Bekendtgørelse af fællesmærkeloven Herved bekendtgøres fællesmærkelov nr. 342 af 6. juni 1991 med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1370 af
28. december 2011.1)
§ 1. Et fællesmærke er et kollektivmærke eller et garantimærke. Stk. 2. Et kollektivmærke et særligt kendetegn, der tilhører en forening af erhvervsdrivende, og som dens
medlemmer benytter eller agter at benytte til varer eller tjenesteydelser. Stk. 3. Et garantimærke er et særligt kendetegn, der tilhører en juridisk person, der fører kontrol med eller
fastsætter normer for varer eller tjenesteydelser, og som benyttes eller agtes benyttet til de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrol, eller for hvilke normer er fastsat.
§ 2. 2) Varemærkelovens regler, herunder regler om gebyrer, gælder for fællesmærker i det omfang, de efter deres beskaffenhed kan finde anvendelse, medmindre andet følger af bestemmelserne nedenfor.
§ 3. Tegn eller angivelser, der i omsætningen anvendes til at angive varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan uanset bestemmelsen i varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, udgøre et fællesmærke. Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.
§ 4. 3) Fællesmærker registreres i fællesmærkeregistret. Stk. 2. Ansøgning om registrering af et fællesmærke skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i varemærkelovens
§ 12, og angive de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse. Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere bestemmelser om ansøgning, om påberåbelse af
fortrinsrettigheder, jf. varemærkelovens §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af fællesmærker, om registrets indretning og førelse, om offentliggørelse af registreringer m.v. og om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser m.v.
§ 5. Indehaveren skal meddele senere ændringer i bestemmelserne om mærkets benyttelse til Patent- og Varemærkestyrelsen senest 3 måneder efter, at ændringerne er vedtaget.
§ 6. Overdragelse af et registreret fællesmærke kan noteres i registret, medmindre mærket efter overdragelsen er egnet til at vildlede.
§ 7. Varemærkelovens § 25 finder anvendelse på fællesmærker med de tilføjelser, som følger af stk. 2. Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i overensstemmelse med varemærkelovens § 25, stk. 1: 1) Brug af et kollektivmærke af mindst een erhvervsdrivende, der er berettiget til at anvende mærket. 2) Brug af et garantimærke af mindst een erhvervsdrivende med tilladelse fra indehaveren.
§ 8. En fællesmærkeregistrering kan ophæves, hvis 1) der foreligger forhold, som svarer til dem, der er nævnt i varemærkelovens § 28, 2) mærket strider mod almene samfundsinteresser eller 3) indehaveren ikke har givet meddelelse om ændringer i de bestemmelser, der er fastsat om mærkets benyttelse.
§ 9. Sag om krænkelse af et fællesmærke kan alene anlægges af mærkeindehaveren. Den, som krænker en fællesmærkeret, og som er erstatningsansvarlig efter varemærkeloven, er pligtig at erstatte den skade, der måtte være påført mærkeindehaveren eller dem, som er berettiget til at benytte mærket.
§ 10. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter loven til Patent- og Varemærkestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, og samtidig ophæves fællesmærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 17. april 1989.
Stk. 2. De administrative regler, der er fastsat i medfør af fællesmærkeloven, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.
Stk. 3. For fællesmærker, der er registreret før den 31. december 1991, påbegyndes 5-årsperioden efter § 7, jf. varemærkelovens § 25, først den 1. januar 1992.
§ 12. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles efter bestemmelserne i denne lov.
§ 13. 4) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1370 af 28. december 2011 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 9
Loven træder i kraft den 1. februar 2012.
Erhvervs- og Vækstministeriet, den 24. januar 2012
Ole Sohn
/ Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2011/2012. De nedenfor angivne ændringer som følge af lov nr. 1370 af 28. december 2011 om ændring af patentloven og forskellige andre love gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. 2) § 2 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. februar 2012, jf. lov nr. 1370 af 28. december 2011. 3) § 4, stk. 3 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. februar 2012, jf. lov nr. 1370 af 28. december 2011. 4) Fællesmærkelov nr. 342 af 6. juni 1991 blev sat i kraft for Grønland den 1. januar 1992 ved kongelig anordning nr. 856 af 16. december 1991 og for Færøerne den 1. juni 1994 ved kongelig anordning nr. 331 af 4. maj 1994.
Consolidate Act No. 103 of 24 January 2012
The Consolidate Collective Marks Act
Publication of the Collective Marks Act No. 342 of 6 June 1991 including the amendments which 1)
follow from section 5 of Act No. 1370 of 28 December 2011.
1.-(1) A collective mark is an association
mark or a certification mark.
(2) An association mark is a specific sign
which belongs to an association of enterprises
and which is used or intended to be used by
its members for goods or services.
(3) A certification mark is a specific sign
which belongs to a legal entity supervising or
laying down standards for goods or services
and which is used or intended to be used for
the goods or services which are the object of
supervision or for which standards are laid
down.
2) 2. - The rules of the Trade Marks Act,
including rules concerning fees, shall apply to
collective marks to the extent they are
applicable according to their nature, unless
otherwise provided for in the following
sections.
