Bekendtgørelse af patentloven1)
Herved bekendtgøres patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 24. januar 2012, med de ændringer, der følger af § 29 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 3, nr. 2-6, i lov nr. 309 af 28. marts 2015.2)
De ændringer, der følger af § 1, nr. 1 og 34, i lov nr. 1057 af 23. december 1992 om ændring af patentloven (Ratifikation af aftale om EF-patenter m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1057 af 23. december 1992.
De ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 551 af 2. juni 2014 om en fælles patentdomstol m.v., er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 551 af 2. juni 2014.
De ændringer, der følger af § 3, nr. 1 og 7, i lov nr. 309 af 28. marts 2015 om ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og lov om brugsmodeller (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en håndhævelsesenhed m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervs- og vækst- ministeren, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 28. marts 2015.
Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
§ 1. Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes in- dustrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle tek- nologiske områder.
Stk. 2. Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør 1) opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske me-
toder, 2) kunstneriske frembringelser, 3) planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed,
for spil eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner,
4) fremlæggelse af information. Stk. 3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk be-
handling eller til diagnosticering, som anvendes på menne-
sker eller dyr, anses heller ikke som opfindelser. Dette er ik- ke til hinder for, at der meddeles patent på produkter, herun- der stoffer og stofblandinger, til brug i disse fremgangsmå- der.
Stk. 4. Patent meddeles ikke på plantesorter eller dyrera- cer. Patent kan dog meddeles på opfindelser, hvis genstand er planter eller dyr, hvis opfindelsens udøvelse ikke er tek- nisk begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace. Med plantesort forstås i denne lov en plantesort som defineret i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sorts- beskyttelse.
Stk. 5. Patent meddeles ikke på væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr. Med væsentligt biologisk fremgangsmåde forstås i denne lov en fremgangsmåde, der i sin helhed beror på naturlige fænome- ner som krydsning eller udvælgelse. Patent kan dog medde- les på mikrobiologiske fremgangsmåder eller andre tekniske fremgangsmåder eller et produkt, der er frembragt ved så- danne fremgangsmåder. Med mikrobiologisk fremgangsmå- de forstås i denne lov enhver fremgangsmåde, der udnytter
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 1), som ændret ved direktiv 2004/28/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 58) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 67), som ændret ved direktiv 2004/27/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 34).
Lovtidende A 2016 Udgivet den 4. marts 2016
1. marts 2016. Nr. 191.
Erhvervs- og Vækstmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 16/00060
BP001578
et mikrobiologisk materiale, udføres på et mikrobiologisk materiale eller frembringer et mikrobiologisk materiale.
Stk. 6. Opfindelser kan være patenterbare, også selvom de vedrører et produkt, der består af eller indeholder biologisk materiale, eller vedrører en fremgangsmåde til fremstilling, bearbejdning eller anvendelse af biologisk materiale. Biolo- gisk materiale, der er isoleret fra sit naturlige miljø eller frembragt ved hjælp af en teknisk fremgangsmåde, kan være genstand for en opfindelse, også selvom det i forvejen findes i naturen. Med biologisk materiale forstås i denne lov mate- riale, som indeholder genetisk information, og som kan re- producere sig selv eller kan reproduceres i et biologisk sy- stem.
§ 1 a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige sta- dier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del af det, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, kan ikke udgøre patenterbare opfindelser.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en del af det menneskelige lege- me, der er isoleret herfra eller på anden måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde, herunder en sekvens eller delse- kvens af et gen, udgøre en patenterbar opfindelse, selv om en sådan del i sin opbygning er identisk med opbygningen i en naturligt forekommende del.
§ 1 b. Patent meddeles ikke på opfindelser, hvis kommer- cielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden.
Stk. 2. En udnyttelse skal ikke anses for at stride mod sæ- delighed eller offentlig orden alene af den grund, at udnyt- telsen er forbudt ved en lov eller administrativ forskrift.
Stk. 3. I medfør af stk. 1, kan der blandt andet ikke med- deles patent på 1) fremgangsmåder til kloning af mennesker, 2) fremgangsmåder til ændring af den genetiske identitet
hos menneskets kønsceller, 3) anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle
eller kommercielle formål og 4) fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet,
som kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i en væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr frembragt ved sådanne fremgangsmåder.
§ 2. Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i for- hold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleve- ringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.
Stk. 2. Som kendt anses alt, hvad der er blevet almindeligt tilgængeligt gennem skrift, foredrag, udnyttelse eller på an- den måde. Ligeledes anses indholdet i en før patentansøg- ningens indleveringsdag her i landet indleveret patentansøg- ning som kendt, såfremt denne ansøgning bliver almindeligt tilgængelig i overensstemmelse med reglerne i § 22. Det samme gælder indholdet i en før patentansøgningens indle- veringsdag her i landet indleveret ansøgning om registrering af brugsmodel, hvis denne ansøgning bliver almindeligt til- gængelig i overensstemmelse med reglerne for brugsmodel- ler. Kravet i stk.1 om, at opfindelsen skal adskille sig væ- sentligt fra det kendte, gælder dog ikke i forhold til indhol- det af sådanne ansøgninger.
Stk. 3. Bestemmelser om, at ansøgning, som omhandles i kapitel 3, ved anvendelse af reglen i stk. 2 i visse tilfælde skal have samme virkning som en her i landet indgivet pa- tentansøgning, er fastsat ved §§ 29 og 38.
Stk. 4. Betingelsen i henhold til stk. 1, hvorefter opfindel- ser skal være nye, er ikke til hinder for, at patent meddeles på kendte stoffer eller stofblandinger til anvendelse i de i § 1, stk. 3, nævnte fremgangsmåder, såfremt anvendelsen af stoffet eller blandingen ikke er kendt ved nogen af disse fremgangsmåder.
Stk. 5. Betingelsen i stk. 1, hvorefter opfindelser skal væ- re nye, er ligeledes ikke til hinder for, at der meddeles patent på de stoffer eller stofblandinger, der er nævnt i stk. 4 i overensstemmelse med fremgangsmåderne efter § 1, stk. 3, hvis der er tale om en specifik anvendelse af stoffet eller stofblandingen og denne specifikke anvendelse ikke er kendt ved nogen af disse fremgangsmåder.
Stk. 6. Patent kan dog meddeles på en opfindelse, uanset at den inden for de sidste 6 måneder før ansøgningens indle- vering er blevet almindeligt tilgængelig, når dette er en følge af 1) et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen,
fra hvem hans ret hidrører, eller 2) at ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører,
har forevist opfindelsen på sådan officiel eller officielt anerkendt international udstilling, som omhandles i den i Paris den 22. november 1928 indgåede konvention om internationale udstillinger.
§ 3. Den ved patent opnåede eneret indebærer, at andre end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved 1) at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende
et produkt, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål, eller
2) at anvende en fremgangsmåde, der er genstand for pa- tent, eller udbyde den til anvendelse her i landet, så- fremt den, der udbyder fremgangsmåden, ved, eller omstændighederne gør det åbenbart, at fremgangsmå- den ikke må anvendes uden patenthaverens samtykke, eller
3) at udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, som er fremstillet ved en fremgangsmåde, der er gen- stand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål.
Stk. 2. Eneretten indebærer ligeledes, at andre end patent- haveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved at levere eller tilbyde nogen, som ikke er berettiget til at udnytte op- findelsen, midler til at udøve denne her i landet, såfremt dis- se midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen og le- verandøren eller tilbudsgiveren ved, eller det efter omstæn- dighederne er åbenbart, at de er egnede og bestemt til sådan anvendelse. Er midlet en i handelen almindeligt forekom- mende vare, gælder dette dog kun, såfremt den, der leverer eller tilbyder at levere midlet, tilskynder modtageren til at begå handlinger som nævnt i stk. 1. Ved anvendelsen af be- stemmelserne i 1. og 2. pkt. anses personer, der udfører
1. marts 2016. 2 Nr. 191.
handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3, 4 eller 5, ikke for be- rettigede til at udnytte opfindelsen.
Stk. 3. Eneretten omfatter ikke 1) handlinger, der udføres i ikkeerhvervsmæssigt øjemed, 2) handlinger angående produkter, som af patenthaveren
eller med dennes samtykke er bragt i omsætning her i landet eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),
3) handlinger, som udføres i forsøgsøjemed i forbindelse med genstanden for den patenterede opfindelse,
4) handlinger, der er afgrænset til genstanden for den pa- tenterede opfindelse, som er nødvendige for at kunne opnå en markedsføringstilladelse for et lægemiddel til mennesker eller dyr i EU, i en EU-medlemsstat eller i andre lande, eller
5) tilberedning i et apotek af et lægemiddel efter lægere- cept i individuelle tilfælde eller handlinger, der vedrø- rer det således fremstillede lægemiddel.
§ 3 a. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på et biologisk materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter ethvert biologisk materiale, der er fremstillet ud fra dette biologiske materiale ved reproduk- tion eller formering i identisk eller differentieret form, og som har de samme egenskaber.
Stk. 2. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på en fremgangsmåde til fremstilling af et biologisk materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter det biologiske materiale, der direkte fremstilles ved denne fremgangsmåde, samt ethvert biologisk materiale, der er fremstillet ud fra det direkte fremstillede biologiske materia- le ved reproduktion eller formering i identisk eller differen- tieret form, og som har de samme egenskaber.
Stk. 3. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på et produkt, som indeholder eller består af genetisk information, omfatter ethvert materiale, hvori produktet indgår, og hvori den genetiske information er indeholdt og udøver sin funk- tion, jf. dog § 1 a.
Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1, 2 og 3, omfatter ikke bio- logisk materiale, der er fremstillet ved reproduktion eller formering af et biologisk materiale, som er markedsført på en medlemsstats område af patenthaveren eller med dennes samtykke, hvis denne reproduktion eller formering er foreta- get som et nødvendigt led i den anvendelse, hvortil det bio- logiske materiale er markedsført, forudsat at det fremstillede materiale ikke efterfølgende anvendes til yderligere repro- duktion eller formering.
§ 3 b. Uanset bestemmelserne i § 3 a, stk. 1-3, indebærer salg eller anden form for markedsføring af formeringsmate- riale fra planter, som foretages af patenthaveren eller med dennes samtykke, til en landbruger til landbrugsmæssige formål, at landbrugeren har tilladelse til selv at anvende sit høstudbytte til reproduktion eller formering på sin egen be- drift, idet dog omfanget af og vilkårene for dette er anført i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sorts- beskyttelse.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 3 a, stk. 1-3, indebærer salg eller anden form for markedsføring af avlsdyr eller an-
det animalsk reproduktionsmateriale, som foretages af pa- tenthaveren eller med dennes samtykke, til en landbruger, at landbrugeren har tilladelse til at anvende dyret eller andet animalsk reproduktionsmateriale til egne landbrugsformål, men ikke til at sælge det i forbindelse med eller med henblik på reproduktion i kommercielt øjemed. Erhvervs- og vækst- ministeren fastsætter bestemmelser for omfanget af og vil- kårene for landbrugerens anvendelse af sådanne avlsdyr og animalske reproduktionsmaterialer til egne landbrugsformål.
§ 4. Den, som, da patentansøgningen blev indleveret, her i landet erhvervsmæssigt udnyttede opfindelsen, må uanset et meddelt patent fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter, såfremt udnyttelsen ikke ud- gjorde et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller no- gen, fra hvem hans ret hidrører. Sådan ret til udnyttelse til- kommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet.
Stk. 2. Den i stk.1 omhandlede ret kan kun overgå til an- dre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 5. Uanset at der er meddelt patent på en opfindelse, må andre end patenthaveren udnytte opfindelsen ved brugen af et udenlandsk køretøj, fartøj eller luftfartøj under det pågæl- dende samfærdselsmiddels midlertidige eller tilfældige til- stedeværelse her.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme, at re- servedele og tilbehør til luftfartøjer uanset et meddelt patent må indføres og anvendes her til reparation af luftfartøjer hjemmehørende i en fremmed stat, der indrømmer tilsvaren- de rettigheder for danske luftfartøjer.
§ 6. Ansøgning om patent på en opfindelse, der tidligst 12 måneder før ansøgningsdagen er angivet i en ansøgning, som angår patent eller brugsmodelregistrering her i landet eller patent, opfindercertifikat eller brugsmodelbeskyttelse i et andet land, som er tilsluttet Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret, skal i forhold til § 2, stk. 1, 2, 4 og 5, samt § 4 på begæring anses for indleveret samtidig med den tidligere ansøgning. Den samme ret til prioritet gælder, selv om ansøgningen om be- skyttelse ikke hidrører fra et land, der er tilsluttet konventio- nen, når en tilsvarende prioritet fra en dansk patentansøg- ning eller brugsmodelansøgning i kraft af bilateral eller mul- tilateral aftale indrømmes i det land, hvor den tidligere an- søgning blev indleveret, og dette sker på betingelser og med virkninger, der i det væsentlige stemmer overens med kon- ventionen.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter de nærme- re vilkår for retten til at gøre sådan prioritet gældende.
Kapitel 2 Patentansøgninger og deres behandling m.v.
§ 7. Patentmyndigheden her i landet er Patent- og Vare- mærkestyrelsen, der ledes af en direktør, og Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Patentankenævnet). Ved patent-
1. marts 2016. 3 Nr. 191.
myndigheden forstås i denne lov patentmyndigheden her i landet, medmindre andet er angivet.
Stk. 2. Ankenævnet for Patenter og Varemærker nedsæt- tes af erhvervs- og vækstministeren til behandling af klager over styrelsens afgørelser, jf. §§ 25 og 67, samt klager over afgørelser efter designloven, varemærkeloven m.v. Patent- ankenævnet består af indtil 18 medlemmer, der udnævnes for 5 år ad gangen. 2 af medlemmerne, heraf formanden, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskik- kes til landsdommer, mens nævnet i øvrigt skal sammensæt- tes således, at medlemmerne tilsammen besidder den bedst mulige sagkundskab vedrørende patenter, design, varemær- ker samt på områder, der i henhold til lovgivningen i øvrigt er henlagt under ankenævnets kompetence. De skal have af- gangseksamen fra Danmarks Tekniske Universitet, anden højere læreanstalt eller på anden vis have erhvervet den for- nødne sagkundskab.
Stk. 3. Formanden bestemmer under hensyn til den enkel- te sags beskaffenhed, hvem og hvor mange af nævnets med- lemmer, der skal deltage i sagens behandling.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets virksomhed, herunder regler om sagsbehandlingen og regler om, at klageren skal betale ge- byr for at få behandlet en klage.
§ 8. Ansøgning om patent indleveres til patentmyndighe- den eller i de i kapitel 3 nævnte tilfælde til patentmyndighe- den i fremmed stat eller til en international organisation.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af op- findelsen omfattende tegninger, når sådanne er nødvendige, samt en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (patentkrav). Den omstændighed, at opfindelsen an- går en kemisk forbindelse, medfører ikke, at en bestemt an- vendelse skal angives i patentkravet. Beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve op- findelsen. En opfindelse, som vedrører eller indebærer bru- gen af biologisk materiale, skal i de tilfælde, som er angivet i § 8 a, kun anses for tilstrækkelig tydeligt angivet, såfremt betingelserne i § 8 a tillige er opfyldt.
Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere indeholde et sammen- drag af beskrivelse og patentkrav. Sammendraget skal alene tjene som teknisk information og må ikke tillægges betyd- ning i andre henseender.
Stk. 4. I ansøgningen skal opfinderens navn angives. Sø- ges patent af en anden end opfinderen, skal det fremgå af ansøgningen, at ansøgeren har ret til opfindelsen, og at op- finderen er informeret om, at der søges patent på opfindel- sen. Patentmyndigheden kan dog kræve yderligere doku- mentation for ansøgerens ret til opfindelsen.
Stk. 5. Ansøgeren skal betale det fastsatte ansøgningsge- byr. For patentansøgning skal også betales det fastsatte års- gebyr for hvert gebyrår, som påbegyndes, inden ansøgnin- gen endeligt afgøres. Årsgebyret omfatter 1 år og regnes første gang fra den dag, da ansøgningen blev indleveret, og derefter fra den tilsvarende dag i kalenderåret.
§ 8 a. Skal der ved udøvelsen af opfindelsen anvendes biologisk materiale, som hverken er almindeligt tilgængeligt eller kan beskrives således i ansøgningens akter, at en fag-
mand på grundlag af disse kan udøve opfindelsen, skal en prøve af det biologiske materiale deponeres senest den dag, da ansøgningen bliver indleveret. Prøven skal herefter fort- løbende være deponeret således, at den, som ifølge denne lov er berettiget til at få udleveret en prøve, kan få udleveret prøven i Danmark. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelser om, hvor deponering kan foretages.
Stk. 2. Ophører en deponeret prøve med at være levedyg- tig, eller kan en prøve af andre grunde ikke udleveres, skal denne erstattes med en ny prøve af samme biologiske mate- riale inden for den frist og i øvrigt i overensstemmelse med de regler, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren. Den nye deponering anses for foretaget allerede fra den dag, da den tidligere deponering blev foretaget.
§ 8 b. Patent- og Varemærkestyrelsen tildeler ansøgnin- gen en indleveringsdag, hvis 1) der foreligger en tilkendegivelse af, at det indleverede
materiale er en ansøgning, 2) det indleverede materiale muliggør, at ansøgerens iden-
titet kan fastlægges, eller at ansøgeren kan kontaktes, og
3) det indleverede materiale indeholder en beskrivelse. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler for ansøgerens mulighed for efterfølgende at få tildelt en indleveringsdag, hvor kravene i stk. 1 ikke er opfyldt.
Stk. 3. Hvis kravene i stk. 1 ikke er opfyldt, giver Patent- og Varemærkestyrelsen ansøgeren en frist på 2 måneder til opfyldelse heraf.
§ 9. Såfremt ansøgeren fremsætter begæring herom og be- taler det fastsatte gebyr, skal patentmyndigheden i overens- stemmelse med regler, der fastsættes af erhvervs- og vækst- ministeren, foranledige, at ansøgningen nyhedsundersøges hos en international nyhedsundersøgende myndighed i hen- hold til bestemmelserne i artikel 15, stk. 5, i den i Washin- gton den 19. juni 1970 indgåede patentsamarbejdstraktat.
§ 10. I samme ansøgning må ikke søges patent på to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser.
§ 11. Søges patent på en opfindelse, som fremgår af en af ansøgeren tidligere indleveret patentansøgning, der ikke er endeligt afgjort, skal den senere ansøgning på ansøgerens begæring og på de af erhvervs- og vækstministeren fastsatte vilkår anses som indleveret på det tidspunkt, da de akter, hvoraf opfindelsen fremgår, indkom til patentmyndigheden.
§ 12. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre ansø- geren til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samar- bejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som kan repræsente- re ansøgeren i alt vedrørende ansøgningen. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i patentregistret.
§ 13. En ansøgning om patent må ikke ændres således, at patent søges på noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret.
§ 14. (Ophævet)
§ 15. Har ansøgeren ikke iagttaget de om ansøgningen givne forskrifter, eller finder patentmyndigheden, at der af
1. marts 2016. 4 Nr. 191.
andre grunde er noget til hinder for at imødekomme ansøg- ningen, skal ansøgeren underrettes herom og opfordres til inden en nærmere angiven frist at udtale sig eller berigtige ansøgningen. Patentmyndigheden kan dog uden at høre an- søgeren foretage de ændringer i sammendraget, som den fin- der nødvendigt.
Stk. 2. Undlader ansøgeren inden fristens udløb at afgive den begærede udtalelse eller at træffe foranstaltninger til be- rigtigelse af ansøgningen, henlægges denne. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysning herom.
Stk. 3. Behandlingen af ansøgningen genoptages dog, hvis ansøgeren inden 4 måneder efter udløbet af den fastsatte frist fremkommer med sine ytringer eller træffer foranstalt- ninger til berigtigelse af ansøgningen samt betaler det fast- satte genoptagelsesgebyr.
Stk. 4. Betales der ikke årsgebyr efter §§ 8, 41 og 42, hen- lægges ansøgningen uden forudgående underretning. Be- handlingen af en af denne grund henlagt ansøgning kan ikke genoptages.
§ 16. Finder patentmyndigheden, også efter at ansøgerens besvarelse er indkommet, noget til hinder for at imødekom- me ansøgningen, og har ansøgeren haft lejlighed til at udtale sig om hindringen, skal ansøgningen afslås, medmindre pa- tentmyndigheden finder grund til på ny at give ansøgeren opfordring som omhandlet i § 15, stk. 1.
§ 17. Påstår nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren er berettiget til opfindelsen, kan patentmyn- digheden, hvis den finder spørgsmålet tvivlsomt, opfordre ham til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom. Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden la- des ude af betragtning ved afgørelse af patentansøgningen. Underretning herom skal gives i opfordringen.
Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til en opfindelse, på hvilken der søges patent, kan behandlingen af patentansøg- ningen stilles i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.
§ 18. Godtgør nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren er berettiget til opfindelsen, skal patent- myndigheden overføre ansøgningen til ham, såfremt han be- gærer det. Den, til hvem patentansøgningen således overfø- res, skal betale nyt ansøgningsgebyr.
Stk. 2. Er der fremsat begæring om overførelse af en pa- tentansøgning, må ansøgningen ikke henlægges, afslås eller imødekommes, før der er taget endelig stilling til begærin- gen.
§ 19. Er ansøgningen i overensstemmelse med forskrifter- ne, og er intet fundet til hinder for meddelelse af patent, og er det konstateret, at ansøgeren er enig i den tekst, hvormed patent vil kunne meddeles, sender patentmyndigheden med- delelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles mod beta- ling af det fastsatte gebyr for publicering af patentskriftet.
Stk. 2. Efter at patentmyndigheden har sendt meddelelse som nævnt i stk. 1, må patentkravene ikke ændres således, at patentbeskyttelsens omfang udvides.
Stk. 3. Patentskriftet kan efter ansøgerens anmodning her- om publiceres på dansk eller på engelsk med patentkrav på dansk.
Stk. 4. Gebyret for publicering af patentskriftet skal beta- les inden 2 måneder efter, at patentmyndigheden har givet meddelelse efter stk. 1. Sker dette ikke, henlægges ansøg- ningen. Behandlingen genoptages dog, hvis ansøgeren inden 4 måneder efter udløbet af fristen betaler gebyret for patent- meddelelse samt det fastsatte genoptagelsesgebyr.
§ 20. Når betingelserne i § 19 er opfyldt, skal patentmyn- digheden meddele patent og udfærdige patentbrev. Samtidig bekendtgøres patentmeddelelsen.
Stk. 2. Patentskrift, som indeholder beskrivelse, patent- krav og sammendrag, skal kunne fås hos patentmyndighe- den samtidig med patentmeddelelsens bekendtgørelse. Pa- tentskriftet skal angive patenthaveren og opfinderen.
§ 21. Enhver er berettiget til over for patentmyndigheden at fremsætte indsigelse mod et meddelt patent. Indsigelsen skal være begrundet og være kommet frem til patentmyndig- heden inden 9 måneder fra bekendtgørelsen af patentmedde- lelsen. Med indsigelsen skal følge det fastsatte gebyr.
Stk. 2. Indsigelse kan alene begrundes med, at patentet er meddelt, uanset at 1) betingelserne i §§ 1-2 ikke er opfyldt, 2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskre-
vet, at en fagmand på grundlag af beskrivelsen kan ud- øve den, eller
3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.
Stk. 3. Patentmyndigheden bekendtgør, at indsigelse er indleveret.
§ 22. Fra og med den dag, da patentet meddeles, skal ak- terne i ansøgningssagen holdes tilgængelige for enhver.
Stk. 2. Når 18 måneder er forløbet fra ansøgningsdagen eller, hvis der er begæret prioritet i henhold til § 6, fra den dag, fra hvilken prioriteten er begæret, skal akterne, selv om patent ikke er meddelt, holdes tilgængelige for enhver. Er der truffet beslutning om henlæggelse eller afslag, må akter- ne dog ikke holdes tilgængelige, medmindre ansøgeren be- gærer genoptagelse, påklager det meddelte afslag eller i hen- hold til §§ 72 eller 73 begærer genoprettelse af rettigheder.
Stk. 3. På begæring af ansøgeren skal sagens akter gøres tilgængelige tidligere end foreskrevet i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Når akterne bliver tilgængelige i henhold til stk. 2 eller 3, skal bekendtgørelse herom udfærdiges.
Stk. 5. Indeholder et dokument forretningshemmelighe- der, som ikke angår en opfindelse, på hvilken der søges eller er meddelt patent, kan patentmyndigheden, når særlige grunde foreligger, på begæring bestemme, at dokumentet helt eller delvis ikke skal være tilgængeligt. Er sådan begæ- ring indgivet, må dokumentet ikke gøres tilgængeligt, før af- gørelse er truffet, eller i det tidsrum, hvori afgørelsen kan påklages. Klage har opsættende virkning.
Stk. 6. Er en prøve af biologisk materiale deponeret i hen- hold til § 8 a, har enhver ret til at få en prøve af materialet, når akterne bliver tilgængelige i henhold til stk. 1, 2 eller 3. Efter meddelelsen af patent kan udleveringen ske til enhver, der anmoder herom, uanset om patentet er ophørt eller er kendt ugyldigt. Dette medfører dog ikke, at en prøve skal
1. marts 2016. 5 Nr. 191.
udleveres til nogen, som efter bestemmelser fastsat i eller i medfør af lov ikke må befatte sig med det deponerede mate- riale. En prøve skal heller ikke udleveres til nogen, hvis det på grund af materialets farlige egenskaber antages, at være forbundet med åbenbar fare, at vedkommende befatter sig med prøven.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan ansøgeren begære, at udlevering af en prøve i tiden, indtil patent er meddelt, kun kan ske til en særlig sagkyndig. Hvis en ansøgning er blevet afslået, til- bagetaget eller anses for tilbagetaget, kan ansøgeren begære, at en prøve af det deponerede materiale i 20 år fra patentan- søgningens indlevering, kun må udleveres til en særlig sag- kyndig. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmel- ser om fremsættelse af begæring om udlevering, om fristen for fremsættelse af sådanne begæringer og om, hvem der kan benyttes som sagkyndig.
Stk. 8. Begæring om udlevering af prøven skal fremsættes over for patentmyndigheden og indeholde en erklæring om at iagttage de begrænsninger i brugen af prøven, som frem- går af regler, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren. Såfremt prøven skal udleveres til en særlig sagkyndig, skal erklæringen i stedet afgives af denne.
§ 23. Er indsigelse fremkommet, skal patenthaveren gøres bekendt med indsigelsen og have lejlighed til at udtale sig om denne.
Stk. 2. Patentmyndigheden kan behandle en indsigelse, selv om patentet er ophørt eller ophører i henhold til §§ 51, 54 eller 96, selv om indsigelsen tages tilbage, eller selv om indsigeren afgår ved døden eller mister evnen til at indgå retshandler.
Stk. 3. Patentmyndigheden kan erklære patentet ugyldigt eller opretholde det i uændret eller ændret form. Hvis pa- tentmyndigheden finder, at patentet kan opretholdes i ændret form, og det er konstateret, at patenthaveren er enig heri, ændres patentskriftet tilsvarende, efter at patenthaveren har betalt det fastsatte gebyr for publicering heraf. Hos patent- myndigheden skal der kunne fås eksemplarer af det ændrede patentskrift.
Stk. 4. Hvis patenthaveren ikke er enig i opretholdelsen af patentet i ændret form eller ikke betaler gebyret for publice- ring af nyt patentskrift rettidigt, erklæres patentet for ugyl- digt.
Stk. 5. Patentmyndigheden bekendtgør afgørelsen af ind- sigelsen.
§ 24. Klage over styrelsens endelige afgørelse af en pa- tentansøgning kan indgives til Ankenævnet for Patenter og Varemærker af ansøgeren. Patenthaveren kan klage til An- kenævnet for Patenter og Varemærker, når et patent er anset for ugyldigt, eller hvis Patent- og Varemærkestyrelsen fin- der, at patentet kan opretholdes i ændret form efter indsigel- se. Indsigeren kan klage til Ankenævnet for Patenter og Va- remærker, når et patent opretholdes i uændret form, eller hvis Patent- og Varemærkestyrelsen finder, at patentet kan opretholdes i ændret form trods behørigt fremsat indsigelse. Frafalder indsigeren sin klage, kan klagen alligevel prøves, når særlige grunde hertil foreligger.
Stk. 2. Afgørelser, hvorved en begæring om genoptagelse i henhold til § 15, stk. 3, eller § 19, stk. 4, er afslået, eller hvorved begæring om overførelse i henhold til § 18 er imø- dekommet, kan påklages af ansøgeren. Afgørelser, hvorved en begæring om overførelse af ansøgningen er afslået, kan påklages af den, der har fremsat begæringen.
Stk. 3. Afgørelser, hvorved begæring i henhold til § 22, stk. 5, er afslået, kan påklages af den, der har fremsat begæ- ringen.
§ 25. Klage efter § 24 indgives til Ankenævnet for Patent- er og Varemærker senest 2 måneder efter, at styrelsen har givet den pågældende underretning om afgørelsen. Inden samme frist skal det herfor fastsatte gebyr betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises.
Stk. 2. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af styrel- sen, som kan påklages til Ankenævnet for Patenter og Vare- mærker, kan ikke indbringes for domstolene, forinden anke- nævnets afgørelse foreligger, jf. dog §§ 52 og 53. Søgsmål til prøvelse af afgørelser, hvorved Ankenævnet for Patenter og Varemærker afslår en ansøgning om patent eller erklærer et patent ugyldigt, skal anlægges inden 2 måneder efter, at der er givet den pågældende underretning om afgørelsen.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 22, stk. 5, finder tilsvarende an- vendelse med hensyn til dokumenter, der indkommer til An- kenævnet for Patenter og Varemærker.
§ 26. Bliver en ansøgning, som er tilgængelig for enhver, endeligt afslået eller henlagt, skal bekendtgørelse herom ud- færdiges.
§ 27. Meddelte patenter indføres i et patentregister, der føres af patentmyndigheden.
Kapitel 3 International patentansøgning
§ 28. Ved international patentansøgning forstås en ansøg- ning i henhold til den i Washington den 19. juni 1970 ind- gåede patentsamarbejdstraktat.
Stk. 2. International patentansøgning indleveres til en pa- tentmyndighed eller international organisation, som i hen- hold til traktaten og gennemførelsesforskrifterne er beretti- get til at modtage sådan ansøgning (modtagende myndig- hed). Til patentmyndigheden her i landet kan en internatio- nal patentansøgning indleveres i overensstemmelse med reg- ler, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren. Ansøge- ren skal til patentmyndigheden betale det for ansøgningen fastsatte gebyr.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 29-38 finder anvendelse på internationale patentansøgninger, som omfatter Danmark.
§ 29. En international patentansøgning, for hvilken den modtagende myndighed har fastsat international indleve- ringsdag, har samme virkning som en her i landet den på- gældende dag indleveret patentansøgning. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., finder dog kun anvendelse, såfremt ansøg- ningen er videreført i henhold til § 31.
1. marts 2016. 6 Nr. 191.
§ 30. En international patentansøgning skal anses for til- bagetaget for så vidt angår Danmark i de tilfælde, som om- handles i traktatens artikel 24, stk. 1 i og ii.
§ 31. Ønsker ansøgeren at videreføre en international an- søgning for Danmark, skal han inden 31 måneder fra den in- ternationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den internationale ansøgning i det omfang, som erhvervs- og vækstministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en genpart af ansøgningen.
Stk. 2. Såfremt ansøgeren har betalt det fastsatte gebyr in- den de i stk. 1 fastsatte frister, kan den krævede oversættelse eller genpart indleveres inden en yderligere frist på 2 måne- der, mod at der betales et fastsat tillægsgebyr inden udløbet af den yderligere frist.
Stk. 3. Opfylder ansøgeren ikke kravene i denne paragraf, skal ansøgningen anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark.
