stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse på onlineindholdsdelingstjenester, der påviser, at de har været til rådighed for almenheden i Den Europæiske Union i mindre end 3 år, og som har en årlig omsætning på under 10 mio. euro. Hvis det gennemsnitlige antal af sådanne tjenesteudbyderes unikke besøgende pr. måned overstiger 5 millioner beregnet på grundlag af det forrige kalenderår, skal udbyderen af en onlineindholdsdelingstje-neste ligeledes påvise, at denne har gjort sit bedste for at forhindre yderligere upload af de værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, som udbyderne har modtaget meddelelse om, og som de har modtaget relevante og nødvendige oplysninger om fra rettighedshaverne.
Stk. 9. Samarbejdet i stk. 4 mellem udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og rettighedshavere må ikke hindre adgangen til værker eller frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, der uploades af brugere, og som ikke krænker ophavsretten eller beslægtede rettigheder. Udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal i deres vilkår og betingelser informere brugerne om, at brugerne kan anvende værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71 i henhold til undtagelser fra eller indskrænkninger i ophavsretten.
Stk. 10. Brugere af onlineindholdsdelingstjenester må uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på onlineindholdsdelingstjene-sterne, når dette sker med henblik på karikatur, parodi eller pastiche.
Kapitel 3
Ophavsrettens overgang til andre
Almindelige bestemmelser
§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne lov.
Stk. 2. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten.
Stk. 3. Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat i de enkelte bestemmelser.
§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte de overdragne rettigheder. Ophavsmanden kan bringe en aftale på et eksklusivt grundlag til ophør med 6 måneders varsel, i det omfang udnyttelsen ikke er iværksat inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. Dette gælder dog ikke, hvis udnyttelsen iværksættes inden varslets udløb.
Stk. 2. Stk. 1 kan ikke fraviges, medmindre dette følger af en kollektivt forhandlet aftale. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved overdragelse af ophavsretten til værker i form af edb-programmer.
§ 55. Når ophavsmanden har overdraget ophavsretten helt eller delvis, har ophavsmanden ret til et passende og forholdsmæssigt vederlag for udnyttelse af værket.
§ 55 a. Overdrager ophavsmanden sin ophavsret, jf. § 55, har ophavsmanden eller dennes repræsentant ret til at få opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen af værket fra erhververen og eventuelle efterfølgende erhververe, jf. dog stk. 2. Ophavsmanden eller dennes repræsentant skal, så længe værket udnyttes, med en regelmæssighed, der er passende for den relevante sektor, og mindst en gang om året modtage oplysningerne. Oplysningerne skal navnlig omfatte udnyttelsesmåder, udnyttelsesomfang, alle genererede indtægter og skyldige vederlag. Er den administrative byrde ved at give oplysningerne uforholdsmæssig stor, er forpligtelsen begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forventes.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det tilfælde, hvor ophavsmanden har bidraget til et værk, og hvor bidraget ikke er af væsentlig betydning for værket som helhed, medmindre ophavsmanden kan godtgøre, at vedkommende har brug for oplysningerne for at kunne vurdere, om vederlaget er uforholdsmæssigt lavt, og specifikt anmoder om oplysningerne til dette formål, jf. § 55 b.
Stk. 3. Ophavsmanden eller dennes repræsentant er berettiget til at anmode om og modtage yderligere oplysninger fra efterfølgende erhververe efter stk. 1 i tilfælde, hvor den oprindelige erhverver ikke er i besiddelse af alle de relevante oplysninger. Ved erhvervelse af ophavsretten er enhver erhverver forpligtet til at oplyse ophavsmanden eller dennes repræsentant om efterfølgende erhververes identitet.
Stk. 4. Enhver anmodning til en underlicenstager i medfør af stk. 3 og de fra underlicenstageren modtagne oplysninger skal gå gennem den oprindelige erhverver, medmindre særlige grunde taler imod.
Stk. 5. For aftaler, der er underlagt eller baseret på kollektivt forhandlede aftaler, finder gennemsigtig-hedsreglerne i de relevante kollektive aftaler anvendelse, såfremt disse regler opfylder kriterierne fastsat i stk. 1-4.
§ 55 b. Findes der ikke nogen kollektivt forhandlet aftale, der fastsætter en aftalejusteringsordning, der er sammenlignelig med den, der er fastsat efter denne bestemmelse, har ophavsmanden ret til at kræve yderligere passende og rimeligt vederlag fra erhververen, hvis det oprindelig aftalte vederlag viser sig at være uforholdsmæssig lavt sammenlignet med alle de efterfølgende relevante indtægter som følge af udnyttelsen af værket.
§ 55 c. Tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter § 55 a og aftalejusteringsordningen efter § 55 b kan af enhver af parterne indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Organisationer, som repræsenterer ophavsmænd og udøvende kunstnere, kan repræsentere disse i sager omfattet af 1. pkt. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.
§ 55 d. §§ 55-55 c kan ikke fraviges til skade for ophavsmanden. §§ 55-55 c finder ikke anvendelse ved overdragelse af ophavsretten til værker i form af edb-programmer. §§ 55 a og 55 b finder ikke anvendelse på aftaler indgået mellem rettighedshavere og kollektive forvaltningsorganisationer eller uafhængige forvaltningsenheder, jf. lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.
Ændringer og videreoverdragelse
§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat.
Stk. 2. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.
Afregning og kontrol
§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at der sker afregning mindst én gang om året.
Stk. 2. Ophavsmanden kan kræve, at erhververens regnskaber, bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har udnyttet værket, ved den årlige afregning efter stk. 1 stilles til rådighed for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren må oplyse ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til skade for ophavsmanden.
Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film
§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig, at
der fremstilles eksemplarer af filmen,
eksemplarer af filmen spredes til almenheden,
filmen fremføres offentligt eller
filmen forsynes med tekster eller tale på et andet sprog.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
allerede eksisterende værker,
drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt med henblik på fremstillingen af filmen, eller 3) filmens hovedinstruktør.
Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af billed- og lydoptagelser
§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af billed- eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Forhandlingsordning
§ 58 b. § 52, stk. 2-4, 6 og 7, og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor forhandlinger om indgåelse af aftaler med henblik på at stille audiovisuelle værker til rådighed på video on demand-tjenester ikke har ført til noget resultat.
Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold
§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.
Bestilte portrætbilleder
§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.
Arv og kreditorforfølgning
§ 61. Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse på ophavsretten.
Stk. 2. Ved testamente kan ophavsmanden med bindende virkning også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden at give sådanne forskrifter.
§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.
Stk. 2. Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller arv, hvis forfølgningen retter sig mod
manuskripter,
stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan udføres, eller
eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.
Kapitel 4
Ophavsrettens gyldighedstid
§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:
Den ledende instruktør,
drejebogsforfatteren,
dialogforfatteren og
komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.
Stk. 2. Ophavsretten til et musikværk med tekst, hvor både tekst og musikværk er frembragt specifikt til det pågældende musikværk med tekst, varer, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:
Tekstforfatteren og
komponisten.
Stk. 3. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.
Stk. 4. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1.
Stk. 5. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.
§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.
Kapitel 5
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller
gøres tilgængelig for almenheden.
Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted.
Stk. 3. Hvis en optagelse af en fremførelse, jf. stk. 1, nr. 1, som ikke er en lydoptagelse, bliver udgivet eller offentliggjort inden for tidsrummet nævnt i stk. 2, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 4. Hvis en lydoptagelse af en fremførelse, jf. stk. 1, nr. 1, bliver udgivet eller offentliggjort inden for tidsrummet nævnt i stk. 2, varer beskyttelsen dog, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 5. En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 13 a, 15, 16, 16 a, 16 c-16 f og 17-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf.
Fremstillere af lydoptagelser
§ 66. Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse fandt sted. Hvis en lydoptagelse ikke udgives, men på anden måde offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen dog, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen fandt sted.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, §§ 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 13 a, 15, 16, 16 a, 16 c-16 f og 17-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på lydoptagelser.
Stk. 3. (Ophævet)
Ophør af aftale om overdragelse af en udøvende kunstners rettigheder
§ 66 a. En udøvende kunstner kan bringe den aftale til ophør, i henhold til hvilken den udøvende kunstner har overført eller overdraget sine rettigheder til lydoptagelsen af sin fremførelse til en fremstiller af lydoptagelser, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort, hvis fremstilleren ikke
udbyder eksemplarer af lydoptagelsen til salg i tilstrækkelig grad og
stiller lydoptagelsen til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til den på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1.
Stk. 2. Hvis den udøvende kunstner vil bringe aftalen til ophør, jf. stk. 1, skal det ske med 1 års varsel. Aftalen kan herefter bringes til ophør, hvis fremstilleren af lydoptagelsen ikke udfører begge de udnyttelseshandlinger, som fremgår af stk. 1, nr. 1 og 2, inden varselsperiodens udløb. Den udøvende kunstner kan ikke give afkald på sin ret til at bringe aftalen til ophør.
Stk. 3. Hvis en aftale bringes til ophør i henhold til stk. 1, ophører fremstillerens egne rettigheder, jf. § 66, til den lydoptagelse, som aftalen vedrører.
Ret til årligt supplerende vederlag
§ 66 b. Hvis en udøvende kunstner har overdraget sine rettigheder til lydoptagelsen af en fremførelse til en fremstiller af lydoptagelser og har aftalt en ret til et engangshonorar, har den pågældende ret til et årligt supplerende vederlag fra fremstilleren af lydoptagelsen for hvert hele år, der følger, umiddelbart efter at 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort. Den udøvende kunstner kan ikke give afkald på sin ret til et årligt supplerende vederlag.
Stk. 2. En fremstiller af lydoptagelser skal hensætte beløb til betaling af det i stk. 1 nævnte vederlag. Det samlede beløb, som skal hensættes, skal svare til 20 pct. af fremstillerens indtægter i året forud for det år, hvor vederlaget betales. Vederlaget beregnes af fremstillerens indtægter fra reproduktion, distribution og tilrådighedsstillelse af lydoptagelsen, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort.
Stk. 3. Vederlaget udbetales og administreres af en af kulturministeren godkendt forvaltningsorganisation.
Stk. 4. Efter anmodning fra den udøvende kunstner eller den i stk. 3 godkendte forvaltningsorganisation skal en fremstiller af lydoptagelser udlevere enhver oplysning, som kan være nødvendig for at sikre betalingen af det årligt supplerende vederlag.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af en sådan forvaltningsorganisation.
§ 66 c. Hvis en udøvende kunstner har overdraget sine rettigheder til lydoptagelsen af en fremførelse til en fremstiller af lydoptagelser og har aftalt en ret til et løbende vederlag, skal hverken forudbetaling eller kontraktmæssige fradrag fratrækkes betalingerne af det løbende vederlag til den udøvende kunstner, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, §§ 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 13 a, 15, 16, 16 a, 16 c-16 f, § 17, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 32, 34, 35, 39-47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.
Stk. 3. (Ophævet)
Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v.
§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2-4, og § 66, stk. 1, må udgivne lydoptagelser anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremførelser. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på offentlig fremførelse i form af tilrådighedsstillelse af udgivne lydoptagelser på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Stk. 2. De udøvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende gennem en af kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende kunstnere som fremstillere af lydoptagelser. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den fællesorganisation, som er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt.
Stk. 5. Hvis brugeren af en lydoptagelse i henhold til denne bestemmelse ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås, at den pågældende udnyttelse kun kan foretages med rettighedshavernes samtykke, indtil betaling er sket.
Radio- og fjernsynsforetagender
§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.
Stk. 2. Er en udsendelse affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, §§ 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., og § 13 a, §§ 15-16 a, 16 c-16 f, § 17, stk. 1 og 2, §§ 17 a-17 e, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25 og 25 a, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31, 32 og 39-46 a finder tilsvarende anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser.
Udgivere af pressepublikationer
§ 69 a. Pressepublikationer må ikke af udbydere af informationssamfundstjenester uden udgiverens samtykke eftergøres online eller stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, før 2 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor udgivelsen eller offentliggørelsen fandt sted.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:
Individuelle brugeres anvendelse, som er privat eller ikke foretages i kommercielt øjemed.
Hyperlink.
Enkelte ord eller meget korte uddrag af en pressepublikation.
Stk. 3. De i stk. 1 fastsatte rettigheder berører ikke rettigheder, der er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation. Stk. 1 kan ikke påberåbes over for ophavsmænd og andre rettighedshavere og kan ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres værker og andre frembringelser uafhængigt af en pressepublikation, som de indgår i.
Stk. 4. Ophavsmænd til værker, der indgår i en pressepublikation, har ret til at modtage en passende andel af de indtægter, som udgiveren modtager for den i henhold til stk. 1 nævnte udnyttelse af dennes pressepublikationer.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, §§ 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 13 a, 15-16 f og 17-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 29 a, 31 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de pressepublikationer, der er nævnt i stk. 1.
Fremstillere af fotografiske billeder
§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11, 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 f, § 17, stk. 1 og 3, §§ 17 a-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 24 a, 25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.
Stk. 4. Beskyttelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis hovedmotivet for det fotografiske billede udgør et billedkunstværk, hvor beskyttelsestiden er udløbet.
Fremstillere af kataloger m.v.
§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller tilgænge-liggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.
Stk. 3. Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende.
Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1 varer, indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 11 b, § 11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35, § 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser mv., der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.
Pressemeddelelser
§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark, jf. dog §§ 17 a-17 e.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
Titelbeskyttelse m.v.
§ 73. Et litterært eller kunstnerisk værk må ikke gøres tilgængeligt for almenheden under en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets ophavsmand.
Stk. 2. Har offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte værk fundet sted mindre end 3 måneder forud for en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, medmindre forveksling må antages at være tilsigtet.
Signering af kunstværker
§ 74. På et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke ikke anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil.
Stk. 2. Kunstnerens navn eller mærke må ikke i noget tilfælde påføres et eftergjort eksemplar, således at det kan forveksles med originalen.
Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb
§ 75. Selv om ophavsretten er udløbet, må et litterært eller kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes.
Offentlig fremførelse af musikværker
§ 75 a. Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af et musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen. Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med den godkendelse, som er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Stiller en organisation m.v., der er godkendt i henhold til stk. 1, urimelige vilkår for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring fastsætte vilkårene for fremførelsen. § 47, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6 a
Tekniske foranstaltninger m.v.
§ 75 b. Det er ikke tilladt at omsætte eller i kommercielt øjemed besidde midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program.
§ 75 c. Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger.
Stk. 2. Det er ikke tilladt at fremstille, importere, sprede, sælge, udleje, reklamere for salg eller udlejning af eller i kommercielt øjemed besidde indretninger, produkter eller komponenter, der
e r genstand for salgsfremme, reklame eller markedsføring med henblik på omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger,
k un i begrænset omfang har andet kommercielt formål eller anden kommerciel anvendelse end omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger eller
p rimært er udviklet, produceret, tilpasset eller ydet med henblik på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på tjenesteydelser.
Stk. 4. Ved effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstås enhver form for effektive tekniske foranstaltninger, der under deres normale funktion har til formål at beskytte værker og andre frembringelser m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for beskyttelse af edb-programmer.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 er ikke til hinder for forskning inden for kryptering.
§ 75 d. Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, kan på begæring pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 11 c, stk. 3, eller § 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i §§ 11 c, 15 og 16, § 17, stk. 1, § 17 c, § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, nr. 2, § 23, stk. 1, og §§ 26-28, 31 og 68. Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig adgang til værket eller frembringelsen m.v.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, i det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige foranstaltninger, herunder aftaler med andre involverede parter, har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske foranstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker og andre frembringelser m.v., der på kontraktmæssige vilkår stilles til rådighed for almenheden på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. Dette gælder dog ikke for gengivelse i medfør af § 17 c.
§ 75 e. Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at
fjerne eller ændre elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning eller
foretage eksemplarspredning, import med henblik på eksemplarspredning eller overføring til almenheden af værker og andre frembringelser m.v., hvor de elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning er blevet fjernet eller ændret uden samtykke.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis de pågældende handlinger foretages af en person, som ved eller burde vide, at handlingerne foranlediger, muliggør, letter eller skjuler en krænkelse af retten til et værk eller en anden frembringelse m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.
Kapitel 6 b
Forældreløse værker
Definition af et forældreløst værk m.v.
§ 75 f. Ved et forældreløst værk forstås et værk eller en lydoptagelse, hvor ingen af rettighedshaverne til værket eller lydoptagelsen er identificeret eller, selv om en eller flere af rettighedshaverne er identificeret, ingen af rettighedshaverne er lokaliseret, på trods af at der er foretaget og registreret en omhyggelig søgning efter rettighedshaverne, jf. § 75 j.
§ 75 g. Hvis et værk eller en lydoptagelse har mere end én rettighedshaver og ikke alle er blevet identificeret eller, selv om de er identificeret, ikke er lokaliseret, kan værket eller lydoptagelsen anvendes i overensstemmelse med dette kapitel, forudsat at de identificerede og lokaliserede rettighedshavere giver tilladelse til brugen i forhold til de rettigheder, som de er indehavere af.
Begunstigede organisationer
§ 75 h. For at opfylde mål knyttet til varetagelsen af deres almennyttige opgaver kan følgende organisationer, der er etableret i Danmark, anvende forældreløse værker:
Offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner og museer.
Arkiver og film- og lydarvsinstitutioner.
Public service-radio- og -fjernsynsforetagender.
Omfattet materiale
§ 75 i. Dette kapitel finder anvendelse på
værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade og andet materiale i skriftlig form, som findes i samlingerne hos de organisationer, der er nævnt i § 75 h, nr. 1 og 2, og som først er udgivet i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
filmværker og lydoptagelser, som findes i samlingerne hos de organisationer, der er nævnt i § 75 h, nr. 1 og 2, og som først er udgivet eller, såfremt udgivelse ikke har fundet sted, udsendt i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
filmværker og lydoptagelser, som findes i arkiverne hos public service-radio- og -fjernsynsforetagender, som er produceret af dem før den 1. januar 2003, og som først er udgivet eller, såfremt udgivelse ikke har fundet sted, udsendt i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 2. Dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 nævnte værker og lydoptagelser, der aldrig er blevet udgivet eller udsendt, men som er blevet gjort offentligt tilgængelige af de i § 75 h nævnte organisationer med rettighedshavernes samtykke. 1. pkt. finder kun anvendelse, såfremt det med rimelighed kan antages, at rettighedshaverne ikke ville modsætte sig de i § 75 l nævnte udnyttelsesmuligheder.
Stk. 3. Dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på værker og frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, og som er indlejret eller inkorporeret eller udgør en uadskillelig bestanddel af de værker og lydoptagelser, som er nævnt i stk. 1.
Omhyggelig søgning
§ 75 j. Med henblik på at fastslå, om et værk eller en lydoptagelse er et forældreløst værk, skal de i § 75 h nævnte organisationer inden anvendelsen foretage en omhyggelig søgning for hvert enkelt værk eller lydoptagelse. De i § 75 h nævnte organisationer kan lade andre organisationer foretage denne omhyggelige søgning.
Stk. 2. Den omhyggelige søgning skal foretages i det land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor værket eller lydoptagelsen første gang er udgivet, eller, såfremt udgivelse ikke har fundet sted, hvor udsendelse første gang har fundet sted. Såfremt producenten af et filmværk har sit hovedsæde eller er bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal den omhyggelige søgning dog foretages i det land, hvor producenten har sit hovedsæde eller er bosat.
Stk. 3. For værker og lydoptagelser omfattet af § 75 i, stk. 2, skal den omhyggelige søgning foretages i Danmark.
Stk. 4. For værker og frembringelser omfattet af § 75 i, stk. 3, skal den omhyggelige søgning foretages i det land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor den omhyggelige søgning efter det værk, der indeholder det indlejrede eller inkorporerede værk, foretages.
Stk. 5. Er der tegn på, at relevante oplysninger om en rettighedshaver findes i andre lande, skal der ligeledes foretages søgning i informationskilder, der er til rådighed i disse andre lande.
Stk. 6. De i § 75 h nævnte organisationer skal føre fortegnelser over de omhyggelige søgninger, som de udfører.
Stk. 7. De i § 75 h nævnte organisationer skal i forbindelse med den omhyggelige søgning fremsende følgende oplysninger til Kulturministeriet:
Resultaterne af den omhyggelige søgning.
Anvendelsen af de forældreløse værker.
Enhver ændring af status som forældreløst værk.
Relevante kontaktoplysninger.
Stk. 8. Kulturministeren fastsætter regler om indholdet af den omhyggelige søgning, herunder om, hvilke kilder der skal konsulteres i forbindelse med den omhyggelige søgning, og om de oplysninger, som de i § 75 h nævnte organisationer skal fremsende til Kulturministeriet.
Udstrækning af status som forældreløst værk
§ 75 k. Et værk eller en lydoptagelse, der i medfør af lovgivningen i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde anses for et forældreløst værk, anses ligeledes for et forældreløst værk i Danmark.
Tilladte anvendelser af forældreløse værker
§ 75 l. Med henblik på at opfylde mål knyttet til varetagelsen af deres almennyttige opgaver må de i § 75 h nævnte organisationer
stille det forældreløse værk til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til det på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, og
fremstille eksemplarer af det forældreløse værk med henblik på digitalisering, tilrådighedsstillelse for almenheden, jf. nr. 1, indeksering, katalogisering, bevaring eller restaurering.
Stk. 2. Organisationerne kan oppebære indtægter i forbindelse med anvendelsen af forældreløse værker, som udelukkende har til formål at dække deres omkostninger ved digitalisering og tilrådighedsstillelse for almenheden af forældreløse værker.
Stk. 3. Ved anvendelse af et forældreløst værk skal navnet på en identificeret rettighedshaver angives.
Ophør af status som forældreløst værk
§ 75 m. Såfremt en rettighedshaver retter henvendelse til den organisation, som anvender det forældreløse værk, ophører det pågældende værk eller den pågældende lydoptagelse med at være forældreløst.
Stk. 2. Såfremt status som forældreløst værk bringes til ophør, har rettighedshaveren krav på at modtage en rimelig kompensation fra den organisation, som i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel har anvendt det forældreløse værk.
Kapitel 7
Retshåndhævelse
Straf
§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 2 eller § 3,
overtræder §§ 65, 66, 67, 69 eller § 69 a, stk. 1, eller §§ 70 eller 71,
overtræder § 11, stk. 2, § 52 c, stk. 2, 4, 6, 7 eller 9, § 60 eller §§ 72-75,
undlader at fremsende opgørelse eller oplysninger efter § 38, stk. 7,
undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller
overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.
Stk. 2. Er en overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved forsætligt og under skærpende omstændigheder at gengive de af bestemmelserne omfattede værker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede eksemplarer heraf, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis værker og frembringelser gengives på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
§ 77. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.
§ 78. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 75 b eller 75 c. Med bøde straffes den, som forsætligt overtræder § 75 e.
§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2 og § 45, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 80. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Påtale
§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79, påtales af den forurettede.
Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende.
Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 påtales overtrædelser af § 75 af det offentlige.
Stk. 5. Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 b og § 75 c, stk. 2, påtales af det offentlige.
Stk. 6. Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 c, stk. 1, og § 75 e, påtales af den forurettede.
§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.
Erstatning og godtgørelse
§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale
et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke økonomisk skade.
Tilintetgørelse m.v.
§ 84. Retten kan ved dom bestemme, at eksemplarer, som krænker retten til værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, skal
tilbagekaldes fra handelen,
endeligt fjernes fra handelen,
tilintetgøres eller
udleveres til den forurettede.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling eller brug af eksemplarer af værket eller frembringelsen.