3.- Signs or indications which are used in the
course of trade to designate the geographical
origin of goods or services may, irrespective
of the provision of section 13(2)(i) of the
Trade Marks Act, constitute a collective mark.
The mark shall not entitle the proprietor to
prohibit a third party from using such signs or
indications in the course of trade, provided
that they are used in accordance with honest
practices in industrial or commercial matters.
In particular, the mark may not be invoked
against any third party who is entitled to use a
certain geographical name.
4. 3)
-(1) Collective marks shall be registered in
the Register of Collective Marks.
(2) Applications for the registration of
collective marks shall contain the information
referred to in section 12 of the Trade Marks
Act and shall state the conditions which have
been laid down for the use of the mark.
(3) The Minister of Business and Growth
shall lay down further provisions concerning
applications, concerning priority claims, cf.
sections 18 and 19 of the Trade Marks Act,
concerning registrations and deletions of
collective marks, concerning the arrangement
and keeping of the Register, concerning the
publication of registrations, etc. and
concerning the payment for special
transactions, publications, transcripts, courses,
etc.
5.- The proprietor shall communicate any
later amendments of the conditions
concerning the use of the mark to the Patent
and Trademark Office not later than three
months after the amendments have been
adopted.
The Ministry of Business and Growth
The Patent and Trademark Office, File No. 12/4
__________
2
6.- The transfer of a registered collective mark
may be entered in the Register, unless the
mark after the transfer is liable to mislead.
7.-(1) Section 25 of the Trade Marks Act shall
apply to collective marks with the additions
provided for in subsection 2.
(2) The following shall also be regarded as
use in accordance with section 25(1) of the
Trade Marks Act:
(i) Use of an association mark by at least one
enterprise which is entitled to use the mark.
(ii) Use of a certification mark by at least one
enterprise with the consent of the proprietor.
8.- The registration of a collective mark may
be revoked if
(i) there are circumstances corresponding to
those referred to in section 28 of the Trade
Marks Act,
(ii) the mark is contrary to general public
interests or
(iii) the proprietor has not communicated
amendments of the conditions laid down for
the use of the mark.
9.- Proceedings concerning the infringement
of a collective mark shall only be brought by
the proprietor of the mark. The party who
infringes a collective mark right and who is
liable to pay damages pursuant to the Trade
Marks Act shall be liable to compensate for
the injury which might be suffered by the
proprietor of the mark or by those entitled to
use the mark.
10.- If the Minister of Business and Growth
refers his rights under this Act to the Patent
and Trademark Office, the Minister may lay
down rules concerning the right of appeal
including rules to the effect that appeals may
not be brought before any higher
administrative authority.
11.-(1) This Act shall enter into force on 1
January 1992, and at the same time the
Collective Marks Act, cf. Consolidate Act No.
250 of 17 April l989, shall be repealed.
(2) The administrative rules laid down
pursuant to the Collective Marks Act, cf.
subsection 1, shall remain in force until they
are replaced by provisions issued under this
Act.
(3) With respect to collective marks which are
registered prior to 31 December 1991, the
five-year period under section 7, cf. section
25 of the Trade Marks Act, shall not
commence until 1 January 1992.
12.- Applications which, at the time of entry
into force of this Act, have not been published
in accordance with the previous provisions
shall be examined and processed pursuant to
the provisions of this Act.
13. 4)
- This Act shall not apply to the Faeroe
Islands and Greenland, but may by Royal
Ordinance be put into force for the Faeroe
Islands and Greenland with such deviations as
the special Faeroese and Greenland
circumstances may require.
Act No. 1370 of 28 December 2011 contains
the following provisions as to entry into force
and transitional provisions:
Section 9
This Act shall enter into force on 1 February
2012.
3
The Ministry of Business and Growth, 24 January 2012
OLE SOHN
/Jesper Kongstad
1) This Consolidate Act contains information about provisions as to entry into force and transitional provisions adopted
during the sessional year 2011/2012 of the Danish Parliament (the Folketing). The amendments indicated below in
consequence of Act No. 1370 of 28 December 2011 to Amend the Patents Act and various other Acts shall not apply
to the Faeroe Islands and Greenland, but may by Royal Ordinance be put into force for the Faeroe Islands and
Greenland with such deviations as the circumstances of the Faeroe Islands and Greenland may require.
2) Section 2 in the wording of this Act entered into force on 1 February 2012, cf. Act No. 1370 of 28 December 2011.
3) Section 4(3) in the wording of this Act entered into force on 1 February 2012, cf. Act No. 1370 of 28 December 2011.
4) The Collective Marks Act No. 342 of 6 June 1991 was put into force for Greenland on 1 January 1992 by Royal
Ordinance No. 856 of 16 December 1991 and for the Faeroe Islands on 1 June 1994 by Royal Ordinance No. 331 of 4
May 1994.
Loi sur les marques collectives* (n° 342 du 6 juin 1991)
1er. — 1) On entend par marque collective une marque d’association ou une marque de certification.