§ 32. (Ophævet)
§ 33. Når en international patentansøgning er videreført i henhold til § 31, finder bestemmelserne i kapitel 2 anvendel- se på ansøgningen og dens behandling med de afvigelser, der er fastsat i nærværende paragraf og i §§ 34-37. Ansøg- ningen må kun efter ansøgerens begæring optages til be- handling forinden udløbet af de frister, som gælder i hen- hold til § 31, stk. 1.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 12 kan først bringes til anvendel- se fra det tidspunkt, hvor patentmyndigheden kan optage an- søgningen til behandling.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 22, stk. 2 og 3, finder anven- delse, allerede inden ansøgningen er videreført, når ansøge- ren har opfyldt sin forpligtelse i henhold til § 31 til at indle- vere en oversættelse af ansøgningen, eller hvis ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, når ansøgeren har indleve- ret en genpart af den til patentmyndigheden.
Stk. 4. Ved anvendelsen af §§ 48, 56 og 60 anses en inter- national patentansøgning at være gjort tilgængelig for en- hver, når den er gjort tilgængelig i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Opfylder patentansøgningen traktatens krav med hensyn til form og indhold, skal den godkendes i så hense- ende.
§ 34. I en international patentansøgning må der ikke med- deles patent eller gives afslag før efter udløbet af en af er- hvervs- og vækstministeren fastsat frist, medmindre ansøge- ren har givet samtykke til, at ansøgningen afgøres forinden.
§ 35. Patentmyndigheden må ikke uden ansøgerens sam- tykke meddele patent i en international patentansøgning el- ler offentliggøre den, før den er offentliggjort af Det Interna- tionale Bureau ved Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) eller der er hengået 20 måneder fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæ- res, fra prioritetsdagen.
§ 36. Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for international nyhedsundersøgelse eller
international forberedende patenterbarhedsprøvning, fordi ansøgningen er blevet anset at omfatte to eller flere af hinan- den uafhængige opfindelser, og har ansøgeren ikke inden for den fastsatte frist betalt tillægsgebyr i henhold til traktaten, skal patentmyndigheden undersøge, om bedømmelsen var rigtig. Findes dette at være tilfældet, skal den pågældende del af ansøgningen anses for tilbagetaget hos patentmyndig- heden, medmindre ansøgeren betaler det fastsatte gebyr in- den 2 måneder efter, at patentmyndigheden har givet ham underretning om udfaldet af undersøgelsen. Finder patent- myndigheden, at bedømmelsen ikke var rigtig, skal den fort- sætte behandlingen af ansøgningen i dens helhed.
Stk. 2. Ansøgeren kan påklage en afgørelse i henhold til stk. 1, hvorved det er antaget, at en patentansøgning omfat- ter to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser. Be- stemmelserne i § 25, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Stadfæstes styrelsens afgørelse, regnes fristen for betaling af gebyr i henhold til stk. 1, 2. pkt., fra den dag, da endelig afgørelse foreligger.
§ 37. Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for en international forberedende patenter- barhedsprøvning, fordi ansøgeren efter krav fra den interna- tionale prøvningsmyndighed har begrænset patentkravene, skal den pågældende del af ansøgningen anses for tilbageta- get hos patentmyndigheden, medmindre ansøgeren betaler det fastsatte gebyr inden 2 måneder efter, at patentmyndig- heden har anmodet herom under henvisning til begrænsnin- gen i den foretagne prøvning.
§ 38. Har en modtagende myndighed afvist at fastsætte international indleveringsdag for en international patentan- søgning, eller har den besluttet, at ansøgningen eller en be- gæring om, at ansøgningen skal omfatte Danmark, skal an- ses for tilbagetaget, skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring efterprøve rigtigheden af afgørelsen. Det samme gælder en afgørelse fra Det Internationale Bureau, hvorefter en ansøgning skal anses som tilbagetaget.
Stk. 2. Begæring om fornyet prøvelse i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for Det Internationale Bureau inden ud- løbet af en af erhvervs- og vækstministeren fastsat frist. An- søgeren skal inden udløbet af samme frist i det omfang, som erhvervs- og vækstministeren fastsætter, indlevere en over- sættelse af ansøgningen til patentmyndigheden samt betale det fastsatte ansøgningsgebyr.
Stk. 3. Finder patentmyndigheden, at den modtagende myndigheds eller Det Internationale Bureaus afgørelse er urigtig, skal patentmyndigheden behandle ansøgningen i henhold til kapitel 2. Hvis international indleveringsdag ikke er fastsat af den modtagende myndighed, skal ansøgningen anses for indleveret den dag, som patentmyndigheden finder burde have været fastsat som international indleveringsdag. Opfylder ansøgningen traktatens krav med hensyn til form og indhold, skal den godkendes i så henseende.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., finder anven- delse på ansøgninger, som er optaget til behandling i hen- hold til stk. 3, såfremt ansøgningen bliver almindeligt til- gængelig i henhold til § 22.
1. marts 2016. 7 Nr. 191.
Kapitel 4 Patentets omfang og gyldighedstid
§ 39. Patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patent- kravene. Til forståelse af patentkravene kan vejledning hen- tes fra beskrivelsen.
§ 40. Et meddelt patent kan opretholdes, indtil 20 år er forløbet fra den dag, patentansøgningen blev indleveret. For patent skal betales årsgebyr for hvert gebyrår, som påbegyn- des efter at patentet er meddelt.
Kapitel 5 Betaling af årsgebyrer
§ 41. Årsgebyret forfalder den sidste dag i den måned, i hvilken gebyråret begynder. Årsgebyrerne for de første 2 gebyrår forfalder dog først samtidig med gebyret for det tre- die gebyrår. Årsgebyr kan tidligst betales 3 måneder før for- faldsdagen.
Stk. 2. For en senere ansøgning som omhandlet i § 11 for- falder årsgebyrer for de gebyrår, som er begyndt før den dag, den senere ansøgning blev indleveret, eller som begyn- des inden 2 måneder efter denne dag, ikke i noget tilfælde før 2 måneder er forløbet efter denne dag. For en internatio- nal patentansøgning forfalder årsgebyrer for gebyrår, som er begyndt før den dag, ansøgningen blev videreført efter § 31 eller optaget til behandling efter § 38, eller som begynder inden 2 måneder efter denne dag, ikke i noget tilfælde før 2 måneder efter den dag ansøgningen blev videreført eller op- taget til behandling.
Stk. 3. Årsgebyr kan med den fastsatte forhøjelse betales indtil 6 måneder efter, at det forfalder.
Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver årsgeby- rer hos patentansøgeren, patenthaveren eller en eventuel ud- peget fuldmægtig, men Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende op- krævning.
§ 42. Er opfinderen ansøger eller indehaver af patentet, og skønnes det at være forbundet med betydelige vanskelighe- der for ham at betale årsgebyrer, kan patentmyndigheden meddele ham henstand med betaling af disse, såfremt begæ- ring herom fremsættes senest den dag, da årsgebyrerne førs- te gang forfalder. Henstand kan meddeles for indtil 3 år ad gangen, dog ikke længere end indtil 3 år fra patentets med- delelse. Begæring om forlænget henstand skal fremsættes senest den dag, da meddelt henstand udløber.
Stk. 2. Afslås begæring om henstand eller forlænget hen- stand, anses betaling inden 2 måneder derefter for rettidig.
Stk. 3. Årsgebyr, med hvis betaling der er givet henstand efter stk. 1, kan med samme forhøjelse som nævnt i § 41, stk. 3, betales inden 6 måneder efter det tidspunkt, til hvilket henstand er givet.
Kapitel 6 Licens, overdragelse m.v.
§ 43. Har patenthaveren givet en anden ret til erhvervs- mæssigt at udnytte opfindelsen (licens), kan licenshaveren
ikke overdrage denne ret til andre, medmindre andet måtte være aftalt.
§ 44. Er et patent overgået til en anden, er licens givet, er et patent pantsat, er der foretaget udlæg i patentet eller er pa- tenthaver taget under konkursbehandling, skal dette på be- gæring indføres i patentregistret.
Stk. 2. Godtgøres det, at en registreret licens er ophørt, skal licensen slettes af registret.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for tvangslicens og rettigheder i henhold til § 53, stk. 2.
Stk. 4. Søgsmål vedrørende et patent kan altid anlægges mod den, som i registret er indført som patenthaver, og med- delelse fra patentmyndigheden kan sendes til ham.
§ 45. Hvis en patenteret opfindelse, når der er forløbet 3 år fra patentets meddelelse og 4 år fra patentansøgningens indlevering, ikke udøves her i landet i et rimeligt omfang, kan den, som her i landet vil udøve opfindelsen, opnå tvangslicens dertil, medmindre der foreligger skellig grund til undladelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme, at udøvelse i et andet land skal sidestilles med udøvelse her i landet ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Sådan be- stemmelse kan gøres betinget af gensidighed.
§ 46. Indehaveren af et patent på en opfindelse, hvis ud- nyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugs- model, der tilhører en anden, kan opnå tvangslicens til ud- nyttelse af den ved det sidstnævnte patent beskyttede opfin- delse eller den ved brugsmodelregistreringen beskyttede frembringelse, hvis den førstnævnte opfindelse udgør et vig- tigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning.
Stk. 2. Indehaveren af patentet på den opfindelse eller af den registrerede brugsmodel, til hvis udnyttelse der er med- delt tvangslicens i medfør af bestemmelsen i stk. 1, skal på rimelige vilkår kunne opnå tvangslicens til udnyttelse af den anden opfindelse.
§ 46 a. En sortsejer, der ikke kan opnå eller udnytte en plantenyhedsbeskyttelse uden at krænke et ældre patent, kan ansøge om tvangslicens til udnyttelse af opfindelsen, hvis tvangslicensen er nødvendig for udnyttelsen af den sort, der skal nyhedsbeskyttes, og mod betaling af en rimelig licens- afgift. Tvangslicens meddeles kun, hvis sortsejeren godtgør, at sorten udgør et vigtigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning i forhold til opfindelsen.
Stk. 2. Har en patenthaver efter lov om plantenyheder fået tvangslicens til at udnytte en beskyttet plantenyhed, har sort- sejeren ret til på rimelige vilkår at opnå gensidig licens til udnyttelse af opfindelsen.
§ 47. Når vigtige almene interesser gør det påkrævet, kan den, der erhvervsmæssigt vil udnytte en opfindelse, på hvil- ken en anden har patent, få tvangslicens hertil.
§ 48. Den, som, da en patentansøgning blev gjort tilgæn- gelig for enhver, her i landet erhvervsmæssigt udnyttede den opfindelse, på hvilken patent søges, kan, hvis ansøgningen fører til patent, få tvangslicens til udnyttelsen, når ganske særlige grunde taler herfor, og han ikke havde kendskab til
1. marts 2016. 8 Nr. 191.
ansøgningen og ej heller med rimelighed har kunnet skaffe sig sådant kendskab. Sådan ret tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige for- anstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet.
Stk. 2. Sådan tvangslicens kan omfatte tiden forud for pa- tentets meddelelse.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme, at udnyttelse i et andet land skal sidestilles med udnyttelse her i landet ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Sådan be- stemmelse kan gøres betinget af gensidighed.
§ 49. Tvangslicens må kun meddeles den, som ikke ved aftale har kunnet opnå licens på rimelige vilkår, og som kan antages at være i stand til at udnytte opfindelsen på rimelig og forsvarlig måde og i overensstemmelse med licensen.
Stk. 2. Tvangslicens er ikke til hinder for, at patenthave- ren selv udnytter opfindelsen eller meddeler licens til andre.
Stk. 3. Tvangslicens kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den udnyttes, eller hvori udnyt- telsen var tilsigtet. For tvangslicens meddelt efter § 46, stk. 1, gælder endvidere, at overdragelse af tvangslicensen skal ske sammen med det patent, hvis udnyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en an- den.
Stk. 4. Tvangslicens vedrørende halvlederteknologi kan kun meddeles til offentlig ikkekommerciel udnyttelse eller for at bringe en konkurrencebegrænsende adfærd, som er fastslået ved dom eller administrativ afgørelse, til ophør.
§ 50. Sø- og Handelsretten afgør i første instans, om tvangslicens skal meddeles og bestemmer ligeledes, i hvilket omfang opfindelsen må udnyttes, samt fastsætter vederlaget og de øvrige vilkår for tvangslicensen. For så vidt forholde- ne måtte ændre sig væsentligt, kan retten på begæring af hver af parterne ophæve licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.
Kapitel 7 Patentets ophør, administrativ omprøvning m.v.
§ 51. Betales årsgebyr ikke i overensstemmelse med reg- lerne i §§ 40, 41 og 42, bortfalder patentet fra og med be- gyndelsen af det gebyrår, for hvilket gebyr ikke er betalt.
§ 52. Et patent kan ved dom kendes ugyldigt, hvis 1) det er meddelt, uanset at betingelserne i §§ 1-2 ikke er
opfyldt, 2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskre-
vet, at en fagmand på grundlag af beskrivelsen kan ud- øve den,
3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret, eller
4) omfanget af patentbeskyttelsen er blevet udvidet, efter at patentmyndigheden i henhold til § 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren om, at patent kan med- deles.
Stk. 2. Et patent kan dog ikke kendes ugyldigt i sin helhed af den grund, at patenthaveren var blot delvis berettiget til patentet.
Stk. 3. Sag kan, bortset fra de i stk. 4 nævnte tilfælde, rej- ses af enhver.
Stk. 4. Sager, som begrundes med, at patent er meddelt en anden end den, der i henhold til § 1, er berettiget hertil, kan alene rejses af den, der påstår sig berettiget til patentet. Sag- en skal rejses inden 1 år efter, at den berettigede har fået kundskab om patentets meddelelse og de øvrige forhold, på hvilke søgsmålet støttes. Var patenthaveren i god tro, da pa- tentet blev meddelt, eller da han erhvervede patentet, kan sagen ikke rejses senere end 3 år efter patentets meddelelse.
§ 53. Er patent meddelt en anden end den, der i henhold til § 1 er berettiget dertil, skal retten, hvis der nedlægges på- stand derom af den berettigede, overføre patentet til denne. Bestemmelserne i § 52, stk. 4, om tidspunktet for sagens an- læg finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den, hvem patentet frakendes, er, når han i god tro her i landet erhvervsmæssigt har udnyttet opfindelsen eller truffet væsentlige foranstaltninger hertil, berettiget til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår at fortsætte den påbegyndte eller iværksætte den planlagte udnyttelse med bibeholdelse af dennes almindelige karakter. Sådan ret tilkommer under samme forudsætninger også indehavere af registrerede licensrettigheder.
Stk. 3. Rettigheder i henhold til stk. 2 kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 53 a. Sag om ugyldigkendelse, som rejses, mens en ind- sigelse i henhold til § 21 ikke er færdigbehandlet af patent- myndigheden, kan af retten stilles i bero, indtil der er truffet endelig afgørelse af patentmyndigheden.
§ 53 b. Enhver kan over for patentmyndigheden fremsæt- te begæring om, at et patent, der er meddelt af patentmyn- digheden eller er meddelt med virkning for Danmark efter § 75, omprøves.
Stk. 2. Begæring efter stk. 1 kan ikke indleveres, så længe indsigelse endnu kan fremsættes, eller så længe en indsigel- sessag ikke er endeligt afgjort. Hvis en sag ved domstolene vedrørende et patent ikke er endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en begæring efter stk. 1 vedrørende det pågæl- dende patent.
Stk. 3. Rejses sag ved domstolene om et patent, inden der er truffet endelig afgørelse om en begæring efter stk. 1 ved- rørende samme patent, skal patentmyndigheden stille be- handlingen af begæringen i bero, indtil sagen er endeligt af- gjort, medmindre begæringen er fremsat af patenthaveren.
Stk. 4. Er begæring om omprøvning indleveret, skal pa- tenthaveren gøres bekendt hermed og have lejlighed til at udtale sig om denne. Patentmyndigheden bekendtgør, at be- gæring om omprøvning er indleveret.
Stk. 5. Patentmyndigheden kan behandle en begæring om omprøvning, selv om patentet er ophørt eller ophører i hen- hold til §§ 51, 54 eller 96. Patentmyndigheden kan ligeledes behandle begæringen, selv om begæringen tages tilbage, el- ler selv om den, der har begæret omprøvningen, afgår ved døden eller mister evnen til at indgå retshandler.
1. marts 2016. 9 Nr. 191.
Stk. 6. Med begæringen om administrativ omprøvning ef- ter stk. 1 skal følge det fastsatte gebyr.
§ 53 c. Begæring om omprøvning fra andre end patentha- veren kan alene støttes på de ugyldighedsgrunde, der er nævnt i § 52, stk. 1.
Stk. 2. Patentmyndigheden kan erklære patentet ugyldigt eller opretholde det i ændret eller uændret form. Patentmyn- digheden undersøger, om begæringen kan imødekommes, og hvis begæringen kan imødekommes, om de grunde, der er nævnt i § 52, stk. 1, er til hinder for, at patentet oprethol- des i ændret form.
§ 53 d. Hvis en begæring fra andre end patenthaveren ik- ke kan imødekommes, afslås begæringen, og patentet opret- holdes i uændret form.
Stk. 2. Kan begæringen imødekommes, men kan patentet ikke opretholdes i ændret form, erklærer patentmyndigheden patentet for ugyldigt. Kan patentet opretholdes i ændret form, ændres patentet tilsvarende, såfremt patenthaveren er enig i den ændrede formulering, som patentmyndigheden vil give patentet. Er patenthaveren ikke enig i den ændrede for- mulering, erklæres patentet for ugyldigt.
Stk. 3. Når der er truffet afgørelse om at opretholde pa- tentet i ændret form, skal patenthaveren betale det fastsatte gebyr for publicering af nyt patentskrift inden for den fast- satte frist. Betales gebyret ikke rettidigt, erklæres patentet for ugyldigt.
Stk. 4. Patentmyndigheden bekendtgør afgørelsen af en administrativ omprøvning.
§ 53 e. Patenthaveren selv kan på de i § 53 b, stk. 2 og 6, anførte betingelser begære sit patent begrænset ved ændring af beskrivelsen, kravene eller tegningerne. Hvis patenthave- ren anmoder om eller har anmodet om begrænsning eller op- hævelse af patentet ved Den Europæiske Patentmyndighed i medfør af den europæiske patentkonventions artikel 105 a-105 c, skal patentmyndigheden her i landet stille behand- lingen af en begæring i medfør af 1. pkt. i bero, indtil Den Europæiske Patentmyndighed har truffet afgørelse i sagen. Patentmyndigheden her i landet genoptager på patenthavers begæring herom anmodningen i henhold til 1. pkt., såfremt der ikke var fuld identitet mellem denne anmodning og den begæring om central begrænsning, som patenthaver indleve- rede til Den Europæiske Patentmyndighed.
Stk. 2. Patentmyndigheden undersøger da, om de grunde, der er nævnt i § 52, stk. 1, er til hinder for at opretholde pa- tentet i den ændrede form, patenthaveren ønsker. Kan den begærede begrænsning herefter godkendes, ændres patentet i overensstemmelse hermed, og § 53 d, stk. 3 og 4, finder da tilsvarende anvendelse, dog at patentet ophæves, såfremt ge- byret for publicering af nyt patentskrift ikke betales rettidigt.
Stk. 3. Hvis patentet derimod ikke kan opretholdes i den begærede begrænsede form, skal begæringen om begræns- ning afslås.
§ 53 f. Hvis et patent er ændret i henhold til §§ 53 d eller 53 e, skal der fra det tidspunkt, hvor der sker bekendtgørelse ifølge § 53 d, stk. 4, hos patentmyndigheden kunne fås ek-
semplarer af det nye patentskrift med beskrivelse, tegninger og patentkrav i den ændrede form.
§ 54. Giver patenthaveren over for patentmyndigheden af- kald på patentet, skal patentmyndigheden erklære patentet for ophævet i sin helhed.
Stk. 2. Er der rejst søgsmål om overførelse af patent, kan patentet ikke erklæres ophævet, før søgsmålet er endeligt af- gjort.
§ 55. Når et patent er bortfaldet eller erklæret ophævet el- ler ved endelig dom erklæret ugyldigt eller overført til en anden, skal patentmyndigheden udfærdige bekendtgørelse herom.
§ 55 a. Hvis et patent erklæres helt eller delvis ugyldigt, anses patentet, i det omfang det er blevet erklæret ugyldigt, allerede fra den dag, patentansøgningen blev indleveret, ik- ke at have haft de virkninger, der er angivet i § 3.
Kapitel 8 Pligt til at give oplysning om patent
§ 56. En patentansøger, som over for en anden påberåber sig en ansøgning om patent, inden akterne vedrørende an- søgningen er blevet tilgængelige for enhver, er pligtig på be- gæring at give sit samtykke til, at vedkommende får adgang til at gøre sig bekendt med akterne i ansøgningssagen. Om- fatter ansøgningen en deponeret prøve af biologisk materiale som nævnt i § 8 a, skal vedkommende også have ret til at få udleveret en prøve. Bestemmelserne i § 22, stk. 6, 2. og 3. pkt., stk. 7 og 8, finder anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Den, som enten ved direkte henvendelse til en an- den eller i annoncer eller ved påskrift på varer eller deres indpakning eller på anden måde angiver, at patent er ansøgt eller meddelt, uden samtidig at angive patentets eller ansøg- ningens nummer, er pligtig uden unødigt ophold at give den, der begærer det, sådan oplysning. Angives det vel ikke ud- trykkeligt, at patent er ansøgt eller meddelt, men er oplys- ningen egnet til at fremkalde den opfattelse, at dette er til- fældet, skal der på begæring uden unødigt ophold gives op- lysning om, hvorvidt patent er ansøgt eller meddelt.
Kapitel 9 Straf- og erstatningsansvar m.v.
§ 57. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som et patent medfører (patentindgreb).
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skær- pende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso- ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påta-
1. marts 2016. 10 Nr. 191.
les kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.
§ 58. Den, som forsætligt eller uagtsomt begår patentind- greb, skal betale 1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortje- neste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkono- misk skade.
§ 59. Med henblik på at forebygge yderligere patentind- greb kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der udgør et patentindgreb, skal 1) tilbagekaldes fra handelen, 2) endeligt fjernes fra handelen, 3) tilintetgøres, 4) udleveres til den forurettede eller 5) ændres på en nærmere angiven måde.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på apparater, materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af en patenteret opfindelse.
Stk. 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig er- statning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennem- føres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde ta- ler herimod.
Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5. Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, apparater, materialer, redskaber el.lign. i patentets gyldighedstid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis 1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagt-
somt, 2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren
uforholdsmæssigt meget og 3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.
§ 60. Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en opfin- delse, efter at akterne i ansøgningssagen er gjort tilgængeli- ge for enhver, og fører ansøgningen til patent, finder be- stemmelserne om patentindgreb bortset fra § 57 tilsvarende anvendelse. I tiden, indtil patent er meddelt, omfatter patent- beskyttelsen kun det, som fremgår såvel af patentkravene, som de forelå, da ansøgningen blev almindeligt tilgængelig, som af patentet, som det er meddelt eller er opretholdt i ændret affattelse efter § 23, stk. 3.
Stk. 2. Hvis akterne i ansøgningssagen foreligger på en- gelsk, finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor ansøger har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk.
Stk. 3. Den pågældende skal kun betale erstatning efter § 58 for skade som følge af indgreb, der er sket før bekendtgø- relsen om patentets meddelelse efter § 20, i det omfang det skønnes rimeligt.
Stk. 4. Forældelse af erstatningskrav efter stk. 1 indtræder tidligst 1 år efter, at indsigelsesfristen for patentet er udlø- bet, eller efter at patentmyndigheden har besluttet at opret- holde patentet.
§ 60 a. I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 58-60, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentlig- gøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlan- ges.
§ 61. I sager om patentindgreb kan kun gøres gældende, at patentet er ugyldigt, dersom påstand om, at patentet ken- des ugyldigt, nedlægges over for patenthaveren, eventuelt efter at denne er tilstævnet efter reglerne i § 63, stk. 4. Ken- des patentet ugyldigt, kommer bestemmelserne i §§ 57-60 ikke til anvendelse.
§ 62. Den, som i de i § 56 nævnte tilfælde undlader at ef- terkomme, hvad der påhviler ham, eller giver urigtig oplys- ning, straffes med bøde, for så vidt ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, og er pligtig at erstatte der- ved forvoldt skade i det omfang, dette skønnes rimeligt.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 57, stk. 3 og 4, finder tilsva- rende anvendelse.
§ 63. Den, der anlægger sag om et patents ugyldighed, om overførelse af patent eller om tvangslicens, skal samtidig meddele dette til patentmyndigheden og i anbefalet postfor- sendelse give meddelelse om sagsanlægget til enhver i pa- tentregistret indført licenshaver, hvis adresse er angivet i re- gistret. Den, der begærer et patent omprøvet administrativt, skal samtidig hermed give de nævnte licenshavere medde- lelse herom. En licenshaver, der vil anlægge sag om indgreb i patentet, skal på tilsvarende måde give meddelelse herom til patenthaveren, hvis dennes adresse er angivet i registret.
Stk. 2. Dokumenterer sagsøgeren, eller den, der har begæ- ret administrativ omprøvning, ikke på sagens første tægte- dag eller ved begæring om omprøvning ved dennes indleve- ring, at meddelelse efter stk. 1, har fundet sted, kan retten el- ler ved begæring af omprøvning patentmyndigheden fast- sætte en frist til opfyldelse af betingelserne i stk. 1. Oversid- des den fastsatte frist, afvises sagen.
Stk. 3. I sager om patentindgreb, anlagt af patenthaveren, skal sagsøgte give meddelelse efter reglerne i stk. 1 til pa- tentmyndigheden og registrerede licenshavere, såfremt han vil nedlægge påstand om, at patentet kendes ugyldigt. Be- stemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, således at påstanden om, at patentet kendes ugyldigt, afvises, hvis den fastsatte frist oversiddes.
Stk. 4. I sager om patentindgreb, anlagt af en licenshaver, kan sagsøgte tilstævne patenthaveren uden hensyn til dennes værneting for over for ham at nedlægge påstand om, at pa-
1. marts 2016. 11 Nr. 191.
tentet kendes ugyldigt. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 34 finder tilsvarende anvendelse.
§ 64. Ansøgere og patenthavere, der ikke er bosat her i landet, anses i sager, der anlægges efter denne lov, for at ha- ve hjemting i København.
§ 64 a. Hvis et patents genstand er en fremgangsmåde til fremstilling af et nyt produkt, betragtes samme produkt, når det er fremstillet af en anden person end patenthaveren, som fremstillet ved den patenterede fremgangsmåde, medmindre det modsatte bevises.
Stk. 2. I forbindelse med bevisførelsen for det modsatte skal sagsøgtes berettigede interesse i at beskytte sine fabri- kations- og forretningshemmeligheder tilgodeses.
§ 65. Udskrift af domme i sager, der anlægges efter denne lov, sendes til patentmyndigheden ved rettens foranstaltning.
§ 65 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formod- ning om krænkelser omfattet af § 57, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.
Kapitel 10 Forskellige bestemmelser
§ 66. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre patent- haver til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samar- bejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som på patenthave- rens vegne kan modtage forkyndelser og andre meddelelser vedrørende patentet. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i patentregistret.
§ 67. Klage over styrelsens afgørelser i medfør af §§ 44, 53 d, 53 e, 72, stk. 1 og 2, 73 samt 96 kan af ansøgeren, pa- tenthaveren eller den, der har begæret administrativ omprøv- ning eller patentets ophør, indgives til Ankenævnet for Pa- tenter og Varemærker senest 2 måneder efter, at der er givet vedkommende underretning om afgørelsen. Andre, der har interesse i den pågældende afgørelse, kan senest 2 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort, indgive tilsvarende kla- ge.
Stk. 2. Inden den i stk. 1 nævnte frist skal det for klagen fastsatte gebyr betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 25, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 68. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, ud- skrifter, kurser m.v.
§ 69. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om patentansøgninger og deres behandling, om be- handling af indsigelser, om administrativ omprøvning, om genoprettelse, om afkald på patent, om patentregistrets ind- retning og førelse, om Patenttidendes udgivelse og indhold, om udveksling af elektroniske data med patentmyndigheden samt om styrelsens forretningsgang. Det kan herunder be- stemmes, at patentmyndighedens journaler over indkomne ansøgninger skal være tilgængelige for enhver. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler til bestemmel-
se af, hvilke dage der betragtes som lukkedage for patent- myndigheden.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme, at patentmyndigheden på begæring af et andet lands myndig- hed kan give denne oplysning om behandlingen af her indle- verede patentansøgninger, samt at patentmyndigheden ved afgørelsen af, om betingelserne for patenterbarhed forelig- ger, kan godtage nyhedsundersøgelser, som i denne hense- ende har fundet sted ved tilsvarende myndighed i et andet land eller ved en international institution.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere be- stemme, at ansøgere, der i et land har indgivet en tilsvarende ansøgning om patent, på begæring af patentmyndigheden og inden for en af denne fastsat frist skal give oplysning om det resultat af undersøgelsen af opfindelsens patenterbarhed, der er meddelt ham af vedkommende lands patentmyndighed, samt fremsende genpart af skriftvekslingen med denne. Op- lysningspligt kan dog ikke foreskrives for så vidt angår så- dan i kapitel 3 omhandlet patentansøgning, som har været genstand for international forberedende patenterbarheds- prøvning, om hvilken der er indleveret rapport til patent- myndigheden.
§ 70. På opfindelser, der vedrører krigsmateriel eller fremgangsmåder til fremstilling af krigsmateriel, kan der meddeles hemmeligt patent i overensstemmelse med de her- om givne særlige regler.
§ 71. Patent- og Varemærkestyrelsen kan efter anmodning påtage sig at løse særlige opgaver, der har karakter af tekno- logisk service.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om denne service, om betalingen herfor samt om betalingen af gebyr for rykkerskrivelser ved for sen betaling.
Stk. 3. 3) Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra § 8, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1.
§ 72. Vil en patentansøger eller patenthaver lide retstab, fordi han ikke har overholdt en i denne lov eller med hjem- mel heri over for patentmyndigheden fastsat frist, men har han udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af ham, skal patentmyndigheden på begæring genoprette ret- tighederne. Begæringen skal indgives til patentmyndigheden inden 2 måneder efter, at den hindring, som bevirkede frist- overskridelsen, er bortfaldet, dog senest 1 år efter fristens udløb. Inden for samme frister skal han foretage den undlad- te handling og betale det for genoprettelse fastsatte gebyr.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på den i § 6, stk. 1, nævnte frist, hvis en patentansøger i en efterfølgen- de ansøgning begærer genoprettelse af sin prioritet inden 2 måneder fra udløbet af den i § 6, stk. 1, nævnte frist.
§ 73. Har ansøgeren i de i § 31 nævnte tilfælde benyttet forsendelse med post, og fremkommer forsendelsen ikke ret- tidigt, men træffes foranstaltningen inden 2 måneder efter, at ansøgeren indså eller burde have indset, at fristen var over- skredet, og senest 1 år efter fristens udløb, skal patentmyn- digheden genoprette rettighederne, såfremt 1) postforbindelserne har været afbrudt inden for de sidste
10 dage forud for fristens udløb på grund af krig, revo-
1. marts 2016. 12 Nr. 191.
lution, borgerlige uroligheder, strejke, naturkatastrofe eller anden lignende omstændighed på det sted, hvor afsenderen har sin virksomhed eller opholder sig, og forsendelsen er afsendt til patentmyndigheden inden 5 dage efter, at postforbindelserne er genoptaget, eller
2) forsendelsen har været afsendt rekommanderet til pa- tentmyndigheden senest 5 dage før fristens udløb, dog kun hvis forsendelsen har været sendt som luftpost, hvor dette har været muligt, eller hvis afsenderen har haft grund til at antage, at forsendelsen ved befordring med almindelig post ville være modtaget senest 2 dage fra afsendelsesdagen.