Stk. 3. Foranstaltninger efter stk. 1 skal gennemføres uden nogen form for godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.
Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til, at der skal være forholdsmæssighed mellem krænkelsens omfang og de beordrede retsmidler samt tredjemands interesser.
Offentliggørelse af domme
§ 84 a. I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 83 eller 84, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.
Videregivelse af oplysninger
§ 84 b. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af §§ 76 eller 77, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.
Kapitel 8
Lovens anvendelsesområde
Ophavsret
§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for
værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
værker, som er udgivet første gang i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller som er udgivet første gang samtidig i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i et andet land,
filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
bygningsværker, som er beliggende i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i et andet land inden 30 dage udgives i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 38 gælder for værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 64 gælder for offentliggørelser eller udgivelser, som er foretaget af
personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for ethvert værk.
Andre rettigheder
§ 86. Bestemmelsen i § 65 gælder for
fremførelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
fremførelser, der er gengivet på lydoptagelser, som er beskyttede i henhold til bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 66 gælder for
lydoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
lydoptagelser, der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
lydoptagelser, der er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 67 gælder for
billedoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
billedoptagelser, der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
billedoptagelser, der er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 69 gælder for
radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 69 a gælder for pressepublikationer, der er publiceret af udgivere, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 70 gælder for
fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 7. Bestemmelsen i § 71 gælder for
kataloger m.v., som er fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
kataloger m.v., som er fremstillet af selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse på pressemeddelelser som nævnt i § 72.
Stk. 9. Uanset bestemmelsen i stk. 1 gælder bestemmelsen i § 65, stk. 1, om optagelse for alle lydoptagelser af fremførelser. Uanset bestemmelsen i stk. 2 gælder § 66, stk. 1, om eftergørelse for alle lydoptagelser. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 gælder bestemmelserne i § 65, stk. 2-4, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 69, stk. 2, om spredning af eksemplarer til almenheden for alle fremførelser, lydoptagelser, billedoptagelser samt radio- og fjernsynsudsendelser.
Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser via satellit eller via tilknyttede onlinetjenester
§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som er bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i en ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.
Stk. 2. Udsendelser via satellit anses også for at finde sted i Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land, som ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende tilfælde:
Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for den, som driver stationen.
Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i landet, har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for foretagendet.
§ 87 a. Når et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i landet, foretager trådbunden eller trådløs overføring af programmer til almenheden og tilrådighedsstillelse af programmer på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt via en af radio- eller fjernsynsforetagendets tilknyttede onlinetjenester, som har et klart og underordnet forhold til foretagendets udsendelser, eller under dettes kontrol og ansvar samtidig med eller i en defineret tidsperiode efter radio- eller fjernsynsforetagendets udsendelse af disse radio- eller fjernsynsprogrammer, anses med henblik på udøvelsen af ophavsretten og beslægtede rettigheder overføringen og enhver eksemplarfremstilling, der er nødvendig i forbindelse hermed, for at finde sted i Danmark, når der er tale om følgende:
Radioprogrammer.
Tv-programmer, som er
a) nyheds- og aktualitetsprogrammer eller
b) radio- eller fjernsynsforetagendets fuldt finansierede egenproduktioner.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på udsendelser af sportsbegivenheder og værker og andre beskyttede frembringelser, der indgår heri.
Stk. 3. Vederlaget for brug af rettigheder efter stk. 1 skal fastsættes under hensyntagen til samtlige aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste såsom tjenestens egenskaber, herunder varigheden af de i tjenesten indeholdte programmers tilgængelighed online, publikum og de tilgængelige sprogversioner.
Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.
§ 88. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser under forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre lande.
Stk. 2. Endvidere kan kulturministeren fastsætte nærmere regler, hvorefter loven gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på ikke udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at §§ 17 a-17 e finder tilsvarende anvendelse på import og eksport af tilgængelige formater fra og til lande, som er en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
§ 88 a. Anvendelse af værker og andre frembringelser, der udelukkende finder sted til undervisningsbrug via sikre elektroniske miljøer, skal i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, som gennemfører artikel 5 i direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF, anses for kun at finde sted i den medlemsstat, hvor uddannelsesinstitutionen er etableret.
§ 88 b. Anvendelse af værker og andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, som gennemfører artikel 8 i direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF, anses for kun at finde sted i den medlemsstat, hvor den kulturarvsinstitution, der foretager anvendelsen, er etableret.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves
lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994, og
lov om retten til fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993.
§ 90. Loven gælder også for værker og frembringelser m.v., som er frembragt før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 5, skal dog altid finde anvendelse.
§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 56 og 58 finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 65, stk. 5, finder også anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar 1995, førend den 1. januar 2000.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for edb-programmer, der er frembragt før den 1. januar 1993.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970.
§ 92. De i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier og forbud forbliver i kraft.
§ 93. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1404 af 27. december 2008 om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.)2), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. (Udelades)
§ 10
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens §§ 1-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 510 af 12. juni 2009 om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af servicedirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Loven træder i kraft den 28. december 2009.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1269 af 16. december 2009 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.)3), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. december 2009.
Stk. 2. § 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed4) som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, finder alene anvendelse på eneretstransmissioner, hvorom der er indgået eller forlænget aftale efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. (Udelades)
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 380 af 17. april 2013 om ændring af lov om ophavsret (Forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser, ophør af aftale om overdragelse af den udøvende kunstners rettigheder, udøvende kunstneres ret til årligt supplerende vederlag m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. oktober 2013.
Stk. 2. § 1, nr. 3-5, har virkning for de udøvende kunstneres rettigheder og rettighederne for fremstillere af lydoptagelser, som eksisterer den 1. november 2013, og som frembringes efter denne dato.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for musikværker med tekst, hvoraf mindst musikværket eller teksten er beskyttet i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde den 1. november 2013, og for musikværker med tekst, der frembringes efter denne dato. § 1, nr. 2, berører ikke den udnyttelse af musikværker med tekst, som har fundet sted før den 1. november 2013.
§ 3
Stk. 1. Kontrakter om overførelse eller overdragelse af en udøvende kunstners rettigheder til lydoptagelsen af sin fremførelse, som er indgået inden den 1. november 2013, skal fortsat gælde efter det tidspunkt, hvor den udøvende kunstners rettigheder i henhold til de hidtidige bestemmelser ville være udløbet. Dette gælder, medmindre andet er klart angivet i kontrakten.
Stk. 2. Såfremt kontrakter om overførelse eller overdragelse af udøvende kunstneres rettigheder til lydoptagelser, som er indgået inden den 1. november 2013, giver den udøvende kunstner ret til løbende vederlag, kan disse genforhandles, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 741 af 25. juni 2014 om ændring af lov om ophavsret (Visse tilladte anvendelser af forældreløse værker og ændring af aftalelicensbestemmelsen vedrørende kabelviderespredning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 29. oktober 2014.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på værker eller andre frembringelser, som er skabt før lovens ikrafttræden, men som ikke nyder ophavsretlig beskyttelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Loven berører ikke handlinger foretaget og rettigheder erhvervet inden den 29. oktober 2014.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 321 af 5. april 2016 om kollektiv forvaltning af ophavsret5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 40. Loven træder i kraft den 10. april 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Lovens § 42, nr. 3, finder ikke anvendelse i forhold til rettigheder, som er erhvervet før lovens ikrafttræden.
§ 41. (Udelades)
§ 42. (Udelades)
§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 719 af 8. juni 2018 om ændring af lov om ophavsret (Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 11. oktober 2018.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på tilgængelige formater, der er fremstillet før lovens ikrafttrædelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1121 af 4. maj 2021 om ændring af lov om ophavsret (Implementering af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og direktiv om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissi-oner og retransmissioner af tv- og radioprogrammer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 7. juni 2021.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3. § 69 a finder ikke anvendelse på pressepublikationer, der blev udgivet eller offentliggjort første gang før den 6. juni 2019 uanset den videre brug efter lovens ikrafttræden. For pressepublikationer udgivet eller offentliggjort før den 6. juni 2019 finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 4. § 87 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder anvendelse på aftaler om udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der er relevante for handlinger i form af trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser og trådbunden eller trådløs tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser på en sådan måde, at almenheden kan få adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og som foregår i forbindelse med udbud af en onlinetjeneste, og for handlinger i form af eksemplarfremstilling, der er nødvendige for udbud af, adgang til eller anvendelse af en sådan onlinetjeneste, som er indgået før lovens ikrafttræden, fra den 7. juni 2023.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 2607 af 28. december 2021 om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordnin-gen)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 680 af 6. juni 2023 om ændring af lov om ophavsret (Gennemførelse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.6)
Stk. 2. § 1, nr. 19 og 20, finder ikke anvendelse på aftaler indgået inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. §§ 55 og 55 a i lov om ophavsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, finder ikke anvendelse på aftaler indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse. Ophavsmanden har i spørgsmål om aftalejustering, jf. § 55 b i lov om ophavsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, for aftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden, dog tidligst 5 år før lovens ikrafttræden, efter anmodning ret til oplysningerne for at kunne vurdere, om vederlaget har været uforholdsmæssig lavt, og kan derfor specifikt anmode om oplysningerne til dette formål.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 50, stk. 5, i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 50, stk. 6, i lov om ophavsret, jf. denne lovs § 1, nr. 17 og 18.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Kulturministeriet, den 20. august 2023
Jakob Engel-Schmidt
/ Nicky Valbjørn Trebbien
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991, EF-Tidende 1991, nr. L 122, side 42, Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 346, side 61, Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993, EF-Tidende 1993, nr. L 248, side 15, Rådets direktiv 93/98/EØF af 29. oktober 1993, EF-Tidende 1993, nr. L 290, side 9, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996, EF-Tidende 1996, nr. L 77, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 167, side 10, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 272, side 32, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 157, side 45, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989, EU-Tidende 2007, nr. L 332, side 27, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 265, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012, EU-tidende 2012, nr. L 299, side 5, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13. september 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 242, side 6, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/789/EU af 17. april 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 82, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 92.
2) Lovens § 5 indeholder en ændring af ophavsretsloven.
3) Lovens § 2 indeholder en ændring af ophavsretsloven.
4) § 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed danner grundlag for ophavsretslovens § 25 a om adgang til anvendelsen af korte uddrag fra begivenheder af stor interesse for offentligheden.
5) Lovens § 42 indeholder en ændring af ophavsretsloven.
6) Loven trådte i kraft den 7. juni 2023.
Dok. nr. 1013926
Consolidated Act on Copyright 2014 1
(Consolidated Act No. 1144 of October 23 rd
, 2014)
The Act on Copyright is hereby promulgated.
Chapter 1
Subject Matter and Scope of Copyright
Protected Works
1.(1) The person creating a literary or artistic work shall have copyright
therein, be it expressed in writing or in speech as a fictional or a descriptive repre-
sentation, or whether it be a musical or dramatic work, cinematographic or photo-
graphic work, or a work of fine art, architecture, applied art, or expressed in some
other manner.
(2) Maps and drawings and other works of a descriptive nature executed in
graphic or plastic form shall be considered as literary works.
(3) Works in the form of computer programs shall be considered as literary
works.
Scope of Protection
2.(1) Within the limitations specified in this Act copyright implies the exclu-
sive right to control the work by reproducing it and by making it available to the
public, whether in the original or in an amended form, in translation, adaptation into
another literary or artistic form or into another technique.
(2) Any direct or indirect, temporary or permanent reproduction, in whole or in
part, by any means and in any form, shall be considered as reproduction. The record-
1 This Act contains provisions implementing Council Directive 91/250/EEC of 14 May 1991, Official Journal of the European Union 1991, L 122, page 42, Council Directive 92/100/EEC of 19 November 1992, Official Journal of the European Union
1992, L 346, page 61, Council Directive 93/83/EEC of 27 September 1993, Official Journal of the European Union 1993, L
248, page 15, Council Directive 93/98/EEC of 29 October 1993, Official Journal of the European Union 1993, L 290, page 9,
Directive 96/9/EC of the European Parliament and of the Council of 11 March 1996, Official Journal of the European Union
1996, L 77, page 20, Directive 2001/29/EC of the European Parliament and of the Council of 22 May 2001, Official Journal of
the European Union 2001, L 167, page 10, Directive 2001/84/EC of the European Parliament and of the Council of 27 Sep- tember 2001, Official Journal of the European Union 2001, L 272, page 32, Directive 2004/48/EC of the European Parliament
and of the Council of 29 April 2004, Official Journal of the European Union 2004, L 157, page 45, parts of Directive 2006/123/EC of the European Parliament and of the Council of 12 December 2006, Official Journal of the European Union
2006, L 376, page 36, parts of Directive 2007/65/EC of the European Parliament and of the Council of 11 December 2007
amending Council Directive 89/552/EEC of 3 October 1989, Official Journal of the European Union 2007, L 332, page 27, and parts of Directive 2011/77/EC of the European Parliament and of the Council of 27 September 2011 amending Directive
2006/116/EC of the European Parliament and of the Council, Official Journal of the European Union 2011, L 265, page 1, and
Directive 2012/28/EU of the European Parliament and of the Council of 25 October 2012, Official Journal of the European Union 2012, L 299, page 5.
Side 2
ing of the work on devices which can reproduce it, shall also be considered as a re-
production.
(3) The work is made available to the public if
(i) copies of the work are offered for sale, rental or lending or distribution to the
public in some other manner;
(ii) copies are exhibited in public; or
(iii) the work is performed in public.
(4) Public performance within the meaning of subsection (3)(iii) shall include
i) communication to the public of works, by wire or wireless means, including
broadcasting by radio or television and the making available to the public of
works in such a way that members of the public may access them from a place
and at a time individually chosen by them; and
ii) performance at a place of business before a large group, which would other-
wise have been considered not public.
3.(1) The author of a work shall have the right to be identified by name as the
author in accordance with the requirements of proper usage, on copies of the work as
well as if the work is made available to the public.
(2) The work must not be altered nor made available to the public in a manner
or in a context which is prejudicial to the author's literary or artistic reputation or in-
dividuality.
(3) The right of the author under this section cannot be waived except in re-
spect of a use of the work which is limited in nature and extent.
Adaptations
4.(1) The person translating, revising or otherwise adapting a work, including
converting it into some other literary or artistic form, shall have copyright in the
work in the new form, but his right to control it shall be subject to the copyright in
the original work.
(2) Copyright in a new and independent work created through the free use of
another work, shall not be subject to the copyright in the original work.
Composite Works
5. A person who, by combining works or parts of works, creates a composite
literary or artistic work, shall have copyright therein, but the right shall be without
prejudice to the rights in the individual works.
Joint Authorship
6. If a work has two or more authors, without the individual contributions be-
ing separable as independent works, the copyright in the work shall be held jointly.
Each of the authors, however, may bring an action for infringement.
Side 3
Copyright Holder Presumption, etc.
7.(1) If not otherwise stated the person whose name or generally known
pseudonym or signature is indicated in the usual manner on copies of the work, or
where the work is made available to the public, shall be deemed to be the author.
(2) If a work is published without the author being indicated in accordance
with subsection (1), the editor, if named, and otherwise the publisher, shall act on
behalf of the author until the latter is named in a new edition of the work.
Publication and Publishing
8.(1) A work shall be considered to have been made public if it has lawfully
been made available to the public.
(2) A work shall be considered published if, with the consent of the author,
copies of the work have been put on the market or otherwise distributed to the pub-
lic.
Public Documents
9.(1) Acts, administrative orders, legal decisions and similar official docu-
ments are not subject to copyright.
(2) The provision of subsection (1) shall not apply to works appearing as inde-
pendent contributions in the documents mentioned in subsection (1). Such works
may, however, be reproduced in connection with the document. The right to further
use shall be subject to the provisions otherwise in force.
Relation to Protection under other Legislation
10.(1) Protection under the Act on Designs does not preclude copyright.
(2) Layout designs (topography) of semiconductor products are not protected
under this Act, but are protected under the provisions in the Act on Protection of the
Design (Topography) of Semiconductor Products.
Chapter 2
Limitations on Copyright and Management of Rights in the event of Extended Col-
lective License
General Provisions
11.(1) The provisions of this chapter and chapter 6 b do not limit the author's
rights under section 3, except as provided in section 29.
(2) Where a work is used in accordance with the provisions of this chapter and
chapter 6 b, the work may not be altered more extensively than is required for the
permitted use. If the work is used publicly, the source shall be indicated in accord-
ance with the requirements of proper usage.
Side 4
(3) Where a work is used in accordance with the provisions of this chapter and
chapter 6 b, copies may not be made on the basis of a reproduction of the work
which is contrary to section 2 or on the basis of circumvention of a technical device
which is contrary to section 75 c(1). The provision in the first sentence does not ap-
ply to the production of copies pursuant to section 16 (5).
Temporary reproduction
11 a.(1) It is permitted to make temporary copies
i) which are transient or incidental;
ii) which are an integral and essential part of a technical process;
iii) the sole purpose of which is to enable a transmission of a work in a network
between third parties by an intermediary, or a lawful use of a work; and
iv) which have no independent economic significance.
(2) The provision of subsection (1) shall not apply to computer programs and
databases.
Reproduction for Private Use
12.(1) Anyone is entitled to make or have made, for private purposes, single
copies of works which have been made public if this is not done for commercial
purposes. Such copies must not be used for any other purpose.
(2) The provision of subsection (1) does not provide the right to
(i) construct a work of architecture;
(ii) make a copy of a work of art by casting, by printing from an original negative
or base, or in any other manner implying that the copy can be considered as an
original;
(iii) make copies of computer programs in digitized form;
(iv) make copies in digital form of databases if the copy is made on the basis of a
reproduction of the database in digital form; or
(v) make single copies in digital form of other works than computer programs and
databases unless this is done exclusively for the personal use of the copying
person himself or his household.
(3) Notwithstanding the provision in subsection (2) (v), it is not permitted
without the consent of the author to produce copies in digital form on the basis of a
copy that has been lent or hired.
(4) The provision of subsection (1) does not confer a right to engage another
person to make copies of
(i) musical works;
(ii) cinematographic works;
(iii) literary works if the other person assists for commercial purposes;
(iv) works of applied art; or
(v) works of art if the copying is in the form of an artistic reproduction.
(5) The provision of subsection (1) does not entitle the user to make copies of
musical works and cinematographic works by using technical equipment made
Side 5
available to the public in libraries, on business premises, or in other places acces-
sible to the public. The same applies for literary works if the technical equipment
has been provided for commercial purposes.
Reproduction within Educational Activities
13.(1) For the purpose of educational activities copies may be made of
published works and copies may be made by recording of works broadcast in radio
and television provided the requirements regarding extended collective license
according to section 50 have been met. The copies thus made may be used only in
educational activities comprised by the agreement presumed in section 50.
(2) The provision of subsection (1) concerning recording shall not apply to
cinematographic works which are part of the general cinema repertoire of feature
films except where only brief excerpts of the work are shown in the telecast.
(3) The provision of subsection (1) concerning reproduction of published
works shall not apply to computer programs in digital form.
(4) Teachers and students may as part of educational activities make
recordings of their own performances of works if this is not done for commercial
purposes. Such recordings may not be used for any other purposes.
(5) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section
50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes
unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement
is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal cf. § 47. The
Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms
relating to remuneration.
Reproduction by Business Enterprises, etc.
14.-(1) Public or private institutions, organisations and business enterprises
may for internal use for the purpose of their activities by photocopying, etc., make or
have copies made of descriptive articles in newspapers, magazines and collections,
of brief excerpts of other published works of descriptive nature, of musical works
and of illustrations reproduced in association with the text, provided the
requirements regarding extended collective license according to section 50 have
been met. Such copies may be used only for activities which are covered by the
agreement presumed in section 50.
(2) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section
50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes
unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement
is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal cf. § 47. The
Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms
relating to remuneration.
Side 6
Reproduction by Hospitals, etc.
15. Hospitals, nursing homes, prisons and other 24-hour institutions within the
social and welfare sector, the prison service, and similar institutions may for the
brief use of the inmates and others of the institution make recordings of works
broadcast on radio and television if this is not done for commercial purposes. Such
recordings may be used only within the institution in question.
Archives, Libraries and Museums
16.-(1) Public archives, public libraries and other libraries that are financed in
whole or in part by the public authorities, as well as State-run museums and
museums that have been approved in accordance with the Museums Act, may use
and distribute copies of works in their activities in accordance with the provisions of
subsections (2)-(6) if this is not done for commercial purposes. However, this does
not apply for computer programs in digital form, with the exception of computer
games.
(2) The institutions may make copies for the purpose of back-up and
preservation.
(3) If a copy in an institution’s collection is incomplete, the institution may
make copies of the missing parts, unless the work can be acquired through general
trade or from the publisher.
(4) Libraries may make copies of published works that should be available in
the library’s collections, but which cannot be acquired through general trade or from
the publisher.
(5) The copyright does not prevent the making of copies in accordance with
the provisions of the Act on Legal Deposit of Published Material.
(6) Copies that have been made in accordance with subsections (3)-(5) or
delivered pursuant to the Act on Legal Deposit of Published Material may be loaned
to users. The same applies in special case to copies made in accordance with
subsection (2). The provisions in the first and second sentences do not apply to
recordings of moving pictures and copies made in digital form or in the form of
sound recordings.
(7) The right to exploitation of copies made pursuant to subsections (2)-(5)
shall be subject to the provisions otherwise in force.
16 a.-(1) Published works may be made available to individuals at the institu-
tions specified in section 16 (1) for personal viewing or study on the spot by means
of technical equipment.
(2) Notwithstanding the provisions of subsection (1), copies that are made or
deposited pursuant to the Act on Legal Deposit may only be made available at the
Royal Library, the State and University Library and the Danish Film Institute for
separate individual persons.
(3) The institutions named in subsection (2) may communicate and hand over
legal deposited copies of works that have been broadcast on radio and television,
films and works published on electronic communication networks, for research pur-
Side 7
poses, if the work cannot be acquired through general trade. Such copies may not be
used in any other way.
16 b.-(1) Public libraries and other libraries financed in whole or in part by the
public authorities may upon request in digital form reproduce articles from newspa-
pers, magazines and composite works, brief excerpts of books and other published
literary works, as well as illustrations and music reproduced in connection with the
text, provided the requirements regarding the extended collective license according
to section 50 have been met. The provision of the first sentence shall not comprise
broadcast by radio or television or the making available to the public of works in
such a way that members of the public may access them from a place and at a time
individually chosen by them, cf. the second division of section 2 (4)(i).
(2) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section
50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes
unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement
is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal cf. § 47. The
Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms
relating to remuneration.
Visually- and Hearing-handicapped Persons
17.(1) is permitted to use and distribute copies of published works if the use
and the distributed copies are specifically intended for the blind, visually impaired,
the deaf and sufferers from speech impediments, as well as persons who on account
of handicap are unable to read printed text. The provision of the first sentence does
not apply to the use or distribution of copies for commercial purposes.
(2) The provision of subsection (1) does not apply to sound recordings of liter-
ary works or use that consists solely of sound recordings of musical works.
(3) Sound recordings of published literary works may be used and distributed
for use by visually impaired persons and backward readers if this is not done for
commercial purposes. The author is entitled to remuneration. If agreement can not
be made on the size of remuneration, each party is entitled to bring the dispute be-
fore the Copyright License Tribunal, cf. § 47.