2) Une marque d’association est un signe déterminé appartenant à une association d’entreprises que les membres de cette association utilisent ou ont l’intention d’utiliser pour des produits ou des services.
3) Une marque de certification est un signe déterminé appartenant à une personne morale contrôlant des produits ou des services ou établissant des normes pour ceux-ci, signe qui est utilisé ou qu’il est envisagé d’utiliser pour les produits ou les services soumis à ce contrôle ou pour lesquels des normes sont établies.
2. Les dispositions de la Loi sur les marques de produits et de services1 s’appliquent aux marques collectives dans la mesure où elles sont applicables conformément à leur nature, sauf disposition contraire dans les articles qui suivent.
3. Les signes ou les indications susceptibles de servir, dans le commerce, à désigner la provenance géographique des produits ou des services peuvent, nonobstant la disposition énoncée à l’article 13.2)i) de la Loi sur les marques de produits et de services, constituer une marque collective. Une telle marque n’autorise pas le titulaire à interdire à un tiers l’usage, dans la vie des affaires, de ces signes ou de ces indications, pour autant que cet usage soit fait conformément aux pratiques honnêtes en matière industrielle ou commerciale. En particulier, la marque ne peut pas être opposée à un tiers habilité à utiliser une dénomination géographique déterminée.
4. — 1) Les marques collectives sont inscrites au registre des marques collectives.
2) Les demandes d’enregistrement de marques collectives doivent comporter les indications mentionnées à l’article 12 de la Loi sur les marques de produits et de services et indiquer le règlement d’usage de la marque.
3) Le ministre de l’industrie édicte des dispositions complémentaires régissant les demandes d’enregistrement de marques, les revendications de priorité (cf. les articles 18 et 19 de la Loi sur les marques de produits et de services), les enregistrements et les radiations de marques collectives, l’organisation et la tenue du registre, la publication des enregistrements, etc., ainsi que les taxes à percevoir pour le dépôt et l’instruction des demandes, les taxes de traitement, les taxes à percevoir pour les copies certifiées conformes, etc.
5. Le titulaire de la marque collective communique à l’Office des brevets toute modification ultérieure du règlement d’usage de la marque dans un délai de trois mois à compter de l’adoption de ces modifications.
6. Le transfert d’une marque collective enregistrée peut être inscrit au registre à moins que, après le transfert, la marque ne soit propre à induire en erreur.
7. — 1) Les dispositions de l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services sont applicables aux marques collectives avec les adjonctions prévues à l’alinéa 2).
2) Est également considéré comme usage conformément aux dispositions de l’article 25.1) de la Loi sur les marques de produits et de services :
i) l’usage d’une marque d’association par au moins une entreprise qui est autorisée à utiliser la marque;
ii) l’usage d’une marque de certification par au moins une entreprise avec le consentement du titulaire de la marque.
8. Le titulaire d’une marque collective peut être déchu de ses droits si :
i) des circonstances correspondant à celles visées à l’article 28 de la Loi sur les marques de produits et de services se produisent;
ii) la marque est contraire à l’intérêt public; ou
iii) le titulaire n’a pas communiqué les modifications apportées au règlement d’usage de la marque.
9. Une action pour atteinte à une marque collective ne peut être intentée que par le titulaire de la marque. La partie qui porte atteinte à un droit sur une marque collective et qui doit payer des dommages-intérêts conformément à la Loi sur les marques de produits et de services est tenue de compenser la perte subie par le titulaire de la marque ou par les personnes autorisées à utiliser la marque.
10. Si le ministre de l’industrie délègue ses pouvoirs en vertu de la présente loi à l’Office des brevets, le ministre peut édicter des règles concernant le droit de recours, y compris des règles stipulant que les recours ne peuvent pas être formés auprès d’une autorité administrative supérieure.
11. — 1) La présente loi entrera en vigueur le 1er janvier 1992, date à laquelle sera abrogée la Loi codificatrice sur les marques collectives (no 250 du 17 avril 1989).
2) Le règlement administratif élaboré conformément à la Loi codificatrice sur les marques collectives (cf. l’alinéa 1)) reste en vigueur jusqu’à ce qu’il soit remplacé par les dispositions édictées en vertu de la présente loi.
3) Pour les marques collectives enregistrées avant le 31 décembre 1991, la période de cinq ans visée à l’article 7 (cf. l’article 25 de la Loi sur les marques de produits et de services) ne s’entend comme telle qu’à compter du 1er janvier 1992.
12. Les demandes d’enregistrement qui, à la date d’entrée en vigueur de la présente loi, n’auront pas été publiées conformément aux dispositions de la loi antérieure seront instruites conformément aux dispositions de la présente loi.
13. La présente loi n’est applicable ni aux îles Féroé ni au Groenland, mais peut être appliquée par décret royal à ces territoires, assortie de modifications jugées nécessaires compte tenu des particularités des îles Féroé et du Groenland.
* Titre danois : Fællesmærkelov. Entrée en vigueur : 1er janvier 1992. Source : traduction anglaise fournie par les autorités danoises.
1 Voir Lois et traités de propriété industrielle, DANEMARK —- texte 3-001 (N.d.l.r.).