Stk. 2. Ønsker patentansøgeren rettighederne genoprettet i henhold til stk. 1, skal han inden den nævnte frists udløb indgive begæring herom til patentmyndigheden.
§ 74. Når en begæring i henhold til §§ 72 eller 73 er imø- dekommet, og en patentansøgning, der er henlagt eller afslå- et efter, at den er blevet tilgængelig for enhver, som følge deraf skal optages til fortsat behandling, eller et bortfaldet patent skal anses for opretholdt, skal der udfærdiges be- kendtgørelse herom.
Stk. 2. Den, som, efter at den fastsatte frist for genoptagel- se af en henlagt ansøgning er udløbet, eller efter at ansøg- ningen er afslået, eller efter at patentets bortfald er bekendt- gjort, men inden bekendtgørelse i henhold til stk. 1 er udfær- diget, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foran- staltninger hertil kan fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter.
Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede ret kan kun overgå til an- dre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 74 a. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine be- føjelser efter loven til Patent- og Varemærkestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndig- hed.
Kapitel 10 A Europæisk patent
§ 75. Ved europæisk patent forstås et patent, der er med- delt af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til den i München den 5. oktober 1973 indgåede europæiske patent- konvention. Ved europæisk patentansøgning forstås en an- søgning i henhold til denne konvention.
Stk. 2. Der kan meddeles europæisk patent for Danmark. Stk. 3. Ansøgning om europæisk patent indleveres til Den
Europæiske Patentmyndighed, jf. dog de i § 70 nævnte be- stemmelser om hemmeligt patent. Ansøgning om europæisk patent kan også indleveres til patentmyndigheden her i lan- det, der videresender den til Den Europæiske Patentmyndig- hed. De i konventionens artikel 76 nævnte ansøgninger kan kun indleveres til Den Europæiske Patentmyndighed.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 76-90 finder anvendelse på europæisk patent for Danmark og på europæisk patentan- søgning, som omfatter Danmark.
§ 76. Europæisk patent anses for meddelt, når Den Euro- pæiske Patentmyndighed har bekendtgjort sin afgørelse her- om. Det har samme virkning som patent meddelt af patent- myndigheden her i landet og er undergivet samme bestem- melser som sådant patent, medmindre andet fremgår af §§ 77-90.
§ 77. 4) Et europæisk patent har kun virkning her i landet, såfremt indehaveren inden 3 måneder fra den dag, hvor Den Europæiske Patentmyndighed har bekendtgjort patentmed- delelse eller afgørelse om at opretholde patentet i ændret af- fattelse, til patentmyndigheden her i landet indleverer 1) patentkravene oversat til dansk, såfremt patentet er
meddelt på engelsk, eller 2) patentkravene oversat til dansk og en oversættelse af
det øvrige indhold i det meddelte eller ændrede patent til dansk eller engelsk, såfremt patentet er meddelt på tysk eller fransk.
Stk. 2. Inden for fristen som angivet i stk. 1 skal indehave- ren betale det fastsatte gebyr for publiceringen.
Stk. 3. Tekst som angivet i stk. 1 skal holdes tilgængelig for enhver. Er den europæiske patentansøgning endnu ikke offentliggjort af Den Europæiske Patentmyndighed, holdes teksten dog først tilgængelig fra denne offentliggørelse.
Stk. 4. Når tekst som angivet i stk. 1 er indleveret, gebyret som angivet i stk. 2 er betalt og Den Europæiske Patentmyn- dighed har bekendtgjort patentmeddelelsen eller sin afgørel- se om at opretholde det europæiske patent i ændret affattel- se, skal patentmyndigheden her i landet udfærdige en be- kendtgørelse herom. Eksemplarer af teksten skal snarest der- efter kunne fås hos patentmyndigheden.
§ 78. Bestemmelserne i § 72, stk. 1, gælder også indleve- ring af oversættelse og betaling af gebyr i henhold til § 77, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Bestemmes det i henhold til § 72, at indlevering af oversættelse og betaling af gebyr som nævnt i § 77, stk. 1 og 2, skal anses for rettidig indlevering, skal patentmyndighe- den her i landet udfærdige bekendtgørelse herom.
Stk. 3. Den, som, efter at den i § 77, stk. 1, fastsatte frist er udløbet, men inden bekendtgørelse i henhold til stk. 2 er udfærdiget, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyt- telse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil, har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.
§ 79. Bestemmelsen i § 52, stk. 1, nr. 4, gælder for euro- pæiske patenter, såfremt udvidelse er sket efter, at patentet er meddelt.
§ 80. Ophæver Den Europæiske Patentmyndighed helt el- ler delvis et europæisk patent, skal dette have virkning, som om patentet i tilsvarende omfang er kendt ugyldigt her i lan- det. Patentmyndigheden her i landet skal udfærdige bekendt- gørelse om ophævelsen.
§ 80 a. Begrænser eller ophæver Den Europæiske Patent- myndighed et europæisk patent i medfør af reglerne herfor i den europæiske patentkonventions artikel 105 a-105 c, har dette virkning, som om patentet er begrænset i medfør af §
1. marts 2016. 13 Nr. 191.
53 e eller ophævet her i landet i medfør af § 54, når afgørel- sen offentliggøres af Den Europæiske Patentmyndighed.
Stk. 2. Afgørelsen om begrænsning eller ophævelse af et patent i henhold til stk. 1 har virkning allerede fra den dag, patentansøgningen blev indleveret, hvorfor det begrænsede eller ophævede patent ikke har haft de virkninger, der er an- givet i § 3, jf. artikel 68 i den europæiske patentkonvention.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 77 finder tilsvarende anvendel- se på afgørelser truffet i henhold til stk. 1.
Stk. 4. Patentmyndigheden her i landet offentliggør Den Europæiske Patentmyndigheds beslutning om ophævelse af et europæisk patent, såfremt det ophævede patent tidligere har været offentliggjort i medfør af § 77.
§ 81. For et europæisk patent skal der betales årsgebyr til patentmyndigheden her i landet for hvert gebyrår efter det år, i hvilket Den Europæiske Patentmyndighed har bekendt- gjort sin afgørelse om at imødekomme patentansøgningen.
Stk. 2. Betales der ikke årsgebyr for det europæiske patent i overensstemmelse med stk. 1, jf. § 41, finder § 51 tilsva- rende anvendelse. For så vidt angår det første årsgebyr, for- falder dette dog først 3 måneder fra den dag, patentet er meddelt.
§ 82. En europæisk patentansøgning, for hvilken Den Europæiske Patentmyndighed har fastsat indleveringsdag, har fra denne dag samme virkning her i landet som en her indleveret ansøgning. Har ansøgningen i henhold til den europæiske patentkonvention prioritet fra en tidligere dag end indleveringsdagen, gælder denne prioritet også her i lan- det.
Stk. 2. Ved anvendelse af § 2, stk. 2, 2. pkt., skal offent- liggørelse af en europæisk patentansøgning i henhold til arti- kel 93 i den europæiske patentkonvention sidestilles med, at ansøgningen er blevet tilgængelig for enhver i henhold til § 22. Det samme gælder offentliggørelse i henhold til konven- tionens artikel 153, stk. 3, såfremt denne af Den Europæiske Patentmyndighed sidestilles med offentliggørelse i henhold til artikel 93.
§ 83. Når en europæisk patentansøgning er blevet offent- liggjort i henhold til den europæiske patentkonvention, og ansøgeren til patentmyndigheden her i landet har indleveret en oversættelse til dansk af patentkravene i den således of- fentliggjorte ansøgning, skal patentmyndigheden her i landet holde oversættelsen tilgængelig for enhver og udfærdige be- kendtgørelse herom.
Stk. 2. Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en op- findelse, som er genstand for en europæisk patentansøgning, efter at bekendtgørelse er udfærdiget i henhold til stk. 1, og fører ansøgningen til patent for Danmark, gælder bestem- melserne om patentindgreb. I sådanne tilfælde omfatter pa- tentbeskyttelsen dog kun det, som fremgår såvel af de of- fentliggjorte patentkrav som af patentkravene i henhold til patentet. I tilfælde af, at patentet er begrænset eller ophævet af Den Europæiske Patentmyndighed, jf. artikel 105a-105c i den europæiske patentkonvention, omfatter patentbeskyttel- sen kun det, der fremgår af de offentliggjorte rettede patent- krav. § 57 finder ikke anvendelse, og den pågældende skal
kun betale erstatning efter § 58 for skade, i det omfang det skønnes rimeligt.
Stk. 3. Forældelse af erstatningskrav efter stk. 2 indtræder tidligst 1 år efter, at indsigelsesfristen for det europæiske pa- tent er udløbet, eller efter at Den Europæiske Patentmyndig- hed har besluttet at opretholde patentet.
§ 84. Tilbagetages en europæisk ansøgning eller en begæ- ring om, at den skal omfatte Danmark, eller skal ansøgnin- gen eller begæringen i henhold til den europæiske patent- konvention anses for tilbagetaget, og genoptages ansøgnin- gen ikke i henhold til konventionens artikel 121, har dette samme virkning som tilbagetagelse af en ansøgning hos pa- tentmyndigheden her i landet.
Stk. 2. Såfremt en europæisk patentansøgning er afslået, har dette samme virkning, som om ansøgningen var afslået af patentmyndigheden her i landet.
§ 85. Stemmer de i §§ 77 eller 83 nævnte oversættelser ikke overens med teksten på det sprog, som har været be- handlingssproget ved Den Europæiske Patentmyndighed, omfatter patentbeskyttelsen alene det, som fremgår af begge tekster.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt an- går oversættelse af afgørelser truffet i medfør af § 80 a, stk. 1.
Stk. 3. I sager om ugyldighed skal alene teksten på be- handlingssproget være afgørende.
§ 86. Indleverer ansøgeren eller patenthaveren til patent- myndigheden her i landet en rettelse af den i § 77 nævnte oversættelse, og betaler han det for publicering fastsatte ge- byr, skal den rettede oversættelse træde i stedet for den tidli- gere indleverede. Den rettede oversættelse skal holdes til- gængelig for enhver, såfremt den oprindelige oversættelse er tilgængelig. Når en sådan rettelse er indleveret og gebyr er betalt rettidigt, udfærdiger patentmyndigheden her i landet bekendtgørelse om rettelsen, såfremt den oprindelige over- sættelse er tilgængelig. Eksemplarer af oversættelsen skal snarest derefter kunne fås hos patentmyndigheden her i lan- det.
Stk. 2. Indleverer ansøgeren en rettelse af den i § 83 nævnte oversættelse, udfærdiger patentmyndigheden her i landet bekendtgørelse herom og holder den rettede oversæt- telse tilgængelig for enhver. Når bekendtgørelsen er udfær- diget, træder den rettede oversættelse i stedet for den oprin- delige.
Stk. 3. Den, som, da den rettede oversættelse fik gyldig- hed, i god tro erhvervsmæssigt udnyttede opfindelsen her i landet på en måde, som ifølge den tidligere oversættelse ik- ke udgjorde indgreb i ansøgerens eller patenthaverens ret, eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.
§ 87. Genopretter Den Europæiske Patentmyndighed ret- tighederne for en patenthaver eller patentansøger, som ikke har overholdt en frist, gælder denne afgørelse også her i lan- det.
Stk. 2. Den, som, efter at tab af rettigheder er indtrådt, men inden Den Europæiske Patentmyndighed har genopret-
1. marts 2016. 14 Nr. 191.
tet rettighederne og udfærdiget bekendtgørelse herom, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger her- til, har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.
§ 87 a. Den, som i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse eller har truffet væsentlige foranstaltninger til ud- nyttelse af en opfindelse, der er anført i en publiceret euro- pæisk patentansøgning eller et publiceret europæisk patent i perioden regnet fra tidspunktet for den afgørelse, som er genstand for anke i henhold til artikel 112 a i den europæ- iske patentkonvention og til publiceringen af afgørelsen her- af, har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.
§ 88. Anses en europæisk patentansøgning, som er indle- veret til en national patentmyndighed, som tilbagetaget som følge af, at ansøgningen ikke er fremsendt til Den Europæ- iske Patentmyndighed inden for den fastsatte frist, skal pa- tentmyndigheden på ansøgerens begæring anse den for kon- verteret til en ansøgning om patent her i landet, såfremt 1) begæringen fremsættes over for den nationale myndig-
hed, som modtog ansøgningen, inden 3 måneder efter, at der er givet ansøgeren underretning om, at ansøgnin- gen anses for tilbagetaget,
2) begæringen indleveres til patentmyndigheden her i lan- det inden 20 måneder regnet fra ansøgningens indleve- ringsdag eller, hvis prioritet er begæret, fra prioritetsda- gen og
3) ansøgeren inden for en af erhvervs- og vækstministeren fastsat frist betaler det fastsatte ansøgningsgebyr og indleverer en oversættelse af ansøgningen til dansk el- ler engelsk.
Stk. 2. Opfylder patentansøgeren den europæiske patent- konventions krav med hensyn til ansøgningens form, skal den godkendes i så henseende.
§ 89. Bestemmelserne i den europæiske patentkonventi- ons artikler 9, 60 og 131 samt i den til konventionen knytte- de protokol om retternes kompetence og anerkendelse af af- gørelser om retten til at få meddelt et europæisk patent (an- erkendelsesprotokollen) gælder her i landet.
§ 89 a. Denne lovs bestemmelser om deponering af biolo- gisk materiale finder ikke anvendelse på europæiske patent- er.
§ 90. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse af den europæiske patentkonvention og til gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel.
Kapitel 10 B Supplerende beskyttelsescertifikater
§ 91. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Euro- pæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af supple- rende beskyttelsescertifikater.
Stk. 2. For behandlingen af sager vedrørende supplerende beskyttelsescertifikat betales et gebyr.
Stk. 3. § 57 om strafansvar for patentindgreb finder tilsva- rende anvendelse ved indgreb i den eneret, som et beskyttel- sescertifikat som omhandlet i stk. 1 medfører.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhand- ling med Færøernes og Grønlands hjemmestyre fastsætte be- stemmelser om, at de i stk. 1 nævnte forordninger om sup- plerende beskyttelsescertifikater finder anvendelse på Færø- erne og Grønland.
Kapitel 10 C
EF-patent m.v.5)
Kapitel 10 D Gebyrer
§ 98. For ansøgning om dansk patent betales et gebyr på 3.000 kr., jf. § 8, stk. 5. Der betales endvidere et tillægsge- byr på 300 kr. for hvert patentkrav, der overstiger de første 10 krav.
Stk. 2. For konvertering af en europæisk patentansøgning til en dansk patentansøgning betales et gebyr på 3.000 kr., jf. § 88, stk. 1, nr. 3. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 300 kr. for hvert patentkrav, der overstiger de første 10 krav.
Stk. 3. For ansøgning om videreførelse af en international patentansøgning for Danmark betales et gebyr på 3.000 kr., jf. § 31, stk. 1, og § 38, stk. 2. Der betales endvidere et til- lægsgebyr på 300 kr. for hvert patentkrav, der overstiger de første 10 krav. For senere indlevering af en oversættelse af eller genpart af den internationale patentansøgning betales et tillægsgebyr på 1.100 kr., jf. § 31, stk. 2.
Stk. 4. For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling i henhold til §§ 36 og 37 om internationale patentansøgninger betales 3.800 kr.
Stk. 5. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i forbindelse med nyhedsundersøgelse hos en international nyhedsundersøgende myndighed betales 500 kr., jf. § 9.
Stk. 6. 6) For publicering af patentskrift betales et gebyr på 2.000 kr., jf. § 19, stk. 1.
Stk. 7. 7) For publicering af europæisk patentskrift i hen- hold til § 77, stk. 2, betales et gebyr på 2.000 kr.
§ 99. For patentansøgning, patent og europæisk patent be- tales et årsgebyr, jf. § 8, stk. 5, § 40 og § 81, stk. 1, med føl- gende beløb pr. år: 1) 1. gebyrår: 500 kr. 2) 2. gebyrår: 500 kr. 3) 3. gebyrår: 500 kr. 4) 4. gebyrår: 1.100 kr. 5) 5. gebyrår: 1.250 kr. 6) 6. gebyrår: 1.400 kr. 7) 7. gebyrår: 1.600 kr. 8) 8. gebyrår: 1.800 kr. 9) 9. gebyrår: 2.050 kr. 10) 10. gebyrår: 2.300 kr. 11) 11. gebyrår: 2.550 kr. 12) 12. gebyrår: 2.800 kr. 13) 13. gebyrår: 3.050 kr. 14) 14. gebyrår: 3.300 kr.
1. marts 2016. 15 Nr. 191.
15) 15. gebyrår: 3.600 kr. 16) 16. gebyrår: 3.900 kr. 17) 17. gebyrår: 4.200 kr. 18) 18. gebyrår: 4.500 kr. 19) 19. gebyrår: 4.800 kr. 20) 20. gebyrår: 5.100 kr.
Stk. 2. Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og ind- til 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.
§ 100. For fremsættelse af indsigelse mod et meddelt pa- tent betales 2.500 kr., jf. § 21, stk. 1.
Stk. 2. For begæring om administrativ omprøvning betales 7.000 kr., jf. § 53 b, stk. 6.
Stk. 3. 8) For publicering af ændret patentskrift i henhold til § 23, stk. 3, § 53 d, stk. 3, eller § 53 e, stk. 2, betales et gebyr på 2.000 kr.
Stk. 4. 9) For publicering af ændret patentskrift i henhold til § 86, stk. 1, betales et gebyr på 2.000 kr.
§ 101. For anmodning om genoptagelse af en patentan- søgning betales 700 kr., jf. § 15, stk. 3, og § 19, stk. 4.
Stk. 2. For anmodning om genoprettelse af en patentan- søgning eller et meddelt patent betales 3.000 kr., jf. § 72.
§ 102. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende indlevering af international patentansøg- ning betales 1.500 kr., jf. § 28.
§ 103. For ansøgning om supplerende beskyttelsescertifi- kat betales 3.000 kr., jf. § 91, stk. 2. For ansøgning om for- længelse af supplerende beskyttelsescertifikat betales 2.500 kr.
Stk. 2. For supplerende beskyttelsescertifikat betales et årsgebyr på 5.100 kr. pr. påbegyndt gebyrår, jf. § 91, stk. 2. Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og indtil 6 måne- der derefter, forhøjes med 20 pct.
Stk. 3. For anmodning om genoptagelse af en ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat betales 600 kr., jf. § 91, stk. 2.
Stk. 4. For anmodning om genoprettelse af en ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat eller udstedte rettighe- der betales 3.000 kr., jf. § 91, stk. 2.
Stk. 5. For begæring om administrativ omprøvning betales 1.500 kr., jf. § 91, stk. 2.
§ 104. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 98-103 tilbage- betales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.
Stk. 2. Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 3. Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den be- handling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af ge- byrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.
§ 105. Gebyrerne anført i §§ 98-103 er angivet i 2011-ni- veau.
Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere belø- bene anført i §§ 98-103 i overensstemmelse med den gene- relle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Pa- tent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende ge- byrer i en prisliste.
Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
1. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1968. Samtidig ophæves patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 19. december 1958. Endvidere ophæves § 4 i lov nr. 142 af 29. april 1955 om arbejdstageres opfindelser.
Stk. 2. Patent på opfindelser af næringsmidler og læge- midler samt patent på fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler kan dog først meddeles efter et af erhvervs- og vækstministeren fastsat senere tidspunkt.
2. Patent, der er meddelt eller meddeles i henhold til den hidtidige lovgivning, kan kun kendes ugyldigt i overens- stemmelse med bestemmelserne i den hidtidige patentlovs § 24.
Lov nr. 639 af 12. juni 2013 (Konsekvensændringer i ly- set af lov om offentlighed i forvaltningen og af ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 31
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Lov nr. 309 af 28. marts 2015 (Styrket indsats mod pirat- kopiering ved etablering af en håndhævelsesenhed m.v.) in- deholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmel- se:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk- tet for ikrafttrædelsen af §§ 1 og 2, § 3, nr. 1 og 7, og § 4.
Stk. 3. § 3, nr. 2, 4 og 6, finder ikke anvendelse på materi- ale, der bliver indgivet før lovens ikrafttræden. For sådant materiale finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Erhvervs- og Vækstministeriet, den 1. marts 2016
TROELS LUND POULSEN
/ Jesper Kongstad
1. marts 2016. 16 Nr. 191.
2) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2012/2013 til 2014/2015. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af patentloven findes i lovbekendtgørelse nr. 108 af 24. januar 2012. De nedenfor angivne ændringer som følge af lov nr. 639 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v. og lov nr. 309 af 28. marts 2015 om ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og lov om brugsmodeller gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
3) § 71, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar 2014, jf. lov nr. 639 af 12. juni 2013. 4) § 77, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. april 2015, jf. lov nr. 309 af 28. marts 2015. 5) Kapitel 10 C om EF-patent m.v. er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af de ændringer, der følger af § 1, nr. 34, i
lov nr. 1057 af 23. december1992 om ændring af patentloven (Ratifikation af aftale om EF-patenter m.v.) fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1057 af 23. december 1992.
6) § 98, stk. 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. april 2015, jf. lov nr. 309 af 28. marts 2015. 7) § 98, stk. 7, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. april 2015, jf. lov nr. 309 af 28. marts 2015. 8) § 100, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. april 2015, jf. lov nr. 309 af 28. marts 2015. 9) § 100, stk. 4, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. april 2015, jf. lov nr. 309 af 28. marts 2015.
1. marts 2016. 17 Nr. 191.
The Ministry of Business and Growth The Patent and Trademark Office, File No. 16/00060
Consolidate Act No. 191 of 1 March 2016
The Consolidate Patents Act 1)
1) Act No. 1430 of 21 December 2005 contains provisions implementing parts of Directive 2004/48/EC of the European Parliament and of the Council of 29 April 2004 on the enforcement of intellectual property rights (EU Official Journal 2004 No. L 195, p. 15). Act No. 399 of 30 April 2007 contains provisions implementing parts of Directive 2001/82/EC of the European Parliament and of the Council on the Community code relating to veterinary medicinal products (EC Official Journal 2001 No. L 311, p. 1) as amended by Directive 2004/28/EC (EU Official Journal 2004 No. L 136, p.58) and parts of Directive 2001/83/EC of the European Parliament and of the Council on the Community Code relating to medicinal products for human use (EC Official Journal 2001 No. L 311, p. 67) as amended by Directive 2004/27/EC (EU Official Journal 2004 No. L 136, p. 34).
Publication of the Patents Act, cf. Consolidate Act No. 108 of 24 January 2012 including the amendments which follow from section 29 of Act No. 639 of 12 June 2013 and section 3(ii) to (vi) of Act No. 309 of 28 March 2015.2)
The amendments which follow from section 1(i) and (xxxiv) of Act No. 1057 of 23 December 1992 to Amend the Patents Act (Ratification of the Agreement relating to Community Patents, etc.) are not included in this Consolidate Act since the date of entry into force of those amendments shall be fixed by the Minister of Business and Growth, cf. section 2(2) of Act No. 1057 of 23 December 1992.
The amendments which follow from section 5 of Act No. 551 of 2 June 2014 on a Unified Patent Court, etc. are not included in this Consolidate Act since the date of entry into force of those amendments shall be fixed by the Minister of Business and Growth, cf. section 3(1) of Act No. 551 of 2 June 2014.
The amendments which follow from section 3 (i) and (vii) of Act No. 309 of 28 March 2015 to Amend the Trade Marks Act, the Designs Act, the Patents Act and the Utility Models Act (Increased efforts against counterfeiting and piracy by establishing an enforcement
unit, etc.) are not included in this Consolidate Act since the date of entry into force of those amendments shall be fixed by the Minister of Business and Growth, cf. section 5(2) of Act No. 309 of 28 March 2015.
Part 1
General provisions
1.-(1) Any person who has made an invention which is susceptible of industrial application, or his successor in title, shall, in accordance with this Act, have the right on application to be granted a patent for the invention and thereby obtain an exclusive right to exploit the invention commercially. Inventions may be patented within all areas of technology.
(2) In particular the following subject-matter or activities as such shall not be regarded as inventions:
(i) discoveries, scientific theories and mathematical methods,
(ii) aesthetic creations,
2
(iii) schemes, rules or methods for performing mental acts, playing games or doing business or programs for computers,
(iv) presentations of information.
(3) Methods for the treatment of the human or animal body by surgery or therapy or diagnostic methods practised on the human or animal body shall not be regarded as inventions either. This provision shall not prevent the grant of patents for products, including substances and compositions, for use in any of such methods.
(4) Patents shall not be granted in respect of plant or animal varieties. Patents may, however, be granted for inventions, the subject-matter of which is plants or animals if the technical feasibility of the invention is not confined to a particular plant or animal variety. In this Act a “plant variety” means a plant variety as defined in Article 5 of Council Regulation (EC) No. 2100/94 on Community plant variety rights.
(5) Patents shall not be granted in respect of essentially biological processes for the production of plants or animals. In this Act an “essentially biological process” means a process consisting entirely of natural phenomena such as crossing or selection. Patents may, however, be granted for microbiological processes or other technical processes or products obtained by such processes. In this Act a “microbiological process” means any process involving microbiological material, performed on microbiological material or resulting in microbiological material.
(6) Inventions may be patentable even if they relate to a product consisting of or containing biological material or to a process by means of which biological material is produced, processed or used. Biological material which is isolated from its natural environment or produced by means of a technical process
may be the subject-matter of an invention even if it previously occurred in nature. In this Act “biological material” means any material containing genetic information and capable of reproducing itself or being reproduced in a biological system.
1a.-(1) The human body, at the various stages of its formation and development, and the simple discovery of one of its elements, including the sequence or partial sequence of a gene, cannot constitute patentable inventions.
(2) Notwithstanding subsection 1 an element isolated from the human body or otherwise produced by means of a technical process, including the sequence or partial sequence of a gene, may constitute a patentable invention, even if the structure of that element is identical to that of a natural element.
1b.-(1) Patents shall not be granted in respect of inventions the commercial exploitation of which would be contrary to ordre public or morality.
(2) An exploitation shall not be deemed to be contrary to ordre public or morality merely because the exploitation is prohibited by law or administrative regulation.
(3) Pursuant to subsection 1 patents may inter alia not be granted in respect of
(i) processes for cloning human beings,
(ii) processes for modifying the germ line genetic identity of human beings,
(iii) uses of human embryos for industrial or commercial purposes, and
(iv) processes for modifying the genetic identity of animals which are likely to cause them suffering without any substantial
3
medical benefit to man or animal, and also animals resulting from such processes.
2.-(1) Patents shall be granted only for inventions, which are new in relation to the state of the art at the date of filing of the patent application and which, moreover, differ essentially therefrom.
(2) The state of the art shall be held to comprise everything made available to the public by means of a written or oral description, by use or in any other way. The contents of patent applications filed in this country before the date of filing of the patent application shall also be regarded as comprised in the state of the art if such applications are made available to the public in accordance with the rules of section 22. The same shall apply to the contents of applications for the registration of utility models filed in this country before the date of filing of the patent application if such applications are made available to the public in accordance with the rules relating to utility models. The requirement in subsection 1 to the effect that the invention shall differ essentially from the state of the art shall, however, not apply in relation to the contents of such applications.
(3) Provisions to the effect that for the purposes of subsection 2 applications provided for in Part 3 shall in certain cases have the same effect as patent applications filed in this country are laid down in sections 29 and 38.
(4) The requirement under subsection 1 that inventions be new shall not prevent the grant of patents for known substances or compositions for use in the methods referred to in section 1(3), provided that the use of the substance or composition is not known for any of those methods.
(5) The requirement under subsection 1 that inventions be new shall also not prevent the grant of patents for the substances or compositions referred to in subsection 4 for use in accordance with the methods referred to in section 1(3), provided that the use is a specific use of the substance or composition and that specific use is not known for any of those methods.
(6) Patents may, however, be granted for inventions made available to the public if that occurred within the 6 months preceding the filing of the application, and it was in consequence of
(i) an evident abuse in relation to the applicant or his legal predecessor, or
(ii) the fact that the applicant or his legal predecessor has displayed the invention at an official, or officially recognised, international exhibition falling within the terms of the Convention on International Exhibitions, signed at Paris on 22 November 1928.
3.-(1) The exclusive right conferred by a patent shall imply that no one except the proprietor of the patent may without permission exploit the invention
(i) by making, offering, putting on the market or using a product which is the subject-matter of the patent, or by importing or stocking the product for such purposes, or
(ii) by using a process which is the subject- matter of the patent or by offering the process for use in this country, if the person offering the process knows, or it is obvious in the circumstances, that the process may not be used without the consent of the proprietor of the patent, or
(iii) by offering, putting on the market or using a product obtained by a process which is the subject-matter of the patent or by
4
importing or stocking the product for such purposes.
(2) The exclusive right shall also imply that no one except the proprietor of the patent may without permission exploit the invention by supplying or offering to supply any person who is not entitled to exploit the invention with means for working it in this country, if these means relate to an essential element of the invention and the person supplying or offering to supply the means knows, or it is obvious in the circumstances, that they are suitable and intended for such use. This provision shall not apply when the means are staple commercial products, except when the person supplying or offering to supply the means induces the person supplied to commit the acts referred to in subsection 1. For the purpose of the provisions of the 1st and 2nd sentences persons performing the acts referred to in subsection 3(i), (iii), (iv) or (v) shall not be considered entitled to exploit the invention.
(3) The exclusive right shall not extend to
(i) acts done for non-commercial purposes,
(ii) acts concerning products put on the market in this country or in another country within the European Economic Area (EEA) by the proprietor of the patent or with his consent,
(iii) acts done for experimental purposes relating to the subject-matter of the patented invention,
(iv) acts delimited to the subject-matter of the patented invention which are necessary for obtaining a marketing authorisation for a medicinal product for humans or animals in the EU, in an EU member state or in other countries or
(v) the preparation in a pharmacy of a medicinal product according to a medical
prescription for individual cases or acts concerning the medicinal product so prepared.
3a.-(1) The protection conferred by a patent for a biological material possessing specific characteristics as a result of the invention shall extend to any biological material derived from that biological material through multiplication or propagation in an identical or divergent form and possessing the same characteristics.
(2) The protection conferred by a patent for a process for the production of a biological material possessing specific characteristics as a result of the invention shall extend to the biological material directly obtained through that process and to any biological material derived from the directly obtained biological material through multiplication or propagation in an identical or divergent form and possessing the same characteristics.
(3) The protection conferred by a patent for a product containing or consisting of genetic information shall extend to any material in which the product is incorporated and in which the genetic information is contained and performs its function, cf., however, section 1a.
(4) The protection referred to in subsections 1, 2 and 3 shall not extend to biological material obtained through multiplication or propagation of biological material placed on the market within the territory of an EU Member State by the proprietor of the patent or with his consent, if that multiplication or propagation necessarily results from the application for which the biological material was marketed, provided that the material obtained is not subsequently used for further multiplication or propagation.
3b.-(1) Notwithstanding the provisions of section 3a(1) to (3), the sale or any other form
5
of commercialisation of plant propagating material by the proprietor of the patent or with his consent to a farmer for agricultural use shall imply an authorisation for the farmer to use the product of his harvest for multiplication or propagation by him on his own farm, the extent and conditions thereof being laid down in Article 14 of Council Regulation (EC) No. 2100/94 on Community plant variety rights.
(2) Notwithstanding the provisions of section 3a(1) to (3), the sale or any other form of commercialisation of breeding stock or other animal reproductive material by the proprietor of the patent or with his consent to a farmer shall imply an authorisation for the farmer to use the animal or other animal reproductive material for the purposes of pursuing his own agricultural activity, but not to sell it within the framework or for the purpose of a commercial reproduction activity. The Minister of Business and Growth shall lay down provisions concerning the extent and the conditions of the farmer's exploitation of such breeding stock and animal reproductive materials for the purposes of pursuing his own agricultural activity.