(4) Government or municipal institutions and other social or non-profit institu-
tions may, for the use of visually handicapped and hearing-impaired persons, by
means of sound or visual recording produce copies of works broadcast on the radio
or television, provided the requirements regarding the extended collective license
according to section 50 have been met. Such recording may only be used for the
purpose of activities covered by the agreement presumed in section 50.
Production of Anthologies for Educational Use, etc.
18.(1) Minor portions of literary works and musical works or such works of
small proportions may be used in composite works compiling contributions by a
large number of authors for use in educational activities, provided that five years
have elapsed since the year when the work was published. In connection with the
text also works of art and works of a descriptive nature, cf. section 1(2), may be
Side 8
used, provided that five years have elapsed since the year when the work was made
public. The author shall be entitled to remuneration. If agreement can not be made
on the size of remuneration, each party is entitled to bring the dispute before the
Copyright License Tribunal, cf. § 47.
(2) The provision of subsection (1) does not apply to works prepared for use in
educational activities or if the use is for commercial purposes.
(3) A few published songs may be freely used in song booklets produced
solely for the use of participants in a particular meeting. However, no more than 300
copies of each booklet may be produced.
Distribution of Copies
19.(1) Where a copy of a work has been sold or otherwise transferred to
others within the European Economic Area with the consent of the author the copy
may be further distributed. In respect of further distribution in the form of lending or
rental, the provision of subsection (1) shall also apply to sale or assignment in any
other form to other persons outside the European Economic Area.
(2) Notwithstanding the provision of subsection (1), copies may not be
distributed to the general public through rental without the consent of the author.
However, this does not apply to works of architecture and applied art.
(3) Notwithstanding the provision of subsection (1), copies of cinematographic
works and copies of computer programs in digitized form may not be distributed to
the public through lending without the consent of the author. However, this does not
apply if a copy of a computer program in digitized form constitutes a part of a
literary work and is lent together with it.
(4) The provision of subsection (1) shall not carry any limitation in the right to
receive remuneration etc., under the Act on Public Lending Right Remuneration.
Exhibition of Copies
20. Where a work has been published or if a copy of a work of art has been
transferred to other parties by the author, the published or transferred copies may be
exhibited in public.
Public Performances
21.(1) A published work, which is not a dramatic work or a cinematographic
work, may be performed in public
(i) on occasions when the audience is admitted free of charge where the perfor-
mance is not the main feature of the event and where the event does not occur
for commercial purposes; and
(ii) where the performance occurs in the case of divine services or educational ac-
tivities.
(2) The provision of subsection (1)(ii) does not apply to performances on radio
or television and to performances in educational activities which occur for commer-
cial purposes.
Side 9
Quotations
22. A person may quote from a work which has been made public in
accordance with proper usage and to the extent required for the purpose.
Use of Works of Fine Art, etc.
23.(1) Works of art and works of a descriptive nature, cf. section 1(2), which
have been made public may be used in critical or scientific presentations in
connection with the text in accordance with proper usage and to the extent required
for the purpose. Reproduction is not allowed for commercial purposes.
(2) Works of art made available to the public may be used in newspapers and
periodicals in connection with the reporting of current events in accordance with
proper usage and to the extent required for the purpose. The provision of the first
sentence does not apply to works produced with a view to use in newspapers or
periodicals.
(3) Published works of art or copies of works of art that have been transferred
to others by the author may be used in newspapers, periodicals, films and television
if the use is of subordinate importance in the context in question.
24.(1) Works of art included in a collection, or exhibited, or offered for sale
may be reproduced in catalogues of the collection. Such works of art may also be
used in notices of exhibitions or sale, including in the form of communication to the
public.
(2) Works of art may be reproduced in pictorial form and then made available
to the public if they are permanently situated in a public place or road. The provision
of the first sentence shall not apply if the work of art is the chief motif and its
reproduction is used for commercial purposes.
(3) Buildings may be freely reproduced in pictorial form and then made
available to the public.
24 a.-(1) A work of art that has been made public may be reproduced, if the
terms regarding extend collective license according to section 50 have been met.
This shall, however, not apply is the author has issued a prohibition against use of
the work in relation to any of the parties to the license agreement.
(2) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section
50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes
unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement
is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal cf. § 47. The
Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms
relating to remuneration.
Side 10
Reporting of Current Events etc.
25. If performance or exhibition of a work is part of a current event and it is
used in film, radio or television, the work may be included to the extent the work
forms a natural part of the reporting of the current event.
25 a. Works which are part of short reports given access to under section 90(3)
of the Radio and Television Broadcasting Act and under provisions issued according
to section 90(5) of the same Act, may be reproduced in accordance with section
90(4) of the Radio and Television Broadcasting Act and in accordance with
provisions issued according to section 90(5) of the same Act.
Public Proceedings, Public Access, etc.
26. Proceedings in Parliament, municipal councils and other elected public
authorities, in judicial proceedings and in public meetings held to discuss general
matters may be used without the author's consent. However, the author shall have
the exclusive right to publish compilations of his own statements.
27.(1) Where copies of works protected under this Act have come in to an
administrative authority or court in connection with its activities, the copyright shall
not prevent other parties from demanding access to copies of works, including de-
manding a transcript or a copy, in accordance with the provisions of the legislation
on access to public documents. The same shall apply to works produced within the
administrative authority or court.
(2) The copyright shall not prevent that documents delivered to a public record
office or an institution which the Minister for Culture has decided shall be consid-
ered equivalent hereto are made available to the public in accordance with the provi-
sions of the legislation on archives. However, it shall be prohibited to issue tran-
scripts or to make copies of private documents.
(3) The right to further exploitation of works to which access has been given in
pursuance of subsection (1) or (2) or of which transcripts or copies have been issued
shall be subject to the provisions otherwise in force.
28.(1) Works may to the extent justified by the purpose be used in connection
with
(i) judicial proceedings and proceedings before administrative tribunals, etc., and
(ii) proceedings within public authorities and institutions under Parliament.
(2) The right to further exploitation depends on the rules otherwise in force.
Alteration of Buildings and Articles for Everyday Use
29.(1) Buildings may be altered by the owner without the consent of the
author if this is done for technical reasons or for the purpose of their practical use.
Side 11
(2) Articles for everyday use may be altered by the owner without the consent
of the author.
Special Provisions on Radio and Television
30.(1) DR, TV 2/Danmark A/S and the regional TV 2 companies may on
radio or television broadcast published works provided the requirements regarding
extended collective license according to section 50 have been met. The provision of
the first sentence does not apply to dramatic or cinematographic works.
(2) The author may issue a prohibition to the broadcaster against the broadcast
of the work pursuant to subsection (1).
(3) The Minister for Culture may stipulate that the provisions of subsections
(1) and (2) shall apply correspondingly to agreements made by other broadcasters.
(4) The provision of subsection (1) shall apply correspondingly if the author of
a work of art has transferred one or more copies to others.
(5) The provision of the first sentence of subsection (1) shall not apply to
broadcasts on radio and television via satellite unless the broadcaster makes a
simultaneous broadcast via a terrestrial network.
(6) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section
50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes
unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement
is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal, cf. § 47. The
Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms
relating to remuneration.
30 a.(1) Works which have been made public and are a part of DR, TV
2/DANMARK A/S and the regional TV 2 companies’ own productions can, by the
mentioned broadcasters, be repeated and made available in such a way that members
of the public may access them from a place and at a time individually chosen by
them, cf. the second division of section 2 (4)(i), provided that the requirements
regarding extended collective license according to section 50 have been met. The
provision the first sentence shall apply correspondingly to the making of copies,
which are necessary for the reproduction. The provisions of the first and second
sentences shall apply exclusively to works which are a part of productions broadcast
before January 1, 2007.
(2) The author may issue a prohibition to the broadcaster against the
reproduction of the work pursuant to subsection (1).
31.(1) Broadcasters may for the purpose of their broadcasts record works on
tape, film, or any other device that can reproduce them provided they have the right
to broadcast the works in question. The right to make such works available to the
public shall be subject to the provisions otherwise in force.
(2) The Minister for Culture may lay down rules on the conditions to make
such recordings and on their use and storage.
Side 12
32. Broadcasts of debate programs in which general questions are discussed
may be used without the consent of the author. However, the author shall have the
exclusive right to publish compilations of his own statements.
33. (Repealed)
34. Broadcasters may on request deliver recordings of broadcasts to persons
who have taken part in the broadcasts in question or who feel offended by comment
in a specific broadcast or through public mention of the broadcast in question. Re-
cordings delivered according to the first sentence may be used for internal use only.
35.(1) Works which are broadcast wireless on radio or television may be
retransmitted simultaneously and without alteration via cable systems and may in the
same manner be retransmitted to the public by means of radio systems, provided the
requirements regarding extended collective license according to section 50 have
been met. The provision of the first sentence shall not apply to rights held by
broadcasters.
(2) Notwithstanding the provision of subsection (1), works forming part of a
wireless radio or television broadcast received by means of the receivers’ own
antennae, may be retransmitted via cable systems consisting of no more than two
connections.
(3) The owner of a system as mentioned in subsection (1) is responsible for an
agreement being made regarding retransmission of radio and television broadcasts
via the systems. If remuneration to be paid by the owner according to an agreement
made in accordance with subsection (1) or an order from the Copyright License Tri-
bunal under section 48(1), is fixed as an amount per connection, the user of the indi-
vidual connection is under an obligation to pay the owner a corresponding amount.
(4) Works broadcast by radio or television may in ways other than as provided
in subsection (1) be reproduced by others provided that the requirements regarding
an extended collective licence under section 50 below are met. Acts of reproduction
and of making works available in such a way that the public acquires access to them
at an individually chosen place and time, cf. section 2(4) (i), shall take place in con-
nection with the broadcasting in terms of time.
(5) Works made available by a broadcasting organisation in such a way that
the public acquires access to them at an individually chosen place and time, cf. sec-
tion 2(4) (i), may be made available by others in such a way that the public acquires
access to them at an individually chosen place and time, cf. section 2(4) (i), when
they are made available in the same way and within the same period as they are
made available by the broadcasting organisation and provided that the requirements
regarding an extended collective licence under section 50 below are met. Acts of re-
production necessary to make them available may be carried out.
(6) The provisions of subsections (4) and (5) shall not apply if the author has
obtained an injunction prohibiting the exploitation of the work by any of the parties
to the licence agreement. The provisions shall not apply to rights held by broadcast-
ing organisations.
(7) If questions arise as to whether an organisation approved under section
50(4) hereof to conclude licence agreements covered by subsections (4) and (5) is
Side 13
imposing unfair conditions in connection with a licence, either of the parties may
submit the question to the Danish Copyright Licence Tribunal (Ophavsretslicens-
nævnet), cf. section 47. The Tribunal may determine the conditions, including the
amount of the remuneration.
Special Provisions on Computer Programs, etc.
36.(1) The person who has the right to use a computer program shall be
entitled to
(i) produce such copies of the program and to make such alterations of the pro-
gram which are necessary for the person to use the computer program in ac-
cordance with its intended purpose, including for error correction;
(ii) make a back-up copy insofar as it is necessary for the use of the program; and
(iii) observe, study or test the functioning of the program in order to determine the
ideas and principles which underlie any element of the program if he does so
while performing any of the acts of loading, displaying, running, transmitting
or storing, etc. the program which he is entitled to.
(2) The person who has the right to use a database may perform such actions
which are necessary for the person to obtain access to the contents of the database
and make normal use of it.
(3) The provisions of subsection (1)(ii) and (iii) and of subsection (2) may not
be deviated from by agreement.
37.(1) Reproduction of the code of a computer program and translation of its
form shall be permitted where this is indispensable to obtain the information neces-
sary to achieve the interoperability of an independently created computer program
with other programs, provided that the following conditions are met:
(i) these acts are performed by the licensee or by another person having a right to
use a copy of a program, or on their behalf by a person authorised to do so;
(ii) the information necessary to achieve interoperability has not previously been
readily available to the persons referred to in (i); and
(iii) these acts are confined to the parts of the original program which are necessary
to achieve interoperability.
(2) The provisions of subsection (1) shall not permit the information obtained
through its application:
(i) to be used for goals other than to achieve the interoperability of the inde-
pendently created computer program;
(ii) to be given to others, except where necessary to achieve the interoperability of
the independently created computer program; or
(iii) to be used for the development, production or marketing of a computer pro-
gram substantially similar in its expression, or for any other act which infring-
es copyright.
(3) The provisions of subsections (1) and (2) may not be deviated from by
agreement.
Side 14
Artists’ Resale Right
38.(1) The author is entitled to remuneration for the resale of copies of works
of art, including paintings, collages, drawings, engravings, prints, lithographs, sculp-
tures, tapestries, ceramic art, glass art and photographic works (resale right remuner-
ation). The provision in the first sentence relates to copies of works of art that have
been produced in one copy or in a limited quantity by the author himself or with his
permission. The provision in the first sentence does not comprise architectural
works.
(2) Resale right remuneration shall be paid for all instances of resale in which
sellers, buyers or agents are involved on a professional basis in the art market, in-
cluding auction houses, art galleries and art dealers. The obligation to pay the remu-
neration rests with the seller or the intermediary. Remuneration shall only be paid if
the sales price exceeds 300 euros (excl. VAT). The total remuneration cannot exceed
12,500 euros (excl. VAT) per copy.
(3) The remuneration is calculated as
(i) 5 per cent for the portion of the sale price up to 50,000 euros (excl. VAT),
(ii) 3 per cent for the portion of the sale price from 50,000.01 to 200,000 euros
(excl. VAT),
(iii) 1 per cent for the portion of the sale price from 200,000.01 to 350,000 euros
(excl. VAT),
(iv) 0.5 per cent for the portion of the sale price from 350,000.01 to 500,000 euros
(excl. VAT),
(v) 0.25 per cent for the portion of the sale price exceeding 500,000 euros (excl.
VAT).
(4) The right to remuneration shall last until the expiration of the term of copy-
right, cf. section 63. This right is personal and unassignable. After the death of the
author the right shall, however, succeed to the author’s spouse and issue. Where the
author does not leave behind any spouse or issue, the right of remuneration shall
pass to the organisation mentioned in subsection (5).
(5) The right of remuneration of resale right may be exercised only by an or-
ganisation approved by the Minister for Culture. The organisation shall be in charge
of the collection and make distribution to the beneficiaries. The beneficiary’s claim
against the organisation shall last until three years have elapsed from the end of the
year in which the resale took place. The period of limitation shall be suspended by
written demand from the beneficiary.
(6) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for
approval of the joint organisation, mentioned in subsection (5).
(7) The seller or agent, cf. the second sentence in subsection (2), shall
(i) submit an annual statement to the organisation as at 1 June specifying the pre-
vious year’s sales of works of art that are covered by the resale right scheme,
cf. subsections (1) and (2), attested by an authorised public accountant or a
registered auditor and
(ii) at the organisation’s request and within four weeks of receipt of the request to
submit all of the information necessary to secure payment of remuneration
when the organisation requests this within three years of the resale.
Side 15
Remuneration for Reproduction for Private Use
39.(1) Anyone who for commercial purposes produces or imports sound
tapes or videotapes or other devices on to which sound or images can be recorded
shall pay remuneration to the authors of the works mentioned in subsection (2).
(2) The remuneration shall be paid for tapes, etc., which are suitable for
production of copies for private use, and only for works which have been broadcast
on radio or television, or which have been published on phonogram, film,
videogram, etc.
(3) Administration and control, including collection, shall be carried out by a
joint organisation representing a substantial number of authors, performers and other
rightholders, including record producers, etc., and photographers, whose works,
performances, etc., are used in Denmark. The organisation shall be approved by the
Minister for Culture. The Minister may demand to be supplied with all information
about collection, administration and distribution of the remuneration.
(4) The organisation lays down guidelines for payment of the remuneration to
the beneficiaries so that to the greatest possible extent distribution will take place in
accordance with the copying actually made. One third of the annual amount for
payment shall, however, be used to support purposes common to the authors and
others within the groups represented by the organisation, cf. subsection (3).
(5) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for
approval of the joint organisation, mentioned in subsection (3).
40.(1) For 2006, the remuneration per minute playing time for analogue
sound tapes is DKK 0.0603 and for analogue videotapes DKK 0.0839.
(2) For 2006, the remuneration for digital sound media is DKK 1.88 per unit,
for digital image media DKK 3 per unit and for digital memory cards DKK 4.28 per
unit.
(3) The remuneration specified in subsections (1) and (2) shall be adjusted an-
nually from 2007 by the rate adjustment percentage, cf. Act on Rate Adjustment
Percentage.
41.(1) Companies which for commercial purposes produce or import sound
tapes or videotapes, etc., shall be registered with the joint organisation.
(2) The organisation shall issue a certificate for the registration.
(3) Registered companies shall without the remuneration having been settled
be entitled to import or from another registered company to receive sound tapes or
videotapes liable to remuneration in accordance with section 39.
42.(1) The remuneration period shall be the month.
(2) Registered companies shall prepare a statement of the number of sound
tapes and videotapes liable to remuneration which during the period have been
distributed by the company, and their playing time.
(3) Registered companies using sound tapes or videotapes within the company
shall include the terms for distribution according to subsection (2).
Side 16
(4) The statement shall be specified in accordance with guidelines to be laid
down by the Minister for Culture according to negotiation with the joint
organisation. The Minister for Culture may, moreover, subject to negotiation with
the joint organisation lay down guidelines for control measures in connection with
the statement mentioned in the first sentence of this subsection.
(5) The Minister for Culture can define rules, the purpose of which is to sim-
plify the scheme with deductions or repayments of remuneration for sound tapes and
videotapes, etc., used for professional purposes, cf. section 43 (1) (iii), and section
44 (1) (ii).
(6) Anyone selling sound tapes and videotapes, etc. is obliged when ordered to
do so by the organisation to explain within four weeks from whom the tapes, etc.
were bought.
43.(1) A deduction shall be made from the number liable to remuneration
made up in accordance with section 42(2):
(i) the number of sound tapes and videotapes distributed to another registered
company in accordance with section 41(3);
(ii) the number of exported sound tapes and videotapes;
(iii) the number of sound tapes and videotapes to be used for professional
purposes, including educational purposes;
(iv) the number of sound tapes and videotapes to be used for production of
recordings to be used for the visually handicapped and hearing-impaired
persons;
(v) the number of sound tapes and videotapes to be used for special purposes
which by the Minister for Culture have been exempted from the remuneration.
(2) The Minister for Culture may according to negotiation with the joint
organisation lay down guidelines for controlling deductions in accordance with
subsection (1).
44.(1) The remuneration shall be repaid in case of:
(i) commercial export of sound tapes or videotapes on which remuneration has
been paid;
(ii) utilization of sound tapes or videotapes for professional purposes, including
educational purposes, on which remuneration has been paid;
(iii) utilization of sound tapes or videotapes for production of recordings to be used
by visually handicapped or hearing-impaired persons, on which remuneration
has been paid; or
(iv) utilization of sound tapes or video tapes for special purposes which by the
Minister for Culture have been exempted from payment of remuneration, on
which remuneration has been paid.
(2) In accordance with negotiation with the joint organisation, the Minister for
Culture lays down the guidelines to apply to refunding of remuneration according to
subsection (1).
Side 17
45.(1) Registered companies shall keep accounts of production, import and
distribution etc., of sound tapes and videotapes liable to remuneration.
(2) In accordance with negotiation with the joint organisation, the Minister for
Culture lays down guidelines to apply to the accounting of the registered companies,
including issue of invoices etc.
(3) Registered companies shall keep accounting material for five years after
the end of the financial year.
46. After the end of each remuneration period and not later than at the end of
the next month registered companies shall to the joint organisation deliver a
statement specifying the number of distributed sound cassette tapes and video
cassette tapes, and their playing time, cf. sections 42 and 43. The company shall at
the latest together with delivery of the statement pay the remuneration to the
organisation. The statement shall be signed by the management of the company.
46 a. The Minister for Culture can compensate rightholders for the difference
between the proceeds of the sale of blank dvd’s in a specific year and the proceeds
of the sale of blank dvd’s in 2005, to the extend that the proceeds of a specific year
is less than in 2005.
The Copyright License Tribunal
47.(1) The Minister for Culture sets up the Copyright License Tribunal. The
Tribunal consists of a chairperson and two members appointed by the Minister for
Culture. The chairperson shall be a judge of the Supreme Court.
(2) The Copyright License Tribunal can make decisions according to sections
13, 14 and 16 b, 17(3), 18(1), 24 a, 30, 35(7), 48(1) and 48(2), 51(2), 68, 75 a(3) and
75 d. The decisions of the Tribunal may not be brought before any other administra-
tive authority.
(3) The Minister for Culture will lay down the rules governing the activities of
the Tribunal and may in this connection lay down rules on the covering of the ex-
penses incurred in connection with such activities.
48.(1) If an organisation approved in accordance with section 50(4) or a
broadcaster unreasonably refuses to consent to retransmission via cable systems or
wireless of works and broadcasts that are broadcast wireless simultaneously and
without alteration or if such retransmission is offered on unreasonable terms, the
Copyright License Tribunal may at request grant the necessary permission and lay
down the conditions in this respect. The provision of section 50(3), first sentence,
shall apply correspondingly. The Copyright License Tribunal’s decisions as de-
scribed in the first sentence are not binding on radio and television companies..
(2) Where in accordance with section 69, a broadcaster refuses to give its
consent to a broadcast be recorded in a manner as mentioned in the second division
of the first sentence of section 13(1) or section 17(4) or in the absence of any
agreement on the conditions of such a recording, the Copyright License Tribunal
Side 18
may at the request of each party grant the necessary permission and lay down the
conditions in this respect.
(3) The provision of subsection (2) shall apply only if an organisation of
authors has made an agreement comprised by section 50, cf. the second division of
the first sentence of section 13(1) or section 17(4). The provision of section 49 shall
apply correspondingly.
Statute-barring of Claims for Remuneration
49.(1) Claims for remuneration according to section 17(3), section 18(1), and
section 68 shall become statute-barred after three years from the end of the year in
which the utilization of the work took place.
(2) If the claim for remuneration is made by an organisation the provision of
subsection (1) shall apply also to the author's claim against the organisation.
(3) The limitation shall be suspended by written demand.
Common Provisions on Extended Collective License
50.(1) Extended collective license according to sections 13, 14 and section 16
b, section 17(4), and section 24 a, 30, 30 a and 35 may be invoked by users who
have made an agreement on the exploitation of works in question with an organisa-
tion comprising a substantial number of authors of a certain type of works which are
used in Denmark.
(2) Extended collective license may also be invoked by users who, within a
specified field, have made an agreement on the exploitation of works with an organ-
isation comprising a substantial number of authors of a certain type of works which
are used in Denmark within the specified field. However, this does not apply, if the
author has issued a prohibition against use of his work in relation to any of the con-
tracting parties.
(3) The extended collective license gives the user right to exploit other works
of the same nature even though the authors of those works are not represented by the
organisation. The extended collective license gives the user right only to exploit the
works of the unrepresented authors in the manner and on the terms that follow from
the license agreement made with the organisation.
(4) Rightholder organisations which make agreements of the nature mentioned
in subsection (1) and (2), shall be approved by the Minister for Culture to make
agreements within specified fields. The Minister may decide that an approved organ-
isation in certain fields shall be a joint organisation comprising several organisations
which meet the conditions of subsection (1) or (2).
(5) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for
approval of the rightholder organisations, mentioned in subsection (4).
51.(1) For exploitation of works according to section 50 the rules laid down
by the organisation with regard to the distribution of remuneration between the au-
thors represented by the organisation shall apply correspondingly to unrepresented
authors.