4.-(1) Any person who, at the time when the patent application was filed, was exploiting the invention commercially in this country may, notwithstanding the grant of a patent, continue such exploitation retaining its general character, provided that the exploitation did not constitute an evident abuse in relation to the applicant or his legal predecessor. Such a right of exploitation shall also, under similar conditions, be enjoyed by any person who had made substantial preparations for commercial exploitation of the invention in this country.
(2) The right provided for in subsection 1 shall only be transferred to others together with the business in which it has arisen or in which the exploitation was intended.
5.-(1) Notwithstanding a patent having been granted for an invention, persons other than the proprietor of the patent may exploit the invention by the use of a foreign vehicle, vessel or aircraft during its temporary or accidental presence in this country.
(2) The Minister of Business and Growth may direct that, notwithstanding a granted patent, spare parts and accessories for aircraft may be imported into and used in this country for the repair of aircraft belonging to a foreign state which grants similar rights in respect of Danish aircraft.
6.-(1) On request an application for a patent for an invention which not earlier than 12 months prior to the date of filing has been disclosed in an application for a patent or a utility model registration in this country or a patent, an inventor's certificate or a utility model protection in another country party to the Paris Convention for the Protection of Industrial Property of 20 March 1883 shall for the purposes of section 2(1), (2), (4) and (5) and section 4 be regarded as filed at the same time as the previous application. The same right of priority shall be enjoyed even if the application for protection does not originate from a country party to the Convention when pursuant to a bilateral or multilateral agreement an equivalent priority from a Danish patent application or utility model application is granted in the country in which the previous application was filed on conditions and with effects which are essentially in conformity with the Convention.
(2) The Minister of Business and Growth shall lay down the particular terms for the right to claim such priority.
Part 2
6
Patent applications and the examination
and other processing thereof, etc.
7.-(1) The Patent Authority of this country shall be the Patent and Trademark Office, headed by a Director, and the Board of Appeal for Patents and Trademarks (Patent Board of Appeal). For the purposes of this Act, the "Patent Authority" means the Patent Authority of this country, unless otherwise stated.
(2) The Board of Appeal for Patents and Trademarks shall be established by the Minister of Business and Growth for the examination of appeals from the decisions of the Patent and Trademark Office, cf. sections 25 and 67, and appeals from decisions pursuant to the Designs Act, the Trade Marks Act, etc. The Patent Board of Appeal shall consist of not more than 18 members who shall be appointed for a term of 5 years. Two of the members, one of whom shall be the chairman, shall possess the general qualifications for appointment to the office of High Court judge whereas the other members combined shall possess the best possible expert knowledge of patents, designs, trade marks and matters placed under the authority of the Board of Appeal by other legislation. They shall be graduates from the Technical University of Denmark (Danmarks Tekniske Universitet) or another institute of higher education or have acquired the necessary expert knowledge in another way.
(3) Considering the circumstances of each particular case, the chairman shall decide which and how many of the members of the Board are to participate in the examination of the case.
(4) The Minister of Business and Growth shall lay down further rules for the activities of the Board of Appeal, including rules relating to procedures and rules to the effect
that the appellant shall pay a fee for the examination of an appeal.
8.-(1) An application for a patent shall be filed with the Patent Authority or, in the cases referred to in Part 3, with the patent authority of a foreign state or with an international organisation.
(2) The application shall contain a description of the invention, including drawings where necessary, and a precise statement of the matter for which protection by the patent is sought (claims). The fact that the invention relates to a chemical compound shall not imply that a specific use shall be indicated in the claim. The description shall be sufficiently clear to enable a person skilled in the art to carry out the invention. An invention which relates to or involves the use of biological material shall, in the cases specified in section 8a, only be regarded as disclosed in a sufficiently clear manner if also the requirements of section 8a are fulfilled.
(3) The application shall also contain an abstract of the description and claims. The abstract shall merely serve for use as technical information and may not be taken into account for any other purpose.
(4) The name of the inventor shall be stated in the application. If someone other than the inventor applies for a patent, it shall appear from the application that the applicant is entitled to the invention and that the inventor has been informed of the filing of an application for a patent for the invention. The Patent Authority may, however, require further documentation of the applicant’s right to the invention.
(5) The applicant shall pay the prescribed application fee. For the patent application the prescribed renewal fee in respect of each fee year beginning before the application is finally decided upon shall also be paid. The
7
fee year shall comprise 1 year and shall the first time be calculated from the date of filing of the application and thereafter from the corresponding day of the calendar year.
8a.-(1) If carrying out the invention involves the use of biological material which is not available to the public or which cannot be described in the documents of the application in such a manner as to enable a person skilled in the art to carry out the invention, a sample of the biological material shall be deposited not later than on the date of filing of the application. The sample shall thereafter always be deposited in such a manner that any person entitled to the furnishing of a sample may have the sample furnished in Denmark. The Minister of Business and Growth shall lay down rules as to where deposits may be made.
(2) If a deposited sample ceases to be viable, or if for any other reason a sample cannot be furnished, the sample shall be replaced by a new sample of the same biological material within the time limit prescribed and in accordance with the rules laid down by the Minister of Business and Growth. The new deposit shall be deemed to have been made already on the date of the previous deposit.
8b.-(1) The Patent and Trademark Office shall accord a date of filing to the application if
(i) it contains an indication that the material filed is intended as an application,
(ii) the material filed makes it possible to determine the applicant’s identity or to contact the applicant, and
(iii) the material filed includes a description.
(2) The Minister of Business and Growth shall lay down specific rules governing the
applicant’s opportunity to have a date of filing accorded subsequently where the requirements of subsection 1 are not complied with.
(3) If the requirements of subsection 1 are not complied with, the Patent and Trademark Office shall grant the applicant a period of 2 months to comply with them.
9.- If the applicant so requests and pays the prescribed fee, the Patent Authority shall, in accordance with rules laid down by the Minister of Business and Growth, cause the application to be searched by an International Searching Authority under the provisions of Article 15(5) of the Patent Cooperation Treaty, done at Washington on 19 June 1970.
10.- In the same application a patent may not be applied for in respect of two or more mutually independent inventions.
11.- If a patent is applied for in respect of an invention which is disclosed in an earlier patent application filed by the applicant in which no final decision has been given, the later application shall, at the request of the applicant and on the conditions laid down by the Minister of Business and Growth, be deemed to have been filed at the time when the documents disclosing the invention were received by the Patent Authority.
12.- The Patent and Trademark Office may invite the applicant to appoint an agent residing in the European Economic Area (EEA) to represent him in all matters relating to the application. The name and address of the agent shall be entered in the Register of Patents.
8
13.- An application for a patent may not be amended in such a way that the patent is applied for in respect of subject-matter which was not disclosed in the application as filed.
14.- (Repealed)
15.-(1) If the applicant has not complied with the requirements prescribed for the application, or if the Patent Authority has other objections to the acceptance of the application, the applicant shall be notified accordingly and be invited to file his observations or to correct the application within a time limit to be specified. The Patent Authority may, however, make such amendments in the abstract as it finds necessary without consulting the applicant.
(2) If the applicant fails to file the required observations or to take steps to correct the application before the expiry of the time limit, the application shall be shelved. The notification referred to in subsection 1 shall contain information to that effect.
(3) The examination and other processing of the application shall, however, be resumed if the applicant submits his observations or takes steps to correct the application within 4 months after the expiry of the specified time limit and pays the prescribed resumption fee.
(4) If any renewal fee is not paid pursuant to sections 8, 41 and 42, the application shall be shelved without previous notification. The examination and other processing of an application shelved for that reason may not be resumed.
16.- If, after having received the applicant's reply, the Patent Authority still has objections to the acceptance of the application, and if the applicant has had an opportunity to file his observations on the objections, the application
shall be refused, unless the Patent Authority feels called upon once more to invite the applicant under section 15(1).
17.-(1) If any person claims before the Patent Authority that he, and not the applicant, is entitled to the invention, the Patent Authority may, if it finds the question doubtful, invite him to bring it before the courts within a time limit to be specified. If the invitation is not complied with, the Patent Authority may disregard the claim when deciding on the patent application. Information to that effect shall be given in the invitation.
(2) If legal proceedings have been instituted concerning the right to an invention for which a patent is applied for, the examination and other processing of the patent application may be suspended until a final decision has been given in the legal proceedings.
18.-(1) If any person proves to the Patent Authority that he, and not the applicant, is entitled to the invention, the Patent Authority shall transfer the application to him if he so requests. The transferee shall pay a new application fee.
(2) If a request has been made for the transfer of a patent application, the application shall not be shelved, refused or accepted until a final decision has been made on the request.
19.-(1) If the application complies with the requirements, and no objections have been found to the grant of a patent, and it has been established that the applicant approves the text in which the patent may be granted, the Patent Authority shall send a notification to the applicant to the effect that the patent may be granted against payment of the prescribed fee for publication of the patent specification.
9
(2) After the Patent Authority has sent the notification referred to in subsection 1, the claims may not be amended in such a way as to extend the scope of the protection conferred by the patent.
(3) The patent specification may at the request of the applicant to that effect be published in Danish or in English with claims in Danish.
(4) The fee for publication of the patent specification shall be paid within 2 months after the Patent Authority has sent the notification under subsection 1. Failure to pay shall cause the application to be shelved. The proceedings for grant shall, however, be resumed if the applicant pays the fee for publication of the patent specification and the prescribed resumption fee within 4 months after the expiry of the time limit.
20.-(1) When the requirements of section 19 have been complied with, the Patent Authority shall grant the patent and issue a patent certificate. At the same time the grant of the patent shall be advertised.
(2) A patent specification including the description, claims and abstract shall be obtainable from the Patent Authority at the same time as the grant of the patent is advertised. The patent specification shall mention the proprietor of the patent and the inventor.
21.-(1) Any person shall be entitled to file an opposition with the Patent Authority against a granted patent. The opposition shall state the grounds on which it is based and shall be received by the Patent Authority within 9 months from the advertisement of the grant of the patent. The opposition shall be accompanied by the prescribed fee.
(2) An opposition may only be based on the grounds that the patent has been granted irrespective of the fact that
(i) the requirements of sections 1 and 2 are not complied with,
(ii) it relates to an invention which is not disclosed in a manner sufficiently clear to enable a person skilled in the art to carry out the invention on the basis of the description, or
(iii) its subject-matter extends beyond the contents of the application as filed.
(3) The Patent Authority shall advertise the filing of an opposition.
22.-(1) As from the date on which the patent is granted, the files of the application shall be available to the public.
(2) When 18 months have elapsed from the date of filing or, if priority has been claimed under section 6, from the date of priority, the files shall be available to the public even if a patent has not been granted. If a decision has been made to shelve or to refuse the application, the files shall, however, not be available unless the applicant requests resumption of the proceedings, appeals against the refusal or requests re- establishment of rights under section 72 or 73.
(3) At the request of the applicant, the files of the application shall be made available earlier than prescribed in subsections 1 and 2.
(4) When the files are made available under subsection 2 or 3, an advertisement shall be made to that effect.
(5) If a document contains business secrets which do not relate to an invention for which a patent is applied for or has been granted, the Patent Authority may, on request, when
10
circumstances make it desirable, decide that the document shall not be available or only available in part. If such a request has been filed, the document shall not be made available until a decision has been made or during the period within which the decision may be appealed against. An appeal shall have suspensive effect.
(6) If a sample of biological material has been deposited under section 8a, any person shall have the right to obtain a sample of the material when the files are made available under subsection 1, 2 or 3. After the patent has been granted, and irrespective of the patent having ceased to have effect or been revoked, the furnishing of a sample may be made to any person requesting it. That shall, however, not imply that a sample shall be furnished to any person who, under provisions laid down in or pursuant to law, is not allowed to handle the deposited material. Nor shall a sample be furnished to any person if, due to the dangerous properties of the material, his handling of the sample is supposed to involve obvious danger.
(7) Notwithstanding subsection 6 the applicant may request that, until a patent has been granted, the furnishing of a sample shall only be effected to an expert in the art. If an application has been refused or withdrawn or deemed to be withdrawn, the applicant may request that for 20 years from the date of filing of the patent application a sample of the deposited material shall only be furnished to an expert in the art. The Minister of Business and Growth shall lay down provisions governing the submission of a request for the furnishing of a sample and the time limit for submitting such requests and prescribing who may be used as an expert.
(8) The request for the furnishing of the sample shall be submitted to the Patent Authority and shall contain a declaration to observe the restrictions on the use of the sample which appear from rules laid down by
the Minister of Business and Growth. If the sample is to be furnished to an expert in the art, the declaration shall instead be given by the latter.
23.-(1) If an opposition has been filed, the proprietor of the patent shall be notified of the opposition and be given an opportunity to file his observations thereon.
(2) The Patent Authority may examine an opposition even if the patent has ceased or will cease to have effect under section 51, 54 or 96, even if the opposition is withdrawn or even if the opponent dies or loses his capacity to enter into legal transactions.
(3) The Patent Authority may revoke a patent or maintain it unamended or in amended form. If the Patent Authority finds that the patent may be maintained in amended form and the approval thereof by the proprietor of the patent has been established, the patent specification shall be amended accordingly after the proprietor of the patent has paid the prescribed fee for publication thereof. Copies of the amended patent specification shall be obtainable from the Patent Authority.
(4) If the proprietor of the patent disapproves of the maintenance of the patent in the amended form or does not pay the fee for publication of a new patent specification in due time, the patent shall be revoked.
(5) The Patent Authority shall advertise the decision on the opposition.
24.-(1) An appeal from the final decision of the Patent and Trademark Office concerning a patent application may be filed with the Board of Appeal for Patents and Trademarks by the applicant. The proprietor of the patent may file an appeal with the Board of Appeal for Patents and Trademarks when a patent has been revoked, or if the Patent and Trademark
11
Office finds that the patent may be maintained in amended form following an opposition. The opponent may file an appeal with the Board of Appeal for Patents and Trademarks when a patent is maintained in unamended form or if the Patent and Trademark Office finds that the patent may be maintained in amended form despite a duly filed opposition. If the opponent withdraws his appeal, the appeal may nevertheless be examined when circumstances make it desirable.
(2) Decisions by which a request for resumption under section 15(3) or section 19(4) has been refused or by which a request for transfer under section 18 has been complied with may be appealed against by the applicant. Decisions by which a request for the transfer of the application has been refused may be appealed against by the person having made the request.
(3) Decisions by which a request under section 22(5) has been refused may be appealed against by the person having made the request.
25.-(1) Appeals under section 24 shall be filed with the Board of Appeal for Patents and Trademarks not later than 2 months after the date on which the Patent and Trademark Office has notified the party concerned of the decision. The fee prescribed therefor shall be paid within the same time limit. Failure to do so shall cause the appeal to be rejected.
(2) The decisions of the Board of Appeal may not be brought before any higher administrative authority.
(3) Proceedings for the trial of decisions made by the Patent and Trademark Office which may be appealed against to the Board of Appeal for Patents and Trademarks may not be brought before the courts until the decision of the Board of Appeal has been given, cf., however, sections 52 and 53. Proceedings for
the trial of decisions by which the Board of Appeal for Patents and Trademarks refuses an application for a patent or revokes a patent shall be brought within 2 months after the date on which the party concerned was notified of the decision.
(4) The provision in section 22(5) shall apply mutatis mutandis with respect to documents received by the Board of Appeal for Patents and Trademarks.
26.- If an application which is available to the public is finally refused or shelved, an advertisement shall be made to that effect.
27.- Granted patents shall be entered in a Register of Patents which shall be kept by the Patent Authority.
Part 3
International patent applications
28.-(1) An "international patent application" means an application under the Patent Cooperation Treaty, done at Washington on 19 June 1970.
(2) An international patent application shall be filed with a patent office or an international organisation which is competent under the Treaty and the Regulations to receive such an application (receiving Office). An international patent application may be filed with the Patent Authority of this country in accordance with rules laid down by the Minister of Business and Growth. The applicant shall pay the fee prescribed for the application to the Patent Authority.
(3) The provisions of sections 29 to 38 shall apply to international patent applications designating Denmark.
12
29.- An international patent application which has been accorded an international filing date by the receiving Office shall have the same effect as a patent application filed in this country on that date. The provision of section 2(2), 2nd sentence, shall, however, not apply unless the application has been proceeded with under section 31.
30.- An international patent application shall be considered withdrawn as far as Denmark is concerned in the cases referred to in Article 24(1)(i) and (ii), of the Treaty.
31.-(1) If the applicant wishes to proceed with an international application designating Denmark, he shall within 31 months from the international filing date or, if priority is claimed, from the priority date pay the prescribed fee to the Patent Authority and file a translation into Danish or English of the international application to the extent prescribed by the Minister of Business and Growth or, if the application is written in Danish or English, a copy of the application.
(2) If the applicant has paid the prescribed fee within the time limit prescribed in subsection 1, the required translation or copy may be filed within a further period of 2 months, provided that a prescribed additional fee is paid prior to the expiry of the further period.
(3) If the applicant fails to fulfil the requirements of this section, the application shall be deemed to be withdrawn as far as Denmark is concerned.
32.- (Repealed)
33.-(1) When an international patent application has been proceeded with under section 31, the provisions of Part 2 shall apply
to the application and the examination and other processing thereof with the deviations provided for in the present section and in sections 34 to 37. The examination and other processing of the application shall only be commenced prior to the expiry of the time limit applicable under section 31(1) if the applicant so requests.
(2) The provision of section 12 shall only be applicable as from the time when the Patent Authority may take up the application for examination and other processing.
(3) The provisions of section 22(2) and (3) shall apply even before the application has been proceeded with when the applicant has complied with his obligation under section 31 to file a translation of the application or, if the application is written in Danish or English, when the applicant has filed a copy thereof with the Patent Authority.
(4) For the purposes of sections 48, 56 and 60, an international patent application shall be deemed to have been made available to the public when it has been made available under subsection 3.
(5) If the application complies with the requirements of the Treaty relating to form and contents, it shall be accepted in that respect.
34.- In the case of an international patent application a patent shall only be granted or the application refused after the expiry of the time limit prescribed by the Minister of Business and Growth, unless the applicant has consented to the application being decided upon before.
35.- In the case of an international patent application the Patent Authority may not without the consent of the applicant grant a patent or publish the application prior to its
13
publication by the International Bureau of the World Intellectual Property Organization (WIPO) or prior to the expiry of 20 months from the international filing date or, if priority is claimed, from the priority date.
36.-(1) If any part of an international patent application has not been the subject of an international search or an international preliminary examination because the application has been deemed to relate to two or more mutually independent inventions, and the applicant has not paid the additional fee under the Treaty within the prescribed time limit, the Patent Authority shall review the finding to decide whether it was justified. If that is found to be the case, the said part of the application shall be considered withdrawn before the Patent Authority, unless the applicant pays the prescribed fee within 2 months after the date on which the Patent Authority has notified him of the result of the review. If the Patent Authority considers that the finding was not justified, it shall proceed with the examination and other processing of the application in its entirety.
(2) The applicant may appeal against a decision under subsection 1 by which an application is found to relate to two or more mutually independent inventions. The provisions of section 25(1) to (3) shall apply mutatis mutandis.
(3) If the appeal is dismissed, the time limit for payment of the fee under subsection 1, 2nd sentence, shall be calculated from the date on which the final decision is given.
37.- If any part of an international patent application has not been the subject of an international preliminary examination because the applicant has restricted the claims at the invitation of the International Preliminary Examining Authority, the said part of the application shall be considered withdrawn
before the Patent Authority, unless the applicant pays the prescribed fee within 2 months after the date on which the Patent Authority has invited him to pay with reference to the restriction of the examination carried out.
38.-(1) If a receiving Office has refused to accord an international filing date to an international patent application, or if it has decided that the application or the designation of Denmark shall be considered withdrawn, the Patent Authority shall, at the request of the applicant, review the decision to decide whether it was justified. The same shall apply to any decision from the International Bureau according to which an application shall be considered withdrawn.
(2) A request for a review under subsection 1 shall be presented to the International Bureau before the expiry of a time limit prescribed by the Minister of Business and Growth. The applicant shall before the expiry of the same time limit and to the extent prescribed by the Minister of Business and Growth file a translation of the application with the Patent Authority and pay the prescribed application fee.
(3) If the Patent Authority finds that the decision of the receiving Office or the International Bureau was not justified, the Patent Authority shall examine and process the application under Part 2. If no international filing date has been accorded by the receiving Office, the application shall be deemed to have been filed on the date which in the opinion of the Patent Authority should have been accorded as the international filing date. If the application complies with the requirements of the Treaty relating to form and contents, it shall be accepted in that respect.
(4) The provision of section 2(2), 2nd sentence, shall apply to applications taken up
14
for examination and other processing pursuant to subsection 3, provided that the application is made available to the public under section 22.
Part 4
Extent of the protection and term of the
patent
39.- The extent of the protection conferred by a patent shall be determined by the claims. For the interpretation of the claims the description may serve as a guideline.
40.- A granted patent may be maintained until 20 years have elapsed from the date of filing of the patent application. A renewal fee shall be paid for the patent in respect of each fee year beginning after the grant of the patent.
Part 5
Payment of renewal fees
41.-(1) The renewal fee shall fall due on the last day of the month in which the fee year begins. The renewal fees in respect of the first two fee years shall, however, only fall due at the same time as the fee in respect of the third fee year. Renewal fees may not be paid earlier than 3 months before the due date.
(2) For a later application as provided for in section 11, the renewal fees in respect of fee years having begun before the date of filing of the later application or beginning within 2 months after that date shall in no case fall due until 2 months have elapsed after that date. For an international patent application renewal fees in respect of fee years having begun before the date on which the application was proceeded with under section 31 or taken up for examination and other processing under section 38 or beginning
within 2 months after that date shall in no case fall due until 2 months have elapsed after the date on which the application was proceeded with or taken up for examination and other processing.
(3) Any renewal fee may, together with the prescribed additional fee, be paid within 6 months after its due date.
(4) The Patent and Trademark Office shall collect renewal fees from the applicant or the proprietor of the patent or an appointed agent, if any, but the Patent and Trademark Office shall not be held responsible for loss of rights as a consequence of failure to collect.
42.-(1) If the inventor is the applicant or the proprietor of the patent, and if it is deemed to involve great difficulties for ham to pay renewal fees, the Patent Authority may grant him a respite for the payment thereof, provided that a request to that effect is submitted not later than on the date on which the renewal fees fall due for the first time. Respites may be granted for up to 3 years at a time, but no longer than until 3 years have elapsed from the grant of the patent. Any request for a prolongation of a respite shall be submitted not later than on the date on which the granted respite expires.
(2) If a request for a respite or a prolongation of a respite is refused, payment within 2 months thereafter shall be regarded as payment in due time.
(3) Any renewal fee for the payment of which a respite has been granted pursuant to subsection 1 may, together with the same additional fee as referred to in section 41(3), be paid within 6 months after the date till which the respite has been granted.
Part 6
15
Licensing, transfer, etc.
43.- If the proprietor of the patent has granted another person a right to exploit the invention commercially (licence), the licensee may not transfer that right to others in the absence of an agreement to the contrary.
44.-(1) The transfer of a patent, the grant of a licence, the pledging of a patent, the levying of execution on the patent or the commencement of insolvency proceedings against the proprietor of the patent shall on request be entered in the Register of Patents.
(2) If it is proved that a registered licence has terminated, the licence shall be deleted from the Register.
(3) The provisions of subsections 1 and 2 shall also apply to compulsory licences and rights under section 53(2).
(4) Legal proceedings in respect of a patent may always be instituted against the person who is entered in the Register as proprietor of the patent, and any notification from the Patent Authority may be sent to him.
45.-(1) If a patented invention is not worked to a reasonable extent in this country when 3 years have elapsed from the grant of the patent and 4 years have elapsed from the filing of the patent application, any person wishing to work the invention in this country may obtain a compulsory licence to do so, unless there are legitimate reasons for the failure to work the invention.
(2) The Minister of Business and Growth may provide that for the purposes of the provision of subsection 1 working of the invention in another country shall be equivalent to working in this country. Such a provision may be made subject to reciprocity.
46.-(1) The proprietor of a patent for an invention the exploitation of which is dependent on a patent or a registered utility model which belongs to another person may obtain a compulsory licence to exploit the invention protected by the latter patent or the creation protected by the utility model registration, provided that the former invention constitutes significant technical progress of considerable economic importance.
(2) The proprietor of the patent for the invention or of the registered utility model for the exploitation of which a compulsory licence has been granted pursuant to the provision of subsection 1 shall on reasonable terms be able to obtain a compulsory licence for the exploitation of the other invention.
46a.-(1) A breeder who cannot acquire or exploit a plant variety right without infringing a prior patent may apply for a compulsory licence for the exploitation of the invention, provided that the compulsory licence is necessary for the exploitation of the plant variety to be protected, subject to the payment of an appropriate royalty. The compulsory licence shall only be granted if the breeder demonstrates that the variety constitutes significant technical progress of considerable economic importance compared with the invention.
(2) If under the Plant Variety Protection Act a proprietor of a patent has obtained a compulsory licence to exploit a protected plant variety, the breeder shall be entitled on reasonable terms to obtain a cross-licence for the exploitation of the invention.
47.- When required by important public interests, any person who wishes to exploit an invention commercially for which another
16
person holds a patent may obtain a compulsory licence to do so.
48.-(1) Any person who, at the time when a patent application was made available to the public, was exploiting the invention for which the patent is applied for commercially in this country may, if the application results in a patent, obtain a compulsory licence for the exploitation, provided that exceptional circumstances make it desirable, and he had no knowledge of the application and could not reasonably have obtained such knowledge. Such a right shall also, under similar conditions, be enjoyed by any person who had made substantial preparations for a commercial exploitation of the invention in this country.
(2) Such a compulsory licence may include the time preceding the grant of the patent.
(3) The Minister of Business and Growth may provide that, for the purposes of the provision of subsection 1, exploitation of the invention in another country shall be equivalent to exploitation in this country. Such a provision may be made subject to reciprocity.
49.-(1) A compulsory licence shall only be granted to persons who have not been able by agreement to obtain a licence on reasonable terms and who may be considered capable of exploiting the invention in a reasonable and proper manner and in compliance with the licence.
(2) A compulsory licence shall not prevent the proprietor of the patent from exploiting the invention himself or from granting licences to others.
(3) A compulsory licence may only be transferred to others together with the business in which it is exploited or in which the exploitation was intended. With respect to
compulsory licences granted pursuant to section 46(1) it shall moreover apply that any transfer of the compulsory licence shall be effected together with the patent the exploitation of which is dependent on a patent or a registered utility model which belongs to another person.
(4) Compulsory licences concerning semiconductor technology may only be granted for public non-commercial exploitation or for terminating an anti- competitive practice which has been established by a court decision or an administrative decision.
50.- The Maritime and Commercial Court shall decide as the court of first instance whether a compulsory licence shall be granted and shall also determine the extent to which the invention may be exploited, fix the compensation and lay down the other terms of the compulsory licence. If circumstances should change considerably, the Court may, at the request of either party, cancel the licence or lay down new terms of the licence.
Part 7
Termination of the patent, administrative
re-examination, etc.
51.- If any renewal fee is not paid in accordance with the rules laid down in sections 40, 41 and 42, the patent shall lapse as from the beginning of the fee year in respect of which the fee has not been paid.
52.-(1) A patent may be revoked by a court decision if
(i) it has been granted notwithstanding that the requirements in sections 1 and 2 are not complied with,
17
(ii) it relates to an invention which is not disclosed in a manner sufficiently clear to enable a person skilled in the art to carry out the invention on the basis of the description,
(iii) its subject-matter extends beyond the contents of the application as filed, or
(iv) the scope of the protection conferred by the patent has been extended after the Patent Authority has notified the applicant under section 19(1) that a patent may be granted.
(2) A patent may, however, not be revoked in its entirety on the ground that the proprietor of the patent was only partially entitled to the patent.
(3) With the exceptions referred to in subsection 4 proceedings may be instituted by any person.
(4) Proceedings on the ground that the patent has been granted to another person than the person entitled thereto under section 1 may only be instituted by the person claiming to be entitled to the patent. Such proceedings shall be instituted within 1 year after the entitled person has obtained knowledge of the grant of the patent and of the other circumstances on which the proceedings are based. If the proprietor of the patent was in good faith when the patent was granted or when he acquired the patent, the proceedings may not be instituted later than 3 years after the grant of the patent.
53.-(1) If a patent has been granted to another person than the person entitled thereto under section 1, the court shall transfer the patent to the entitled person if he so claims. The provisions of section 52(4) concerning the time for the institution of the proceedings shall apply mutatis mutandis.
(2) The person who is deprived of the patent shall, if he in good faith has exploited the
invention commercially in this country or has made substantial preparations for such exploitation, be entitled, for a reasonable compensation and on reasonable terms in other respects, to continue the exploitation already commenced or to implement the planned exploitation retaining its general character. Such a right shall also, under the same conditions, be enjoyed by holders of registered licences.
(3) Rights under subsection 2 may only be transferred to others together with the business in which they are exploited or in which the exploitation was intended.
53a.- Proceedings for revocation instituted while the examination of an opposition pursuant to section 21 is not finished by the Patent Authority may be suspended by the court until a final decision has been made by the Patent Authority.
53b.-(1) Any person may file a request with the Patent Authority to the effect that a patent granted by the Patent Authority or granted with effect for Denmark pursuant to section 75 be re-examined.
(2) A request pursuant to subsection 1 may not be filed during the period allowed for opposition, or as long as an opposition remains to be finally decided upon. If a case before the courts concerning a patent remains to be finally decided upon, a request pursuant to subsection 1 may not be filed concerning the patent in question.
(3) If proceedings concerning a patent are instituted before the courts prior to a final decision having been given with respect to a request pursuant to subsection 1 relating to the same patent, the Patent Authority shall suspend the examination of the request until the case before the courts has been finally
18
decided upon, unless the request has been filed by the proprietor of the patent.
(4) If a request for re-examination has been filed, the proprietor of the patent shall be notified thereof and be invited to file his observations thereon. The Patent Authority shall advertise the filing of a request for re- examination.
(5) The Patent Authority may examine a request for re-examination even if the patent has ceased or will cease to have effect pursuant to section 51, 54 or 96. The Patent Authority may also examine the request even if the request is withdrawn or even if the person having requested the re-examination dies or loses his capacity to enter into legal transactions.
(6) The request for administrative re- examination pursuant to subsection 1 shall be accompanied by the prescribed fee.
53c.-(1) A request for re-examination by persons other than the proprietor of the patent may only be based on the grounds for revocation referred to in section 52(1).
(2) The Patent Authority may revoke the patent or maintain it in amended or unamended form. The Patent Authority shall examine whether the request may be complied with, and, if so, whether the grounds referred to in section 52(1) will prevent the patent from being maintained in amended form.
53d.-(1) If a request from persons other than the proprietor of the patent cannot be complied with, the request shall be refused, and the patent shall be maintained unamended.
(2) If the request may be complied with, but the patent cannot be maintained in amended form, the Patent Authority shall revoke the
patent. If the patent may be maintained in amended form, the patent shall be amended accordingly if the proprietor of the patent approves the amended text in which the Patent Authority intends to maintain the patent. If the proprietor of the patent disapproves of the amended text, the patent shall be revoked.
(3) When a decision has been made to maintain the patent in amended form, the proprietor of the patent shall pay the fee prescribed for publication of a new patent specification within the prescribed time limit. If the fee is not paid in due time, the patent shall be revoked.
(4) The Patent Authority shall advertise its decision on an administrative re-examination.
53e.-(1) The proprietor of the patent himself may on the conditions referred to in section 53b(2) and (6) request that his patent be limited by amendment of the description, claims or drawings. If the proprietor of the patent requests or has requested a limitation or revocation of the patent at the European Patent Office pursuant to Articles 105a to 105c of the European Patent Convention, the Patent Authority of this country shall suspend the examination of a request under the 1st sentence until the European Patent Office has decided on the matter. The Patent Authority of this country shall at the request of the proprietor of the patent resume the examination of the request under the 1st sentence if there was not full identity between that request and the request for a central limitation which the proprietor of the patent filed with the European Patent Office.
(2) The Patent Authority shall then examine whether the grounds referred to in section 52(1) will prevent the patent from being maintained in the amended form desired by the proprietor of the patent. If the requested limitation may then be approved, the patent
19
shall be amended accordingly, and section 53d(3) and (4) shall apply mutatis mutandis. However, the patent shall be declared to have ceased to have effect if the fee for publication of a new patent specification is not paid in due time.
(3) If, on the other hand, the patent cannot be maintained in the requested limited form, the request for limitation shall be rejected.
53f.- If a patent has been amended under section 53d or 53e, copies of the new patent specification including the description, drawings and claims in the amended form shall be obtainable from the Patent Authority as from the date of the advertisement pursuant to section 53d(4).
54.-(1) If the proprietor of a patent surrenders the patent to the Patent Authority, the Patent Authority shall declare the patent to have ceased to have effect in its entirety.
(2) If proceedings have been instituted for the transfer of a patent, the patent shall not be declared to have ceased to have effect until a final decision has been given in the proceedings.
55.- When a patent has lapsed or been declared to have ceased to have effect or has been revoked or transferred to another person by a final court decision, the Patent Authority shall make an advertisement to that effect.
55a.- If a patent is revoked entirely or partially, the patent shall, to the extent that it has been revoked, be considered not to have had the effects referred to in section 3 already from the date of filing of the patent application.
Part 8
Obligation to give information about
patents
56.-(1) An applicant for a patent who invokes his patent application against another person before the files of the application have been made available to the public shall be under an obligation on request to consent to letting the said person obtain inspection of the files of the application. If the application comprises a deposited sample of biological material as referred to in section 8a, the said person shall also have a right to obtain a sample. The provisions of section 22(6), 2nd and 3rd sentences, (7) and (8) shall apply in those cases.
(2) Any person who, either by direct communication with another person or in advertisements or by inscription on goods or their packaging or in any other way, indicates that a patent has been applied for or granted without indicating at the same time the number of the application or the patent, shall be under an obligation to give such information to any person requesting it without undue delay. If it is not explicitly indicated that a patent has been applied for or granted, but circumstances are such as to create that impression, information as to whether a patent has been applied for or granted shall be given on request without undue delay.
Part 9
Liability to punishment, liability for
damages, etc.
57.-(1) Any person who intentionally or grossly negligently infringes the exclusive right conferred by a patent (patent infringement) shall be punished with a fine.
20
(2) If the infringement has been committed intentionally and under aggravating circumstances, the penalty may increase to imprisonment of up to 1 year and 6 months, unless a heavier penalty is provided for by section 299b of the Penal Code. Aggravating circumstances shall in particular be con- sidered to exist if a significant and obviously unlawful profit is intended by the infringe- ment.
(3) Companies, etc. (legal entities) may be held liable to punishment under the rules of Part 5 of the Penal Code.
(4) In the case of infringements comprised by subsection 1 proceedings shall be instituted by the injured party. In the case of infringements comprised by subsection 2 proceedings shall be instituted only at the request of the injured party unless the institution of proceedings is required in the interests of the public.
58.-(1) Any person who intentionally or negligently commits patent infringement shall pay
(i) a reasonable compensation to the injured party for the exploitation of the invention and
(ii) damages to the injured party for the further injury which the infringement has caused.
(2) In fixing the damages according to subsection 1(ii) inter alia the loss of profit suffered by the injured party and the illicit profit obtained by the infringer shall be taken into consideration.
(3) In cases comprised by subsection 1 an additional compensation may be fixed to the injured party for non-financial injury.
59.-(1) For the purpose of preventing further patent infringements the court may, when so claimed, inter alia decide that a product constituting a patent infringement shall be
(i) withdrawn from the market,
(ii) removed definitively from the market,
(iii) destroyed,
(iv) surrendered to the injured party or
(v) altered in a specified manner.
(2) Subsection 1 shall apply mutatis mutandis to apparatuses, materials, tools or the like which have primarily been used for illegal production of a patented invention.
(3) The measures under subsection 1 shall be implemented without compensation to the infringer and shall not affect any damages to the injured party. The measures shall be implemented at the expense of the infringer unless special circumstances tell against it.
(4) In giving a court decision on measures under subsection 1 the court shall take into consideration the proportion between the extent of the infringement, the prescribed measures and the interests of any third party.
(5) The court may, when so claimed, grant permission to the infringer to have the products, apparatuses, materials, tools or the like referred to in subsections 1 and 2 at his disposal during the term of the patent or part thereof against a reasonable compensation. However, this shall only apply if
(i) the infringer has neither acted intentionally nor negligently,
(ii) the measures under subsection 1 would cause the infringer disproportionate harm and
(iii) a reasonable compensation is sufficient.
21
60.-(1) If any person exploits an invention commercially without permission after the files of the application have been made available to the public, and the application results in a patent, the provisions concerning patent infringement, with the exception of section 57, shall apply mutatis mutandis. The protection conferred prior to the grant of a patent shall, however, only extend to subject- matter disclosed both in the claims as worded at the time when the application was made available to the public and in the patent as granted or as maintained in amended form under section 23(3).
(2) If the files of the application are written in English, subsection 1 shall only apply as from the date when the applicant has filed a translation of the claims into Danish.
(3) The person concerned shall only pay damages under section 58 for injury caused by infringements committed prior to the advertisement of the grant of the patent under section 20 to the extent found reasonable.
(4) Claims for damages under subsection 1 shall not be statute-barred earlier than 1 year after the time limit for the filing of oppositions against the patent has expired or after the Patent Authority has decided to maintain the patent.
60a.-(1) In a court decision by which a person is held liable under sections 58 to 60 the court may, if so requested, decide that the court decision in full or extracts thereof shall be published.
(2) The obligation to publish shall rest with the infringer. The publication shall be made at the expense of the infringer and in such a prominent manner as may reasonably be required.
61.- In proceedings for patent infringement the invalidity of the patent may only be put in issue if a claim for revocation is set up against the proprietor of the patent, possibly after the latter has been summoned under the rules laid down in section 63(4). If the patent is revoked, the provisions of sections 57 to 60 shall not apply.
62.-(1) Any person who, in the cases referred to in section 56, fails to comply with his obligations or gives false information shall be punished with a fine, in so far as a severer punishment is not provided for by other legislation, and shall be liable to compensate for the injury caused thereby to the extent found reasonable.
(2) The provisions of section 57(3) and (4) shall apply mutatis mutandis.
63.-(1) Any person who institutes proceedings for the revocation of a patent, for the transfer of a patent or for a compulsory licence shall at the same time notify the Patent Authority thereof and by registered letter notify any licensee who is entered in the Register of Patents and whose address is recorded in the Register of the proceedings. Any person requesting administrative re-examination of a patent shall at the same time notify the said licensees thereof. Any licensee who wishes to institute proceedings for patent infringement shall in a similar way notify the proprietor of the patent thereof, provided that the latter's address is recorded in the Register.
(2) If the plaintiff or the person who has requested an administrative re-examination does not, on the day on which the case comes up for trial or in the case of a request for re- examination at its filing, prove that a notification under subsection 1 has been given, the court or, in the case of a request for re-examination, the Patent Authority may fix
22
a time limit for compliance with the requirements of subsection 1. If the said time limit is not observed, the case shall be dismissed.
(3) In proceedings for patent infringement instituted by the proprietor of the patent the defendant shall notify the Patent Authority and registered licensees in accordance with the rules laid down in subsection 1 if he intends to claim revocation of the patent. The provision of subsection 2 shall apply mutatis mutandis so that the claim for revocation of the patent shall be dismissed if the time limit which has been fixed is not observed.
(4) In proceedings for patent infringement instituted by a licensee, the defendant may summon the proprietor of the patent to attend without regard to his venue in order to claim against him that the patent be revoked. The provisions of Part 34 of the Administration of Justice Act shall apply mutatis mutandis.
64.- Applicants and proprietors of patents who are not residents of this country shall, in proceedings brought under this Act, be deemed to have their venue in Copenhagen.
64a.-(1) If the subject-matter of a patent is a process for the manufacture of a new product, the same product shall, when manufactured by another person than the proprietor of the patent, be deemed to have been manufactured by the patented process, unless evidence to the contrary is submitted.
(2) In connection with the submission of evidence to the contrary, the defendant's justified interest in protecting his manufacturing and business secrets shall be considered.
65.- Office copies of court decisions in proceedings instituted under this Act shall be
sent to the Patent Authority on the initiative of the court.
65a.- If the customs and taxation authorities become suspicious of infringements comprised by section 57, information to that effect may be passed on to the proprietor of the right.
Part 10
Miscellaneous provisions
66.- The Patent and Trademark Office may invite the proprietor of a patent to appoint an agent residing in the European Economic Area (EEA) to receive services and other notifications concerning the patent on behalf of the proprietor of the patent. The name and address of the agent shall be entered in the Register of Patents.
67.-(1) Appeals from the decisions of the Patent and Trademark Office pursuant to sections 44, 53d, 53e, 72(1) and (2), 73 and 96 may be filed with the Board of Appeal for Patents and Trademarks by the applicant, the proprietor of the patent or the person who has requested administrative re-examination or termination of the patent not later than 2 months after the date on which the party in question was notified of the decision. Other parties having an interest in the said decision may file a similar appeal not later than 2 months after the advertisement of the decision.
(2) The fee prescribed for the appeal shall be paid within the time limit referred to in subsection 1. Failure to do so shall cause the appeal to be rejected.
(3) The provisions of section 25(2) to (4) shall apply mutatis mutandis.
23
68.- The Minister of Business and Growth may lay down rules concerning payment for special transactions, publications, transcripts, courses, etc.
69.-(1) The Minister of Business and Growth shall lay down specific rules concerning patent applications and their examination and other processing, concerning the examination of oppositions, concerning administrative re- examination, concerning re-establishment of rights, concerning the surrender of patents, concerning the arrangement and keeping of the Register of Patents, concerning the publication and contents of the Patent Gazette, concerning the exchange of electronic data with the Patent Authority and concerning the procedures of the Patent and Trademark Office. It may thus be prescribed that the records of the Patent Authority relating to applications filed shall be available to the public. The Minister of Business and Growth may lay down specific rules concerning the days on which the Patent Authority shall be closed.
(2) The Minister of Business and Growth may direct that the Patent Authority at the request of the authority of another country may give information to that authority about the examination and other processing of patent applications filed in this country and that the Patent Authority, in deciding whether the criteria for patentability have been met, may accept novelty searches which have been carried out for that purpose by a corresponding authority in another country or by an international institution.
(3) The Minister of Business and Growth may furthermore direct that, at the request of the Patent Authority and within a time limit fixed by that Authority, any applicant who in any country has filed a corresponding application for a patent shall furnish information about the result of the examination as to the
patentability of the invention which has been communicated to him by the patent authority of that country and transmit a copy of the correspondence with the said authority. However, no obligation to furnish information may be prescribed in respect of any application referred to in Part 3 which has been the subject of an international preliminary examination on which a report has been filed with the Patent Authority.
70.- For inventions relating to war material or processes for the manufacture of war materiel, secret patents may be granted in accordance with the special provisions laid down to that effect.
71.-(1) The Patent and Trademark Office may on request undertake the performance of special tasks in the nature of technological service.
(2) The Minister of Business and Growth shall lay down rules governing that service, the payment therefor and the payment of fees for reminders in the case of late payment.
(3)3) The Access to Public Administration Files Act shall, except for section 8, not apply to the tasks referred to in subsection 1.
72.-(1) If the non-observance of a time limit vis-à-vis the Patent Authority prescribed by or provided for in this Act causes a loss of rights to an applicant or a proprietor of a patent who has taken all due care reasonably required, the Patent Authority shall on request re-establish his rights. The request shall be filed with the Patent Authority within 2 months from the removal of the obstacle causing non- observance of the time limit though not later than 1 year after the expiry of the time limit. The omitted act shall be completed and the fee prescribed for re-establishment of rights shall be paid within the same time limits.
24
(2) The provisions of subsection 1 shall apply to the time limit referred to in section 6(1) if an applicant in a subsequent application requests re-establishment of his priority within 2 months from the expiry of the time limit referred to in section 6(1).
73.-(1) If, in the cases referred to in section 31, the applicant has availed himself of mailing, and the mail is not received in due time, but the act is completed within 2 months after the date on which the applicant noticed or should have noticed that the time limit was exceeded and not later than 1 year after expiry of the time limit, the Patent Authority shall re- establish the rights, provided that
(i) within the 10 days preceding the expiry of the time limit the postal service was interrupted on account of war, revolution, civil disorder, strike, natural calamity or other like reason in the locality where the sender has his place of business or is staying, and the mailing to the Patent Authority is effected within 5 days after the resumption of the postal service, or
(ii) the mailing was effected by registered letter to the Patent Authority not later than 5 days prior to the expiry of the time limit though only if the mailing was effected by airmail, where possible, or if the sender had every reason to believe that surface mail would not arrive later than 2 days after the date of mailing.
(2) If the applicant wishes to have his rights re-established under subsection 1, he shall file a request to that effect with the Patent Authority before the expiry of the time limit referred to.
74.-(1) When a request under section 72 or 73 of this Act has been complied with and, in consequence, a patent application which has
been shelved or refused after having been made available to the public shall be taken up for further processing, or a lapsed patent shall be regarded as maintained, an advertisement shall be made to that effect.
(2) Any person who, after the expiry of the time limit prescribed for resumption of the examination and other processing of a shelved application or after the refusal of the application or after the advertisement of the lapse of the patent, but prior to the advertisement under subsection 1, in good faith has commenced a commercial exploitation of the invention in this country or made substantial preparations for such exploitation may continue the exploitation retaining its general character.
(3) The right provided for in subsection 2 shall only be transferred to others together with the business in which it has arisen or in which the exploitation was intended.
74a.- If the Minister of Business and Growth refers his or hers rights under this Act to the Patent and Trademark Office, the Minister may lay down rules concerning the right of appeal, including rules to the effect that appeals may not be brought before any higher administrative authority.
Part 10 A
European patents
75.-(1) A "European patent" means a patent that has been granted by the European Patent Office pursuant to the European Patent Convention done at Munich on 5 October 1973. A “European patent application” means an application filed pursuant to that Convention.
(2) European patents may be granted for Denmark.
25
(3) An application for a European patent shall be filed with the European Patent Office, cf., however, the provisions laid down in section 70 concerning secret patents. An application for a European patent may also be filed with the Patent Authority of this country, which shall forward the application to the European Patent Office. The applications referred to in Article 76 of the Convention may only be filed with the European Patent Office.
(4) The provisions of sections 76 to 90 shall apply to European patents for Denmark and to European patent applications designating Denmark.
76.- A European patent shall be considered granted when the European Patent Office has published its decision to that effect. It shall have the same effect as a patent granted by the Patent Authority of this country and shall be subject to the same provisions as such a patent unless otherwise provided in sections 77 to 90.
77. 4)-(1) A European patent shall only have
effect in this country provided that the proprietor of the patent within 3 months from the date on which the European Patent Office has published the grant of the patent or a decision to maintain the patent in amended form files with the Patent Authority of this country
(i) the claims translated into Danish if the patent has been granted in English, or
(ii) the claims translated into Danish and a translation of the remaining contents of the granted or amended patent into Danish or English if the patent has been granted in German or French.
(2) Within the time limit referred to in subsection 1 the proprietor of the patent shall pay the prescribed fee for the publication.
(3) The text referred to in subsection 1 shall be available to the public. If the European patent application has not yet been published by the European Patent Office, the text shall, however, not be available to the public until such publication has been effected.
(4) When the text referred to in subsection 1 has been filed, the fee referred to in subsection 2 has been paid, and the European Patent Office has published the grant of the patent or its decision to maintain the European patent in amended form, the Patent Authority of this country shall make an advertisement to that effect. Copies of the text shall be obtainable from the Patent Authority without delay.
78.-(1) The provisions of section 72(1) shall also apply to the filing of the translation and payment of the fee pursuant to section 77(1) and (2).
(2) If it is decided pursuant to section 72 that the filing of the translation and payment of the fee referred to in section 77(1) and (2) are to be considered duly made, the Patent Authority of this country shall make an advertisement to that effect.
(3) Any person who, after the expiry of the time limit laid down in section 77(1), but prior to the advertisement pursuant to subsection 2, in good faith has commenced a commercial exploitation of the invention in this country or made substantial preparations for such exploitation shall have the rights provided for in section 74(2) and (3).
79.- The provision of section 52(1)(iv) shall apply to European patents provided that the extension has taken place after the patent has been granted.
26
80.- If the European Patent Office revokes a European patent in its entirety or in part, it shall have the effect as had the patent been revoked to a corresponding extent in this country. The Patent Authority of this country shall advertise the revocation.
80a.-(1) If the European Patent Office limits or revokes a European patent pursuant to the rules in that respect in Articles 105a to 105c of the European Patent Convention, it shall have the effect as had the patent been limited pursuant to section 53e or had ceased to have effect in this country pursuant to section 54 when the decision is published by the European Patent Office.
(2) The decision to limit or revoke a patent under subsection 1 shall have effect already from the date on which the patent application was filed, and consequently the limited or revoked patent shall not have had the effects referred to in section 3, cf. Article 68 of the European Patent Convention.
(3) The provisions of section 77 shall apply mutatis mutandis to decisions made under subsection 1.
(4) The Patent Authority of this country shall publish the decision of the European Patent Office to revoke a European Patent if the revoked patent has been published previously pursuant to section 77.
81.-(1) For a European patent a renewal fee shall be paid to the Patent Authority of this country in respect of each fee year following the year in which the European Patent Office has published its decision to let the patent application proceed to grant.
(2) If any renewal fee for the European patent is not paid pursuant to subsection 1, cf. section 41, section 51 shall apply mutatis mutandis. As regards the first renewal fee, it
shall, however, not fall due until 3 months after the date on which the patent was granted.
82.-(1) A European patent application to which the European Patent Office has accorded a date of filing shall from that date have the same effect in this country as an application filed in this country. If the application pursuant to the European Patent Convention has priority from an earlier date than the date of filing, such priority shall also apply in this country.
(2) For the purposes of section 2(2), 2nd sentence, the publication of a European patent application under Article 93 of the European Patent Convention shall be considered equivalent to the application having been made available to the public under section 22. The same shall apply to publication under Article 153(3) of the Convention, provided that the European Patent Office considers such publication equivalent to publication under Article 93.
83.-(1) When a European patent application has been published pursuant to the European Patent Convention, and the applicant has filed a translation into Danish of the claims of the published application with the Patent Authority of this country, the Patent Authority of this country shall make the translation available to the public and make an advertisement to that effect.
(2) If any person without permission commercially exploits an invention which is the subject-matter of a European patent application after the advertisement pursuant to subsection 1 has been made, and the application results in a patent for Denmark, the provisions concerning patent infringement shall apply. In such cases the protection conferred by the patent shall, however, only extend to subject-matter disclosed both in the
27
published claims and in the claims of the patent. In the event that the patent has been limited or revoked by the European Patent Office, cf. Articles 105a to 105c of the European Patent Convention, the protection conferred by the patent shall only extend to the subject-matter disclosed in the published amended claims. Section 57 shall not apply, and the person concerned shall only pay damages under section 58 to the extent found reasonable.
(3) Claims for damages under subsection 2 shall not be statute-barred earlier than 1 year after the time limit for the filing of oppositions against the European patent has expired or after the European Patent Office has decided to maintain the patent.
84.-(1) If a European patent application or the designation of Denmark is withdrawn or the application or designation is deemed to be withdrawn pursuant to the European Patent Convention, and the processing of the application is not resumed pursuant to Article 121 of the Convention, it shall have the same effect as the withdrawal of an application before the Patent Authority of this country.
(2) If a European patent application has been refused, it shall have the same effect as had the application been refused by the Patent Authority of this country.
85.-(1) If the translations referred to in section 77 or 83 do not correspond with the text in the language of the proceedings before the European Patent Office, the protection conferred by the patent shall only extend to subject-matter disclosed in both texts.
(2) Subsection 1 shall apply mutatis mutandis with respect to the translation of decisions made pursuant to section 80a(1).
(3) In revocation proceedings only the text in the language of the proceedings shall apply.
86.-(1) If the applicant or the proprietor of the patent files with the Patent Authority of this country a correction of the translation referred to in section 77, and if he pays the prescribed publication fee, the corrected translation shall replace the previously filed translation. The corrected translation shall be made available to the public, provided that the original translation is available. When such a correction has been filed, and the fee has been duly paid, the Patent Authority of this country shall make an advertisement concerning the correction provided that the original translation is available to the public. Copies of the translation shall be obtainable from the Patent Authority of this country without delay.
(2) If the applicant files a correction of the translation referred to in section 83, the Patent Authority of this country shall make an advertisement to that effect and shall make the corrected translation available to the public. When the advertisement has been made, the corrected translation shall replace the original translation.
(3) Any person who, at the time when the corrected translation took effect, in good faith exploited the invention commercially in this country in such a manner which according to the previous translation did not infringe the rights of the applicant or the proprietor of the patent or had made substantial preparations for such exploitation, shall have the rights provided for in section 74(2) and (3).
87.-(1) If the European Patent Office re- establishes the rights for an applicant for or a proprietor of a patent who has failed to observe a time limit, that decision shall also apply in this country.
28
(2) Any person who, after loss of rights has occurred, but before the European Patent Office has re-established the rights and published a notice to that effect, in good faith has commenced commercial exploitation of the invention in this country or has made substantial preparations for such exploitation, shall have the rights provided for in section 74(2) and (3).
87a.- Any person who in good faith has commenced commercial exploitation or has made substantial preparations for the exploitation of an invention which is disclosed in a published European patent application or in a published European patent in the period calculated from the date of the decision which is subject to an appeal under Article 112a of the European Patent Convention till the date of publication of the decision thereon shall have the rights provided for in section 74(2) and (3).
88.-(1) If an application for a European patent filed with a national patent authority is deemed to be withdrawn due to the fact that the application has not been forwarded to the European Patent Office within the prescribed time limit, the Patent Authority shall at the request of the applicant regard the application as converted into an application for a patent in this country, provided that
(i) the request is filed with the national authority which received the application within 3 months after the applicant has been notified that the application is deemed to be withdrawn,
(ii) the request is filed with the Patent Authority of this country within 20 months from the date of filing of the application or, if priority has been claimed, from the date of priority, and
(iii) the applicant within a time limit to be fixed by the Minister of Business and Growth pays the prescribed application fee and files a translation of the application into Danish or English.
(2) If the applicant complies with the requirements of the European Patent Convention relating to the form of the application, the application shall be accepted in that respect.
89.- The provisions of Articles 9, 60 and 131 of the European Patent Convention and the Protocol on Jurisdiction and the Recognition of Decisions in respect of the Right to the Grant of a European Patent (Protocol on Recognition) annexed to the Convention shall apply in this country.
89a.- The provisions of this Act concerning the deposit of biological material shall not apply to European patents.
90.- The Minister of Business and Growth shall lay down specific rules for the implementation of the European Patent Convention and the implementation of the provisions of this Part of the Act.
Part 10 B
Supplementary Protection Certificates
91.-(1) The Minister of Business and Growth may lay down rules necessary for the application in this country of the European Community Regulations concerning the creation of supplementary protection certificates.
(2) A fee shall be paid for the examination and other processing of cases concerning supplementary protection certificates.
29
(3) Section 57 concerning liability to punishment in the case of patent infringement shall apply mutatis mutandis to infringement of the exclusive right conferred by the supplementary protection certificates referred to in subsection 1.
(4) The Minister of Business and Growth may after negotiations with the Faeroe Islands and Greenland Home Rules lay down provisions to the effect that the regulations referred to in subsection 1 concerning supplementary protection certificates shall apply to the Faeroe Islands and Greenland.
Part 10 C
Community patents, etc. 5)
Part 10 D
Fees
98.-(1) For an application for a Danish patent a fee of 3,000 DKK shall be paid, cf. section 8(5). Furthermore, an additional fee of 300 DKK shall be paid for each claim in excess of ten.
(2) For the conversion of a European patent application into a Danish patent application a fee of 3,000 DKK shall be paid, cf. section 88(1)(iii). Furthermore, an additional fee of 300 DKK shall be paid for each claim in excess of ten.
(3) For an application for the proceeding with an international patent application designating Denmark a fee of 3,000 DKK shall be paid, cf. section 31(1) and section 38(2). Furthermore, an additional fee of 300 DKK shall be paid for each claim in excess of ten. For a subsequent filing of a translation of or a copy of the international patent application an additional fee of 1,100 DKK shall be paid, cf. section 31(2).
(4) For the examination and other processing by the Patent and Trademark Office pursuant to sections 36 and 37 concerning international patent applications a fee of 3,800 DKK shall be paid.
(5) For the handling by the Patent and Trademark Office in connection with searches carried out by an International Searching Authority a fee of 500 DKK shall be paid, cf. section 9.
(6)6) For the publication of a patent specification a fee of 2,000 DKK shall be paid, cf. section 19(1).
(7)7) For the publication of a European patent specification pursuant to section 77(2) a fee of 2,000 DKK shall be paid.
99.-(1) For a patent application, a patent and a European patent a renewal fee shall be paid, cf. section 8(5), section 40 and section 81(1), in the following amounts per year:
(i) 1st fee year: 500 DKK (ii) 2nd fee year: 500 DKK (iii) 3rd fee year: 500 DKK (iv) 4th fee year: 1,100 DKK (v) 5th fee year: 1,250 DKK (vi) 6th fee year: 1,400 DKK (vii) 7th fee year: 1,600 DKK (viii) 8th fee year: 1,800 DKK (ix) 9th fee year: 2,050 DKK (x) 10th fee year: 2,300 DKK (xi) 11th fee year: 2,550 DKK (xii) 12th fee year: 2,800 DKK (xiii) 13th fee year: 3,050 DKK (xiv) 14th fee year: 3,300 DKK (xv) 15th fee year: 3,600 DKK (xvi) 16th fee year: 3,900 DKK (xvii) 17th fee year: 4,200 DKK (xviii) 18th fee year: 4,500 DKK (xix) 19th fee year: 4,800 DKK (xx) 20th fee year: 5,100 DKK.
30
(2) Renewal fees paid after the due date for payment and up to six months after the due date shall be increased by 20 per cent.
100.-(1) For the filing of an opposition against a granted patent a fee of 2,500 DKK shall be paid, cf. section 21(1).
(2) For a request for administrative re- examination a fee of 7,000 DKK shall be paid, cf. section 53b(6).
(3)8) For the publication of an amended patent specification under section 23(3), section 53d(3) or section 53e(2) a fee of 2,000 DKK shall be paid.
(4)9) For the publication of an amended patent specification under section 86(1) a fee of 2,000 DKK shall be paid.
101.-(1) For a request for resumption of a patent application a fee of 700 DKK shall be paid , cf. section 15(3) and section 19(4).
(2) For a request for re-establishment of a patent application or a granted patent a fee of 3,000 DKK shall be paid, cf. section 72.
102.- For the handling by the Patent and Trademark Office in cases concerning the filing of an international patent application a fee of 1,500 DKK shall be paid, cf. section 28.
103.-(1) For an application for a supplementary protection certificate a fee of 3,000 DKK shall be paid, cf. section 91(2). For an application for the extension of the duration of a supplementary protection certificate a fee of 2,500 DKK shall be paid.
(2) For a supplementary protection certificate a renewal fee of 5,100 DKK shall be paid per fee year or part thereof, cf. section 91(2). Renewal fees paid after the due date for payment and up to six months after the due date shall be increased by 20 per cent.
(3) For a request for resumption of an application for a supplementary protection certificate a fee of 600 DKK shall be paid, cf. section 91(2).
(4) For a request for re-establishment of an application for a supplementary protection certificate or granted rights a fee of 3,000 DKK shall be paid, cf. section 91(2).
(5) For a request for administrative re- examination a fee of 1,500 DKK shall be paid, cf. section 91(2).
104.-(1) Fees paid pursuant to sections 98 to 103 shall not be refunded when the payment has been effected in due time.
(2) Fees not paid in due time or paid in insufficient amounts at the expiry of the time limit resulting in non-acceptance of the payment shall be refunded.
(3) If the Patent and Trademark Office rejects the examination and other processing paid for, fees paid in connection with the examination and other processing shall be refunded.
105.- The fees referred to in sections 98 to 103 are stated at the 2011-level.
(2) The Patent and Trademark Office may adjust the amounts stated in sections 98 to 103 in accordance with the general price and wage development used for the purposes of the Government Budget. The Patent and Trademark Office shall publish the current fees in a price list.
Part 11
Provisions as to entry into force and
transitional provisions
1.-(1) This Act shall enter into force on 1 January 1968. At the same time, the Patents
31
Act, cf. Consolidate Act No. 361 of 19 December 1958, shall be repealed. Furthermore, section 4 of the Employees’ Inventions Act No. 142 of 29 April 1955 shall be repealed.
(2) Patents for inventions of food products and medicinal products and patents for processes for the manufacture of food products shall, however, not be granted until after a date to be fixed by the Minister of Business and Growth.
2.- Patents which have been granted or will be granted under the previous legislation may only be revoked in accordance with the provisions of section 24 of the previous Patents Act.
__________
Act No. 639 of 12 June 2013 (Consequential amendments in view of the Access to Public Administration Files Act and of amendments of the Public Administration Act and the Administration of Justice Act) contains the following provision as to entry into force:
Section 31
This Act shall enter into force on 1 January 2014.
__________
Act No. 309 of 28 March 2015 (Increased efforts against counterfeiting and piracy by establishing an enforcement unit, etc.) contains the following provision as to entry into force and transitional provision:
Section 5
(1) This Act shall enter into force on 1 April 2015, cf., however, subsection 2.
(2) The Minister of Business and Growth shall fix the date of entry into force of sections 1 and 2, section 3(i) and (vii) and section 4.
(3) Section 3 (ii), (iv) and (vi) shall not apply to documents which are filed before the entry into force of this Act. With respect to such documents the previous rules shall apply.
The Ministry of Business and Growth, 1 March 2016
TROELS LUND POULSEN
/Jesper Kongstad
32
2) This Consolidate Act contains information about provisions as to entry into force and transitional provisions adopted during the sessional years 2012/2013 to 2014/2015 of the Danish Parliament (the Folketing). Provisions as to entry into force and transitional provisions for previously adopted amendments of the Patents Act are laid down in Consoli- date Act No. 108 of 24 January 2012. The amendments indicated below in consequence of Act No. 639 of 12 June 2013 to Amend various Provisions on Access to Files, etc. and Act No. 309 of 28 March 2015 to Amend the Trade Marks Act, the Designs Act, the Patents Act and the Utility Models Act shall not apply to the Faeroe Islands and Greenland, but may by Royal Ordinance be put into force for the Faeroe Islands and Greenland with such deviations as the circumstances of the Faeroe Islands and Greenland may require.
3) Section 71(3) in the wording of this Act entered into force on 1 January 2014, cf. Act No. 639 of 12 June 2013. 4) Section 77(1) in the wording of this Act entered into force on 1 April 2015, cf. Act No. 309 of 28 March 2015. 5) Part 10 C on Community patents, etc. is not included in this Consolidate Act since the date of entry into force of the
amendments which follow from section 1(xxxiv) of Act No. 1057 of 23 December 1992 to Amend the Patents Act (Ratification of the Agreement relating to Community Patents, etc.) shall be fixed by the Minister of Business and Growth, cf. section 2(2) of Act No. 1057 of 23 December 1992.