Side 19
(2) Unrepresented authors may claim an individual remuneration although
such a right appears neither from the agreement with the user nor from the
organisation’s rules on remuneration. The claim for individual remuneration shall be
directed to the organisation only. If agreement can not be made on the size of
remuneration, each party is entitled to bring the dispute before the Copyright
License Tribunal, cf. § 47.
(3) The claim for remuneration, which organisations approved according to
section 50 (4) wish to present in relation to exploitation of works according to
section 35, shall be presented simultaneously to the users.
(4) Section 49 shall apply correspondingly to claims for remuneration based
on subsection (1) and (2).
52.(1) In the absence of any result of negotiations on the making of
agreements as mentioned in section 13(1), section 14, section 16 b, section 17(4),
section 24 a and section 30 a, each party may demand mediation.
(2) Demands for mediation shall be addressed to the Minister for Culture. The
request may be made if one of the parties has broken off the negotiations or rejected
a request for negotiations, or if the negotiations do not appear to lead to any result.
(3) The mediation shall be made by a mediator to be appointed by the Minister
for Culture. The mediation negotiations shall be based on the parties' proposal for a
solution, if any. The mediator may propose to the parties to have the dispute settled
by arbitration and may participate in the appointment of arbitrators.
(4) The mediator may make proposals for the solution of the dispute and may
demand that such a proposal be submitted to the competent bodies of the parties for
adoption or rejection within a time-limit fixed by the mediator. The mediator shall
notify the Minister for Culture of the outcome of the mediation.
(5) The mediator may decide that agreements shall remain in force although
the agreement term has expired or will expire in the course of the negotiations.
However, the agreement cannot be prolonged for more than two weeks after the
parties have decided on a final mediation proposal or proposal for arbitration, or
after the mediator has notified that there is no basis to make such proposals.
(6) The person who is or who has been mediator must not without
authorisation disclose or utilize any knowledge obtained in his capacity of being a
mediator.
(7) The Minister for Culture may lay down rules regarding the covering of
expenses incurred in connection with the work of the mediator.
Chapter 3
Assignment of Copyright
General Provisions
53.(1) Subject to the limitations following from sections 3 and 38 the
copyright holder may wholly or partially assign his rights under this Act.
(2) The transfer of copies shall not include an assignment of the copyright.
Side 20
(3) Where a right to exploit the work in a specific manner or through specific
means has been assigned, the assignment does not give the assignee the right to
exploit the work in any other manners or through any other means.
(4) The provisions of sections 54-59 on assignment of copyright may be
deviated from by agreement between the parties except where otherwise provided in
the individual provisions.
54.-(1) The assignee shall be under an obligation to exploit the assigned rights.
The author may cancel the agreement with 6 months notice, if the assignee has not
exploited the rights within 3 years after the time where the agreement has been
fulfilled on the part of the author. This does not apply when the exploitation is
initiated before the expiration of the notice.
(2) The provisions of subsection (1) cannot be derogated from, unless it is a
mere change of the outlined time limits.
55. (Repealed)
Alterations and Reassignment
56.(1) Assignment of copyright does not give the assignee any right to alter
the work unless the alteration is usual or obviously presumed.
(2) Assignment of copyright does not give the assignee any right to reassign
copyright unless the reassignment is usual or obviously presumed. The assignor
remains liable for the performance of the agreement with the author.
Settlement and Control
57.(1) If the author's remuneration depends on the assignee's turnover, sales
figures, etc., the author may demand that settlement is made at least once a year. The
author may likewise demand that the settlement be accompanied by satisfactory
information on the circumstances forming the basis of the calculation of the
remuneration.
(2) The author may demand that the accounts, bookkeeping and inventory
together with certifications by the party who has exploited the work in connection
with the annual settlement according to subsection (1) be made available to a state-
authorised public accountant or registered accountant appointed by the author. The
accountant shall inform the author of the correctness of the settlement and of
irregularities, if any. The accountant shall otherwise observe secrecy about all other
matters that become known to him in connection with his review.
(3) The provisions of subsections (1) and (2) shall not be deviated from to the
detriment of the author.
Special Provisions concerning Agreements on Recording of Films
58.(1) An agreement to take part in the recording of a film shall imply that
the author shall have no right to oppose that
(i) copies of the film are made;
Side 21
(ii) copies of the film are distributed to the public;
(iii) the film is performed in public; or
(iv) the film is subtitled or dubbed in another language.
(2) The provision of subsection (1) shall not apply to
(i) works already existing;
(ii) scripts, dialogues and musical works created for the purpose of making the
film; or
(iii) the principal director of the film.
Provisions on Unassignable Claims for Remuneration in Connection with Rental of
Moving Pictures and Sound Recordings.
58 a. If an author has assigned his right to make a work available to the public
through rental to a producer of moving pictures or sound recordings, the author shall
be entitled to an equitable remuneration from the producer for the rental. The right to
remuneration may be exercised only through organisations which represent the
individual groups of rightholders. The provisions of the first and second sentence
may not be deviated from by agreement.
Special Provisions on Computer Programs Produced in the Course of Employment
59. Where a computer program is created by an employee in the execution of
his duties or following the instructions given by his employer the copyright in such a
computer program shall pass to the employer.
Commissioned Portraits
60. The author cannot exercise his rights in a commissioned portrait without
the consent of the commissioner.
Inheritance and Creditor Proceedings
61.(1) The usual provisions of the inheritance laws shall apply to the
copyright upon the author's death.
(2) The author may give directions in his will with binding effect also for the
spouse and issue concerning the exercise of the copyright, or may authorise
somebody else to give such directions.
62.(1) The author’s right to control his work shall not be subject to creditor
proceedings, either when remaining with the author or when with any person who
has acquired the copyright by virtue of marriage or inheritance.
(2) Copies of the work shall not be subject to creditor proceedings either when
remaining with the author or when with any person to whom copies have been
assigned by virtue of marriage or inheritance if the proceedings are in respect of
(i) manuscripts;
(ii) bases, plates, forms, etc., by which a work of art can be performed; or
Side 22
(iii) copies of works of art which have not yet been exhibited, offered for sale or in
any other way approved for publication.
Chapter 4
Duration of Copyright
63.(1) The copyright in a work shall last for 70 years after the year of the
author’s death or with regard to the works mentioned in section 6 after the year of
death of the last surviving author. With regard to cinematographic works the
copyright, however, shall last for 70 years after the year of death of the last of the
following persons to survive:
(i) the principal director;
(ii) the author of the script;
(iii) the author of the dialogue; and
(iv) the composer of music specifically created for use in the cinematographic
work.
(2) The copyright of a musical work with lyrics where both lyrics and musical
work have been created specifically for the musical work with lyrics in question
shall last until 70 years have passed from the year of death of the longest-living of
the following persons:
1) The author and
2) the composer
(3) Where a work is made public without indication of the author’s name,
generally known pseudonym or signature, the copyright shall last for 70 years after
the year in which the work was made public. Where a work consists of parts,
volumes, instalments, issues or episodes a separate term of protection shall run for
each item.
(4) If within the period mentioned the author is indicated in accordance with
section 7 or if it is established that he had died before the work was made public, the
duration of copyright shall be calculated in accordance with subsection (1).
(5) Copyright in a work of unknown authorship that has not been made public
shall last 70 years after the end of the year in which the work was created.
64. Where a work has not been published previously, the person who lawfully
makes the work public or publishes it for the first time after the expiry of copyright
protection, shall have rights in the work equivalent to the economic rights attributed
by the Act to the person creating a literary or artistic work. This protection shall last
for 25 years after the end of the year in which the work was made public or
published.
Chapter 5
Other Rights
Side 23
Performing Artists
65.(1) The performance of a literary or artistic work by a performing artist
may not without his consent
(i) be recorded on tape, film or any other device by means of which it can be
reproduced; or
(ii) be made available to the public.
(2) Where a performance has been recorded as stated in subsection (1)(i), it
must not without the consent of the performing artist be copied or be made available
to the public until 50 years after the end of the year in which the performance took
place. However, if a recording of the performance is lawfully published or lawfully
communicated to the public during this period, the rights shall expire 50 years from
the date of the first such publication, or the first such communication, whichever is
the earlier.
(3) If a recording of a performance, cf. subsection (1) (i), which is not a sound
recording is published or communicated to the public within the period mentioned in
subsection (2), the copyright protection shall last until 50 years have passed from the
end of the year of first publication or communication to the public, whichever is the
earlier.
(4) If a sound recording of a performance, cf. subsection (1) (i), is published or
communicated to the public within the period mentioned in subsection (2), the copy-
right protection shall last until 70 years have passed from the end of the year of first
publication or communication to the public, whichever is the earlier.
(5) An agreement between a performing artist and a film producer to take part
in the recording of a film implies that in the absence of any opposite agreement the
performing artist is assumed to have assigned his right to the rental of the film to the
producer.
(6) The provisions of section 2(2)-(4), sections 3, 7, 11 and 11 a, section 12(1),
(2)(v), (3), (4)(i), and (5) first sentence, sections 13, 15, 16 and 16 a, section 17(1),
(2) and (4), section 18(1) and (2), section 19(1) and (2), sections 21, 22, 25, 25 a, 27,
28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 and 62 shall apply correspondingly to
performing artists’ performances and recordings of such performances.
Producers of Sound Recordings
66.(1) Sound recordings may not without the consent of the producer be cop-
ied or made available to the public until 50 years have elapsed after the end of the
year in which the recording was made. If a sound recording is published during this
period the protection shall, however, last until 50 years have elapsed after the end of
the year of the first publication. If a sound recording is not published but is made
public in any other manner within the period mentioned in the first sentence, the pro-
tection shall, however, last until 50 years have elapsed after the end of the year in
which it was made public.
(2) The provisions of section 2(2)-(4), section 7 (1), section 11(2) and (3), sec-
tion 11 a, section 12(1), (2)(v), (3), (4) (i), and (5), first sentence, sections 13, 15, 16
Side 24
and 16 a, section 17, (1), (2) and (4), section 18(1) and (2), section 19(1) and (2),
sections 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 39-47 and 49-52 shall apply corre-
spondingly to sound recordings.
(3) Notwithstanding the provision of subsection (1), sound recordings broad-
cast wireless may be retransmitted via cable systems and be retransmitted to the pub-
lic by means of radio systems if this is done without alterations and simultaneously
with the broadcast.
Termination of agreement on assignment of the rights of a performing artist
66 a.-(1) A performing artist may terminate the agreement pursuant to which
the performing artist has transferred or assigned his rights to the sound recording of
his performance to a producer of sound recordings when 50 years have passed after
the publication of the sound recording or, in the absence of publication, when 50
years have passed after the sound recording was communicated to the public, if the
producer does not
(i) offer copies of the sound recording for sale to a sufficient extent and
(ii) make the sound recording available in such a way that the public acquires access
to it at an individually chosen place and time, cf. section 2(4) (i).
(2) If the performing artist wishes to terminate the agreement, cf. subsection
(1), he shall do so by giving one (1) year's notice. The agreement may then be termi-
nated if the producer of the sound recording does not perform both of the acts of ex-
ploitation appearing from subsection (1) (i) and (ii), prior to the expiry of the notice
period. The performing artist cannot waive his right to terminate the agreement.
(3) If an agreement is terminated in accordance with subsection (1), the pro-
ducer’s own rights, cf. section 66, to the sound recording covered by the agreement
shall also expire.
Right to an annual supplementary remuneration
66 b.-(1) If a performing artist has assigned his rights to the sound recording
of a performance to a producer of sound recordings and has agreed on a right to a
one-off fee, such artist shall be entitled to an annual supplementary remuneration
from the producer of the sound recording for each whole year following immediate-
ly after the expiry of 50 years after the publication of the sound recording or, in the
absence of publication, when 50 years have passed after the sound recording was
communicated to the public. The performing artist cannot waive his right to an an-
nual supplementary remuneration.
(2) A producer of sound recordings shall make provisions for payment of the
remuneration mentioned in subsection (1). The total amount for which a provision
must be made must correspond to 20 percent of the producer’s revenues for the year
prior to the year in which the remuneration is paid. The remuneration is calculated
based on the producer’s revenues from reproduction of, distribution of and making
available of the sound recording when 50 years have passed after the publication of
Side 25
the sound recording or, in the absence of publication, when 50 years have passed af-
ter the sound recording was communicated to the public.
(3) The remuneration shall be paid and managed by a management organisa-
tion approved by the Danish Minister for Culture.
(4) Upon request from the performing artist or the approved management or-
ganisation referred to in subsection (3), a producer of sound recordings shall provide
any information that may be necessary to secure payment of the annual supplemen-
tary remuneration.
(5) The Danish Minister for Culture lays down detailed rules regarding the
procedures in connection with the approval of such management organisation.
66 c. If a performing artist has assigned his rights to the sound recording of a per-
formance to a producer of sound recordings and has agreed on a right to ongoing
remuneration, neither prepayments nor contractual deductions shall be withdrawn
from the payments of the ongoing remuneration to the performing artist when 50
years have passed since the publication of the sound recording or, in the absence of
publication, when 50 years have passed since the sound recording was communicat-
ed to the public.
Producers of recordings of moving pictures
67.-(1) Recordings of moving pictures may not without the consent of the pro-
ducer be reproduced or made available to the public until 50 years have passed from
the end of the year in which the recording was made. If a recording of moving pic-
tures is published or communicated to the public within this period, the protection
shall last until 50 years have passed after the end of the year of first publication or
communication to the public, whichever is the earlier.
(2) The provisions of section 2(2)-(4), section 7(1), section 11(2) and (3), sec-
tion 11 a, section 12(1), (2) (v), (3), (4) (ii) and (5), first sentence, sections 13, 15, 16
and 16 a, section 17(1) and (4), section 18(1) and (2), section 19(1) and (2) and sec-
tions 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 32 and 34, section 35(4) and (5), sections 39-47
and 49-52 shall apply correspondingly to recordings of moving pictures.
(3) Notwithstanding the provision in subsection (1), recordings of moving pic-
tures broadcast by television by wireless means may be retransmitted by cable sys-
tems and retransmitted to the public by means of radio systems when this is done
without alterations and simultaneously with the broadcast.
Remuneration for Use of Sound Recordings in Broadcasts on Radio and Television,
etc.
68.(1) Notwithstanding the provisions of section 65(2)-(4) and section 66(1),
published sound recordings may be used in broadcasts on radio and television and
for other public performances. The provision of the first sentence shall not apply to
public performance in the form of the making available to the public of published
sound recordings in such a way that members of the public may access them from a
Side 26
place and at a time individually chosen by them, cf. the second division of section
2(4)(i).
(2) Performing artists and producers of sound recordings shall be entitled to
remuneration. The claim for remuneration may be made only through a joint organi-
sation approved by the Minister for Culture, which comprises performers as well as
producers of sound recordings. If agreement can not be made on the size of remu-
neration, each party is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tri-
bunal, cf. § 47.
(3) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for
approval of the joint organisation, mentioned in subsection (2).
(4) The provisions of subsections (1) and (2) shall not apply to broadcasts on
television and other public performances of cinematographic works if sound and
images are broadcast or performed simultaneously.
(5) When the user of a sound recording in relation to this provision does not
pay the remuneration set out in the parties license agreement or by the decision of
the Copyright License Tribunal, judgement can be obtained, stating that the said
exploitation only can be done with the consent of the author, until remuneration
have been paid.
Broadcasters
69.(1) A radio or television broadcast may not without the consent of the
broadcaster be rebroadcast by others or in any other manner be performed in public.
Neither may the broadcast without consent be photographed or recorded on tape,
film or any other device by means of which it can be reproduced.
(2) Where a broadcast is photographed or recorded as mentioned in subsection
(1), it must not without the consent of the broadcaster be copied or made available to
the public until 50 years have elapsed after the end of the year in which the broad-
cast took place.
(3) The provisions of section 2(2)-(4), section 7(1), 11(2) and (3), section 11 a,
section 12(1), (2)(v), (3), (4)(ii) and (5) first sentence, sections 15-16 a, section
17(1) and (2), section 19(1) and (2), sections 21, 22 and 25 and 25 a, section 27(1)
and (3) and sections 28, 31, 32 and 39-46 a shall apply correspondingly to radio and
television broadcasts.
Producers of Photographic Pictures
70.(1) The person who produces a photographic picture (the photographer)
shall enjoy the exclusive right to make copies of it and make it available to the pub-
lic.
(2) The rights in a photographic picture shall last until 50 years have elapsed
from the end of the year in which the picture was taken.
(3) The provisions of section 2(2)-(4), sections 3, 7, 9, 11 and 11 a, section
12(1), (2)(v) and (3), sections 13-16 b, section 17(1) and (4), section 18(1) and (2),
section 19(1) and (2), sections 20, 21 and 23, section 24(1) and (2), sections 24 a,
25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 and sections 60-62 shall apply corre-
Side 27
spondingly to photographic pictures. If a photographic picture is subject to copyright
according to section 1, this right may also be exercised.
Producers of Catalogues, etc.
71.(1) The person who produces a catalogue, a table, a database or the like, in
which a great number of items of information has been compiled, or which is the re-
sult of a substantial investment, shall have the exclusive right to control the product
in question as a whole or an essential part thereof by making copies of it and by
making it available to the public.
(2) The provision of subsection (1) shall apply correspondingly to a reproduction or
making available to the public of insubstantial parts of the contents of a catalogue, a
table, a database or the like, which is made repeatedly and systematically, if the said
acts may be equalled to acts which conflict with normal exploitation of the products
in question or which unreasonably prejudice the legitimate interests of the producer.
(3) If products of the nature mentioned in subsection (1) or parts thereof are
subject to copyright or other protection, such rights may also be exercised.
(4) The protection according to subsection (1) shall last until 15 years have
elapsed after the end of the year in which the product was produced. If a product of
the said nature is made available to the public within this period of time, the protec-
tion shall, however, subsist until 15 years have elapsed after the end of the year in
which the product was made available to the public for the first time.
(5) The provisions of section 2(2)-(4), sections 6-9, section 11(2) and (3), sec-
tion 12(1) and (2)(iv), (4)(iii) and (5) second sentence, sections 13-17, section 18(1)
and (2), section 19(1) and (2),section 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 and 35, section
36(2) and (3), section 47 and sections 49-52 shall apply correspondingly to the cata-
logues, tables, databases, etc., mentioned in subsection (1).
(6) Terms of agreement which extend the right of the producer according to
subsection (1) in a product made public shall be null and void..
Press Releases
72. Press releases supplied under contract from foreign news agencies or from
correspondents abroad, may not without the consent of the recipient be made
available to the public through the press, the radio or in any other similar manner
until after 12 hours after they have been made public in Denmark.
Chapter 6
Various Provisions
Protection of Titles, etc.
73.(1) A literary or artistic work may not be made available to the public
under a title, pseudonym or signature likely to be confused with a work previously
made public or with its author.
Side 28
(2) Where the publication of the work made public previously has taken place
less than three months prior to the publishing of the other work, the provision of
subsection (1) shall not apply unless it may be presumed that confusion was
intended.
Signing of Works of Art
74.(1) The name or signature of the artist may not be placed on a work of art
by others than himself without his consent.
(2) The name or signature of the artist may not in any case be put on a
reproduction in such a manner that the reproduction may be confused with the
original.
Moral Rights after the Expiration of Copyright
75. Although the copyright has expired a literary or artistic work may not be
altered or made available to the public contrary to section 3(1) and (2) if cultural
interests are thereby violated.
Public Performance of Musical Works
75 a.(1) Commercial activity whereby a representative of the owner of the
copyright or a contractual owner of this right makes agreements on public perfor-
mance of a musical work protected under this Act, shall be approved by the Minister
for Culture. The Minister may lay down specific requirements for the approval.
Agreements made in contravention of the first and second sentence shall be null and
void.
(2) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for
approval, mentioned in subsection (1).
(3) If an organisation, etc., approved in accordance with subsection (1) stipu-
lates unreasonable terms for consenting to the public performance of musical works,
the Copyright License Tribunal may at request lay down the conditions for the per-
formance. The provisions of section 47(2), second sentence and section 47 (3), shall
apply correspondingly.
Chapter 6 a
Technical Measures, etc.
75 b. It is not permitted to market or for commercial purposes possess means
the only purpose of which is to facilitate unlawful removal or circumvention of
technical devices which are used to protect a computer program.
75 c.(1) It is not permitted to enable circumvention of effective technical
measures without the consent of the rightholder.
Side 29
(2) It is not permitted to produce, import, distribute, sell, rent, advertise for
sale or rental of or to possess for commercial purposes devices, products or
components that
(i) are promoted, advertised or marketed for the purpose of circumvention of
effective technical measures;
(ii) have only a limited commercially significant purpose or use other than to
circumvent effective technical measures; or
(iii) are primarily designed, produced, adapted or performed for the purpose of
enabling or facilitating the circumvention of effective technical measures.
(3) The provision of subsection (2) shall apply correspondingly to services.
(4) The expression effective technological measures in subsections (1) and (2)
shall mean any effective technological measures that, in the normal course of their
operation, are designed to protect works and performances and productions, etc.
protected under this Act.
(5) The provisions of subsections (1)-(4) shall not apply to the protection of
computer programs.
(6) The provisions of subsections (1)-(4) shall not prevent research into
cryptography.
75 d.(1) The Copyright License Tribunal, cf. section 47(1), may, upon re-
quest, order a rightholder who has used the effective technological measures men-
tioned in section 75 c(1) to make such means available to a user which are necessary
for the latter to benefit from the provisions of section 15 and 16, section 17(1)-(3),
section 18(1) and (2), section 21(1)(ii), section 23(1) and sections 26-28, 31 and 68.
If the rightholder does not comply with the order within 4 weeks from the decision
of the Tribunal, the user may circumvent the effective technological measure, not-
withstanding the provision of section 75 c(1). The provisions of the first and second
sentences shall apply only to users with legal access to the work or the performance
or the production, etc.
(2) The provision of subsection (1) shall apply only to the extent that the
rightholder has not, by voluntary measures, including agreements with other parties
concerned, ensured that the user may benefit from the provisions mentioned in sub-
section (1) notwithstanding the use of effective technological measures.
(3) The provision of subsection (1) shall not apply to works and performances
or productions, etc. made available to the public on agreed contractual terms in such
a way that members of the public may access them from a place and at a time indi-
vidually chosen by them, cf. the second division of section 2(4)(i).
75 e.(1) It is not permitted without the consent of the rightholder to
(i) remove or alter any electronic rights-management information; or
(ii) distribute, import for distribution or communicate to the public works and
performances or productions, etc. from which electronic rights-management
information has been removed or altered without consent.
(2) The provision of subsection (1) shall apply only if the actions concerned
are carried out by a person who knows, or has reasonable grounds to know, that by
Side 30
so doing he is inducing, enabling, facilitating or concealing an infringement of the
right to a work or another performance or production, etc. protected under this Act.
Chapter 6 b
Orphan works
Definition of an orphan work etc.
75 f. An orphan work is defined as a work or a sound recording where none of
the rightholders in such work or sound recording is identified or, even if one or more
of the rightholders is identified, none is located despite a diligent search for the
rightholders having been carried out and recorded, cf. section 75 j.
75 g. Where there is more than one rightholder in a work or a sound recording,
and not all of them have been identified or, even if identified, located, the work or
sound recording may be used in accordance with this chapter, provided that the iden-
tified and located rightholders permit the use in so far as the rights they hold are
concerned.