6) Section 98(6) in the wording of this Act entered into force on 1 April 2015, cf. Act No. 309 of 28 March 2015. 7) Section 98(7) in the wording of this Act entered into force on 1 April 2015, cf. Act No. 309 of 28 March 2015. 8) Section 100(3) in the wording of this Act entered into force on 1 April 2015, cf. Act No. 309 of 28 March 2015. 9) Section 100(4) in the wording of this Act entered into force on 1 April 2015, cf. Act No. 309 of 28 March 2015.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 1/38 Nº 366 (Nº 412)
Ley de Patentes Consolidada*
Publicación de la Ley de Patentes, Ley Consolidada Nº 366 de 9 de junio de 1998 con las modificaciones de la Ley Nº 412 de 31 de mayo de 2000
ÍNDICE
Artículos
Parte 1: Disposiciones generales ................................................ 1-6 Parte 2: Solicitudes de patentes y examen; otros
procedimientos conexos, etc. ........................................ 7-27 Parte 3: Solicitudes internacionales de patente........................... 28-38 Parte 4: Alcance de la protección y vigencia de la patente......... 39-40 Parte 5: Abono de la tasa de renovación..................................... 41-42 Parte 6: Licencia, cesión, etc. ..................................................... 43-50 Parte 7: Extinción de la patente, nuevo examen administrativo,
etc.................................................................................. 51-55a Parte 8: Obligación de dar información sobre patentes .............. 56 Parte 9: Actos sujetos a sanción, responsabilidad por daños,
etc.................................................................................. 57-65 Parte 10: Disposiciones varias...................................................... 66-74a Parte 10A: Patentes europeas .......................................................... 75-90 Parte 10B: Certificados de protección complementaria .................. 91 Parte 10C: Patentes comunitarias, etc. ............................................ 92-97 Parte 11: Disposiciones de entrada en vigor y disposiciones
transitorias..................................................................... 1-2
Parte 1 Disposiciones generales
1.—1) Cualquier persona, o su derechohabiente, que haya realizado una invención susceptible de tener aplicación industrial, tendrá derecho, conforme a la presente Ley, a obtener previa solicitud una patente sobre la invención y, de ese modo, obtener el derecho exclusivo a su explotación comercial. Las invenciones podrán ser patentadas en cualquier ámbito tecnológico.
2) Las siguientes materias o actividades en particular no serán consideradas invenciones como tales:
i) los descubrimientos, las teorías científicas y los métodos matemáticos;
ii) las creaciones artísticas;
iii) los planes, reglas o métodos para el ejercicio de la actividad intelectual, para juegos o para actividades comerciales o programas informáticos;
(iv) las formas de presentar informaciones;
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 2/38 Nº 366 (Nº 412)
Los métodos de tratamiento quirúrgico o terapéutico o los métodos de diagnóstico, aplicados al cuerpo humano o animal, tampoco serán considerados invenciones. La presente disposición no impedirá la concesión de patentes para productos, incluidos compuestos y sustancias, que se utilicen en cualquiera de esos métodos.
4) Las patentes no se concederán con respecto a variedades vegetales ni a razas animales. Sin embargo, podrán concederse patentes para invenciones que tengan por objeto plantas o animales, siempre que la viabilidad técnica de la invención no se limite a una variedad vegetal o a una raza animal determinada. En la presente Ley, la variedad vegetal se define tal y como aparece en el artículo 5 del Reglamento (CE) Nº 2100/94 del Consejo relativo a la protección comunitaria de las obtenciones vegetales.
5) Las patentes no serán concedidas con respecto a procedimientos esencialmente biológicos dirigidos a la producción de plantas o animales. En la presente Ley, por procedimientos esencialmente biológicos se entiende aquellos procedimientos que consisten íntegramente en fenómenos naturales como el cruce o la selección. Sin embargo, podrán concederse patentes para procedimientos microbiológicos u otros procedimientos técnicos, o para productos elaborados mediante tales procedimientos. En la presente Ley, por procedimiento microbiológico se entiende cualquier procedimiento que explote materia microbiológica, que se ejecute sobre materia microbiológica o que dé como resultado materia microbiológica.
6) Las invenciones podrán ser patentables aun cuando tengan por objeto un producto que esté compuesto por materia biológica o contenga materia biológica, o un procedimiento mediante el cual se produzca, se transforme o se utilice materia biológica. La materia biológica aislada de su entorno natural o producida por medio de un procedimiento técnico podrá ser objeto de una invención aun cuando ya exista anteriormente en estado natural. En la presente Ley, por materia biológica se entiende la materia que contenga información genética autorreproducible o reproducible en un sistema biológico.
1a.—(1) El cuerpo humano, en las diversas fases de su formación y desarrollo, y el simple descubrimiento de uno de sus elementos, inclusive una secuencia o secuencia parcial de un gen, no puede constituir inventos patentables.
(2) A pesar de la subsección 1 del presente documento, un elemento aislado del cuerpo humano o producido de cualquier otra forma mediante procesos técnicos; inclusive una secuencia o secuencia parcial de un gen; puede constituir un invento patentable, incluso si la estructura de dicho elemento es idéntica a la de un elemento natural.
1b.—(1) Las patentes no se concederán en referencia a inventos cuya explotación comercial sea contraria al orden público o moral.
(2) Una explotación no se considerará contraria al orden público o moral solamente porque dicha explotación esté prohibida por ley o por normativas administrativas.
(3) En conformidad con (1), las patentes pueden, sin embargo, no ser concedidas; entre otras cosas para:
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 3/38 Nº 366 (Nº 412)
(i) procesos de clonación de seres humanos,
(ii) procesos de modificación de identidad genética de la línea germinal de los seres humanos,
(iii) utilización de embriones humanos para fines industriales o comerciales, y
(iv) procesos dirigidos a modificar la identidad genética de los animales, que pueda causarles sufrimiento sin ningún beneficio médico para el hombre ni para los animales, ni para los animales que resulten de esas modificaciones.
2.—(1) Las patentes se concederán solamente para inventos que sean novedosos en relación con el estado de la técnica antes de la fecha en que se rellena la solicitud de patente y que, además, se diferencien esencialmente de este.
(2) El estado de la técnica al completo deberá estar a la disposición del público mediante descripción por escrito, conferencia, explotación o cualquier otra manera. Los contenidos de las solicitudes de patente presentadas en este país antes de la mencionada fecha de presentación también se deben considerar parte del estado de la técnica, siempre que tales solicitudes se pongan a disposición del público en conformidad con la normativa que se presenta en la sección 22 de esta Ley. Esto mismo debe aplicarse a los contenidos de las solicitudes de registro de modelos de utilidad presentadas en este país antes de la mencionada fecha de presentación, siempre que tales solicitudes se pongan a disposición del público en conformidad con la normativa referente a los modelos de utilidad. Los requisitos de la subsección 1 del presente documento; que indican que el invento debe diferir esencialmente del estado de la técnica; no se aplicarán, no obstante, en relación con los contenidos de dichas solicitudes.
(3) Las disposiciones que vayan encaminadas a que; a los efectos de la subsección 2 del presente documento; las solicitudes estipuladas en el Artículo 3 de esta Ley deberán en ciertos casos tener el mismo efecto que las solicitudes de patente presentadas en este país, están establecidas en las secciones 29 y 38 de esta Ley.
(4) El requisito establecido en la subsección 1 del presente documento, en el que dice que los inventos que sean nuevos no evitarán la concesión de patentes a sustancias conocidas o compuestos para su uso en métodos referidos en la sección 1(3) de esta Ley, siempre que el uso de dicha sustancia o compuesto no sea conocido por ninguno de esos métodos.
(5) Las patentes, sin embargo, pueden concederse a inventos independientemente del hecho de que se hayan puesto a disposición del público en los últimos 6 meses antes de la presentación de la solicitud; siempre que esto sea una consecuencia de:
(i) abuso evidente en relación con el solicitante o su predecesor legal, o
(ii) el hecho de que el solicitante o su predecesor legal hayan mostrado el invento en una exposición internacional oficial u oficialmente reconocida, comprendida dentro de los términos del Convenio sobre Exposiciones Internacionales, firmado en París el 22 de noviembre de 1928.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 4/38 Nº 366 (Nº 412)
3.—(1) El derecho exclusivo otorgado por una patente implica que nadie, exceptuando al titular de la patente, puede explotar el invento sin permiso
(i) mediante la elaboración, ofrecimiento, puesta en el mercado o utilización de un producto que sea la materia base de la patente, ni por medio de la importación o posesión del producto para estos fines; o
(ii) mediante la utilización de un proceso que sea la materia base de la patente o por medio del ofrecimiento de dicho proceso para su uso en este país; siempre que la persona que ofrece el porceso conozca, o sea obvio en esas circunstancias, que el uso del proceso está prohibido sin el consentimiento del titular de la patente; o
(iii) mediante el ofrecimiento, puesta en el mercado o utilización de un producto obtenido mediante un proceso que constituya la materia base de la patente, ni por medio de la importación o posesión del producto para estos fines.
(2) El derecho exclusivo implica que nadie, excepto el titular de la patente; sin permiso; puede explotar el invento suministrando u ofreciendo suministrar recursos para trabajar con él en este país a personas que no estén autorizadas para explotar dicho invento; siempre que estos recursos sean relativos a un elemento esencial del invento y que la persona que los suministre u ofrezca suministrarlos conozca, o sea obvio bajo esas circunstancias, que estos recursos son apropiados y encaminados para tal uso. Esta disposición no se aplicará en caso de que los recursos sean objetos de primera necesidad, excepto cuando la persona que suministre u ofrezca suministrar los recursos induzca a la persona receptora de dicho suministro a cometer actos tales como los recogidos en la subsección I del presente documento. Para los fines previstos por las cláusulas 1ª y 2ª el presente documento, las personas que lleven a cabo acciones recogidas por las subsecciones 3(i), (iii) o (iv) de la presente Ley, no se considerarán autorizadas para explotar el invento .
(3) El derecho exclusivo no se extenderá a:
(i) acciones realizadas para fines no comerciales;
(ii) acciones relativas a productos puestos en el mercado de este país o de otros países del Área Económica Europea (AEE) por el titular de la patente o con su consentimiento;
(iii) acciones relativas a la materia base del invento patentado llevadas a cabo con fines experimentales; o
(iv) la preparación en farmacia de un producto medicinal conforme a una prescripción en casos individuales o acciones relativas al producto medicinal preparado de ese modo.
3a.—(1) La protección otorgada por una patente sobre un material biológico que posea características específicas como resultado del invento se extenderá a todo el material biológico que se derive de aquél material biológico mediante propagación o multiplicación de manera idéntica o divergente y que posea las mismas características.
(2) La protección otorgada por una patente sobre un proceso que permite a un material biológico ser producido poseyendo características específicas como resultado del invento,
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 5/38 Nº 366 (Nº 412)
deberá extenderse a todo el material biológico obtenido directamente a través de ese proceso y a cualquier material biológico derivado de aquel material biológico obtenido directamente mediante propagación o multiplicación de manera idéntica o divergente y que posea las mismas características.
(3) La protección otorgada por una patente sobre un producto que contenga o esté hecho de información genética se extenderá a todo el material en el que se incorpore dicho producto y en el que se incluya la información genética y ésta desarrolle su función; véase, no obstante: sección 1a.
(4) La protección a la que se refieren los puntos (1), (2) y (3) no se extenderá al material biológico obtenido de la multiplicación o propagación de material biológico situado en el mercado de un Estado Miembro por el titular de la patente o con su consentimiento, en caso de que la multiplicación o propagación resulte necesariamente de la aplicación para la cual fuera comercializado; siempre y cuando el material obtenido no se utilice posteriormente para otras multiplicaciones o propagaciones.
3b.—(1) Sin perjuicio de las disposiciones presentadas en la sección 3a (1-3), la venta u otras formas de comercialización de plantas que suministren material a un agricultor por parte del titular de la patente o con su consentimiento para uso agrícola, requiere la autorización del agricutor para utilizar el producto de su cosecha para la propagación o multiplicación hecha por él mismo en su propia finca. El alcance y las condiciones de esta derogación corresponden a las expresadas por el Artículo 14 del Reglamento CE Nº 2100/94 sobre derecho comunitario de de variedades vegetales.
(2) Sin perjuicio de las disposiciones presentadas en la sección 3a (1-3), la venta o cualquier otra forma de comercialización de animales reproductores o de cualquier otro material para la reproducción animal a un agricultor o ganadero por parte del titular de la patente o con su consentimiento, requiere la autorización de dicho agricultor o ganadero para utilizar los animales o cualquier otro material para la reproducción animal; cuando su objeto sea llevar a cabo su actividad agrícola o ganadera, pero no sea venderlo dentro del marco de una actividad de reproducción comercial o con ese fin. El Ministro de Comercio e Industria presentará las disposiciones relativas al alcance y condiciones de la explotación por parte de los agricultores y ganaderos de dichas patentes con el objeto de llevar a cabo su actividad agrícola o ganadera.
4.—(1) Cualquier persona que, en el momento de registrar la patente, se hallara explotando el invento comercialmente en este país puede, sin perjuicio de la concesión de la patente, continuar con dicha explotación manteniendo su carácter general, siempre y cuando la explotación no constituya un abuso evidente en relación con el solicitante o su antecesor legal. Dicho derecho de explotación también puede, bajo similares condiciones, ser disfrutado por cualquier persona que haya realizado preparaciones sustanciales encaminadas a la explotación comercial del invento en este país.
(2) El derecho establecido en la subsección 1 del presente documento solo podrá ser transferido a otros conjuntamente con el negocio en el que surgió o en el que se pretendía llevar a cabo su explotación.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 6/38 Nº 366 (Nº 412)
5.—(1) Sin perjuicio de una patente que hubiera sido concedida para un invento, las personas que no sean el titular de la patente pueden explotar el invento mediante el uso de un vehículo, nave o aeronave extranjera en caso de que temporal o accidentalmente entren en este país.
(2) El Ministro de Comercio e Industria puede establecer que, sin perjuicio de la concesión de una patente, las piezas de recambio y los accesorios para aeronaves pueden importarse y usarse en este país a fin de reparar naves pertenecientes a estados extranjeros que concedan derechos similares con respecto a naves danesas.
6.—(1) La solicitud de una patente para un invento que se haya expuesto; no antes de los 12 meses previos a la fecha de la solicitud; en una solicitud relativa al registro de patentes o modelos de utilidad en este país o patente, en un certificado de inventor o de protección de modelo de utilidad en cualquier otro país que se haya adherido al Convenio de París del 20 de marzo de 1883 relativo a la protección de la propiedad intelectual; bajo petición, podrá considerarse que fue presentada al mismo tiempo que la solicitud anterior, en relación con las secciones 2(1), 2(2) y 2(4) conjuntamente con la sección 4 de esta Orden. El mismo derecho de prioridad se aplicará incluso si la solicitud de protección no tiene su origen en un país que se haya adherido al Convenio, en caso de que una prioridad idéntica de una solicitud de patente o de modelo de utilidad danés dirigido a un acuerdo bilateral o multilateral se hubiera admitido en el país en el que la primera solicitud fuera registrada; siempre que las condiciones y efectos cumplan sustancialmente con el Convenio.
(2) El Ministro de Comercio e Industria establecerá los detalles del derecho a reclamar dicha prioridad.
Artículo 2 Solicitudes y evaluación de patentes; otros procesos relativos, etc.
7.—(1) La autoridad de patentes de este país es la Oficina de Patentes y Marcas Registradas; encabezada por el Director General y el Consejo de Apelaciones de Patentes (Consejo de Apelaciones de la Propiedad Industrial). Para el propósito de esta Ley, la "Autoridad de Patentes" quiere decir la autoridad que regula las patentes en este país, a menos que se indique lo contrario.
(2) El Consejo de Apelaciones de Patentes será establecido por el Ministro de Comercio e Industria para la evaluación de apelaciones a causa de decisiones de la Oficina de Patentes y Marcas Registradas; véanse las secciones 25 y 67 de esta Ley; y de apelaciones sobre decisiones basadas en la Ley Danesa de Diseños, la Ley Danesa de Marcas Registradas, etc. El Consejo de Apelaciones de Patentes constará de un máximo de 18 miembros que serán nombrados para un período de 5 años. Dos de los miembros, uno de los cuales deberá ser el presidente, tendrán la capacidad general para concertar citas con la oficina del Juez del Tribunal Superior de Justicia; mientras que los otros miembros deberán poseer entre todos el mayor conocimiento experto posible sobre patentes, diseños, marcas registradas y materias que se hallen bajo la autoridad del Consejo de Apelaciones de Patentes o de otra legislación. Deberán ser licenciados por la Universidad Técnica de Dinamarca (Danmarks Tekniske
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 7/38 Nº 366 (Nº 412)
Højskole), por otra institución de estudios superiores o haber adquirido el necesario conocimiento experto de alguna otra manera.
(3) Habiendo observado las circunstancias de cada caso en particular, el presidente decidirá los nombres y la cantidad de miembros del consejo que participarán en la evaluación del caso.
(4) El Ministro de Comercio e Industria establecerá normas adicionales para las actividades del Consejo de Apelaciones de Patentes; incluso disposiciones relativas a procedimientos y normas que regulen el hecho de que el apelante deba abonar una tasa por la evaluación de una apelación.
8.—(1) Las solicitudes de patentes deberán presentarse ante la Autoridad de Patentes o, en aquellos casos mencionados en el Artículo 3 de esta Ley, ante la autoridad de patentes de un país extranjero o ante una organización internacional.
(2) La solicitud deberá contener una descripción del invento, que incluya dibujos en casos necesarios, y una exposición precisa de la materia para la cual se pretende protección mediante patente (una o más peticiones). El hecho de que el invento se trate de un compuesto químico no implica que su uso específico deba plasmarse en la petición. La descripción debe ser lo suficientemente clara para permitir a una persona experta en dicha materia ejecutar el invento. Un invento que se refiera a o incluya el uso de material biológico, en los casos indicados en la sección 8a de esta Ley, sólo se considerará divulgado de manera suficientemente clara si además se han cumplido los requisitos de la Sección 8a.
(3) La solicitud también deberá incluir un resumen de la descripción y de las peticiones. El resumen servirá solamente para uso como información técnica y no se tomará en cuenta para ningún otro propósito.
(4) El nombre del inventor deberá indicarse en la solicitud. Si el solicitante no es el inventor, deberá probar su derecho sobre el invento.
(5) El solicitante deberá pagar la correspondiente tasa de solicitud. Para las solicitudes de patente en las que el año de tasación comience antes de que la solicitud esté finalmente decidida, también deberá abonarse la correspondiente tasa de renovación. El año de tasación comprenderá 1 año; la primera vez se contará desde el día de registro de la solicitud y a partir de ahí, desde el correspondiente día del año.
8a.—(1) Si, para poder ejecutar el invento, es necesario el uso de material biológico que no esté disponible para el público ni pueda describirse en los documentos de la solicitud para que alguien experto en la materia lleve a cabo el invento, se depositará una muestra de dicho material biológico antes de la fecha de registro de la solicitud. A partir de entonces, la muestra siempre deberá estar depositada de tal manera que cualquier persona autorizada por esta Ley pueda tenerla disponible en Dinamarca. El Ministro de Comercio e Industria establecerá las reglas con respecto al lugar en el que se deberán realizar los depósitos.
(2) Si una muestra depositada deja de ser viable, o si por cualquier otra razón una muestra no se encuentra disponible, dicha muestra deberá ser repuesta por una nueva muestra
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 8/38 Nº 366 (Nº 412)
del material biológico dentro del período establecido o, de cualquier otro modo, según la regulación designada por el Ministro de Comercio e Industria. Si es así, el nuevo depósito deberá considerarse como llevado a cabo en la fecha del depósito anterior.
9. Si el solicitante lo requiere así y abona la tasa correspondiente, la Autoridad de Patentes podrá, de acuerdo con la regulación establecida por el Ministro de Comercio e Industria, hacer que la solicitud pueda ser rastreada por una Autoridad de Búsqueda Internacional; bajo las disposiciones del Artículo 15(5) del Tratado de Cooperación en Materia de Patentes, firmado en Washington el 19 de junio de 1970.
10. En la misma solicitud, no debe demandarse una patente con respecto a dos o más inventos independientes entre sí.
11. Si se solicita una patente para un invento que ya había sido divulgado por el solicitante en una solicitud de patente anterior, para la que no se había conseguido decisión final, la solicitud posterior; a petición del solicitante y bajo las condiciones establecidas por el Ministro de Comercio e Industria; se considerará registrada en el momento en que los documentos que divulguen el invento se reciban en la Autoridad de Patentes.
12. Si el solicitante no reside en este país, deberá tener un agente que resida aquí para representarlo en todas las cuestiones relativas a la solicitud.
13. Las solicitudes de patentes no se podrán modificar de tal manera que se demande la protección para una materia base que no se encontrase divulgada en la solicitud en el momento de su registro.
14. (Revocado)
15.—(1) Si el solicitante no ha cumplido con los requisitos de la solicitud, o si la Autoridad de Patentes presenta otras objeciones para la admisión de la solicitud, se le notificará al solicitante como corresponde y se le invitará a presentar sus observaciones o a rectificar la solicitud dentro de un plazo que será establecido. La Autoridad de Patentes puede, no obstante, realizar enmiendas en los resúmenes si lo considera necesario, sin consultar al solicitante.
(2) Si el solicitante no presenta las observaciones requeridas o no sigue las pautas necesarias dirigidas a rectificar la solicitud antes del vencimiento del plazo, la solicitud será archivada. La notificación a la que hace referencia la subsección 1 del presente documento deberá contener información a tal efecto.
(3) La evaluación de la solicitud, sin embargo, deberá reanudarse si el solicitante envía sus observaciones o sigue las pautas para corregir la solicitud dentro de los 4 meses posteriores al vencimiento del plazo especificado y abona la tasa de reanudación correspondiente.
(4) Si no se abonase alguna tasa de renovación de acuerdo con las secciones 8, 41 y 42 de esta Ley, la solicitud deberá archivarse sin notificación previa. En el caso de que se archive una solicitud por esta razón, no se reanudarán los procesos de concesión.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 9/38 Nº 366 (Nº 412)
16. Si, después de haber recibido la respuesta del solicitante, la Autoridad de Patentes todavía tiene objeciones para aceptar la solicitud, y el solicitante ha tenido la oportunidad para responder a dichas objeciones, la solicitud podrá ser rechazada a menos que la Autoridad de Patentes considere necesario notificar una vez más al solicitante bajo lo establecido en la sección 15(1) de esta Ley.
17.—(1) Si alguien reclama ante la Autoridad de Patentes que él, y no el solicitante, es la persona autorizada en relación con el invento; la Autoridad de Patentes podrá, si considera la cuestión dudosa, invitar a dicha persona a presentar el caso ante los juzgados dentro de un plazo determinado. Si la invitación no se cumple, la Autoridad de Patentes puede hacer caso omiso de la reclamación en el momento de tomar la decisión con respecto a la solicitud de patente. La información a ese efecto deberá incluirse en la invitación.
(2) Si los procesos legales se han iniciado con respecto a los derechos sobre un invento para el cual se ha solicitado una patente, los procesos para la concesión deberán ser suspendidos hasta que se tome una decisión final en dichos procedimientos legales.
18.—(1) Si alguien prueba ante la Autoridad de Patentes que él, y no el solicitante, es la persona autorizada con respecto al invento, la Autoridad de Patentes deberá transferir la solicitud a dicha persona, en caso de que así lo solicite. El beneficiario deberá abonar una nueva tasa de solicitud.
(2) Si se realiza una petición para la transferencia de una solicitud de patente, la solicitud no deberá ser archivada, rechazada ni aceptada hasta que se haya tomado una decisión final sobre dicha petición.
19.—(1) Si la solicitud cumple con todos los requisitos y no se encuentran objeciones para la concesión de una patente; y si además se ha establecido que el solicitante aprueba el texto en función del cual se otorgará la patente, la Autoridad de Patentes deberá notificar al solicitante que la patente se podrá conceder contra el abono de la tasa correspondiente relativa a la publicación de las especificaciones de dicha patente.
(2) Una vez que la Autoridad de Patentes haya enviado la notificación tal y como se explica en la subsección 1, las peticiones de patente no podrán modificarse de tal manera que incremente el alcance de la protección de dicha patente.
(3) La tasa para la publicación de las especificaciones de la patente deberá abonarse en los 2 meses después de que la Autoridad de Patentes haya remitido una notificación bajo lo establecido en la subsección 1 del presente documento. El incumplimiento de dicha disposición provocará que la solicitud sea archivada. No obstante, los procesos se reanudarán si el solicitante abona la tasa de concesión de patente y la tasa correspondiente a la reanudación de la concesión dentro de los 4 meses siguientes al vencimiento del plazo establecido.
20.—(1) En el momento en que se hayan cumplido los requisitos establecidos en la sección 19 de esta Ley, la Autoridad de Patentes deberá conceder la patente y emitir el título de patente. La concesión de la patente deberá hacerse pública al mismo tiempo.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 10/38 Nº 366 (Nº 412)
(2) Las especificaciones de la patente; inclusive la descripción, reclamaciones y resúmenes; deberán estar disponibles en la Autoridad de Patentes al mismo tiempo que se haga pública la concesión de dicha patente. Las especificaciones de la patente deberán incluir al titular de dicha patente y al inventor.
21.—(1) Cualquier persona tiene derecho a interponer un recurso ante la Autoridad de Patentes contra una patente que haya sido concedida. El recurso deberá incluir los argumentos en los que se basa y deberá remitirse a la Autoridad de Patentes dentro de los 9 meses siguientes a la publicación de la concesión de la patente en cuestión. El recurso deberá ir acompañado de su correspondiente tasa.
(2) Un recurso solamente se interpondrá basándose en que la patente haya sido concedida independientemente del hecho de que
(i) los requisitos se las secciones 1 y 2 de esta Ley no se hayan cumplido;
(ii) se trate de un invento que no haya sido expuesto de una manera suficientemente clara que una persona experta en la materia sea capaz de ejecutar el invento basándose en dicha explicación; o
(iii) que la materia base vaya más allá de los contenidos de la solicitud que se presenta.
(3) La Autoridad de Patentes deberá hacer pública la presentación de un recurso.
22.—(1) Desde la fecha en que se concede la patente, los archivos de la solicitud deberán estar a disposición del público.
(2) Cuando hayan pasado 18 meses desde la fecha de registro o, si se hubiera reclamado la prioridad bajo lo establecido en la sección 6 de esta Ley, los archivos deberán estar a disposición del público; incluso si la patente no hubiera sido concedida. Si se hubiera tomado la decisión de archivar o rechazar la solicitud; los archivos, sin embargo, no estarán disponibles a menos que el solicitante pida la reanudación del proceso, recurra la denegación o demande el restablecimiento de los derechos plasmados bajo las secciones 72 ó 73 de esta Ley.
(3) A petición del solicitante, los archivos deberán estar disponibles antes de lo establecido en las subsecciones 1 y 2 del presente documento.
(4) En el momento en que los archivos se hallen disponibles según las subsecciones 2 ó 3 del presente documento, se publicará un anuncio a tal efecto.
(5) Si un documento contiene secretos empresariales que no tengan que ver con el invento para el que se solicita o para el que se ha concedido la patente, la Autoridad de Patentes podrá, bajo petición y si las circunstancias lo permiten, decidir si el documento no se hace público o si se hace público sólo parcialmente. Si se presenta tal petición, el documento no se hará público hasta que se haya tomado una decisión ni durante el período en el cual se pueda recurrir dicha decisión. Los recursos tendrán efecto suspensivo.
(6) Si se ha depositado una muestra de material biológico según la sección 8a de esta Ley, cualquier persona tendrá el derecho de obtener una muestra de la misma una vez que los
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 11/38 Nº 366 (Nº 412)
archivos hayan pasado a ser públicos según lo establecido en las subsecciones 1, 2 y 3 del presente documento. Una vez concedida la patente, e independientemente de su revocación o cancelación, se debe facilitar el suministro a cualquiera que lo solicite. Esto no implica, sin embargo, que se deba facilitar una muestra a cualquier persona que, conforme a las disposiciones establecidas o por ley, no esté autorizada a manipular el material depositado. Tampoco deben suministrarse muestras a determinadas personas si, debido a la peligrosidad del material, la manipulación por su parte pueda suponer un riesgo obvio.
(7) Sin perjuicio de la subsección 6 del presente documento, el solicitante puede requerir que, hasta que una patente haya sido concedida, el suministro de muestras solamente se facilite a expertos en la materia. En el caso de que una solicitud sea rechazada, retirada o considerada susceptible de retirar, el solicitante puede requerir que las muestras del material depositado solamente puedan ser facilitadas a expertos en la materia durante un período de 20 años a partir de la fecha en que la patente fuera presentada. El Ministro de Comercio e Industria sentará las disposiciones pertinentes relativas a la presentación de solicitudes de suministro, al plazo de entrega de dichas solicitudes y a quién podrá ser considerado como experto.
(8) La solicitud para el suministro de muestras deberá ser presentada ante la Autoridad de Patentes y deberá incluir una declaración en la que se prometa cumplir con las restricciones sobre el uso de dicha muestra basadas en la normativa dispuesta por el Ministro de Comercio e Industria. Si la muestra se facilita a un experto en la materia, la declaración deberá ser entregada por éste último.
23.—(1) En caso de que se haya presentado un recurso, el titular de la patente deberá ser notificado de manera adecuada; además, deberá tener la oportunidad de presentar sus observaciones con respecto a dicho recurso.
(2) La Autoridad de Patentes podrá evaluar el recurso incluso si la patente hubiera caducado o fuera a caducar según lo establecido en las secciones 51,54 ó 96 de esta Ley; incluso si el recurso hubiera sido retirado o incluso si la persona que recurre hubiera fallecido o perdido su capacidad para participar en transacciones legales.
(3) La Autoridad de Patentes podrá revocar una patente; además, podrá mantenerla modificada o no modificada. Si la Autoridad de Patentes decide que la patente debe mantenerse modificada y se ha establecido que el titular de la patente está de acuerdo, las especificaciones de dicha patente deberán ser modificadas adecuadamente una vez que el titular de la patente haya abonado la correspondiente tasa de publicación aquí estipulada. Las copias de las especificaciones modificadas de la patente deberán estar disponibles en la Autoridad de Patentes.
(4) Si el titular de la patente no aprobara el mantenimiento de la patente como modificada o no abonara la tasa de publicación de las especificaciones de la nueva patente en su momento, la patente será revocada.
(5) La Autoridad de Patentes hará pública su decisión en el recurso.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 12/38 Nº 366 (Nº 412)
24.—(1) El solicitante podrá presentar una apelación sobre la decisión final de la Oficina de Patentes ante el Consejo de Apelaciones de Patentes. El titular de la patente podrá presentar una apelación ante el Consejo de Apelaciones de Patentes en el caso de que se haya revocado una patente; también si la Oficina de Patentes considera que la patente debería mantenerse como modificada a partir de un recurso. La persona que interpone el recurso puede presentar una apelación ante el Consejo de Apelaciones de Patentes en caso de que la patente se mantenga no modificada, o si la Oficina de Patentes considera que debe mantenerse modificada sin tener en cuenta un recurso debidamente presentado. Si la persona que recurre retira su apelación, dicha apelación será evaluada de todas maneras en cuanto las circunstancias sean propicias.
(2) Las decisiones que rechacen una petición de reanudación según las secciones 15(3) ó 19(3) de esta Ley o que cumplan con una petición de transferencia según la Sección 18 de esta Ley podrán ser apeladas por el solicitante. Las decisiones que rechacen una petición de transferencia de la solicitud podrán ser apeladas por la persona que realiza la petición.
(3) Las decisiones que rechacen una petición según la sección 22(5) de esta Ley podrán ser apeladas por la persona que realiza la petición.
25.—(1) Las apelaciones establecidas por la sección 24 de esta Ley deberán ser presentadas ante el Consejo de Apelaciones de Patentes no más tarde de 2 meses a partir de la fecha en que la Oficina de Patentes notificara a la parte interesada acerca de la decisión. La tasa correspondiente deberá ser abonada dentro del mismo plazo. El incumplimiento de dicha disposición provocará que la apelación sea rechazada.