Beneficiary organisations
75 h. In order to achieve aims related to their public-interest missions the fol-
lowing organisations established in Denmark may use orphan works:
(i) Publicly accessible libraries, educational establishments and museums.
(ii) Archives, film and audio heritage institutions.
(iii) Public-service broadcasting organisations.
Material falling within the scope of this chapter
75 i.-(1) This chapter applies to
(i) works published in the form of books, journals, newspapers, magazines or
other writings contained in the collections of the organisations mentioned in section
75 h, (i) and (ii) first published in a country within the European Economic Area;
(ii) cinematographic works and sound recordings contained in the collections of
the organisations referred to in section 75 h, (i) and (ii) first published or, in the ab-
sence of publication, broadcast in a country within the European Economic Area and
(iii) cinematographic works and sound recordings contained in the archives of
public-service broadcasting organisations produced by such prior to 1 January 2003
and first published or, in the absence of publication, broadcast in a country within
the European Economic Area.
(2) This chapter shall apply correspondingly to the works and sound record-
ings mentioned in subsection (1) never published or broadcast, but which have been
communicated to the public by the organisations referred to in section 75 h with the
Side 31
consent of the rightholders. The first sentence shall only apply if it can reasonably be
assumed that the rightholders would not object to the exploitation possibilities men-
tioned in section 75 l.
(3) This chapter shall apply correspondingly to works and other subject-matter
protected under sections 65-71 hereof, and which are embedded or incorporated in
or make up an inseparable part of the works and sound recordings mentioned in sub-
section (1).
Diligent search
75 j.-(1) For the purposes of establishing whether a work or a sound recording
is an orphan work, the organisations referred to in section 75 h shall ensure that a
diligent search is carried out for each work or sound recording prior to use. The or-
ganisations referred to in section 75 h may have other organisations carry out such
diligent search.
(2) The diligent search shall be carried out in the country in the European Eco-
nomic Area of first publication of the work or sound recording or, in the absence of
publication, of first broadcast. If the producer of a cinematographic work has his
headquarters or habitual residence in a country within the European Economic Area,
the diligent search shall be carried out in the country of the producer’s headquarters
or habitual residence.
(3) For works and sound recordings covered by section 75 i(2), the diligent
search shall be carried out in Denmark.
(4) For works and other subject-matter covered by section 75 i(3), the diligent
search shall be carried out in the country within the European Economic Area where
the diligent search for the work containing the embedded or incorporated work is
carried out.
(5) If there is evidence to suggest that relevant information on a rightholder is
to be found in other countries, sources of information available in those other coun-
tries shall also be consulted.
(6) The organisations referred to in section 75 h shall maintain records of the
diligent searches carried out by them.
(7) In connection with the diligent search, the organisations referred to in sec-
tion 75 h shall provide the following information to the Danish Ministry of Culture:
(i) The results of the diligent search.
(ii) The use of the orphan works.
(iii) Any change of the orphan work status.
(iv) Relevant contact information.
(8) The Danish Minister for Culture lays down rules governing the content of
the diligent search, including about the sources to consult in connection with the dil-
igent search, and governing the information which the organisations referred to in
section 75 h are required to provide to the Danish Ministry of Culture.
Extent of orphan work status
Side 32
75 k. A work or sound recording which pursuant to the legislation in another
country within the European Economic Area is considered an orphan work shall be
considered an orphan work in Denmark as well.
Permitted uses of orphan works
75 l.-(1) In order to achieve aims related to their public-interest missions the
organisations referred to in section 75 h are permitted to
(i) make the orphan work available in such a way that the public acquires access
to it at an individually chosen place and time, cf. section 2(4) (i) and
(ii) reproduce the orphan work for the purposes of digitisation, making available
to the public, cf. (i), indexing, cataloguing, preservation or restoration.
(2) The organisations may generate revenues in the course of the use of orphan
works for the exclusive purpose of covering their costs of digitising orphan works
and making them available to the public.
(3) When using an orphan work, the organisations shall indicate the name of
an identified author.
End of orphan work status
75 m.-(1) If a rightholder approaches the organisation using the orphan work,
the orphan work or sound recording in question shall cease to be orphan.
(2) If a work ceases to be an orphan work, the rightholder has a right to receive
a reasonable compensation from the organisation which has used the orphan work in
accordance with the provisions of this chapter.
Chapter 7
Enforcement of the Law
Penal Sanctions
76.(1) Anyone who with intent or by gross negligence
(i) violates section 2 or section 3;
(ii) violates sections 65, 66, 67, 69, 70 or 71;
(iii) violates section 11(2), section 60 or sections 72-75;
(iv) fails to file a statement or information according to section 38(7);
(v) fails to register or fails to disclose information to the joint organisation accord-
ing to section 41(1), section 42(6) and the first sentence of section 46, or fails
to keep and hold accounts according to section 45; or
(vi) violates regulations laid down pursuant to section 61(2)
is liable to a fine.
(2) Where an intentional violation of the provisions mentioned in subsection
(1)(i) and (ii) has been committed by using works, performances or productions pro-
tected under sections 65-71 or by distributing copies hereof among the general pub-
lic, the punishment may under particularly aggravating circumstances be increased
Side 33
to imprisonment in one year and 6 months, unless a more severe punishment is pro-
vided by section 299 b in the penal code. Particularly aggravating circumstances are
deemed to exist especially where the offence is commercial, concerns production or
distribution of a considerable number of copies, or where works, performances or
productions are made available to the public in such a way that members of the pub-
lic may access them from a place and at a time individually chosen by them, cf. the
second division of section 2 (4)(i).
77.-(1) Where copies of works or of performances or productions that are pro-
tected under sections 65-71 have been produced outside Denmark under such cir-
cumstances that a similar production in Denmark would have been in conflict with
the law, anyone who with intent or by gross negligence imports such copies with a
view to making them available to the public shall be liable to a fine.
(2) The provision of section 76(2) shall apply correspondingly to intentional viola-
tions of the provision of subsection (1).
78. Anyone who with intent or by gross negligence violates section 75 b or 75
c is liable to a fine. Anyone who with intent violates section 75 e is liable to a fine.
79. In regulations issued pursuant to section 16, section 31(2), section 42(4),
section 43(2), section 44(2) and section 45(2) may be laid down a fine for violation
of provisions of the regulations.
80. Companies, etc. (legal persons) may be liable to punishment under the
provisions of chapter 5 of the Criminal Code.
Legal Proceedings
81.-(1) Legal proceedings in respect of violations comprised by section 76(1),
section 77(1) or section 79 shall be instituted at the instance of the aggrieved party.
(2) After the death of the author, legal proceedings in respect of violations of
section 3 and of the regulations laid down pursuant to section 61(2) shall, moreover,
be instituted by the author's spouse, relative in direct line of ascent or descent, or any
sisters or brothers.
(3) After the death of the author, legal proceedings in respect of violation of
sections 3 and 73-74 shall, moreover, be instituted by the public authorities. Howev-
er, legal proceedings in respect of violations of section 3 may be instituted by the
public authorities only where cultural interests must be deemed to be infringed by
the violation.
(4) Notwithstanding the provision of subsection (1), legal proceedings shall be
instituted by the public authorities in the event of violations of section 75.
(5) Legal proceedings shall be instituted by the public authorities in the event
of violations of section 78, cf. section 75 b and section 75 c(2).
(6) Legal proceedings shall be instituted by the aggrieved party in the event of
violations of section 78, cf. section 75 c(1) and section75 e.
Side 34
82. Legal proceedings in respect of violations comprised by section 76(2) or
section 77(2) shall only be instituted by request if the aggrieved party, unless public
interests require legal proceedings.
Damages and Compensation
83.(1) Anyone who with intent or by negligence violates any of the provi-
sions of sections 76 and 77 shall pay
(i) reasonable remuneration to the infringed party for the exploitation
(ii) damages to the infringed party for any additional damage caused by the viola-
tion.
(2) When setting the damages according to subsection (1)(ii), consideration
shall be given to such matters as the infringed party’s loss of profits and the offend-
er’s unfair profits.
(3) In cases covered by subsection (1), compensation can also be set to the
infringed party for non-financial damage.
Destruction, etc.
84.(1) The court can by sentence decide that copies infringing the right to
works or productions protected according to sections 65-71 shall
(i) be recalled from the channels of commerce,
(ii) be definitively removed from the channels of commerce,
(iii) be destroyed or
(iv) be handed over to the infringed party.
(2) Subsection (1) applies correspondingly to materials, tools, etc. that have
primarily been used for illegal production or application of copies of the work or the
production.
(3) Measures according to subsection (1) shall be undertaken without any form
of compensation to the offender and does not have any effect on any possible com-
pensation to the infringed party. Measures shall be undertaken at the offender’s ex-
pense, unless special reasons dictate otherwise.
(4) In considering a request for corrective measures according to subsection
(1) the need for proportionality between the seriousness of the infringement and the
remedies ordered as well as the interests of third parties shall be taken into account
by the court.
Publication of Judgements
84 a.-(1) In a judgement in which someone is sentenced according to sections
83 or 84, the court may upon request decide that the judgement shall be published in
full or in part.
(2) The obligation to publish rests with the offender. Publication shall be ar-
ranged at the offender’s expense and in as prominent a way as can reasonably be ex-
pected002E
Side 35
Disclosure of Information
84 b. If customs and/or tax authorities presume a violation covered by section
76 or 77, information relating to the presumption can be disclosed to the rightholder.
Chapter 8
Scope of Application of this Act
Copyright
85.(1) The provisions of this Act concerning copyright shall apply to
(i) works of persons who are nationals of or who have their habitual residence in
a country within the European Economic Area;
(ii) works first published in a country within the European Economic Area, or first
published simultaneously in a country within the European Economic Area
and in another country;
(iii) cinematographic works, the maker of which has his headquarters or his habitu-
al residence in a country within the European Economic Area;
(iv) buildings situated in a country within the European Economic Area; and
(v) works of art incorporated in a building or other structure in a country within
the European Economic Area.
(2) Where subsection (1)(ii) is applied, publication shall be considered as
simultaneous if the work is published in a country within the European Economic
Area within 30 days of its publishing in another country.
(3) The provision of section 38 shall apply to works of persons who are
nationals of or who have their habitual residence in a country within the European
Economic Area.
(4) The provisions of section 64 shall apply to works made public and
publications made by
(i) persons who are nationals of or who have their habitual residence in a country
within the European Economic Area; or
(ii) companies having their headquarters in a country within the European
Economic Area.
(5) The provisions of sections 73-75 shall apply to any work.
Other Rights
86.(1) The provisions of section 65 shall apply to
(i) performances which have taken place in a country within the European
Economic Area; and
(ii) performances which are reproduced on sound recordings which are protected
in accordance with the provision of subsection (2).
(2) The provisions of section 66 shall apply to
Side 36
(i) sound recordings that have taken place in a country within the European
Economic Area;
(ii) sound recordings that are made by persons who are nationals of or who have
their habitual residence in a country within the European Economic Area; and
(iii) sound recordings that are made by companies having their headquarters in a
country within the European Economic Area.
(3) The provision of section 67 shall apply to
(i) recordings of moving pictures that have taken place in a country within the
European Economic Area;
(ii) recordings of moving pictures that have been made by persons who are
nationals of or who have their habitual residence in a country within the European
Economic Area; and
(iii) recordings of moving pictures that have been made by companies having their
headquarters in a country within the European Economic Area.
(4) The provision of section 69 shall apply to
(i) broadcasts which have taken place in a country within the European Economic
Area; and
(ii) broadcasters which have their headquarters in a country within the European
Economic Area.
(5) The provision of section 70 shall apply to
(i) photographs made by persons who are nationals of or who have their habitual
residence in a country within the European Economic Area; and
(ii) photographs incorporated in buildings or structures in a country within the
European Economic Area.
(6) The provision of section 71 shall apply to
(i) catalogues, etc. made by persons who are nationals of or who have their habit-
ual residence in a country within the European Economic Area; and
(ii) catalogues, etc. made by companies which have their headquarters in a country
within the European Economic Area.
(7) The provisions of subsection (6) shall apply correspondingly to press
releases as mentioned in section 72.
(8) Notwithstanding the provision of subsection (1), the provision of section
65(1) on recording shall apply to all sound recordings of performances.
Notwithstanding the provision in subsection (2), section 66(1) on copying shall
apply to all sound recordings. Notwithstanding the provisions in subsections (1)-(4),
the provisions of section 65(2)-(4), section 66(1), section 67(1) and section 69(2) on
the distribution of copies to the public shall apply to all performances, sound
recordings, moving pictures recordings and radio and television broadcasts.
Side 37
Special Provisions on Satellite Broadcasting
87.(1) Satellite broadcasting shall be deemed to occur in Denmark if the
programme-carrying signals intended for reception by the public under the control
and responsibility of a broadcaster in this country are introduced into an
uninterrupted chain of communication leading to the satellite and down towards the
earth.
(2) Satellite broadcasting shall also be deemed to occur in Denmark if the
introduction in the chain of communication occurs in a State that is not a member of
the European Economic Area and which does not provide the level of protection
provided for under Chapter II of Council Directive 93/83/EEC of 27 September
1993 on the coordination of certain rules concerning copyright and rights related to
copyright applicable to satellite broadcasting and cable retransmission in the
following cases
(i) if the programme-carrying signals are transmitted to the satellite from an
uplink station situated in Denmark. The rights provided for under sections 2,
64, and 65-73 shall then be exercisable against the person operating the
station;
(ii) if there is no use of an uplink station situated in an EEA Member State and a
broadcaster with its headquarters in Denmark has commissioned the
introduction into the chain of communication. The rights provided for under
sections 2, 64, and 65-73 shall then be exercisable against the broadcaster.
Application of this Act with Respect to other Countries, etc.
88.(1) The Minister for Culture may define more detailed rules under which
the application of the provisions of this Act may be extended to other countries con-
ditional upon reciprocity.
(2) The Minister for Culture may also define more detailed rules under which
the Act may be made applicable to works first published by international
organisations and to unpublished works that such organisations are entitled to
publish.
Chapter 9
Coming into Force and Transitional Provisions
89.(1) This Act shall come into force on July 1, 1995.
(2) Simultaneously the following Acts shall be repealed:
(i) Act on the Copyright in Literary and Artistic Works, cf. Consolidated Act No.
1170 of December 21, 1994; and
(ii) Act on the Right in Photographic Pictures, cf. Consolidated Act No. 715 of
September 8, 1993.
90.(1) This Act shall apply also to works and performances and productions,
etc., made before the coming into force of this Act.
Side 38
(2) This Act shall not apply to acts of exploitation concluded or rights acquired
before the coming into force of this Act. Copies of works or of performances or
productions etc. can still be distributed to the public and be exhibited in public if
they have been lawfully made at a time when such distribution or exhibition was
permitted. The provisions of section 19(2) and (3) shall, however, always apply to
rental and lending carried out after the coming into force of this Act.
(3) If by application of the new provisions the term of protection for a work or
a performance or a production etc. shall become shorter than according to the
previous provisions those provisions shall apply. The provision of section 63(5)
shall, however, always apply.
91.(1) The provisions of sections 54, 55, 56, and 58 shall not apply to
agreements made before July 1, 1995.
(2) The provision of section 65(5) shall also apply to agreements made before
July 1, 1995.
(3) The provisions of section 30(5) and section 87(2) shall not apply until
January 1, 2000 to agreements made before January 1, 1995.
(4) The provision of section 59 shall not apply to computer programs produced
before January 1, 1993.
(5) The provision of section 70 shall not apply to photographic pictures made
before January 1, 1970.
92. The special privileges and prohibitions provided under older laws shall
remain in force.
93. This Act shall not extend to the Faeroe Islands and Greenland but may by
Royal Ordinance be brought into full or partial operation in the Faeroe Islands and
Greenland, subject to such modifications as required by the special conditions
obtaining in the Faeroe Islands and Greenland.
___________________________
Act no. 1404 of 27 December 2008 to amend the Trademark Act, The Penal
Code, the Radio and Television Broadcasting Act and various other Acts 2 , contains
the following coming into force provisions, etc.:
Section 9
(1)This Act enters into force 1 January 2009
(2) (omitted)
(3) (omitted)
(4) (omitted)
Section 10
(1) This Act shall not extend to the Faeroe Islands and Greenland.
2 Section 5 of the act contains an amendment of the Copyright Act.
Side 39
(2) Section 1-5 of the Act may by Royal Ordinance be brought into oper-
ation in full or in part in the Faeroe Islands and Greenland subject to such modifica-
tions as required by the special conditions obtaining in the Faeroe Islands and
Greenland.
(3) (omitted)
___________________________
Act no. 510 of 12. June 2009 to amend the Copyright Act (Implementation of
the Service Directive etc.)3 contains the following coming into force provisions etc.:
Section 2
This Act enters into force 28 December 2009
Section 3
This Act shall not extend to the Faeroe Islands and Greenland, but may by
Royal Ordinance be brought into operation for these regions subject to such modifi-
cations as required by the special conditions obtaining in the Faeroe Islands and
Greenland.
___________________________
Act no. 1269 of 16 December 2009 to amend the Radio and Television Broad-
cast Act and the Copyright Act (Implementation of the AVMS-directive) contains
the following coming into force provisions etc.:
Section 3
(1) This Act enters into force 18 December 2009
(2) Section 90(3) of the Radio and Television Broadcast Act 4 , as drawn
up by section 1(XXX) is only applicable to exclusive rights transmissions, which
have been agreed upon or which have been prolonged after this Act has entered into
force
(3) (Omitted)
Section 4
This Act shall not extend to the Faeroe Islands and Greenland. Section 2 of the Act
may by Royal Ordinance be brought into operation in full or in part for Greenland
subject to such modifications as required by the special conditions obtaining Green-
land.
___________________________
3 Section 2 of the act contains an amendment of the Copyright Act. 4 Section 90(3) of the Radio and Television Broadcasting Act forms the basis for section 25 a of the Copyright Act. Section 25 a concerns the use
of short reports from events of great interest to the public.
Side 40
Act No. 380 of 17 April 2013 to amend the Danish Copyright Act (Extension
of the term of protection for performing artists and producers of sound recordings,
termination of agreement on assignment of the rights of the performing artist, the
right of performing artists to an annual supplementary remuneration etc.) contains
the following provisions on commencement etc.:
Section 2
(1) This Act shall come into force on 31 October 2013.
(2) Section 1, (iii)-(v) shall apply to the rights of the performing artists and the
rights of producers of sound recordings existing on 1 November 2013 and created
after this date.
(3) Section 1, (ii) shall apply to musical works with lyrics of which at least the
musical work or the lyrics are protected in a country within the European Economic
Area on 1 November 2013, and to musical works with lyrics created after this date.
Section 1, (ii) shall not affect the exploitation of musical works with lyrics that has
taken place prior to 1 November 2013.
Section 3
(1) Contracts for transfer or assignment of the rights of a performing artist to
the sound recording of his performance concluded prior to 1 November 2013 shall
continue in force after the time at which the rights of the performing artist would
have expired according to the provisions previously in force. This shall apply, unless
otherwise specifically stated in the contract.
(2) If contracts for transfer or assignment of rights of performing artists to
sound recordings concluded prior to 1 November 2013 entitle the performing artist
to ongoing remuneration, such contracts may be renegotiated after a period of 50
years has passed after the publication of the sound recording or, in the absence of
publication, when 50 years have passed after the sound recording was communicat-
ed to the public.
Section 4
(1) This Act shall not extend to the Faroe Islands and Greenland, but may by
Royal decree be made effective for Greenland subject to such deviations as are dic-
tated by the special circumstances of Greenland.
Act No. 741 of 25 June 2014 to amend the Danish Copyright Act (Certain
permitted uses of orphan works and amendment of the extended collective licence
provision regarding cable retransmission) includes the following provisions on
commencement etc.:
Section 2
(1) This Act shall come into force on 29 October 2014.
Side 41
(2) The Act shall not apply to works or other subject-matter created prior to
the commencement of the Act but not protected by copyright at the time of com-
mencement of the Act.
(3) The Act shall not affect acts carried out and rights acquired prior to 29
October 2014.
Section 3
(1) This Act shall not extend to the Faroe Islands and Greenland, but may by
Royal decree be made effective for Greenland subject to such deviations as are dic-
tated by the special circumstances of Greenland.
The Danish Ministry of Culture, 23 October 2014
Marianne Jelved
/ Bente Skovgaard Kristensen
Loi sur le droit d’auteur* (n° 395 du 14 juin 1995)
TABLE DES MATIÈRES**
Articles
Chapitre 1 er
: Objet et contenu du droit d’auteur Œuvres protégées .......................................................... 1er Étendue de la protection................................................ 2 - 3 Adaptations ................................................................... 4 Œuvres composites ....................................................... 5 Collaboration de plusieurs auteurs à une œuvre............ 6 Présomption quant au titulaire du droit d’auteur, etc. ... 7 Publication et édition .................................................... 8 Documents publics........................................................ 9 Rapport avec la protection conférée par d’autres lois ... 10
Chapitre 2 : Limitations du droit d’auteur Dispositions générales................................................... 11 Reproduction à des fins privées .................................... 12 Reproduction dans le cadre d’activités d’enseignement 13 Reproduction par des entreprises commerciales, etc. .... 14 Reproduction par les hôpitaux, etc. ............................... 15 Reproduction par les services d’archives, les bibliothèques et les musées ........................................... 16 Reproduction destinée aux personnes malvoyantes ou malentendantes.............................................................. 17 Production d’anthologies destinées à l’enseignement, etc.................................................................................. 18 Distribution d’exemplaires ou de copies ....................... 19 Exposition d’exemplaires ou de copies ......................... 20 Interprétations ou exécutions publiques ........................ 21 Citations ........................................................................ 22 Utilisation d’œuvres des beaux-arts, etc........................ 23 - 24 Compte rendu d’événements d’actualité ....................... 25 Débats publics, accès du public, etc. ............................. 26 - 28 Transformation d’immeubles et d’objets utilitaires....... 29 Dispositions particulières relatives à la radio et à la télévision....................................................................... 30 - 35 Dispositions particulières relatives aux programmes d’ordinateur, etc. ........................................................... 36 - 37 Rémunération en cas de revente commerciale d’œuvres d’art ............................................................... 38 Rémunération pour reproduction à des fins privées ...... 39 - 46 Dispositions communes relatives aux licences obligatoires.................................................................... 47 - 49 Dispositions communes relatives aux licences collectives élargies ........................................................ 50 - 52
Chapitre 3 : Cession du droit d’auteur Dispositions générales................................................... 53 - 55 Modifications et nouvelle cession ................................. 56 Versement de la rémunération et vérification des comptes ......................................................................... 57 Dispositions particulières concernant les accords relatifs à l’enregistrement de films................................ 58 Dispositions particulières relatives aux programmes d’ordinateur créés dans le cadre d’un emploi................ 59 Portraits réalisés sur commande.................................... 60 Procédures en matière de succession ou de recouvrement de créances ............................................. 61 - 62
Chapitre 4 : Durée du droit d’auteur ................................................. 63 - 64 Chapitre 5 : Autres droits
Artistes interprètes ou exécutants.................................. 65 Producteurs d’enregistrements sonores ......................... 66 Producteurs d’enregistrements de films cinématographiques ...................................................... 67
Rémunération pour l’utilisation d’enregistrements sonores dans des émissions de radio ou de télévision, etc.................................................................................. 68 Organismes de radiodiffusion ....................................... 69 Producteurs d’images photographiques......................... 70 Producteurs de catalogues, etc. ..................................... 71 Communiqués de presse................................................ 72
Chapitre 6 : Dispositions diverses Protection des titres, etc. ............................................... 73 Signature des œuvres d’art ............................................ 74 Droit moral à l’expiration du droit d’auteur .................. 75
Chapitre 7 : Application de la loi Sanctions pénales .......................................................... 76 - 80 Actions judiciaires......................................................... 81 - 82 Dommages-intérêts et indemnisation ............................ 83 Saisie, etc. ..................................................................... 84
Chapitre 8 : Champ d’application de la présente loi Droit d’auteur................................................................ 85 Autres droits.................................................................. 86 Dispositions particulières relatives à la radiodiffusion par satellite .................................................................... 87 Application de la présente loi à l’égard d’autres pays, etc.................................................................................. 88
Chapitre 9 : Entrée en vigueur et dispositions transitoires ................ 89 - 93
Chapitre premier Objet et contenu du droit d’auteur
Œuvres protégées
1er. — 1) Tout créateur d’une œuvre littéraire ou artistique jouit du droit d’auteur sur cette œuvre, qu’il s’agisse d’une œuvre de fiction ou d’un exposé descriptif sous forme écrite ou orale, d’une œuvre musicale, dramatique, cinématographique ou photographique, d’une œuvre des beaux-arts, d’architecture ou des arts appliqués ou d’une œuvre relevant d’une quelconque autre forme d’expression.
2) Sont considérés comme des œuvres littéraires les plans et les cartes géographiques ainsi que toute autre œuvre graphique ou plastique descriptive.
3) Les œuvres revêtant la forme de programmes d’ordinateur sont considérées comme des œuvres littéraires.
Étendue de la protection
2. — 1) Le droit d’auteur comprend, dans les limites prévues par la présente loi, le droit exclusif de disposer d’une œuvre pour la reproduire et la rendre accessible au public, sous sa forme originale ou sous une forme modifiée, en traduction ou en adaptation dans un autre genre littéraire ou artistique ou bien dans une autre technique.
2) L’enregistrement de l’œuvre sur des supports permettant sa reproduction est assimilé à la fabrication d’exemplaires.
3) L’œuvre est rendue accessible au public
i) lorsque des exemplaires de l’œuvre sont offerts à la vente, en location ou en prêt, ou distribués au public de toute autre façon;
ii) lorsque des exemplaires de l’œuvre sont exposés en public, et notamment diffusés par la télévision;
iii) lorsqu’elle est représentée ou exécutée en public, notamment dans le cadre d’émissions de radiodiffusion ou de télévision.
4) L’interprétation ou l’exécution publique au sens du sous-alinéa iii) comprend l’interprétation ou l’exécution effectuée dans un établissement devant un groupe important de personnes, qui sinon n’aurait pas été considérée comme publique.
3. — 1) Lorsqu’une œuvre est reproduite ou rendue accessible au public, le nom de l’auteur doit être indiqué dans la mesure et de la manière conformes aux usages.
2) L’œuvre ne doit subir aucune modification ni être rendue accessible au public sous une forme ou dans des circonstances qui soient préjudiciables à la réputation littéraire ou artistique de l’auteur ou à son individualité.
3) L’auteur ne peut renoncer au droit qui lui est reconnu aux termes du présent article qu’en ce qui concerne une utilisation de l’œuvre limitée quant à sa nature et à son étendue.
Adaptations
4. — 1) Quiconque traduit, remanie ou adapte d’une quelconque façon une œuvre, notamment en la transposant dans un autre genre littéraire ou artistique, jouit du droit d’auteur sur l’œuvre dans sa nouvelle forme, mais ne peut en disposer que sous réserve du droit d’auteur sur l’œuvre originale.
2) Quiconque, en utilisant librement une autre œuvre, crée une œuvre nouvelle et indépendante jouit sur celle-ci d’un droit d’auteur qui n’est pas subordonné au droit d’auteur existant sur l’œuvre originale.
Œuvres composites
5. Quiconque, en réunissant des œuvres ou des parties d’œuvres, crée une œuvre littéraire ou artistique composite jouit du droit d’auteur sur cette œuvre, sans préjudice des droits sur les différentes œuvres qui la composent.
Collaboration de plusieurs auteurs à une œuvre
6. Lorsqu’une œuvre a été créée par deux auteurs ou plus, sans que leurs contributions respectives constituent des œuvres indépendantes, les auteurs jouissent en commun du droit d’auteur sur cette œuvre. Toutefois, chacun d’eux peut, en cas d’atteinte à ce droit, intenter seul une action.
Présomption quant au titulaire du droit d’auteur, etc.
7. — 1) Sauf indication contraire, est considérée comme auteur d’une œuvre, la personne dont le nom, ou le pseudonyme ou la signature notoire, figure selon l’usage sur les copies ou exemplaires de l’œuvre ou lorsque l’œuvre est rendue accessible au public.
2) Si l’œuvre est publiée sans que le nom de l’auteur soit indiqué conformément à l’alinéa précédent, le directeur de la publication, s’il est mentionné, ou sinon l’éditeur, a qualité pour représenter l’auteur jusqu’à ce que l’identité de celui-ci soit indiquée dans une nouvelle édition de l’œuvre.
Publication et édition
8. — 1) Une œuvre est considérée comme divulguée lorsqu’elle a été licitement rendue accessible au public.
2) L’œuvre est considérée comme publiée lorsque des exemplaires ont été mis en vente ou distribués au public de toute autre manière avec le consentement de l’auteur.
Documents publics
9. — 1) Les lois, textes administratifs, décisions judiciaires et autres documents officiels analogues ne sont pas protégés par le droit d’auteur.
2) Les dispositions de l’alinéa précédent ne sont pas applicables aux œuvres figurant à titre de contributions indépendantes dans les documents visés dans ledit alinéa. Ces œuvres peuvent toutefois être reproduites en liaison avec le document. Le droit à une nouvelle utilisation est régi par les dispositions en vigueur par ailleurs.
Rapport avec la protection conférée par d’autres lois
10. — 1) La protection au titre de la loi sur les dessins et modèles [lov om mønstre] n’exclut pas le droit d’auteur.
2) Les schémas de configuration (topographies) de produits semi-conducteurs ne sont pas protégés en vertu de la présente loi mais relèvent des dispositions de la loi sur la protection des schémas de configuration (topographies) de produits semi-conducteurs [lov om beskyttelse af halvlederprodukters udforming (topografi)].
Chapitre 2 Limitations du droit d’auteur
Dispositions générales
11. — 1) Les dispositions du présent chapitre n’assortissent pas les droits de l’auteur énoncés à l’article 3 d’autres limitations que celles prévues à l’article 29.
2) Lorsqu’une œuvre est utilisée conformément aux dispositions du présent chapitre, elle ne peut pas être modifiée au-delà des limites permises pour que son utilisation soit licite. Si l’œuvre est utilisée en public, la source doit être indiquée de la manière conforme aux usages.
Reproduction à des fins privées
12. — 1) Toute personne est autorisée à faire ou à faire faire, à des fins d’utilisation privée, des copies isolées d’œuvres divulguées. Ces copies ne peuvent pas être utilisées à d’autres fins.
2) La disposition de l’alinéa 1) ne confère pas le droit
i) de construire une œuvre d’architecture;
ii) de faire une copie d’œuvre d’art par moulage, par impression à partir d’un négatif ou d’un support original ou de toute autre manière donnant à penser que la copie peut être considérée comme un original;
iii) de faire des copies de programmes d’ordinateur sous forme numérisée; ou
iv) de faire des copies d’autres œuvres sous forme numérisée si la reproduction est faite à partir d’une œuvre produite sous forme numérisée.
3) La disposition de l’alinéa 1) ne confère pas le droit d’engager une tierce personne pour faire des copies
i) d’œuvres musicales;
ii) d’œuvres cinématographiques;
iii) d’œuvres des arts appliqués; ou
iv) d’œuvres d’art s’il s’agit de reproduction artistique.
4) Les dispositions de l’alinéa 1) ne donnent pas à l’utilisateur le droit de faire des copies d’œuvres musicales et d’œuvres cinématographiques à l’aide de matériel technique mis à la disposition du public dans les bibliothèques, les locaux professionnels ou dans d’autres lieux ouverts au public.
Reproduction dans le cadre d’activités d’enseignement
13. — 1) Les œuvres publiées peuvent être photocopiées, etc., aux fins de l’enseignement et les œuvres diffusées à la radio et à la télévision peuvent être reproduites par enregistrement, à condition que les exigences de l’article 50 de la présente loi relatives aux licences collectives élargies soient respectées. Les copies ainsi réalisées ne peuvent être utilisées que pour les activités visées par l’accord prévu audit article.
2) Les dispositions de l’alinéa 1) relatives à l’enregistrement ne sont pas applicables aux œuvres cinématographiques faisant partie du répertoire général des films long métrage, sauf lorsque seuls de brefs extraits de l’œuvre sont projetés dans le cadre de l’émission télévisée.
3) Les enseignants et les élèves peuvent faire, à des fins pédagogiques, des enregistrements de leurs propres exécutions ou interprétations d’une œuvre. Ces enregistrements ne peuvent pas être utilisés à d’autres fins.
Reproduction par des entreprises commerciales, etc.
14. Pour les besoins de leurs activités, les institutions et les organisations publiques ou privées et entreprises commerciales peuvent faire ou faire faire par photocopie, etc., des copies à usage interne d’articles de caractère descriptif publiés dans des journaux, revues ou recueils, de courts extraits d’autres œuvres publiées à caractère descriptif et d’illustrations accompagnant le texte, à condition de satisfaire aux exigences de l’article 50 de la présente loi en ce qui concerne les licences collectives élargies. Ces copies ne peuvent être utilisées que pour les activités visées par l’accord prévu audit article.
Reproduction par les hôpitaux, etc.
15. Les hôpitaux, les établissements d’accueil ou de soins pour personnes âgées ou handicapées, les prisons et autres institutions sociales opérationnelles en permanence, l’administration pénitentiaire et des institutions analogues peuvent enregistrer, à l’intention des pensionnaires, malades, résidents, etc., et pour usage éphémère, des œuvres diffusées à la radio et à la télévision. Ces enregistrements ne peuvent être utilisés qu’au sein des institutions en question.
Reproduction par les services d’archives, les bibliothèques et les musées
16. Le ministre de la culture peut édicter des règles autorisant les services d’archives, les bibliothèques et les musées à faire, dans des conditions précises, des copies isolées d’œuvres destinées à leurs propres activités. Si la reproduction est faite au moyen d’un enregistrement sonore ou visuel ou sous forme numérique, les copies ne peuvent pas, sans le consentement de l’auteur, être prêtées ou mises d’une quelconque autre façon à la disposition du public à l’extérieur des locaux desdits services, bibliothèques ou musées.
Reproduction destinée aux personnes malvoyantes ou malentendantes
17. — 1) Toute personne est autorisée à faire des copies en braille d’œuvres littéraires ou musicales publiées. En outre, des exemplaires de ces œuvres peuvent être photographiés aux fins de l’enseignement dans les écoles pour malentendants ou pour personnes souffrant de troubles du langage. Le ministre de la culture peut édicter des règles prévoyant que les dispositions énoncées dans le présent alinéa peuvent être étendues à d’autres formes de reproduction.
2) À des fins de prêt aux aveugles et malvoyants, aux dyslexiques, aux personnes illettrées et à d’autres personnes inaptes à lire des livres ordinaires, il est permis de faire des enregistrements sonores d’œuvres littéraires publiées lorsque l’opération n’a pas de but commercial. L’auteur a le droit de recevoir une rémunération pour ces enregistrements.
3) Les institutions nationales ou municipales et les autres institutions de caractère social ou sans but lucratif peuvent faire, à l’intention des personnes malvoyantes ou malentendantes, par enregistrement sonore ou visuel, des copies d’œuvres diffusées à la radio ou à la télévision, à condition de satisfaire aux exigences de l’article 50 relatives aux licences collectives élargies. Ces copies ne peuvent être utilisées que pour les activités visées par l’accord prévu audit article.
Production d’anthologies destinées à l’enseignement, etc.
18. — 1) Des fragments d’œuvres littéraires ou musicales ou d’œuvres courtes de ces catégories peuvent être reproduits dans des œuvres composites consistant en œuvres de plusieurs auteurs compilées à des fins d’utilisation dans l’enseignement, à condition qu’un délai de cinq ans se soit écoulé depuis la publication de ces œuvres. Des œuvres d’art et des œuvres de caractère descriptif (voir article 1.2)) peuvent être utilisées avec le texte, à condition qu’un délai de cinq ans se soit écoulé depuis la date où elles ont été rendues accessibles au public. L’auteur a droit à une rémunération.
2) La disposition de l’alinéa 1) n’est pas applicable aux œuvres créées en vue de l’enseignement.
3) Des chansons publiées peuvent être reproduites librement, en nombre limité, dans des petits recueils de chansons réservés à l’usage des participants d’une réunion déterminée. Il ne peut être produit plus de 300 exemplaires de chaque recueil.
Distribution d’exemplaires ou de copies
19. — 1) Lorsqu’un exemplaire d’une œuvre a été vendu ou transféré d’une autre façon à des tiers avec le consentement de l’auteur, il peut faire l’objet d’une diffusion plus large.
2) Nonobstant la disposition de l’alinéa 1), des exemplaires ne peuvent pas être distribués au grand public par voie de location sans le consentement de l’auteur. Toutefois, la
présente disposition n’est pas applicable aux œuvres d’architecture et aux œuvres des arts appliqués.
3) Nonobstant la disposition de l’alinéa 1), des copies d’œuvres cinématographiques et les exemplaires de programmes d’ordinateur sous forme numérisée ne peuvent pas être distribués au public par voie de prêt sans le consentement de l’auteur. Toutefois, la présente disposition n’est pas applicable aux exemplaires de programmes d’ordinateur sous forme numérisée faisant partie d’une œuvre littéraire ou prêtées avec cette œuvre.
4) La disposition de l’alinéa 1) ne limite en rien le droit de recevoir une rémunération, etc., conformément à la loi qui régit les taxes de bibliothèque.
Exposition d’exemplaires ou de copies
20. — 1) Lorsqu’une œuvre a été publiée ou qu’un exemplaire d’une œuvre d’art a été transféré à des tiers par l’auteur, les exemplaires publiés ou cédés peuvent être exposés en public.
2) La disposition de l’alinéa 1) n’est pas applicable aux exemplaires d’œuvres d’art apparaissant dans les émissions de télévision ou dans des films. Il en va de même pour l’exposition d’exemplaires ou de copies d’œuvres littéraires ou musicales si le contenu de l’œuvre est rendu accessible au public par ce moyen.
Interprétations ou exécutions publiques
21. — 1) Une œuvre publiée, à l’exception d’une œuvre dramatique ou cinématographique, peut être exécutée ou représentée en public
i) lors de manifestations dont l’objet principal n’est pas l’interprétation ou l’exécution d’œuvres, sous réserve que le public soit admis gratuitement et que la manifestation soit sans but lucratif;
ii) dans le cadre de services religieux ou de l’enseignement.
2) La disposition de l’alinéa 1)ii) n’est pas applicable aux interprétations ou exécutions dans le cadre d’émissions de radio ou de télévision.
3) Dans les bibliothèques publiques, des copies publiées d’œuvres cinématographiques, d’œuvres musicales et d’œuvres sous forme numérique peuvent être mises à la disposition des particuliers pour que ceux-ci puissent les visionner ou les étudier sur place au moyen du matériel approprié. La reproduction n’est pas autorisée.
Citations
22. Toute personne peut faire une citation d’une œuvre qui a été rendue publique, en se conformant aux bons usages et dans la mesure exigée par le but visé.
Utilisation d’œuvres des beaux-arts, etc.
23. — 1) Les œuvres d’art et les œuvres de caractère descriptif qui ont été rendues publiques (voir article 1.2)) peuvent être utilisées dans des analyses critiques ou des exposés scientifiques en relation avec le texte à condition que l’utilisation soit conforme aux bons usages et reste à la mesure du but visé.
2) Les œuvres d’art rendues accessibles au public peuvent être utilisées dans des journaux et périodiques dans le cadre d’un compte rendu d’événements d’actualité, à
condition que l’utilisation soit conforme aux bons usages et qu’elle reste à la mesure du but visé. La présente disposition n’est pas applicable aux œuvres réalisées en vue d’être utilisées dans des journaux ou des périodiques.
3) Les œuvres d’art ou les copies d’œuvres d’art publiées qui ont été transférées à des tiers par l’auteur peuvent être utilisées dans des journaux ou des périodiques, dans des films ou dans des émissions de télévision si cette utilisation a une importance secondaire dans le contexte.
24. — 1) Les œuvres d’art qui figurent dans une collection, qui sont exposées ou qui sont offertes à la vente peuvent être reproduites sous forme d’images puis rendues accessibles au public dans le catalogue de la collection ou dans les annonces de l’exposition ou de la vente.
2) Les œuvres d’art peuvent être reproduites sous forme d’images puis rendues accessibles au public si elles sont installées en permanence dans un lieu public ou sur la voie publique. La présente disposition ne s’applique pas si l’œuvre d’art constitue le sujet principal et si sa reproduction est utilisée à des fins commerciales.
3) Les immeubles peuvent être reproduits librement sous forme d’images, puis rendus accessibles au public sous cette forme.
Compte rendu d’événements d’actualité
25. Si l’interprétation, l’exécution ou l’exposition d’une œuvre s’inscrit dans le cadre d’un événement d’actualité et qu’elle est utilisée dans un film, dans une émission de radio ou de télévision, l’œuvre peut être incluse dans le film ou l’émission dans la mesure où elle fait partie intégrante du compte rendu de l’événement.
Débats publics, accès du public, etc.
26. Les délibérations du Parlement, des conseils municipaux et d’autres organes publics élus, les débats judiciaires et les débats publics ayant pour objet des questions d’intérêt général peuvent être utilisés sans le consentement de l’auteur. Toutefois, l’auteur a le droit exclusif de publier un recueil de ses propres déclarations.
27. — 1) Lorsque des exemplaires ou des copies d’œuvres protégées par la présente loi ont été confiés à la garde d’une administration dans le cadre de son activité, le droit d’auteur n’empêche pas des tierces parties d’exiger d’avoir accès aux exemplaires ou aux copies des œuvres ni d’exiger une transcription ou une copie conformément à la législation en vigueur. Il en va de même des œuvres créées au sein de l’administration.
2) Le droit d’auteur n’empêche pas la mise à la disposition du public des dossiers et de la documentation remis à un service officiel conformément aux dispositions en vigueur de la législation relatives aux archives. Toutefois, il est interdit de remettre des transcriptions ou de faire des copies de dossiers privés.
3) Le droit d’exploiter ultérieurement les œuvres rendues accessibles au public en vertu des alinéas 1) ou 2) ou dont des transcriptions ou des copies ont été remises est subordonné aux dispositions en vigueur par ailleurs.
28. Les œuvres peuvent être reproduites en relation avec des procédures judiciaires et des procédures devant les tribunaux administratifs, etc., dans la mesure exigée par le but visé. Le droit d’exploiter ultérieurement ces œuvres est subordonné aux dispositions réglementaires en vigueur par ailleurs.
Transformation d’immeubles et d’objets utilitaires
29. — 1) Les immeubles peuvent être transformés par leur propriétaire sans le consentement de l’auteur pour des raisons techniques ou à des fins utilitaires.
2) Les objets utilitaires peuvent être transformés par leur propriétaire sans le consentement de l’auteur.
Dispositions particulières relatives à la radio et à la télévision
30. — 1) Danmarks Radio, TV 2 et Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) et Grønlands Radio (Kalaallit Nunaata Radioa) peuvent diffuser par la radio ou la télévision des œuvres publiées si les conditions relatives aux licences collectives élargies énoncées à l’article 50 de la présente loi sont remplies. La présente disposition n’est pas applicable aux œuvres dramatiques ou cinématographiques.
2) L’auteur peut interdire à l’organisme de radio ou de télévision de diffuser l’œuvre comme le prévoit l’alinéa 1).
3) Le ministre de la culture peut décider que les dispositions des alinéas 1) et 2) s’appliqueront par analogie aux accords conclus par d’autres organismes de radio ou de télévision.
4) La disposition de l’alinéa 1) s’applique par analogie si l’auteur d’une œuvre d’art en a cédé une ou des copies à des tiers.
5) La disposition énoncée dans la première phrase de l’alinéa 1) n’est pas applicable aux émissions de radio et de télévision par satellite à moins que l’organisme de radiodiffusion ne procède à une diffusion simultanée par un réseau de Terre.
31. — 1) Pour les besoins de leurs émissions, les organismes de radiodiffusion peuvent enregistrer des œuvres sur bande magnétique, sur pellicule cinématographique ou sur tout autre dispositif permettant leur reproduction, à condition d’avoir le droit de radiodiffuser les œuvres en question. Le droit de rendre ces œuvres accessibles au public est régi par les dispositions en vigueur par ailleurs.
2) Le ministre de la culture peut énoncer des règles concernant les conditions dans lesquelles ces enregistrements peuvent être faits, utilisés et conservés.
32. Les débats radiodiffusés portant sur des questions d’intérêt général peuvent être reproduits sans le consentement de l’auteur. Toutefois, l’auteur a le droit exclusif de publier des recueils de ses propres déclarations.
33. — 1) Les émissions de radiodiffusion contenant des œuvres peuvent être enregistrées sur bande magnétique, sur pellicule cinématographique ou sur tout autre dispositif permettant leur reproduction et peuvent être conservées par la Collection nationale des médias si elles ont une valeur documentaire. La Collection des médias peut faire des copies isolées des émissions à des fins de sauvegarde et de protection et pour les besoins de la recherche. Le droit d’exploitation ultérieure est subordonné à toute disposition réglementaire en vigueur par ailleurs.
2) Le ministre de la culture peut décider que la disposition énoncée à l’alinéa 1) sera applicable par analogie aux autres services d’archives publiques.
34. Les organismes de radiodiffusion peuvent, sur demande, remettre des enregistrements d’émissions aux personnes et aux institutions qui ont participé aux émissions en question ou qui s’estiment offensées par un commentaire formulé dans une émission
déterminée ou par la mention publique de l’émission en question. Les enregistrements remis conformément à la présente disposition ne peuvent servir qu’à un usage interne.
35. — 1) Les œuvres radiodiffusées ou télévisées peuvent être distribuées par des systèmes câblés et retransmises au public par des systèmes radioélectriques à condition que la redistribution et la retransmission soient simultanées et inchangées par rapport à l’émission initiale.
2) L’auteur a droit à une rémunération. Toutefois, la présente disposition n’est pas applicable aux émissions reçues au moyen de l’antenne communautaire de l’entité réceptrice et redistribuées par un système câblé comprenant 25 connexions au maximum dans un même immeuble ou dans un ensemble d’immeubles adjacents.
3) La demande de rémunération ne peut être présentée que par une organisation collective agréée par le ministre de la culture, composée d’auteurs, d’artistes interprètes ou exécutants et d’autres titulaires de droits, y compris des organismes de radiodiffusion et des photographes, dont les œuvres, les prestations, les productions et les photographies sont utilisées dans des émissions de radio et de télévision au Danemark.
4) Le paiement de la rémunération est à la charge du propriétaire du système câblé. Si la rémunération est fixée sur la base d’un montant à payer pour chaque connexion, l’utilisateur de la connexion est tenu de verser au propriétaire la somme correspondante.
5) La disposition de l’alinéa 1) n’est pas applicable aux transmissions effectuées par satellite de télécommunication, sauf s’il y a simultanément diffusion directe au public, et aux émissions sous forme codée.