(2) Las decisiones del Consejo de Apelaciones de Patentes no podrán ser presentadas ante ninguna otra autoridad administrativa superior.
(3) Los procesos destinados a evaluar decisiones tomadas por la Oficina de Patentes que puedan apelarse ante el Consejo de Apelaciones de Patentes no podrán ser llevados ante los juzgados hasta que el Consejo de Apelaciones de Patentes no haya emitido su decisión; véanse no obstante las secciones 52 y 53 de esta Ley. Los procesos destinados a evaluar decisiones mediante las cuales el Consejo de Patentes rechace una solicitud para una patente o revoque una patente deberán ser llevados a cabo dentro de los 2 meses posteriores a la fecha en la que se hubiera notificado dicha decisión a la parte interesada.
(4) Las disposiciones de la sección 22(5) de esta Ley se aplicarán mutatis mutandis con respecto a los documentos recibidos por el Consejo de Apelaciones de Patentes.
26. En caso de que una aplicación que esté a disposición del público fuera finalmente rechazada o archivada, deberá publicarse un anuncio de tal hecho.
27. Las patentes concedidas deberán entrar a formar parte de un Registro de Patentes que será mantenido y actualizado por la Autoridad de Patentes.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 13/38 Nº 366 (Nº 412)
Artículo 3 Solicitudes de Patentes Internacionales
28.—(1) Una "solicitud de patente internacional" se refiere a las solicitudes establecidas por el Tratado de Cooperación en Materia de Patentes, firmado en Washington el 19 de junio de 1970.
(2) Las solicitudes de patentes internacionales se presentarán ante autoridades de patentes u organizaciones internacionales que sean competentes, según lo establecido en el Tratado y en el Reglamento, para recibir tales solicitudes (Oficina Receptora). Las solicitudes de patentes internacionales pueden presentarse ante la Autoridad de Patentes de este país conforme a la normativa establecida por el Ministro de Comercio e Industria. El solicitante deberá abonar a la Autoridad de Patentes la tasa correspondiente a la solicitud.
(3) Las disposiciones plasmadas desde la sección 29 a la 38 de esta Ley se aplicarán a todas las solicitudes de patentes internacionales que designen a Dinamarca.
29. Las solicitudes de patentes internacionales que hayan recibido una fecha internacional de registro por parte de la Oficina Receptora tendrá el mismo efecto que las solicitudes registradas en este país en la misma fecha. La disposición de la sección 2(2), cláusula 2ª, de esta Ley, sin embargo, no se aplicará a menos que la solicitud haya sido procesada según lo establecido en la Sección 31 de esta Ley.
30. Una solicitud de patente internacional se considerará retirada en lo que se refiere a Dinamarca en los casos indicados en el Artículo 24(1) [(i) y (ii)] del Tratado.
31.—(1) Si el solicitante deseara proceder con una solicitud con respecto a Dinamarca, éste deberá; en el plazo de 20 meses a partir de la fecha de registro internacional o, si se reclama prioridad, desde la fecha de prioridad; abonar la correspondiente tasa a la Autoridad de Patentes y presentar una traducción al danés de la solicitud internacional considerando lo prescrito por el Ministro de Comercio e Industria o, si la solicitud está escrita en danés, una copia de la solicitud.
(2) Si el solicitante demanda someter una solicitud internacional a una evaluación internacional preliminar y, si dentro de los 19 meses siguientes a la fecha indicada en la subsección 1 de esta Ley, declara; de acuerdo con el Tratado; que tiene intención de utilizar los resultados de la evaluación en Dinamarca (elección de Dinamarca), deberá cumplir con los requisitos de la subsección 1 del presente documento dentro de los 30 días posteriores a la citada fecha.
(3) Si el solicitante ha abonado la tasa correspondiente dentro del plazo fijado en las subsecciones 1 y 2 del presente documento, deberá presentar la correspondiente traducción o una copia en un período inferior a 2 meses, siempre que se abone una tasa adicional establecida antes del vencimiento del período extra.
(4) Si el solicitante incumple los requisitos de esta sección, la solicitud se considerará retirada en lo que a Dinamarca se refiere.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 14/38 Nº 366 (Nº 412)
32. Si el solicitante retira una petición para una evaluación internacional preliminar o una elección de Dinamarca, la solicitud de patente internacional se considerará retirada en lo que a Dinamarca se refiere; a menos que la retirada haya sido efectuada antes del vencimiento del plazo aplicable según la sección 3(1) de esta Ley, y el solicitante proceda con la solicitud antes del vencimiento de los plazos establecidos por la Sección 31(1); véase la subsección 3 de esta Ley.
33.—(1) En el momento en que una solicitud de patente se haya procesado según la sección 31 de esta Ley, las disposiciones del Artículo 2 del presente documento se aplicarán a la solicitud, a la evaluación y a todos los procesos posteriores con respecto a la misma, con las desviaciones provistas en esta sección y en las secciones de la 34 a la 37 de esta Ley. La evaluación y demás procesos referentes a la solicitud sólo podrán comenzarse antes del vencimiento de los plazos aplicables bajo las secciones 31(1) ó (2) de esta Ley, en caso de que el solicitante así lo requiera.
(2) La disposición incluida en la seccion 12 de la presente Ley solamente se aplicará a partir del momento en que la Autoridad de Patentes comience la evaluación y demás procedimientos con referencia a la solicitud.
(3) Las disposiciones incluidas en la sección 22(2) y (3) de la presente Ley se aplicarán incluso antes de que se proceda con la solicitud, cuando el solicitante haya cumplido con su obligación prevista en la sección 31 de esta Ley de presentar una traducción de la solicitud o, si la solicitud está escrita en danés, cuando el solicitante haya entregado una copia de la misma ante la Autoridad de Patentes.
(4) Para los fines establecidos por las secciones 48, 56 y 60 de esta Ley, se considerará que una solicitud de patente se ha puesto a disposición del público cuando se haya hecho accesible según lo establecido en la subsección 3 del presente documento.
(5) Si la solicitud cumple con los requisitos referentes a forma y contenidos establecidos en el Tratado, esta será aceptada a ese respecto.
34. Una patente sólo se concederá o rechazará con respecto a una solicitud internacional después del vencimiento del plazo establecido por el Ministro de Comercio e Industria, a menos que el solicitante haya consentido que se decida acerca de la solicitud antes del mismo.
35. Sin el consentimiento del solicitante, la Autoridad de Patentes no concederá la patente para una solicitud de patente internacional, ni la publicará antes de su publicación por parte de la Organización Mundial de la Propiedad Intelectual (OMPI) o antes del vencimiento de los 20 meses desde la fecha de registro internacional o, si se ha reclamado prioridad, desde la fecha de dicha prioridad.
36.—(1) Si alguna parte de la solicitud de patente internacional no ha sido objeto de una búsqueda internacional ni de una evaluación internacional preliminar, por haberse considerado que la solicitud trata de dos o más inventos independientes entre sí y el solicitante no ha abonado la tasa adicional establecida por el Tratado dentro del plazo correspondiente, la Autoridad de Patentes deberá valorar el fallo para determinar si ha sido justificado. Si se
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 15/38 Nº 366 (Nº 412)
determinara que ese ha sido el caso, la mencionada parte de la solicitud se considerará retirada ante la Autoridad de Patentes, a menos que el solicitante abone la correspondiente tasa en los 2 meses siguientes después de la fecha en que la Autoridad de Patentes le haya notificado el resultado de la valoración. Si la Autoridad de Patentes considera que el fallo no ha sido justificado, procederá con la evaluación y otros procedimientos de la solicitud en su totalidad.
(2) El solicitante podrá apelar contra una decisión conforme a la subsección 1 del presente documento por medio de la cual se haya considerado que una solicitud se refiere a dos o más inventos independientes entre sí. Las disposiciones de la sección 25(1) a la (3) de esta Ley se aplicarán mutatis mutandis.
(3) Si la apelación es desestimada, el plazo para abonar la tasa establecida por la subsección 1, 2ª cláusula, del presente documento se calculará desde la fecha en que se haya comunicado la decisión final.
37. Si alguna parte de una solicitud internacional no ha sido objeto de una evaluación internacional preliminar debido a que el solicitante ha restringido las reclamaciones a la demanda ante la Autoridad de Evaluación Preliminar Internacional, dicha parte de la solicitud se considerará retirada ante la Autoridad de Patentes, a menos que el solicitante abone la tasa correspondiente dentro de los 2 meses posteriores a la fecha en que la Autoridad de Patentes le invitara a abonar con respecto a la restricción de la evaluación llevada a cabo.
38.—(1) Si una Oficina Receptora ha rechazado pactar una fecha de registro para una solicitud de patente internacional, o si ha decidido que la solicitud o la designación de Dinamarca debe considerarse retirada, la Autoridad de Patentes, bajo petición del solicitante, valorará la decisión para determinar si ha sido justificada. Esto mismo se aplicará a cualquier decisión de la Organización Internacional de acuerdo con la cual se considere retirada una solicitud.
(2) Las peticiones de valoración recogidas en la subsección 1 de la presente Ley deberán presentarse ante la Organización Internacional antes del vencimiento del plazo establecido por el Ministro de Comercio e Industria. El solicitante deberá, antes del vencimiento del mismo plazo y en la medida estipulada por el Ministro de Comercio e Industria, presentar una traducción de la solicitud ante la Autoridad de Patentes y abonar la correspondiente tasa de solicitud.
(3) Si la Autoridad de Patentes considera que la decisión tomada por la Oficina Receptora o por la Organización Mundial no era justificada, la Autoridad de Patentes valorará y procesará la solicitud según el Artículo 2 de esta Ley. Si la Oficina Receptora no ha acordado una fecha de registro internacional, se considerará que la solicitud ha sido registrada en la fecha que, según la opinión de la Autoridad de Patentes, debería haber sido acordada como la fecha de registro internacional. Si la solicitud cumple con los requisitos referentes a forma y contenidos establecidos en el Tratado, esta será aceptada a ese respecto.
(4) La disposición de la sección 2(2), 2ª cláusula, de esta Ley se aplicará a todas las solicitudes que se vayan a valorar y a procesar conforme a la subsección 3 del presente documento; siempre que la solicitud se ponga a disposición del público según lo establecido en la sección 22 de esta Ley.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 16/38 Nº 366 (Nº 412)
Artículo 4 Alcance de la protección y vigencia de la patente
39. El alcance de la protección proporcionado por una patente se determinará por las reivindicaciones. La descripción de la patente puede servir como guía para la interpretación de las reivindicaciones.
40. Una patente concedida tendrá una vigencia de 20 años desde la fecha de registro de la solicitud de la patente. Se abonará una tasa de renovación para dicha patente cada año, comenzando a contar desde después de la concesión de la patente.
Artículo 5 Abono de la tasa por renovación
41.—(1) La tasa de renovación vencerá el último día del mes en que comience el año de abono. La tasa de renovación referente a los dos primeros años de abono vencerá, no obstante, al mismo tiempo que la tasa relativa al tercer año de abono. Las tasas de renovación no podrán abonarse antes de los 3 meses previos a la fecha de vencimiento.
(2) Para una solicitud posterior tal y como establece la sección 11 de esta Ley, la tasa de renovación relativa a años de abono que comenzaran antes de la fecha de registro de la solicitud posterior o que comenzaran dentro de los dos meses siguientes a esa fecha no vencerán en ningún caso antes de que hayan pasado 2 meses después de la citada fecha. Para solicitudes de patentes internacionales, la tasa de renovación, relativa a los años de abono que hayan comenzado antes de la fecha en que fuera procesada la solicitud según la sección 31 de esta Ley; o recogida para su valoración y para otros procedimientos según la sección 38 de esta Ley; o que comenzara dentro de los 2 meses posteriores a esa fecha, en ningún caso vencerá antes de que hayan pasado 2 meses después de la fecha en que la solicitud fuera procesada o recogida para valoración o para otros procedimientos.
(3) Toda tasa de renovación, conjuntamente con la tasa adicional correspondiente, deberá abonarse en el transcurso de los 6 meses siguientes a su fecha de vencimiento.
(4) La Oficina Danesa de Patentes y Marcas Registradas recaudará las tasas de renovación de los solicitantes, de los titulares de las patentes o de un agente autorizado, si lo hubiera; pero la Oficina Danesa de Patentes y Marcas Registradas no tendrá responsabilidad alguna con respecto a posibles pérdidas de derechos que sean consecuencia de fallos en la recaudación.
42.—(1) Si el inventor es el solicitante o el titular de la patente, y se considera que le resulta muy dificultoso cumplir con las tasas de renovación, la Autoridad de Patentes podrá concederle un aplazamiento para el pago de las mismas; siempre que se remita una petición a ese respecto antes de la fecha en que las tasas de renovación lleguen a su vencimiento por primera vez. Los aplazamientos podrán concederse hasta para 3 años de una vez; pero no más allá de haber transcurrido 3 años desde la concesión de la patente. Las peticiones para prolongar aplazamientos deberán remitirse antes de la fecha de vencimiento del aplazamiento otorgado.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 17/38 Nº 366 (Nº 412)
(2) Si se rechazara la petición de prolongación de aplazamiento, el pago hecho antes de 2 meses a partir de esa fecha se considerará como un pago a la fecha de vencimiento.
(3) Las tasas de renovación para cuyo pago se ha concedido un aplazamiento según lo establecido en la subsección 1 del presente documento, conjuntamente con la misma tasa adicional tal y como se recoge en la sección 41 (3) de esta Ley, podrán ser abonadas en el transcurso de los 6 meses posteriores a la fecha hasta la cual se ha otorgado el aplazamiento.
Artículo 6 Licencia, transferencia, etc.
43. En el caso de que el titular de la patente haya otorgado a otra persona el derecho a explotar comercialmente el invento (licencia), el licenciatario no podrá transferir ese derecho a otros en ausencia de acuerdos en sentido contrario.
44.—(1) La transferencia de una patente, la concesión de una licencia, los procesos de pignoración o ejecución sobre la patente, o el comienzo de procesos de insolvencia contra el titular deberán, bajo solicitud, plasmarse en el Registro de Patentes.
(2) Si se prueba que una licencia registrada ha extinguido, dicha licencia se eliminará del Registro.
(3) Las disposiciones de las subsecciones 1 y 2 del presente documento también se aplicarán a las licencias obligatorias y a los derechos establecidos en la sección 53(2) de esta Ley.
(4) Los procesos legales relativos a una patente siempre deberán interponerse contra la persona que se halle inscrita en el Registro como titular de la patente, por lo que cualquier notificación de la Autoridad de Patentes deberá enviarse a dicha persona.
45.—(1) Si un invento patentado no se ha puesto en marcha hasta un extremo razonable en este país una vez transcurridos 3 años desde la concesión de la patente y transcurridos 4 años desde la presentación de la solicitud de la patente, cualquier persona que desee poner en marcha dicho invento en este país podrá obtener una licencia obligatoria para hacerlo, a menos que hubiera razones legítimas para no ejecutar dicho invento.
(2) El Ministro de Comercio e Industria podrá disponer que, para los fines establecidos en la subsección 1 del presente documento, la puesta en marcha del invento en otro país será equivalente a ponerlo en marcha en éste. Tal disposición se podrá hacer sujeta a reciprocidad.
46.—(1) El titular de la patente para un invento cuyo uso dependa de una patente o de un modelo de utilidad registrado que pertenezca a otra persona, podrá obtener la licencia obligatoria para utilizar el invento protegido por esta última patente o el modelo protegido en el registro de modelos de utilidad, en el caso de que aquél invento constituya un progreso técnico esencial de importancia económica sustancial.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 18/38 Nº 366 (Nº 412)
(2) El titular de la patente del invento o del modelo de utilidad registrado para cuyo uso se ha otorgado una licencia obligatoria; conforme a la disposición establecida en (1); podrá, en términos razonables, obtener una licencia obligatoria para el uso del otro invento.
46a.—(1) El propietario de una variedad que no esté capacitado para adquirir o explotar un derecho de variedad vegetal sin infringir una patente anterior, podrá solicitar una licencia obligatoria para el uso del invento, en caso de que la licencia obligatoria sea necesaria para la explotación de la variedad vegetal que se va a proteger, contra el abono del canon correspondiente. La licencia obligatoria sólo se otorgará en los casos en que el propietario de la variedad pruebe que dicha variedad constituye un progreso técnico esencial de importancia económica sustancial en relación con el invento.
(2) En el caso, según la Ley Danesa de Protección de Variedades Vegetales, en que el titular de una patente haya obtenido una licencia obligatoria para explotar una variedad vegetal protegida, el propietario de dicha variedad vegetal posee el derecho, en términos razonables, de obtener una licencia cruzada para la utilización del invento.
47. En caso de ser necesario para los intereses públicos fundamentales, cualquier persona que desee explotar comercialmente un invento cuya patente sea titularidad de otra persona, podrá obtener una licencia obligatoria para hacerlo.
48.—(1) Cualquier persona que, en este país y en el momento en que se haya hecho pública una solicitud de patente, estuviera explotando comercialmente el invento para el cual se ha solicitado dicha patente, podrá (si la solicitud desemboca en patente) obtener una licencia obligatoria para explotar el invento; siempre que confluyan una serie de circunstancias que lo hagan posible y dicha persona no hubiera tenido posibilidad razonable de conocer dicha solicitud. Dicho derecho también puede, bajo similares condiciones, ser disfrutado por cualquier persona que haya realizado preparaciones sustanciales encaminadas a la explotación comercial del invento en este país.
(2) Dicha licencia obligatoria podrá incluir el tiempo precedente a la concesión de la patente.
(3) El Ministro de Comercio e Industria podrá disponer que, para los fines establecidos en la subsección 1 del presente documento, la explotación del invento en otro país será equivalente a la explotación en éste. Tal disposición se podrá hacer sujeta a reciprocidad.
49.—(1) Las licencias obligatorias sólo se otorgarán a personas que, mediante acuerdo, no hayan sido capaces de obtener una licencia bajo términos razonables y que se consideren como capaces de hacer uso del invento de manera adecuada y razonable conforme a lo establecido por dicha licencia.
(2) La licencia obligatoria no evitará que el titular de la patente pueda explotar él mismo el invento ni que pueda otorgar licencias a otros.
(3) Una licencia obligatoria solamente puede transferirse a otros conjuntamente con el establecimiento en el que se utiliza o en el cual se pretendía utilizar. En casos de licencias obligatorias presentadas de acuerdo con la sección 46(1), deberá además aplicarse que las
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 19/38 Nº 366 (Nº 412)
transferencias de licencias obligatorias tendrán lugar conjuntamente con la patente cuyo uso dependa de una patente o de un modelo de utilidad registrado pertenecientes a otra persona.
(4) Las licencias obligatorias relativas a la tecnología de semiconductores solamente pueden presentarse para uso público, no comercial, o para eliminar prácticas anticompetitivas que hayan sido determinadas por decreto o decisión administrativa.
50.—(1) El Juzgado de lo Marítimo y lo Mercantil de Copenhague decidirá, como juzgado de primera instancia, si una licencia obligatoria debe concederse; además, determinará hasta qué punto puede explotarse un invento, fijará la compensación y establecerá los demás términos referentes a la licencia obligatoria. Si las circunstancias cambiaran considerablemente, el Juzgado podrá, a petición de cualquiera de las partes, cancelar la licencia o establecer nuevos términos para la misma.
Artículo 7 Finalización de la patente, reevaluación administrativa, etc.
51. Si no se abonara alguna tasa de renovación conforme a la normativa establecida en las secciones 40, 41 y 42 de esta Ley, la patente prescribirá con fecha del principio del año de abono cuya tasa no se hubiera pagado.
52.—(1) Una patente puede revocarse por decisión judicial si:
(i) ha sido concedida sin tener en cuenta que no se habían cumplido los requisitos de las secciones 1 y 2 de esta Ley;
(ii) se refiere a un invento que no se ha hecho público de manera suficientemente clara como para permitir que una persona experta en la materia pueda ejecutar dicho invento;
(iii) su objeto va más allá de los contenidos de la solicitud tal y como fue presentada, o
(iv) si la protección otorgada por la patente se ha ampliado después de que la Autoridad de Patentes hubiera notificado al solicitante, dicha patente será concedida.
(2) Una patente podrá, no obstante, no ser revocada en su totalidad basándose en que el titular de la patente solamente tenía derechos sobre dicha patente de manera parcial.
(3) Con las excepciones dispuestas en la subsección 4 del presente documento, los procesos pueden ser interpuestos por cualquier persona.
(4) Los procesos basados en que una patente hubiera sido concedida a otra persona diferente a la autorizada bajo la sección 1 de esta Ley, solamente podrán ser interpuestos por la persona que reclame los derechos sobre dicha patente. Tales procesos deberán llevarse a cabo en el transcurso del año posterior a la fecha en que la persona poseedora de los derechos tenga conocimiento de la concesión de la patente y de las demás circunstancias en que se basan los procesos. Si el titular de la patente tuvo buena fe en el momento de la concesión de la patente o en el momento de la adquisición de dicha patente, los procesos podrán llevarse a cabo antes de haber pasado los 3 años posteriores a la concesión de la patente.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 20/38 Nº 366 (Nº 412)
53.—(1) Si se ha concedido una patente a otra persona distinta a la legítima según la sección 1 de esta Ley, los juzgados transferirán dicha patente a la persona poseedora de los derechos, si ésta los reclamase. Las disposiciones de la sección 52(4) de esta Ley relativas al plazo de interposición de procesos se aplicará mutatis mutandis.
(2) La persona privada de la patente, si se halla explotando comercialmente el invento de buena fe en este país o ha desarrollado preparaciones considerables para tal explotación, recibirá autorización; como compensación razonable y en condiciones razonables con respecto a otros ámbitos; para continuar con la explotación ya comenzada o implementar la explotación planeada manteniendo su carácter general. Dicho derecho, bajo las mismas condiciones, también podrá ser disfrutado por los titulares de las licencias registradas.
(3) Los derechos recogidos en la subsección 2 del presente documento sólo podrán ser transferidos a otras personas conjuntamente con el negocio en el que se desarrolla la explotación o en el que se pretendía desarrollar la misma.
53a. Los procesos que se interpongan con referencia a una revocación, mientras un recurso según la sección 21 de esta Ley o una petición de reevaluación según la sección 53b de esta Ley no hayan sido finalmente valorados por la Autoridad de Patentes, podrán ser suspendidos por los juzgados hasta que la Autoridad de Patentes haya tomado una decisión definitiva.
53b.—(1) Cualquier persona puede presentar una petición ante la Autoridad de Patentes con objeto de reevaluar una patente concedida por la Autoridad de Patentes o concedida con efecto en Dinamarca según lo establecido en la sección 75 de la presente Ley. La petición deberá ir acompañada de su correspondiente tasa. Las peticiones no podrán presentarse durante el período autorizado para recursos, ni mientras no se haya decidido de manera definitiva sobre uno de ellos.
(2) Si se presenta una petición de reevaluación, el titular de la patente deberá ser notificado al respecto y deberá tener la oportunidad de presentar sus observaciones. La Autoridad de Patentes hará pública la recepción de una petición para reevaluación.
(3) La Autoridad de Patentes podrá evaluar una petición de reevaluación incluso si la patente hubiera prescrito o prescribiera conforme a las secciones 51, 54 ó 96 de esta Ley. La Autoridad de Patentes podrá, además, evaluar la petición incluso si dicha petición fuera retirada, si la persona que la hubiera realizado hubiera fallecido o hubiera perdido su capacidad para participar en transacciones legales.
53c.—(1) Las peticiones para reevaluación por parte de otras personas que no sean los titulares de las patentes, solamente serán presentadas si están basadas en revocaciones según la sección 52(1) de esta Ley. A
(2) La Autoridad de Patentes podrá revocar la patente o mantenerla (modificada o no modificada). La Autoridad de Patentes evaluará si la petición se puede llevar a cabo; y si así fuera, si las bases establecidas en la sección 52(1) de esta Ley evitarán que la patente se mantenga modificada.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 21/38 Nº 366 (Nº 412)
53d.—(1) Si la petición de otras personas que no sean los titulares de la patente no se puede llevar a cabo, dicha petición será rechazada y la patente se mantendrá no modificada.
(2) Si la petición se lleva a cabo pero la patente no puede mantenerse como modificada, la Autoridad de Patentes revocará dicha patente. Si la patente se puede mantener como modificada, dicha patente deberá ser modificada adecuadamente; siempre y cuando el titular de la misma aprueba la redacción de la Autoridad de Patentes. Si el titular de la patente no aprueba la redacción modificada, la patente se revocará.
(3) En el momento en que se haya tomado una decisión definitiva para mantener una patente como enmendada, el titular de dicha patente abonará la tasa correspondiente para la publicación de las especificaciones de la nueva patente dentro del plazo establecido. Si el abono de la tasa no se realiza dentro del plazo, la patente será revocada.
(4) La Autoridad de Patentes hará pública su decisión en una reevaluación administrativa.
3e.—(1) El mismo titular de una patente podrá solicitar que su patente se restrinja mediante la modificación de la descripción, de las reivindicaciones o de los dibujos en las condiciones establecidas en la sección 53b(1) de esta Ley.
(2) La Autoridad de Patentes entonces evaluará si las bases establecidas en la sección 52(1) de esta Ley evitarán que la patente sea mantenida modificada de la manera en que lo desea el titular de la patente. Si la deseada restricción no puede ser aprobada, la patente se modificará adecuadamente; y las secciones 53d(3) y (4) de esta Ley se aplicarán mutatis mutandis. No obstante, se declarará que la patente ha dejado de tener efecto si la tasa de publicación de las nuevas especificaciones de la misma no se hubiera abonado dentro del plazo establecido.
(3) Si, por otro lado, la patente no puede mantenerse en la manera restringida deseada, tal petición de restricción será rechazada.
53f. Si una patente se modifica según las secciones 53d o 53e de esta Ley, las copias de las nuevas especificaciones de la patente con la descripción, reivindicaciones y dibujos modificados deberán estar disponibles en la Autoridad de Patentes desde la fecha en que este hecho se haya publicado según la sección 53d de la presente Ley.
54.—(1) Si el titular de la patente entrega la patente a la Autoridad de Patentes, ésta última declarará extinguida dicha patente.
(2) Si se hubieran interpuesto procesos dirigidos a la transferencia de la patente, ésta no se declarará extinguida hasta que se haya tomado una decisión definitiva en dichos procesos.
55. Cuando una patente haya caducado, haya sido declarada extinguida, haya sido revocada o transferida a otra persona por decisión judicial definitiva, la Autoridad de Patentes publicará un anuncio a tal efecto.
55a. Si una patente es revocada total o parcialmente, se considerará (hasta el extremo que haya sido revocada) que dicha patente no ha tenido los efectos a los que se refiere la
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 22/38 Nº 366 (Nº 412)
sección 3 de esta Ley ya desde la fecha de presentación de la solicitud de la patente. Si una patente se restringe a petición del titular de la patente, la modificación sólo tendrá efecto desde la fecha en que se haga público un anuncio a tal efecto.
Artículo 8 Obligación de dar información sobre patentes
56.—(1) Un solicitante de una patente que apele su solicitud de patente contra otra persona, antes de que los archivos de la solicitud se hayan puesto a disposición del público, tendrá la obligación (bajo solicitud) de consentir a la mencionada persona que tenga acceso a inspeccionar los archivos de dicha solicitud. Si la solicitud incluye una muestra depositada de material biológico tal y como se establece en la sección 8a de esta Ley, la citada persona también tendrá derecho a obtener una muestra de la misma. Las disposiciones de la sección 22(6); 2ª y 3ª cláusulas; (7) y (8) de esta Ley se aplicarán en esos casos.
(2) Cualquier persona que; mediante comunicación directa con otra persona, publicidad, inscripción en sus productos, empaquetado o cualquier otra manera; indique que una patente se ha solicitado o concedido, sin indicar al mismo tiempo el número de la solicitud o de la patente, tendrá la obligación de proporcionar dicha información a cualquier persona que así lo requiera sin demora injustificada. Si no se halla explícitamente indicado que una patente se ha solicitado o concedido, pero las circunstancias son tales que pueden causar esa impresión, la información sobre si una patente se ha solicitado o concedido debe facilitarse bajo solicitud sin demora injustificada.
Artículo 9 Responsabilidad ante penalización, responsabilidad por daños, etc.
57.—(1) Toda persona que infrinja el derecho exclusivo conferido por una patente (infracción de patente) de manera intencionada será sancionada con una multa. Bajo circunstancias agravantes, incluyendo en particular si mediante la infracción se pretendía obtener un beneficio claramente ilícito, la sanción podrá ser desde simple detención hasta penas de prisión de hasta un año.
(2) Las empresas o entidades legales pueden considerarse responsables de delito conforme al Artículo V del Código Penal Danés.
(3) En caso de infracción, los procesos serán interpuestos por la parte perjudicada . No obstante, los procesos serán interpuestos por las autoridades públicas a petición de la parte perjudicada en caso de infracciones recogidas en la subsección 1, 2ª cláusula, del presente documento. Los casos, entonces, se verán como procesos interpuestos por la policía; sin embargo, las medidas que se establecen en el Artículo 73 de la Ley Danesa de Administración de Justicia se podrán aplicar hasta el mismo grado que en el caso de procesos interpuestos por el Fiscal Público.
58.—(1) Cualquier persona que, intencionada o negligentemente, cometa una infracción de patente será sancionado a pagar una compensación razonable por la explotación
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 23/38 Nº 366 (Nº 412)
del invento y por los daños causados por el perjuicio posterior que la infracción pueda haber causado.
(2) Si una persona comete una infracción de patente que no sea intencionada ni causada por negligencia, deberá pagar daños y perjuicios según lo establecido por las disposiciones de la subsección 1 del presente documento, en la medida que se considere razonable.
59.—(1) En caso de infracción de patente, el juzgado puede; en la medida que se considere razonable y en el momento que se solicite; tomar decisiones para evitar el mal uso de los productos elaborados de acuerdo con el invento patentado o con cualquier aparato, herramienta u otro artículo cuyo uso pudiera suponer una infracción de patente. Por tanto, puede decidirse que el objeto sea modificado de determinada manera, destruido o, en el caso de un artículo patentado, que ésta sea cedida a la parte perjudicada a cambio de una compensación. Esto, sin embargo, no puede aplicarse a personas que hayan adquirido el citado artículo de buena fe o hayan adquirido los derechos correspondientes al mismo; y que ellas mismas tampoco hayan cometido una infracción de patente.
(2) Bajo circunstancias realmente especiales, el juzgado puede; independientemente de las disposiciones de la subsección 1 del presente documento; otorgar permiso para disponer libremente de los productos, aparatos, herramientas y otros artículos mencionados en la subsección 1 del presente documento durante la duración de la patente o durante parte de ella, a cambio de una compensación razonable y en condiciones razonables en otros aspectos.
60.—(1) Si alguna persona explota comercialmente un invento sin permiso después de que los archivos de la solicitud se hayan puesto a disponibilidad del público y la solicitud resulte en una patente, las disposiciones con respecto a las infracciones de patentes; exceptuando la sección 57 de la presente Ley, deberán aplicarse mutatis mutandis. La protección conferida antes de la concesión de una patente, sin embargo, solamente abarcará a la materia base expuesta tanto en las reivindicaciones; tal y como se encuentran redactadas en el momento en que la solicitud fuera puesta a disposición del público; como en la patente, tal y como se concedió o se mantuvo de forma modificada según la sección 23(3) de esta Ley.
(2) La persona involucrada solamente será responsable hasta la medida plasmada en la sección 58(2) de esta Ley a pagar daños por los perjuicios causados por la infracción antes de la publicación de la concesión de una patente según la sección 20 de esta Ley.
(3) Las demandas por daños según la subsección 1 del presente documento no prescribirán antes de pasado un año después de la concesión de la patente.
61. En procesos por infracción de patente, la invalidez de la patente solo podrá cuestionarse si se interpone una demanda por revocación contra el titular de la patente, posiblemente después de haber sido éste notificado según lo dispuesto en la sección 63(4) de esta Ley. Si la patente fuera revocada, las disposiciones establecidas en las secciones de la 57 a la 60 de esta Ley no serán aplicables.