Dispositions particulières relatives aux programmes d’ordinateur, etc.
36. — 1) La personne qui a le droit d’utiliser un programme d’ordinateur est autorisée
i) à faire des copies du programme et à apporter à celui-ci les modifications qui sont nécessaires à l’acquéreur légitime du programme pour l’utiliser conformément à sa destination, notamment pour corriger des erreurs;
ii) à faire une copie de sauvegarde dans la mesure où elle est nécessaire pour l’utilisation du programme;
iii) à observer, étudier ou essayer le fonctionnement du programme afin de déterminer les idées et les principes sur lesquels repose tel ou tel élément de celui-ci, pour autant qu’elle le fasse au cours d’une opération de chargement, d’affichage, de passage, de transmission ou de mise en mémoire, etc., du programme qu’elle est en droit d’effectuer.
2) Les dispositions des sous-alinéas i) et ii) s’appliquent par analogie aux autres œuvres numérisées dont l’exploitation est commandée par un programme d’ordinateur. Toutefois, il est interdit d’apporter des modifications à ces œuvres.
3) Il ne peut pas être dérogé par contrat aux dispositions des sous-alinéas ii) et iii).
37. — 1) La reproduction du code d’un programme d’ordinateur ou la traduction de la forme de ce code est autorisée lorsqu’elle est indispensable pour obtenir l’information nécessaire à l’interopérabilité d’un programme créé de façon indépendante avec un autre programme, sous réserve des conditions suivantes :
i) ces actes doivent être accomplis par le preneur de licence ou par une autre personne jouissant du droit d’utiliser une copie du programme, ou pour son compte par une personne habilitée à les accomplir;
ii) l’information nécessaire à l’interopérabilité ne doit pas déjà avoir été facilement et rapidement accessible aux personnes visées au sous-alinéa i);
iii) ces actes sont limités aux parties du programme d’origine qui sont nécessaires à l’interopérabilité.
2) Les dispositions de l’alinéa 1) ne permettent pas d’utiliser l’information obtenue par suite de son application
i) à des fins autres que la réalisation de l’interopérabilité du programme d’ordinateur créé de façon indépendante;
ii) pour la communiquer à des tiers, sauf si cela s’avère nécessaire à l’interopérabilité dudit programme; ou
iii) pour la mise au point, la production ou la commercialisation d’un autre programme d’ordinateur, fondamentalement similaire dans son expression, ou pour tout autre acte portant atteinte au droit d’auteur.
3) Il ne peut pas être dérogé par contrat aux dispositions des alinéas 1) et 2).
Rémunération en cas de revente commerciale d’œuvres d’art
38. — 1) En cas de revente commerciale de copies d’œuvres d’art, l’auteur a droit à une rémunération correspondant à 5% du prix de vente, TVA non comprise.
2) La disposition de l’alinéa 1) ne s’applique pas aux œuvres d’architecture. Elle ne s’applique pas non plus aux œuvres des arts appliqués si celles-ci ont été créées en plusieurs exemplaires identiques.
3) Le ministre de la culture peut édicter d’autres dispositions en ce qui concerne le calcul de la rémunération, notamment le prix de vente minimal donnant droit à rémunération.
4) Le droit à rémunération dure jusqu’à l’expiration de la validité du droit d’auteur (voir l’article 63). Ce droit est personnel et incessible. Après le décès de l’auteur, le droit est transmis par la voie successorale à son conjoint et à ses descendants. Lorsque l’auteur n’a ni conjoint ni descendance, le droit à rémunération revient à l’organisation visée à l’alinéa 5).
5) Seule une organisation agréée par le ministre de la culture peut faire valoir le droit à rémunération. L’organisation est chargée de percevoir la rémunération et de la répartir entre les bénéficiaires. Ces derniers ont trois ans à compter de la fin de l’année de la revente pour réclamer le paiement à l’organisation. Ce délai est suspendu sur demande écrite du bénéficiaire.
6) En cas de revente commerciale selon l’alinéa 1), le vendeur a l’obligation de communiquer à l’organisation visée à l’alinéa 5) un état annuel des ventes d’œuvres d’art certifié par un expert comptable officiel ou un comptable agréé.
Rémunération pour reproduction à des fins privées
39. — 1) Quiconque produit ou importe à des fins commerciales des bandes sonores, des bandes vidéo ou d’autres supports sur lesquels des sons ou des images peuvent être enregistrés verse une rémunération aux auteurs des œuvres visées à l’alinéa 2).
2) La rémunération est payée pour les bandes, etc., qui se prêtent à la réalisation de copies pour un usage privé, et ce uniquement pour les œuvres diffusées à la radio ou à la télévision ou publiées sur phonogramme, un film, un vidéogramme, etc.
3) La gestion et la supervision, y compris la perception, des droits sont assurées par une organisation mixte représentant un nombre important d’auteurs, d’artistes interprètes ou exécutants et d’autres titulaires de droits danois, dont les producteurs de disques, etc., et les photographes, et agréée par le ministre de la culture. Le ministre peut demander que lui soient données toutes les informations relatives au recouvrement, à la gestion et à la répartition de la rémunération.
4) L’organisation établit des directives pour le paiement de la rémunération aux bénéficiaires de manière que la répartition soit fonction, dans la plus grande mesure du possible, du nombre de copies effectivement réalisées. Un tiers du montant annuel à verser est utilisé en faveur d’objectifs communs aux auteurs et autres membres des groupes représentés par l’organisation (voir l’alinéa 3)).
40. Pour 1993, la rémunération par minute d’enregistrement est de 0,045 KrD pour les bandes sonores et de 0,0625 KrD pour les bandes vidéo. La rémunération est ajustée chaque année d’après l’indice d’ajustement des barèmes (voir loi sur l’indice d’ajustement des barèmes).
41. — 1) Les sociétés qui produisent ou importent des bandes sonores, des bandes vidéo, etc., à des fins commerciales doivent être inscrites auprès de l’organisation mixte.
2) L’organisation délivre un certificat d’inscription.
3) Les sociétés inscrites sont autorisées à importer ou à recevoir d’une autre société inscrite, sans que la rémunération ait été versée, des bandes sonores ou des bandes vidéo soumises à rémunération en vertu de l’article 39.
42. — 1) La rémunération est calculée sur une période d’un mois (“période de rémunération”).
2) Les sociétés inscrites indiquent le nombre des bandes sonores et des bandes vidéo donnant lieu à rémunération qui ont été distribuées par elles au cours du mois, avec indication de la durée de l’enregistrement.
3) Les sociétés inscrites qui utilisent des bandes sonores ou des bandes vidéo pour leurs besoins internes se conforment aux exigences de l’alinéa 2) relatives à la distribution.
4) Le décompte visé à l’alinéa 2) est établi conformément aux directives édictées par le ministre de la culture à la suite de négociations avec l’organisation mixte. En outre, le ministre peut, après négociation avec ladite organisation, énoncer des directives relatives à la vérification du décompte susmentionné.
43. — 1) Sont déduits du décompte des enregistrements donnant lieu à rémunération établi en vertu de l’article 42.2) les éléments suivants :
i) le nombre de bandes sonores et de bandes vidéo distribuées à une autre société inscrite conformément à l’article 41.3);
ii) le nombre de bandes sonores et de bandes vidéo exportées;
iii) le nombre de bandes sonores et de bandes vidéo destinées à des usages professionnels, notamment à l’enseignement;
iv) le nombre de bandes sonores et de bandes vidéo utilisées pour des enregistrements destinés aux malvoyants et aux malentendants;
v) le nombre de bandes sonores et de bandes vidéo destinées à des usages spéciaux exonérés par le ministre de la culture du paiement de la rémunération.
2) Le ministre de la culture peut énoncer, après négociation avec l’organisation mixte, des directives relatives à la vérification des déductions faites en vertu de l’alinéa 1).
44. — 1) La rémunération est remboursée dans les cas suivants :
i) exportation commerciale de bandes sonores ou de bandes vidéo sur lesquelles la rémunération a déjà été payée;
ii) utilisation à des fins professionnelles, notamment pour l’enseignement, de bandes sonores ou de bandes vidéo sur lesquelles la rémunération a déjà été payée;
iii) utilisation de bandes sonores ou de bandes vidéo pour des enregistrements destinés aux malvoyants et malentendants, sur lesquelles la rémunération a déjà été payée;
iv) utilisation de bandes sonores ou de bandes vidéo pour des usages spéciaux qui ont été exonérés par le ministre de la culture du paiement de la rémunération, et sur lesquelles la rémunération a déjà été payée.
2) À la suite de négociations avec l’organisation mixte, le ministre de la culture énonce des directives relatives au remboursement de la rémunération en vertu de l’alinéa 1).
45. — 1) Les sociétés inscrites doivent tenir des comptes en ce qui concerne la production, l’importation, la distribution, etc., des bandes sonores et des bandes vidéo soumises à rémunération.
2) À la suite de négociations avec l’organisation mixte, le ministre de la culture énonce des directives relatives à la comptabilité des sociétés inscrites, notamment à la facturation, etc.
3) Les sociétés inscrites conservent leurs documents comptables pendant cinq ans après la clôture de l’exercice financier.
46. Après l’expiration de chaque période de rémunération et au plus tard à la fin du mois qui suit, les sociétés inscrites communiquent à l’organisation mixte un décompte des cassettes sonores et des cassettes vidéo distribuées ainsi que la durée des enregistrements (voir articles 42 et 43). La société paie la rémunération à l’organisation au plus tard au moment de la communication du décompte. Le décompte est signé par l’administrateur de la société.
Dispositions communes relatives aux licences obligatoires
47. — 1) Faute d’accord sur le montant de la rémunération prévue aux articles 17.2), 18.1), 35, 51.2) et 68 de la présente loi, l’une ou l’autre des parties peut soumettre la question à un tribunal, le Tribunal des licences de droit d’auteur, créé par le ministre de la culture. La décision du tribunal ne peut faire l’objet d’aucun recours devant une autre instance administrative. Le ministre de la culture édictera les règles applicables aux activités du tribunal.
2) Le ministre de la culture peut édicter des règles concernant le recouvrement de la rémunération prévue aux articles 17.2), 18.1), 35 et 68.
3) Si l’utilisateur d’une œuvre en application de l’article 35 ou de l’article 68 de la présente loi ne paie pas la rémunération fixée d’un commun accord entre les parties ou par une décision du Tribunal des licences de droit d’auteur, il peut être décidé par un jugement que l’utilisation de l’œuvre en question est subordonnée au consentement de l’auteur jusqu’à la réalisation du paiement.
48. — 1) Si un organisme de radiodiffusion refuse sans raison de donner son consentement à la distribution de son émission par un système câblé, en simultané et sans aucun changement, ou si cette redistribution est proposée à des conditions inéquitables, le
Tribunal des licences de droit d’auteur peut, sur demande, accorder l’autorisation nécessaire et en préciser les conditions. Toutefois, une décision ne peut être rendue en ce qui concerne la fixation de la rémunération pour les émissions visées par l’article 35.1) qu’à la suite d’une demande présentée par l’organisme de radiodiffusion par l’intermédiaire de l’organisation mixte visée à l’article 35.3). Les dispositions des articles 35.4) et 49 sont applicables par analogie dans les cas relevant de la deuxième phrase du présent alinéa.
2) Lorsqu’un organisme de radiodiffusion refuse de consentir, en vertu de l’article 69, à ce qu’une émission soit enregistrée comme le prévoit l’article 13.1) ou l’article 17.3), ou en l’absence d’accord sur les conditions d’un tel enregistrement, le Tribunal des licences de droit d’auteur peut, à la demande de l’une ou l’autre partie, accorder l’autorisation nécessaire et fixer les conditions de l’enregistrement.
3) La disposition de l’alinéa 2) ne s’applique que si l’organisation d’auteurs a conclu l’accord visé à l’article 50 (voir article 13.1) ou article 17.3)). Les dispositions de l’article 49 ci-après s’appliquent par analogie.
49. — 1) Les demandes relatives au paiement de la rémunération prévue aux articles 17.2), 18.1), 35 et 68 se prescrivent par trois ans à compter de la fin de l’année d’utilisation de l’œuvre.
2) Si la demande de paiement de la rémunération est faite par une organisation, la disposition de l’alinéa 1) s’applique aussi aux créances de l’auteur vis-à-vis de l’organisation.
3) Le délai de prescription est suspendu sur demande écrite.
Dispositions communes relatives aux licences collectives élargies
50. — 1) Les licences collectives élargies visées aux articles 13, 14, 17.3) et 30 peuvent être invoquées par les utilisateurs qui ont conclu un accord relatif à l’exploitation d’une œuvre avec une organisation comprenant un grand nombre d’auteurs danois d’un certain type d’œuvres. Ces licences confèrent aux utilisateurs le droit d’exploiter d’autres œuvres de même nature, même si leurs auteurs ne sont pas représentés par l’organisation.
2) La licence collective élargie donne à l’utilisateur le droit d’exploiter les œuvres non représentées uniquement de la manière et aux conditions qui découlent de l’accord conclu avec l’organisation et des dispositions de l’alinéa 1).
51. — 1) S’agissant de l’exploitation d’œuvres en vertu des articles 13 et 14, 17.3) et 30, les règles édictées par l’organisation en ce qui concerne la répartition de la rémunération entre les auteurs qu’elle représente sont applicables par analogie aux auteurs non représentés.
2) Les auteurs non représentés peuvent prétendre à une rémunération individuelle, même si ce droit n’apparaît ni dans l’accord conclu avec l’utilisateur, ni dans le règlement de l’organisation relatif à la rémunération. Le montant de la rémunération individuelle peut être fixé conformément aux dispositions de l’article 47.1). La demande de rémunération ne peut être faite qu’auprès de l’organisation.
3) Les dispositions de l’article 49 sont applicables par analogie aux demandes de paiement de la rémunération faites selon les règles mentionnées aux alinéas 1) et 2).
52. — 1) Si les négociations relatives à la conclusion des accords visés aux articles 13.1), 14 et 17.3) n’aboutissent pas, l’une ou l’autre des parties peut demander une médiation.
2) La demande de médiation est adressée au ministre de la culture. Elle peut être présentée lorsque l’une des parties a rejeté une demande de négociations ou a rompu les négociations, ou si les négociations paraissent ne pas aboutir.
3) La médiation est effectuée par un médiateur désigné par le ministre de la culture. La procédure se déroule en fonction des solutions éventuelles proposées par les parties. Le médiateur peut proposer aux parties de soumettre le litige à l’arbitrage et peut participer à la désignation des arbitres.
4) Le médiateur peut proposer des solutions tendant à régler le différend et exiger que ses propositions soient soumises aux organes compétents des parties pour adoption ou rejet dans un délai fixé par lui. Le médiateur informe le ministre de la culture de l’issue de la médiation.
5) Le médiateur peut décider que les accords conclus resteront en vigueur même si leur durée de validité est expirée ou si elle vient à expiration au cours des négociations. Toutefois, les accords ne peuvent pas être prorogés de plus de deux semaines après que les parties se sont prononcées sur une proposition finale de médiation ou une proposition d’arbitrage, ou après que le médiateur a indiqué que rien ne justifie de telles propositions.
6) La personne qui fait ou a fait fonction de médiateur ne peut pas divulguer ou utiliser sans autorisation les éléments dont elle a eu connaissance à ce titre.
Chapitre 3 Cession du droit d’auteur
Dispositions générales
53. — 1) Dans les limites des articles 3 et 38, le titulaire du droit d’auteur peut céder totalement ou partiellement les droits que lui confère la présente loi.
2) Le transfert de copies ou d’exemplaires n’emporte pas cession du droit d’auteur.
3) Lorsque le droit d’exploiter l’œuvre d’une certaine manière ou par des moyens déterminés a été cédé, la cession ne donne pas au cessionnaire le droit d’exploiter l’œuvre d’une quelconque autre manière ou par un quelconque autre moyen.
4) Il peut être dérogé aux dispositions des articles 54 à 59 relatives à la cession du droit d’auteur d’un commun accord entre les parties, sauf disposition particulière contraire desdits articles.
54. Le cessionnaire a l’obligation d’exploiter l’œuvre. L’auteur peut résilier le contrat si le cessionnaire n’a pas exploité l’œuvre dans un délai acceptable et, au plus tard, dans les cinq ans qui suivent la date à laquelle l’auteur s’est acquitté de ses obligations prévues au contrat.
55. Lorsque le contrat ne stipule pas expressément les diverses formes d’exploitation couvertes par la cession, l’auteur peut, sous réserve d’un préavis approprié, mettre un terme à la cession des droits sur les formes d’exploitation non spécifiées qui n’ont pas été réalisées par le cessionnaire dans les trois ans qui suivent la date à laquelle l’auteur s’est acquitté de ses obligations prévues au contrat.
Modifications et nouvelle cession
56. — 1) La cession du droit d’auteur n’autorise pas le cessionnaire à modifier l’œuvre, à moins que la modification ne soit habituelle ou évidente.
2) La cession du droit d’auteur n’autorise pas le cessionnaire à céder ce droit à son tour, à moins que la nouvelle cession ne soit une pratique courante ou évidente. Le cédant demeure responsable du respect du contrat conclu avec l’auteur.
Versement de la rémunération et vérification des comptes
57. — 1) Si la rémunération de l’auteur est fonction du chiffre d’affaires, du montant des ventes, etc., du cessionnaire, l’auteur peut exiger d’être payé au moins une fois par an. Il peut exiger aussi que le paiement soit accompagné de renseignements suffisants en ce qui concerne les éléments ayant servi de base pour le calcul de la rémunération.
2) L’auteur peut exiger à l’occasion du règlement annuel visé à l’alinéa 1) que les comptes, les pièces comptables et les stocks ainsi que les certificats de la partie qui a exploité l’œuvre conformément à l’article 1) soient communiqués à un expert-comptable officiel ou à un expert-comptable agréé désigné par lui. Le comptable confirme à l’auteur l’exactitude du règlement effectué ou l’informe des irrégularités éventuelles. Le comptable est tenu au secret quant à tous autres éléments dont il a eu connaissance au cours de sa vérification.
3) Il ne peut être dérogé aux dispositions des alinéas 1) et 2) au détriment de l’auteur.
Dispositions particulières concernant les accords relatifs à l’enregistrement de films
58. — 1) Il découle d’un accord conclu aux fins de la participation à l’enregistrement d’un film que l’auteur n’a aucun droit de s’opposer
i) à la réalisation de copies du film;
ii) à la distribution de copies du film au public;
iii) à la projection du film en public;
iv) au sous-titrage ou au doublage du film dans une autre langue.
2) La disposition de l’alinéa 1) ne s’applique pas
i) aux œuvres existantes;
ii) aux scénarios, dialogues et œuvres musicales créés pour la réalisation du film;
iii) au réalisateur principal du film.
Dispositions particulières relatives aux programmes d’ordinateur créés dans le cadre d’un emploi
59. Lorsqu’un programme d’ordinateur est créé par un salarié dans l’exécution de ses fonctions ou en application des instructions de son employeur, le droit d’auteur sur le programme revient à l’employeur.
Portraits réalisés sur commande
60. L’auteur ne peut exercer ses droits relatifs à un portrait qu’il a réalisé sur commande sans le consentement du maître de l’ouvrage.
Procédures en matière de succession ou de recouvrement de créances
61. — 1) Les dispositions habituelles en matière de droit successoral sont applicables au droit d’auteur après le décès de l’auteur.
2) L’auteur peut énoncer dans son testament des instructions contraignantes pour son conjoint et ses descendants en ce qui concerne l’exercice du droit d’auteur ou peut autoriser un tiers à énoncer de telles instructions.
62. — 1) Le droit de regard de l’auteur sur son œuvre ne peut faire l’objet d’une procédure en recouvrement de créances, que ce droit reste acquis à l’auteur ou qu’il revienne à toute personne qui a acquis le droit d’auteur par mariage ou héritage.
2) Les copies de l’œuvre ne peuvent pas faire l’objet d’une procédure en recouvrement de créances, qu’elles soient entre les mains de l’auteur ou de toute personne à qui elles ont été cédées par mariage ou héritage, si la procédure porte sur
i) des manuscrits;
ii) des matrices, plaques ou clichés, moules et autres dispositifs au moyen desquels l’œuvre d’art peut être réalisée;
iii) des copies d’œuvres d’art qui n’ont jamais été exposées, offertes à la vente ou approuvées pour publication de quelque autre manière.
Chapitre 4 Durée du droit d’auteur
63. — 1) Le droit d’auteur afférent à une œuvre dure 70 ans après l’année du décès de l’auteur ou, en ce qui concerne les œuvres visées à l’article 6, après l’année du décès du dernier auteur survivant. En ce qui concerne les œuvres cinématographiques, le droit d’auteur dure 70 ans après l’année du décès du dernier survivant parmi les personnes suivantes :
i) le réalisateur principal;
ii) l’auteur du scénario;
iii) l’auteur du dialogue; et
iv) l’auteur de la musique créée expressément pour être utilisée dans l’œuvre cinématographique.
2) Lorsqu’une œuvre est rendue publique sans indication du nom, du pseudonyme notoire ou de la signature de l’auteur, le droit d’auteur dure 70 ans après l’année au cours de laquelle l’œuvre a été rendue publique. Lorsqu’une œuvre est publiée par volumes, parties, fascicules, numéros ou épisodes, la durée de protection court pour chaque élément pris séparément.
3) Si au cours du délai susmentionné l’auteur est indiqué conformément à l’article 7 ou s’il est établi que l’auteur est décédé avant que l’œuvre ait été rendue publique, la durée du droit d’auteur est calculée conformément à l’alinéa 1).
4) Le droit d’auteur afférent à une œuvre dont l’auteur est inconnu et qui n’a pas été rendue publique dure 70 ans à compter de la fin de l’année au cours de laquelle l’œuvre a été créée.
64. Lorsqu’une œuvre n’a pas été publiée auparavant, la personne qui, après l’extinction de la protection du droit d’auteur, la publie licitement ou la communique licitement au public pour la première fois bénéficie d’une protection équivalente à celle des droits patrimoniaux attribués par la présente loi au créateur d’une œuvre littéraire ou artistique. Cette protection dure 25 ans à compter de la fin de l’année au cours de laquelle l’œuvre a été publiée ou communiquée au public.
Chapitre 5 Autres droits
Artistes interprètes ou exécutants
65. — 1) L’interprétation ou exécution d’une œuvre littéraire ou artistique par un artiste interprète ou exécutant ne peut pas
i) être enregistrée sur bande, film ou sur tout autre support permettant de la reproduire; ou
ii) être rendue accessible au public
sans le consentement de l’artiste.
2) Lorsqu’une interprétation ou une exécution a été enregistrée conformément à l’alinéa 1)i), elle ne peut pas être transférée sans le consentement de l’artiste sur un autre support permettant de la reproduire ou de la rendre accessible au public avant l’expiration d’un délai de 50 ans à compter de la fin de l’année pendant laquelle l’interprétation ou l’exécution a eu lieu. Toutefois, si un enregistrement de l’interprétation ou de l’exécution est publié licitement ou communiqué licitement au public pendant ce délai, les droits expirent 50 ans après la date de la première publication ou la date de la première communication, selon celle des deux qui est la plus ancienne.
3) Un accord conclu entre un artiste interprète ou exécutant et un producteur de films prévoyant la participation à l’enregistrement d’un film implique qu’en l’absence de toute convention contraire l’artiste est réputé avoir cédé au producteur son droit de location du film.
4) Les dispositions des articles 2.3), 3, 11, 12.1) et 2)iv), 12.3)i), 12.4), 13, 15, 16, 17.3), 18.1) et 2), 19.1) et 2), 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33 à 35, 36.2), 39 à 47, 49 à 57, 61 et 62 s’appliquent par analogie aux prestations des artistes interprètes ou exécutants et à l’enregistrement de ces prestations. La disposition de l’article 19.1) ne s’applique qu’aux enregistrements réalisés conformément aux alinéas 1) et 2) lorsqu’ils sont vendus pour la première fois ou cédés de toute autre manière par le titulaire du droit ou avec son consentement dans l’Espace économique européen.
5) Nonobstant les dispositions de l’alinéa 1), le Théâtre royal peut autoriser la diffusion à la radio ou à la télévision par Danmarks Radio ou TV2 d’interprétations ou d’exécutions de galas, ou d’interprétations ou d’exécutions réalisées à l’occasion de voyages officiels.
Producteurs d’enregistrements sonores
66. — 1) Les enregistrements sonores ne peuvent pas être copiés sans le consentement du producteur ni être rendus accessibles au public avant l’expiration d’un délai de 50 ans à compter de la fin de l’année au cours de laquelle ils ont été réalisés. Si l’enregistrement sonore est publié licitement ou communiqué licitement au public au cours de ce délai, la protection expire 50 ans après la fin de l’année de la première publication ou de la première communication au public, selon celle des deux dates qui est la plus ancienne. Par copie, on entend aussi le transfert d’un enregistrement sur un autre.
2) Les dispositions des articles 2.3), 11.2), 12.1) et 2)iv), 12.3)i), 12.4), 13, 15, 16, 17.3), 18.1) et 2), 19.1) et 2), 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 34, 35.1), 36.2), 39 à 47 et 49 à 52 s’appliquent par analogie aux enregistrements sonores. La disposition de l’article 19.1) ne s’applique aux enregistrements visés à l’alinéa 1) que lorsqu’ils sont vendus pour la première fois ou cédés de quelque autre manière par le titulaire du droit ou avec son consentement dans l’Espace économique européen.
Producteurs d’enregistrements de films cinématographiques
67. — 1) Les enregistrements de films cinématographiques ne peuvent pas être copiés dans le consentement du producteur ni rendus accessibles au public avant l’expiration d’un délai de 50 ans à compter de la fin de l’année au cours de laquelle ils ont été réalisés. Si l’enregistrement d’un film est publié licitement ou communiqué licitement au public pendant ce délai, la protection expire 50 ans après la fin de l’année de la première publication ou de la première communication au public, selon celle des deux dates qui est la plus ancienne. Par copie, on entend aussi le transfert d’un enregistrement sur un autre.
2) Les dispositions des articles 2.3), 11.2), 12.1) et 2)iv), 12.3)ii), 12.4), 13, 15, 16, 17.3), 18.1) et 2), 19.1) et 2), 21.3), 22, 25, 27, 28, 31 à 34, 35.1), 36.2), 47 et 49 à 52 s’appliquent par analogie aux enregistrements de films cinématographiques. La disposition de l’article 19.1) ne s’applique aux enregistrements visés à l’alinéa 1) que lorsqu’ils sont vendus pour la première fois ou cédés de quelque autre manière par le titulaire du droit ou avec son consentement dans l’Espace économique européen.
Rémunération pour l’utilisation d’enregistrements sonores dans des émissions de radio ou de télévision, etc.
68. — 1) Nonobstant les dispositions des articles 65.2) et 66.1), les enregistrements sonores publiés peuvent être utilisés dans des émissions de radio ou de télévision et pour d’autres interprétations ou exécutions publiques.
2) Les artistes interprètes ou exécutants et les producteurs d’enregistrements sonores ont droit à une rémunération. La demande de rémunération ne peut être présentée que par l’intermédiaire d’une organisation mixte agréée par le ministre de la culture et représentant aussi bien les artistes que les producteurs.
3) Les dispositions des alinéas 1) et 2) ne sont pas applicables aux émissions de télévision et aux autres projections publiques d’œuvres cinématographiques si le son et les images sont diffusés ou communiqués simultanément.
Organismes de radiodiffusion
69. — 1) Une émission de radio ou de télévision ne peut pas être retransmise par des tiers ou présentée d’une autre manière en public sans le consentement de l’organisme de radiodiffusion. L’émission ne peut pas non plus sans ce consentement être photographiée ou enregistrée sur bande magnétique, film ou tout autre support permettant de la reproduire.
2) Lorsqu’une émission est photographiée ou enregistrée conformément à l’alinéa 1), elle ne peut pas être transférée sur un autre support permettant de la reproduire ou de la distribuer au public sans le consentement de l’organisme avant l’expiration d’un délai de 50 ans à compter de la fin de l’année au cours de laquelle l’émission a eu lieu.
3) Les dispositions des articles 11.2), 12.1) et 2)iv), 15, 19.1) et 2), 21, 22, 25, 27.1) et 3), 28, 31, 32, 33 et 36.2) sont applicables par analogie aux émissions de radio et de télévision. La disposition de l’article 19.1) est applicable uniquement aux enregistrements réalisés conformément à l’alinéa 2) du présent article lorsqu’ils sont vendus pour la première fois ou cédés de quelque autre manière par le titulaire du droit ou avec son consentement dans l’Espace économique européen.
Producteurs d’images photographiques
70. — 1) La personne qui réalise une image photographique (le photographe) jouit du droit exclusif d’en faire des copies et de la rendre accessible au public.
2) Les droits attachés à une image photographique durent 50 ans à compter de la fin de l’année au cours de laquelle la photographie a été réalisée.
3) Les dispositions des articles 2.2) et 3), 3, 7, 9, 11, 12.1) et 2)iv), 13 à 16, 17.3), 18.1) et 2), 19.1) et 2), 20, 21, 23, 24.1) et 2), 25, 27, 28, 30, 31, 33 à 35, 36.2), 39 à 47, 49 à 58 et 60 à 62 sont applicables par analogie aux images photographiques. Lorsqu’une image photographique fait l’objet d’un droit d’auteur en vertu de l’article premier, ce droit peut aussi être exercé.
Producteurs de catalogues, etc.
71. — 1) Les catalogues, tableaux et autres compilations analogues réunissant un grand nombre d’éléments d’information ne peuvent pas être copiés sans le consentement du producteur avant l’expiration d’un délai de 10 ans à compter de la fin de l’année au cours de laquelle l’œuvre a été rendue publique. En tout état de cause, la protection expire 15 ans après la fin de l’année au cours de laquelle l’œuvre a été créée.
2) Lorsque des créations du genre susmentionné ou des parties de ces créations font l’objet d’un droit d’auteur ou d’une autre protection, ce droit peut aussi être exercé.
3) Les dispositions des articles 6 à 9, 11.2), 12.1) et 2)iv), 13 à 17, 18.1) et 2), 22, 27, 28, 30 à 35, 36.2), 47 et 49 à 52 sont applicables par analogie aux catalogues, etc.
Communiqués de presse
72. Les communiqués de presse fournis en vertu de contrats conclus avec des agences de presse étrangères ou envoyés par des correspondants à l’étranger ne peuvent pas être rendus accessibles au public par radiodiffusion ou de quelque autre manière, sans le consentement du destinataire, avant l’expiration d’un délai de 12 heures à compter du moment où ils ont été rendus public au Danemark.
Chapitre 6 Dispositions diverses
Protection des titres, etc.
73. — 1) Une œuvre littéraire ou artistique ne peut pas être rendue accessible au public sous un titre, un pseudonyme ou une signature risquant de susciter une confusion avec une œuvre rendue publique antérieurement ou avec l’auteur de celle-ci.
2) Lorsque la publication de l’œuvre rendue publique antérieurement est intervenue moins de trois mois avant la publication de l’œuvre postérieure, la disposition de l’alinéa 1) ne s’applique pas, à moins qu’il n’y ait lieu de supposer que la confusion était intentionnelle.
Signature des œuvres d’art
74. — 1) Le nom ou la signature de l’artiste ne peut pas être apposé sur une œuvre d’art par des tiers sans le consentement de l’intéressé.
2) En tout état de cause, le nom ou la signature de l’artiste ne peut pas être apposé sur une reproduction d’une manière risquant d’entraîner une confusion entre la copie et l’original.
Droit moral à l’expiration du droit d’auteur
75. Même après l’expiration du droit d’auteur, une œuvre littéraire ou artistique ne peut pas être modifiée ou rendue accessible au public en contravention de l’article 3.1) et 2) de la présente loi si cette modification ou cette divulgation porte atteinte à des intérêts culturels.
Chapitre 7 Application de la loi
Sanctions pénales
76. — 1) Est passible d’une amende quiconque, intentionnellement ou par négligence grave,
i) enfreint l’article 2 ou l’article 3;
ii) enfreint les articles 65, 66, 67, 69, 70 ou 71;
iii) enfreint les articles 11.2), 60 ou 72 à 75;
iv) omet de présenter un état conformément à l’article 38.6);
v) omet de procéder à l’inscription prévue à l’article 41.1) ou de communiquer des informations à l’organisation mixte conformément à l’article 46, ou omet de tenir et de conserver des comptes conformément à l’article 45; ou
vi) enfreint les instructions énoncées en vertu de l’article 61.2).
2) En cas de violation intentionnelle des dispositions de l’alinéa 1)i) et ii) du fait de la production à des fins commerciales ou de la distribution dans le public de copies d’œuvres littéraires ou artistiques ou de prestations ou productions protégées en vertu des articles 65 à 71, la sanction peut, dans des circonstances aggravantes particulières, aller jusqu’à une peine de détention simple ou d’emprisonnement de 12 mois au plus. Les circonstances aggravantes particulières sont réputées exister notamment lorsque l’infraction porte sur un nombre important d’exemplaires ou a pour objet la réalisation d’un bénéfice non négligeable.
77. — 1) Lorsque des copies d’œuvres, de prestations ou de productions protégées en vertu des articles 65 à 71 sont réalisées à l’étranger dans des conditions telles qu’une production analogue au Danemark aurait été illicite, quiconque importe ces copies, intentionnellement ou par négligence grave, en vue de les rendre accessibles au public est passible d’une amende.
2) La disposition de l’article 76.2) s’applique par analogie en cas de violation intentionnelle de la disposition énoncée à l’alinéa 1).
78. — 1) Est passible d’une amende quiconque, intentionnellement ou par négligence grave, commercialise ou détient à des fins commerciales des moyens ayant pour seul but de faciliter la suppression ou la neutralisation illicite de dispositifs techniques de protection d’un programme d’ordinateur.
2) La disposition de l’alinéa 1) est applicable par analogie à toutes autres œuvres sous forme numérisée.
79. Les règlements édictés conformément aux articles 16, 31.2), 42.4), 43.2), 44.2), 45.2) et 47.2) peuvent indiquer l’amende à payer pour violation des dispositions desdits règlements.
80. Lorsqu’une violation a été commise par une société, une association, une fondation, etc., la société, l’association, la fondation, etc., est passible, à titre de sanction, de l’amende visée à l’article qui précède. Lorsque la violation a été commise par l’État, par une municipalité ou par une coentité municipale (voir article 60 de la loi sur les pouvoirs locaux), l’État, la municipalité ou la coentité est passible d’une amende.
Actions judiciaires
81. — 1) Les poursuites judiciaires pour violation des dispositions des articles 76.1), 77.1) ou 79 sont engagées à l’initiative de la partie lésée.
2) Après le décès de l’auteur, les poursuites judiciaires pour violation de l’article 3 et des instructions données en vertu de l’article 61.2) sont engagées par le conjoint de l’auteur, ses ascendants ou descendants en ligne directe, ou bien ses frères ou sœurs.
3) Après le décès de l’auteur, les poursuites judiciaires pour violation des articles 3, 73 et 74 sont engagées par les pouvoirs publics. Toutefois, la violation des dispositions de l’article 3 ne peut donner lieu à des poursuites judiciaires à l’initiative des pouvoirs publics que s’il apparaît que la violation est préjudiciable à des intérêts culturels.
4) Les poursuites judiciaires en cas de violation des articles 75 et 78 sont engagées à l’initiative des pouvoirs publics.
82. — 1) Les poursuites judiciaires visant à faire sanctionner les infractions prévues aux articles 76.2) ou 77.2) sont intentées par les pouvoirs publics à la demande de la partie lésée.
2) En cas de violation des dispositions de la présente loi, une perquisition est faite conformément aux dispositions de la loi sur l’administration de la justice relatives aux enquêtes dans les cas pouvant entraîner une condamnation à une peine de prison prévue par la loi.
Dommages-intérêts et indemnisation
83. — 1) Quiconque viole intentionnellement ou par négligence grave l’une quelconque des dispositions des articles 76 ou 77 est tenu de verser une indemnité raisonnable pour l’exploitation et des dommages-intérêts pour tout préjudice supplémentaire causé par la violation.
2) Même si la violation est commise de bonne foi, une indemnité et des dommages-intérêts peuvent être versés conformément aux dispositions de l’alinéa 1) dans la mesure où cela est jugé raisonnable. En tout état de cause, l’indemnité et les dommages-intérêts ne doivent pas être supérieurs aux bénéfices réalisés par suite de la violation.
3) L’auteur, le photographe ou l’artiste interprète ou exécutant lésé dans ses droits par un acte illicite a droit à des dommages-intérêts au titre de la responsabilité civile.
Saisie, etc.
84. — 1) Si des copies d’œuvres, de prestations ou de productions protégées conformément aux articles 65 à 71 ont été faites, importées ou rendues accessibles au public
au Danemark en violation de la présente loi ou des instructions visées à l’article 61.2), la saisie de ces copies en faveur de la partie lésée peut être ordonnée par décision de justice, les copies étant transférées à ladite partie moyennant une rémunération qui ne peut être supérieure aux coûts de production.
2) À la place de la saisie ou du transfert, il peut être décidé que les copies seront en totalité ou en partie détruites ou rendues d’une autre façon impropres à un usage illicite. Si, en raison de la valeur artistique ou économique des copies, ou d’autres circonstances, le tribunal l’estime raisonnable, il peut permettre que les copies réalisées soient rendues accessibles au public moyennant le paiement de dommages-intérêts et d’une indemnité à la partie lésée.
3) Les dispositions des alinéas 1) et 2) sont applicables par analogie aux compositions typographiques, clichés, matrices, moules et autres objets pouvant servir à la production ou à l’application illicite de l’œuvre ou de la production.
4) Les dispositions des alinéas 1) à 3) ne sont pas applicables aux personnes qui ont acquis de bonne foi des copies pour leur usage personnel.
5) Les alinéas 1) et 2) ne peuvent être invoqués pour exiger la saisie ou la destruction d’immeubles.
Chapitre 8 Champ d’application de la présente loi
Droit d’auteur
85. — 1) Les dispositions de la présente loi sont applicables
i) aux œuvres de ressortissants danois ou de personnes ayant leur domicile habituel au Danemark;
ii) aux œuvres publiées pour la première fois au Danemark ou publiées pour la première fois simultanément au Danemark et dans un autre pays;
iii) aux œuvres cinématographiques dont le producteur a son siège ou son domicile habituel au Danemark;
iv) aux immeubles construits au Danemark; et
v) aux œuvres d’art faisant corps avec un immeuble situé au Danemark.
2) Aux fins de l’application de l’alinéa 1)ii), la publication est réputée simultanée si l’œuvre est publiée au Danemark dans les 30 jours suivant sa publication dans un autre pays.
3) Aux fins de l’application de l’alinéa 1)iii), la personne physique ou morale dont le nom figure de la manière habituelle sur l’œuvre cinématographique est présumée, sauf indication contraire, en être le producteur.
4) Les dispositions de l’article 38 sont applicables aux œuvres de ressortissants d’un des pays appartenant à l’Espace économique européen ou de personnes ayant leur domicile habituel dans un de ces pays.
5) Les dispositions de l’article 64 sont aussi applicables aux actes de publication
i) de ressortissants d’un des pays appartenant à l’Espace économique européen ou de personnes ayant leur domicile habituel dans un de ces pays; ou
ii) de sociétés ayant leur siège dans un pays appartenant à l’Espace économique européen.
6) Les dispositions des articles 73 à 75 sont applicables à toutes les catégories d’œuvres.
Autres droits
86. — 1) Les dispositions des articles 65, 66 et 68 sont applicables aux interprétations ou exécutions et aux enregistrements sonores réalisés au Danemark.
2) Les dispositions des articles 65 et 66 relatives à l’enregistrement et à la copie sont applicables à tous les enregistrements sonores.
3) Les dispositions de l’article 67 sont applicables aux enregistrements de films cinématographiques réalisés dans un pays appartenant à l’Espace économique européen.
4) Les dispositions de l’article 69 sont applicables
i) aux émissions de radiodiffusion réalisées au Danemark; et
ii) aux organismes de radiodiffusion ayant leur siège au Danemark.
5) Les dispositions de l’article 70 sont applicables
i) aux photographies réalisées par des ressortissants d’un des pays appartenant à l’Espace économique européen ou par des personnes ayant leur domicile habituel dans un de ces pays; et
ii) aux photographies faisant corps avec un immeuble situé dans un pays appartenant à l’Espace économique européen.
6) Les dispositions de l’article 71 sont applicables aux catalogues réalisés par
i) des ressortissants d’un des pays appartenant à l’Espace économique européen ou par des personnes ayant leur domicile habituel dans un de ces pays; ou
ii) des sociétés ayant leur siège dans un pays appartenant à l’Espace économique européen.
7) Les dispositions de l’alinéa 6) sont applicables par analogie aux communiqués de presse visés à l’article 72.
Dispositions particulières relatives à la radiodiffusion par satellite
87. — 1) On entend par radiodiffusion par satellite au Danemark l’acte d’introduction, sous le contrôle et la responsabilité de l’organisme de radiodiffusion, de signaux porteurs de programmes destinés à être captés par le public dans une chaîne ininterrompue de communication conduisant au satellite et revenant vers la Terre.
2) On considère qu’il y a aussi radiodiffusion par satellite au Danemark si l’introduction dans la chaîne de communication intervient dans un État qui n’appartient pas à l’Espace économique européen et qui n’assure pas le niveau de protection prévu au chapitre II de la directive 93/83 CEE du Conseil, datée du 27 septembre 1993, relative à la coordination de certaines règles du droit d’auteur et des droits voisins du droit d’auteur applicables à la radiodiffusion par satellite et à la retransmission par câble, dans les cas suivants :
i) les signaux porteurs de programmes sont transmis au satellite à partir d’une station pour liaison montante située au Danemark. Les droits visés aux articles 2, 64 et 65 à 73 sont alors opposables à l’exploitant de la station;
ii) il n’est pas fait appel à une station pour liaison montante située dans un État appartenant à l’Espace économique européen mais un organisme de radiodiffusion ayant son siège au Danemark est à l’origine de l’introduction dans la chaîne de communication. Les droits visés aux articles 2, 64 et 65 à 73 sont alors opposables à cet organisme.
Application de la présente loi à l’égard d’autres pays, etc.
88. — 1) L’application de la présente loi peut être étendue par décret royal à d’autres pays, sous réserve de réciprocité.
2) La présente loi peut aussi être rendue applicable par décret royal aux œuvres publiées pour la première fois par des organisations internationales et aux œuvres non publiées que ces organisations ont le droit de publier.
Chapitre 9 Entrée en vigueur et dispositions transitoires
89. — 1) La présente loi entre en vigueur le 1er juillet 1995.
2) À la même date, les lois suivantes sont abrogées :
i) loi relative au droit d’auteur sur les œuvres littéraires et artistiques [lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker] (voir l’ordonnance n° 1170 du 21 décembre 1994); et
ii) loi relative aux droits sur les images photographiques [lov om retten til fotografiske billeder] (voir l’ordonnance n° 715 du 8 septembre 1993).
3) Les dispositions réglementaires promulguées en vertu des lois antérieures resteront en vigueur jusqu’à leur abrogation ou leur remplacement par des dispositions promulguées en vertu de la présente loi. Les violations de ces dispositions seront sanctionnées conformément aux textes en vigueur précédemment.
90. — 1) L’application de la présente loi s’étend aux œuvres, interprétations ou exécutions, productions, etc., réalisées avant son entrée en vigueur.
2) La présente loi n’est pas applicable aux actes d’exploitation terminés ou aux droits acquis avant son entrée en vigueur. Les copies d’œuvres, d’interprétations ou d’exécutions, de productions, etc., peuvent continuer d’être distribuées et d’être exposées en public si elles ont été réalisées licitement à une époque où la distribution ou l’exposition était autorisée. Néanmoins, les dispositions de l’article 19.2) et 3) sont applicables dans tous les cas aux opérations de location et de prêt réalisées après l’entrée en vigueur de la présente loi.
3) Lorsque la reproduction a commencé avant la date d’entrée en vigueur de la présente loi ou que des préparatifs sérieux ont été faits avant cette date pour réaliser des copies d’œuvres, d’interprétations ou d’exécutions, de productions, etc., qui n’étaient pas protégées par la législation antérieure, la reproduction peut, dans la mesure nécessaire et habituelle, être menée à bien dans le délai prévu, mais au plus tard pour le 1er janvier de l’an 2000. Les copies réalisées en vertu des dispositions qui précèdent peuvent être distribuées ou exposées en public. La disposition énoncée dans la troisième phrase de l’alinéa 2) s’applique par analogie.
4) Lorsque des œuvres, interprétations ou exécutions, productions, etc., sont incorporées dans un enregistrement destiné à être radiodiffusé, qui a été réalisé à une époque
où ces œuvres, interprétations ou exécutions et productions n’étaient pas protégées ou qui est réalisé conformément à l’alinéa 3), cet enregistrement pourra être radiodiffusé jusqu’au 1er janvier de l’an 2000. La présente disposition est applicable par analogie à la projection publique d’enregistrements de films.
5) Si, par suite de l’application des nouvelles dispositions, la durée de protection d’une œuvre, d’une interprétation ou exécution, d’une production, etc., est inférieure à la durée prévue par la législation antérieure, ladite législation s’applique. Toutefois, la disposition énoncée à l’article 63.4) s’applique dans tous les cas.
91. — 1) Les dispositions des articles 54, 55, 56 et 58 ne sont pas applicables aux accords ou contrats conclus avant le 1er juillet 1995.
2) La disposition énoncée à l’article 65.3) est aussi applicable aux accords conclus avant le 1er juillet 1995.
3) Les dispositions des articles 30.5) et 87.2) ne sont pas applicables avant le 1er janvier 2000 aux accords ou contrats conclus avant le 1er janvier 1995.
4) La disposition énoncée à l’article 59 n’est pas applicable aux programmes d’ordinateur créés avant le 1er janvier 1993.
5) La disposition énoncée à l’article 70 n’est pas applicable aux images photographiques réalisées avant le 1er janvier 1970.
92. Les privilèges et interdictions particuliers énoncés dans des lois antérieures demeurent en vigueur.
93. La présente loi n’est pas applicable aux îles Féroé ni au Groenland. Elle peut être appliquée aux îles Féroé et au Groenland, en tout ou en partie, par ordonnance royale sous réserve des modifications considérées comme appropriées compte tenu des particularités de ces territoires.
* Titre danois : Lov om ophavsret. Entrée en vigueur : 1er juillet 1995. Source : communication des autorités danoises. Note : traduction du Bureau international de l’OMPI à partir de la traduction anglaise communiquée par les
autorités danoises.
** Ajoutée par le Bureau international de l’OMPI.