62.—(1) Cualquier persona que (en los casos mencionados en la sección 56 de esta Ley) no cumpla con sus obligaciones o proporcione información falsa será sancionada mediante multa, siempre que una sanción mayor no hubiera sido contemplada por otra
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 24/38 Nº 366 (Nº 412)
legislación; y estará obligada a compensar los daños causados por esa razón en la medida que se considere razonable.
Las disposiciones de la sección 57(2) y (3) de esta Ley se aplicarán mutatis mutandis.
63.—(1) Cualquier persona que interponga procesos para la revocación de una patente, para su transferencia o para obtener una licencia obligatoria, deberá notificar al mismo tiempo a la Autoridad de Patentes como corresponde y por correo certificado a todos los licenciatarios inscritos en el Registro de Patentes y cuya dirección se halle archivada en el Registro de procesos. Toda persona que solicite una reevaluación administrativa de una patente deberá al mismo tiempo notificar a los mencionados licenciatarios a tal efecto. Todo licenciatario que desee interponer un proceso por infracción de patente deberá, de manera similar, notificar al titular de la patente acerca de dicho proceso, siempre que la dirección de este último se encuentre archivada en el Registro.
(2) Si el demandante, o la persona que ha solicitado una reevaluación administrativa no probase; en el día en que el caso sale a juicio o en el momento en que la petición de reevaluación se presenta; que la notificación según la subsección 1 del presente documento se ha efectuado, el juzgado, o en caso de una petición de reevaluación, la Autoridad de Patentes fijará un plazo de cumplimiento para los requisitos expuestos por la subsección 1 de la presente Ley. Si el plazo mencionado no se cumpliese, el caso sería sobreseído.
(3) En procesos por infracción de patente interpuestos por el titular de la patente, el demandado notificará a la Autoridad de Patentes y a los licenciatarios registrados; conforme a la normativa expuesta en la subsección 1 del presente documento; si pretende reclamar la revocación de la patente. Se aplicarán las disposiciones plasmadas en la subsección 2 del presente documento; mutatis mutandis para que la petición de revocación se sobresea; si el plazo establecido no se cumple.
(4) En procesos por infracción de patente interpuestos por un licenciatario, el demandado podrá citar al titular de la patente para que asista sin tener en cuenta su jurisdicción con referencia a demandas en su contra que pidan la revocación de la patente. Las disposiciones del Artículo 34 de la Ley de Administración de Justicia se aplicarán mutatis mutandis.
64.—(1) Los procesos legales que se mencionan a continuación se interpondrán ante el Tribunal Supremo como juzgado de primera instancia:
(i) procesos relativos al derecho sobre un invento que sea la materia base de una solicitud de patente;
(ii) procesos relativos a la solicitud de una patente (véase la sección 25(3) de esta Ley;
(iii) procesos para la revocación o la transferencia de una patente (véanse las secciones 52 y 53 de esta Ley y procesos relativos a los derechos establecidos en la sección 53(2) de esta Ley;
(iv) procesos relativos a los derechos establecidos en las secciones 4 y 74(2) de esta Ley;
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 25/38 Nº 366 (Nº 412)
(v) procesos relativos a infracciones de patentes;
(vi) procesos para la asignación de una patente y procesos relativos a licencias voluntarias.
(2) Se considerará que los solicitantes y los titulares de patentes que no sean residentes de este país, en los procesos relativos a esta Ley, tienen su sede en Copenhague.
64a.—(1) Si la materia base de una patente es un proceso de fabricación de un nuevo producto, se considerará que el mismo producto; al ser fabricado por otra persona que no sea el titular de la patente; se elabora basándose en el proceso patentado, a menos que se halle evidencia de lo contrario.
(2) En cuanto a la presentación de evidencias en el sentido contrario: se considerarán los intereses justificados que tiene el demandado en proteger sus secretos empresariales y de fabricación.
65. Se enviarán copias de archivo de las decisiones judiciales en los casos establecidos por las secciones 50 y 64(1) de esta Ley a la Autoridad de Patentes a instancias del tribunal.
Artículo 10 Disposiciones varias
66.—(1) Un titular de una patente que no sea residente en este país tendrá un representante que sí resida en este país y que se encuentre inscrito en el Registro de Patentes para recibir servicios y otras notificaciones con respecto a la patente en su nombre.
(2) Si el titular de la patente no tuviera representante, los servicios y demás se le proporcionarían de la manera dispuesta en la sección 159(2) de la Ley de Administración de Justicia.
(3) Sin perjuicio de reciprocidad, el Ministro de Comercio e Industria puede disponer que la normativa establecida por la subsección 1 de la presente Ley no se aplique a los titulares de patentes que residan en otros países o que tengan representantes en dichos países y estén inscritos en el Registro de Patentes en este país con objeto de recibir servicios, otras notificaciones, etc. en su nombre.
67.—(1) Las demandas derivadas de decisiones de la Oficina de Patentes según las secciones 44, 53d, 53e, 72(1) y (2), 73 y 96 de esta Ley pueden ser presentadas por el solicitante, el titular de la patente o la persona que haya pedido la reevaluación administrativa o la extinción de la patente ante el Consejo de Apelaciones antes de los 2 meses posteriores a la fecha en que se le hubiera notificado la decisión. Otras partes interesadas en dicha decisión podrán presentar una apelación similar antes de los 2 meses posteriores a la publicación de la decisión.
(2) La tasa correspondiente a la apelación deberá abonarse dentro del plazo mencionado en la subsección 1 del presente documento. El incumplimiento de dicha disposición provocará que la apelación sea rechazada.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 26/38 Nº 366 (Nº 412)
(3) Las disposiciones de las secciones 25(2) al (4) se aplicarán mutatis mutandis.
68.—(1) El Ministro de Comercio e Industria fijará las cantidades correspondientes a las tasas dispuestas en esta Ley y de las tasas de gestión, etc.
(2) En lo que respecta a las tasas de renovación: el Ministro de Trabajo e Industria puede disponer que se consideren exentos de tasas uno o más de los primeros años de abono.
69.—(1) El Ministro de Comercio e Industria puede establecer disposiciones adicionales con respecto a las solicitudes de patentes y a su evaluación, evaluación de recursos, reevaluación administrativa, restablecimiento y renuncia de patentes, gestión y mantenimiento del Registro de Patentes, publicación y contenidos del Boletín Danés de Patentes, intercambio de datos electrónicos ante la Autoridad de Patentes y con respecto a los procesos de la Oficina de Patentes. Se puede disponer también que los archivos de la Autoridad de Patentes relativos a solicitudes presentadas se pongan a disposición del público. El Ministro de Comercio e Industria puede disponer normas específicas acerca de los días en que la Oficina de Patentes se mantendrá cerrada.
(3) El Ministro de Comercio e Industria puede, además, disponer que, a petición de la Autoridad de Patentes y dentro de un plazo fijado por dicha Autoridad, cualquier solicitante que haya presentado en cualquier país la correspondiente solicitud de patente, deberá proporcionar información acerca del resultado de la evaluación que se haya realizado con objeto de comprobar la patentabilidad del invento que la autoridad de patentes de dicho país le haya comunicado a él y enviar una copia de la correspondencia con la citada autoridad. No obstante, no se establecerá obligación para suministrar información en relación con las solicitudes contempladas en el Artículo 3 de esta Ley que hayan sido objeto de una evaluación internacional preliminar sobre la cual se haya presentado un informe ante la Autoridad de Patentes.
70. Para inventos relativos a material de guerra o procesos dirigidos a la fabricación de material de guerra, se podrán conceder patentes secretas conforme a las disposiciones especiales establecidas a tal efecto.
71.—(1) La Oficina de Patentes podrá, bajo solicitud, llevar a cabo tareas especiales en calidad de servicio tecnológico. .
(2) El Ministro de Comercio e Industria dispondrá la normativa que regule dicho servicio y el pago correspondiente.
(3) Exceptuando la sección 4(2), la Ley de Acceso Público a Documentos de Archivos Administrativos no se aplicará a las tareas mencionadas en (1).
72.—(1) Si, aparte de los casos recogidos en la subsección 2 del presente documento, el incumplimiento de un plazo en relación con la Autoridad de Patentes dispuesto o establecido por esta Ley provocara una pérdida de derechos por parte de un solicitante que hubiera actuado razonablemente con la debida diligencia requerida, la Autoridad de Patentes le restablecerá sus derechos bajo solicitud. La petición se presentará ante la Autoridad de Patentes en los 2 meses posteriores a la retirada del obstáculo que causaba el incumplimiento
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 27/38 Nº 366 (Nº 412)
del plazo, pero siempre antes de 1 año después del vencimiento de dicho plazo. El acto omitido se completará y la tasa correspondiente al restablecimiento de los derechos se abonará dentro de los mismos plazos.
(2) Las disposiciones establecidas en la subsección 1de la presente Ley se aplicarán mutatis mutandis, siempre que el solicitante o el titular de una patente no hayan abonado una tasa de renovación dentro del plazo establecido en las secciones 41(3) ó 42(3) de esta Ley; siempre que la petición de restablecimiento de derechos se presente y la tasa de renovación se abone antes de 6 meses después del vencimiento del plazo.
(3) Las disposiciones recogidas en la subsección 1del presente documento no se aplicarán al plazo establecido por la sección 6(1) de esta Ley.
73.—(1) Si, en los casos contemplados por la sección 31 de esta Ley, el solicitante se ha servido del correo y dicha correspondencia no se hubiera recibido a su debido tiempo, pero el acto se ha completado dentro de los 2 meses posteriores a la fecha en que el solicitante advirtiera o debería haber advertido que el plazo había vencido y no más tarde de 1 año después del vencimiento del plazo, la Autoridad de Patentes restablecerá los derechos; a condición de que
(i) en los 10 días precedentes al vencimiento del plazo el servicio postal se hubiera interrumpido a causa de una guerra, revolución, alteración del orden público, huelga, desastre natural o de otras razones similares en la localidad en la que se encuentre el remitente o tenga la sede de su negocio, y el envío postal se hubiera realizado en los 5 días anteriores a la interrupción de dicho servicio; o
(ii) el envío fuera remitido por correo certificado a la Autoridad de Patentes antes del transcurso de los 5 días precedentes al vencimiento del plazo, solo si dicho envío hubiera sido realizado por correo aéreo, si fuera posible, o si el remitente hubiera tenido suficientes razones para considerar que el correo vía terrestre no llegaría a su destino después de 2 días de haberlo enviado.
(2) Si el solicitante desea que sus derechos se restablezcan según la subsección 1 del presente documento, deberá presentar una petición a tal efecto ante la Autoridad de Patentes antes del vencimiento del plazo establecido.
74.—(1) Cuando una petición conforme a las secciones 72 ó 73 de esta Ley se haya aceptado y, en consecuencia, una solicitud de patente que haya sido archivada o rechazada después de haber sido puesta a disposición del público se vaya a procesar más adelante o una patente extinguida se vaya a considerar mantenida, se deberá pubicar un anuncio a tal efecto.
(2) Toda persona que, después del vencimiento del plazo establecido para la reanudación de los procesos con respecto a una solicitud archivada, después de la denegación de la solicitud o después del anuncio de la extinción de la patente; pero antes de la publicación del anuncio contemplado en la subsección 1 del presente documento; haya comenzado de buena fe la explotación comercial del invento en este país o haya hecho preparaciones considerables dirigidas a dicha explotación, podrá continuar con la citada explotación manteniendo su carácter general.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 28/38 Nº 366 (Nº 412)
(3) El derecho establecido en la subsección 2 del presente documento solo podrá ser transferido a otros conjuntamente con el negocio en el que surgió o en el que se pretendía llevar a cabo su explotación.
74a. Si el Ministro de Comercio e Industria transfiere su autoridad a la Oficina de Patentes conforme a esta Ley, el Ministro puede disponer normativas relativas al derecho de recurrir que incluyan regulaciones encaminadas a que los recursos no puedan ser interpuestos ante ninguna autoridad administrativa superior.
Artículo 10A Patentes europeas
75.—(1) Una "patente europea" es una patente concedida por la Oficina Europea de Patentes conforme al Convenio Europeo de Patentes firmado en Múnich el 5 de octubre de 1973. Una solicitud de patente europea es una solicitud que se presenta conforme a dicho convenio.
(2) Las patentes europeas pueden concederse para Dinamarca.
(3) Las solicitudes para patentes europeas deben presentarse en la Oficina Europea de Patentes; véanse no obstante, las disposiciones establecidas en la sección 70 de esta Ley en cuanto a patentes secretas. Las solicitudes de patentes europeas pueden también presentarse ante la Autoridad de Patentes de este país, la cual remitirá dicha solicitud a la Oficina Europea de Patentes. Las solicitudes contempladas en el Artículo 76 del Convenio solamente se presentarán en la Oficina Europea de Patentes.
(4) Las disposiciones de las secciones 76 a la 90 de esta Ley se aplicarán a las patentes europeas para Dinamarca y a las solicitudes de patentes europeas que designen a Dinamarca.
76. Las patentes europeas se considerarán concedidas cuando la Oficina de Patentes haya publicado su decisión a tal efecto. Una patente europea tendrá el mismo efecto que las patentes concedidas por la Autoridad de Patentes de este país y estará sujeta a las mismas disposiciones que ellas a menos que se establezca lo contrario en las secciones 77 a la 90 de esta Ley.
77.—(1) Una patente europea solamente tendrá efecto en este país siempre que el solicitante; dentro del plazo dispuesto; presente ante la Autoridad de Patentes de este país una traducción al danés del texto en el que la patente, de acuerdo con la notificación que la Oficina Europea de Patentes enviara al solicitante, se pretende conceder y que el solicitante abone la tasa de publicación correspondiente dentro del plazo establecido. Si la Oficina Europea de Patentes decide mantener una patente europea de manera modificada, esto también se aplicará a la forma modificada.
(2) La traducción se pondrá a disposición del público. La traducción, sin embargo, no estará a disposición del público hasta que la solicitud de patente europea haya sido publicada por la Oficina Europea de Patentes.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 29/38 Nº 366 (Nº 412)
(3) Cuando la traducción haya sido presentada, la tasa haya sido abonada y la Oficina Europea de Patentes haya publicado su decisión de permitir que se proceda con la concesión de la petente o de mantener la patente europea como modificada, la Autoridad de Patentes de este país publicará un anuncio a tal efecto. La Autoridad de Patentes hará que las copias de la traducción sean accesibles sin demora.
78.—(1) Las disposiciones de la sección 72(1) de esta Ley también se aplicarán a la presentación de la traducción y al pago de la tasa conforme a la sección 1 de esta Ley.
(2) Si se decide que la presentación de la traducción en conformidad con la sección 72 de esta Ley y el pago de la tasa conforme a la sección 77(1) de esta Ley se consideran debidamente llevados a cabo, la Autoridad de Patentes publicará un anuncio a tal efecto.
(3) Toda persona que; después del vencimiento del plazo establecido en la sección 77(1) de esta Ley, pero antes de la publicación del anuncio contemplado por la subsección 2 del presente documento; haya comenzado de buena fe la explotación comercial del invento en este país o haya llevado a cabo preparaciones considerables encaminadas a dicha explotación tendrá los derechos estipulados en la sección 74(2) y (3) de la presente Ley.
79. La disposición expuesta en la sección 52(1) (iv) de esta Ley se aplicará a las patentes europeas siempre que la extensión haya tenido lugar después de que la patente hubiera sido concedida.
80. Si la Oficina Europea de Patentes revoca una patente total o parcialmente, tendrá el mismo efecto que si la patente hubiera sido revocada en la misma medida en este país. La Autoridad de Patentes de este país publicará un anuncio a tal efecto.
81.—(1) Para patentes europeas, la tasa de renovación se pagará a la Autoridad de Patentes de este país para cada año de abono que siga al año en que la Oficina Europea de Patentes haya publicado su decisión de permitir que se proceda con la concesión de la patente.
(2) Si la tasa de renovación para una patente europea no se paga conforme a la subsección 1 del presente documento (véase la sección 41 de esta Ley), la sección 51 de la presente Ley se aplicará mutatis mutandis. Con respecto a la primera tasa de renovación, no vencerá hasta pasados 3 meses después de la fecha en que se haya concedido la patente.
82.—(1) Una patente europea para la cual la Oficina Europea de Patentes haya registrado una fecha de presentación tendrá, desde esa fecha, el mismo efecto en este país que una solicitud presentada en el mismo. Si la solicitud reclama prioridad conforme al Convenio Europeo de Patentes desde una fecha anterior a la fecha de presentación, tal prioridad también se aplicará en este país.
(2) Una patente europea se considerará haber sido cubierta por la sección 2(2), 2ª cláusula, cuando la tasa de designación para Dinamarca se haya abonado según el Artículo 79(2) del Convenio Europeo de Patentes. Lo mismo se aplicará a la publicación contemplada en el artículo 158(1) del Convenio siempre que dicha publicación de la Oficina Europea de Patentes sea considerada equivalente a la publicación establecida en el Artículo 93.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 30/38 Nº 366 (Nº 412)
83.—(1) Cuando una solicitud de patente europea haya sido publicada de acuerdo con el Convenio Europeo de Patentes y el solicitante haya presentado una traducción de las reivindicaciones de la solicitud publicada en danés ante la Autoridad de Patentes de este país, la citada autoridad pondrá dicha traducción a disposición del público y publicará un anuncio a tal efecto.
(2) Si alguna persona sin permiso explotase comercialmente un invento que sea la materia base de una solicitud de patente europea después de la publicación de un anuncio, según lo establecido en la subsección 1 del presente documento, y la solicitud resultase en la concesión de una patente para Dinamarca, se aplicarían las disposiciones relativas a la infracción de patentes. En tales casos, la protección de patentes, sin embargo, solamente cubrirá la materia base expuesta tanto en las reivindicaciones publicadas como en las reivindicaciones de la patente. La sección 57, no obstante, no se aplicará y del mismo modo la persona afectada solamente será responsable de daños y perjuicios en la medida contemplada en la sección 58(29) de esta Ley.
(3) Las demandas por daños según la subsección 2 del presente documento no prescribirán antes de haber transcurrido un año después de que el plazo para los recursos contra la patente europea haya vencido o después de que la Oficina Europea de Patentes haya decidido mantener la patente.
84.—(1) Si una solicitud de patente europea o la designación de Dinamarca fueran retiradas, o si la solicitud o la designación de Dinamarca fueran candidatas a ser retiradas en conformidad con el Convenio Europeo de Patentes y el proceso de la solicitud no se reanudara conforme al Artículo 121 del Convenio, éste hecho tendrá el mismo efecto que la retirada de una solicitud ante la Autoridad de Patentes de este país.
(2) Si una solicitud de patente europea es rechazada, tendrá el mismo efecto que si la solicitud hubiera sido rechazada por la Autoridad de Patentes de este país.
85.—(1) Si las traducciones estipuladas en las secciones 77 y 83 de esta Ley no son fieles al texto escrito en el idioma en el que se lleva a cabo el proceso planteado ante la Oficina Europea de Patentes, la protección de la patente solamente cubrirá la materia base expuesta en ambos textos.
(2) En procesos de revocación, solamente se aplicará el texto escrito en el idioma del proceso.
86.—(1) Si el solicitante de la patente presenta ante la Autoridad de Patentes de este país una rectificación de la traducción contemplada en la sección 77 de esta Ley y si, además, paga la correspondiente tasa de publicación, la traducción corregida reemplazará a la anterior. La traducción rectificada estará a disposición del público siempre que su versión original también sea accesible al público. Cuando se haya presentado dicha rectificación y la tasa se haya pagado debidamente, la Autoridad de Patentes de este país publicará un anuncio con referencia a la citada corrección siempre que la traducción original se encuentre a disposición del público. La Autoridad de Patentes de este país hará que las copias de la traducción sean accesibles sin demora.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 31/38 Nº 366 (Nº 412)
(2) Si el solicitante presenta una rectificación de la traducción según lo establecido en la sección 88 de esta Ley, la Autoridad de Patentes de este país publicará un anuncio a tal efecto y pondrá la citada traducción a disposición del público. En cuanto la noticia se publique, la traducción rectificada reemplazará a la traducción original.
(3) Toda persona que, en el momento que tuviera efecto la traducción rectificada, de buena fe explotara comercialmente el invento en este país de tal manera que, de acuerdo con la anterior traducción no infringiera los derechos del solicitante o del titular de la patente, o hubiera realizado preparaciones considerables para dicha explotación, tendrá los derechos estipulados en la sección 72(2) y (3) de esta Ley.
87.—(1) Si la Oficina Europea de Patentes restablece los derechos de un solicitante de patente o de un titular de una patente que haya incumplido un plazo, tal decisión también se aplicará en este país.
(2) Toda persona que, después de perder sus derechos, pero antes del restablecimiento de los mismos y de la publicación de un anuncio a tal efecto por parte de la Oficina Europea de Patentes, de buena fe comenzara la explotación comercial del invento en este país o llevara a cabo preparaciones considerables para dicha explotación, tendrá los derechos estipulados en la sección 74(2) y (3) de esta Ley.
88.—(1) Si se considerara que una solicitud de patente europea presentada ante una autoridad de patentes nacional debe ser retirada debido al hecho de que la Oficina Europea de Patentes no hubiera recibido la solicitud dentro del plazo estipulado, la Autoridad de Patentes tomará; bajo petición del solicitante; dicha solicitud como si se tratase de una solicitud de patente planteada en este país; siempre que
(i) la petición se presente ante la autoridad nacional que recibiera la solicitud antes de haber transcurrido 3 meses desde que el solicitante hubiera recibido la notificación en la que se le comunicaba que su solicitud sería retirada;
(ii) la petición se presente ante la Autoridad de Patentes de este país antes de haber transcurrido 20 meses desde la fecha de presentación de la solicitud o, si se hubiera reclamado prioridad, a partir de la fecha de dicha prioridad; y que
(iii) el solicitante abone, dentro del plazo fijado por el Ministro de Comercio e Industria, la correspondiente tasa de solicitud y presente una traducción de dicha solicitud en danés.
(2) A condición de que la solicitud de patente cumpla con los requisitos del Convenio Europeo de Patentes en cuanto a la forma, la citada solicitud deberá ser aceptada a ese respecto.
89. Deberán aplicarse en este país: las disposiciones recogidas en los Artículos 9, 60, 126 y 131del Convenio Europeo de Patentes, el Protocolo de Jurisdicción y el Reconocimiento de Decisiones con respecto al Derecho de Concesión de una Patente Europea (Protocolo de Reconocimiento) anexado al Convenio.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 32/38 Nº 366 (Nº 412)
89a. Las disposiciones de esta Ley referentes al depósito de material biológico no se aplicarán a las patentes europeas.
90. El Ministro de Comercio e Industria establecerá normas adicionales para la implementación del Convenio Europeo de Patentes y de las disposiciones recogidas en este Artículo de la Ley.
Artículo 10B Certificados de Protección Complementaria
91.—(1) El Ministro de Comercio e Industria podrá establecer las regulaciones que sean necesarias para la aplicación en este país de la normativa de la Comunidad Europea relativa a la implementación de certificados de protección complementaria.
(2) El Ministro de Comercio e Industria fijará las cantidades y demás parámetros de las tasas correspondientes a la presentación de solicitudes para la obtención de un certificado, para la reanudación de la evaluación y demás procesos requeridos para la solicitud, para el restablecimiento de derechos, interposición de apelaciones ante el Consejo de Apelaciones de Patentes y para los años de abono individuales.
(3) La sección 57 de esta Orden, referente a la responsabilidad criminal por violación de patente, se aplica de manera similar a la violación del derecho de exclusividad que sea consecuencia de un certificado de protección tal y como se contempla en la subsección1.
(4) El Ministro de Comercio e Industria podrá, tras negociaciones con las autonomías de Islas Feroe y Groenlandia, establecer disposiciones acerca de la normativa recogida en la subsección 1 con respecto a los certificados que deben ser aplicados en los citados territorios.
Artículo 10C Patentes comunitarias, etc.
92.—(1) Una "patente comunitaria" es aquella patente que ha sido concedida por la Oficina Europea de Patentes conforme a una solicitud de patente europea; véase la sección 75(1) de esta Ley, en virtud del Convenio sobre Patentes Comunitarias establecido en el Acuerdo sobre Patentes Comunitarias, firmado en Luxemburgo el 15 de diciembre de 1989.
(2) Las patentes comunitarias pueden concederse para Dinamarca.
93.—(1) Las disposiciones recogidas en el Acuerdo sobre Patentes Comunitarias se aplicará en esta país a las patentes comunitarias y a las solicitudes relativas a dichas patentes.
(2) El Ministro de Comercio e Industria anunciará las disposiciones establecidas por los países individuales conforme al Artículo 83 del Convenio de Patentes Comunitarias.
94. Las secciones 75(3), 80, 82, 84, 87 y 88 de esta Ley se aplicarán mutatis mutandis a las patentes comunitarias y a las solicitudes para dichas patentes.
95. Los derechos contemplados en el Artículo 32(1) del Convenio sobre Patentes Comunitarias solamente se concederán a aquellos solicitantes de patentes comunitarias que
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 33/38 Nº 366 (Nº 412)
hayan enviado una traducción al danés de las reivindicaciones que se hayan anunciado a la Autoridad de Patentes, o a quienes hayan enviado dicha traducción a la persona que se encuentre explotando el invento en este país.
96.—(1) Si una patente concedida por la Autoridad de Patentes se refiere a un invento para el cual se haya emitido una patente comunitaria o una patente europea para Dinamarca a nombre del mismo inventor o de su sucesor legítimo, con la misma fecha de solicitud o, si se hubiera reclamado prioridad, con la misma fecha de prioridad, la patente concedida en este país (según el Artículo 75(1) y (2) del Convenio sobre Patentes Comunitarias en virtud de la decisión de la Autoridad de Patentes o por decisión judicial) deberá ser extinguida, total o parcialmente, siempre que se haya presentado una petición o se hayan interpuesto procesos a tal efecto.
(2) Cualquier persona puede solicitar una decisión por parte de la Autoridad de Patentes o interponer procesos dirigidos a la extinción, total o parcialmente, de una patente según lo establecido en esta subsección. Las secciones 53a hasta la f, 55, 55a, 63, 64 y 65 de esta Ley se aplicarán mutatis mutandis. La petición deberá ir acompañada de su correspondiente tasa.
(3) Los procesos interpuestos referentes a la extinción mientras una petición a este respecto no se haya evaluado definitivamente por la Autoridad de Patentes podrá ser suspendida por un tribunal hasta que la Autoridad de Patentes haya tomado una decisión definitiva.
97. El Ministro de Comercio e Industria establecerá regulaciones adicionales para la implementación de las disposiciones de este artículo de la Ley.
Artículo 11 Disposiciones de entrada en vigor y disposiciones transitorias
1.—(1) Esta Ley entrará en vigor el 1 de enero de 1968. Al mismo tiempo, la Ley de Patentes; véase Ley Refundida Nº 361 del 19 de diciembre de 1958; será derogada. Además, la sección 4 de la Ley Danesa sobre Inventos de Empleados Nº 142 del 29 de abril de 1955 será derogada.
(2) Las patentes para inventos relativos a productos alimenticios2) y productos medicinales1), y las patentes para procesos referentes a la elaboración de productos alimenticios2), no obstante, no se concederán hasta después de una fecha fijada por el Ministro de Comercio e Industria.
2. Las patentes que hayan sido concedidas o que vayan a ser concedidas bajo legislaciones anteriores solamente se revocarán conforme a las disposiciones establecidas por la sección 24 de la anterior Ley de Patentes.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 34/38 Nº 366 (Nº 412)
La Ley Nº 264 del 8 de junio de 1978 que modifica la Ley de Patentes contiene las siguientes disposiciones transitorias:
3. Esta Ley también se aplicará a las solicitudes de patentes que, en la fecha de su entrada en vigor, se encuentren en trámite ante la Autoridad de Patentes. Se aplicarán las siguientes excepciones a esta disposición:
(i) Si, antes de la entrada en vigor de esta Ley, se hubiera notificado al solicitante acerca de la aceptación de la solicitud para su publicación, se aplicarán las disposiciones de la Ley de Patentes del 20 de diciembre de 1967.
(ii) Las disposiciones de la legislación anterior relativas a patentes adicionales se aplicarán a las solicitudes presentadas antes de la entrada en vigor de esta Ley.
(iii) Las disposiciones relativas a las tasas por resúmenes y publicación; véase la sección I(vi), (xi) y (xii) de esta Ley; solamente se aplicarán a las solicitudes presentadas después de la entrada en vigor de esta Ley.
(iv) Las disposiciones de la sección 8(2), 2ª cláusula, de la Ley de Patentes; véase la sección 1(vi) de esta Ley; solamente se aplicarán a las solicitudes presentadas después de la entrada en vigor de esta Ley.
4. Además, esta Ley solo se aplicará a aquellas patentes que hayan sido o vayan a ser concedidas conforme a la Ley de Patentes del 20 de diciembre de 1967. Se aplicarán las siguientes excepciones a esta disposición:
(i) Las disposiciones de la Ley de Patentes del 20 de diciembre de 1967 relativas a patentes adicionales y a la revocación de patentes se aplicarán a las patentes adicionales y a las patentes concedidas en conformidad con la mencionada Ley.
(ii) La sección 1(XXiV)3) de esta Ley se aplicará solamente a aquellas patentes concedidas en virtud de solicitudes presentadas después de la entrada en vigor de esta Ley.
La Ley Nº 153 del 11 de abril de 1984 que modifica la Ley de Patentes contiene las siguientes disposiciones para la entrada en vigor y las siguientes disposiciones transitorias:
3. Las disposiciones de esta Ley también se aplicarán a las solicitudes de patentes que, en la fecha de entrada en vigor de las disposiciones, se encuentren en trámite ante la Autoridad de Patentes. Se aplicarán las siguientes excepciones a esta disposición:
(i) Si, antes de la entrada en vigor de esta Ley, se hubiera notificado al solicitante acerca de la aceptación de la solicitud para su publicación, se aplicarán las disposiciones de la Ley de Patentes del 20 de diciembre de 1967.
(ii) Las disposiciones de la legislación anterior relativas a patentes adicionales se aplicarán a las solicitudes presentadas antes de la entrada en vigor de esta Ley.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 35/38 Nº 366 (Nº 412)
(iii) Las disposiciones relativas a las tasas por resúmenes y publicación; véase la sección 1(vi), (xi) y (xii) de esta Ley; solamente se aplicarán a las solicitudes presentadas después de la entrada en vigor de esta Ley.
(iv) Las disposiciones de la sección 8(2), 2ª cláusula, de la Ley de Patentes; véase la sección 1(vi) de esta Ley; solamente se aplicarán a las solicitudes presentadas después de la entrada en vigor de esta Ley.
4. Además, esta Ley solo se aplicará a aquellas patentes que hayan sido o vayan a ser concedidas conforme a la Ley de Patentes del 20 de diciembre de 1967. Se aplicarán las siguientes excepciones a esta disposición:
(i) Las disposiciones de la Ley de Patentes del 20 de diciembre de 1967 relativas a patentes adicionales y a la revocación de patentes se aplicarán a las patentes adicionales y a las patentes concedidas en conformidad con la mencionada Ley.
(ii) La sección I(XXiV)3) de esta Ley se aplicará solamente a aquellas patentes concedidas en virtud de solicitudes presentadas después de la entrada en vigor de esta Ley.
La Ley Nº 153 del 11 de abril de 1984 que modifica la Ley de Patentes contiene las siguientes disposiciones para la entrada en vigor y las siguientes disposiciones transitorias:
3. Las disposiciones de esta Ley también se aplicarán a las solicitudes de patentes que, en la fecha de entrada en vigor de las disposiciones, se encuentren en trámite ante la Autoridad de Patentes. Se aplicarán las siguientes excepciones a esta disposición:
(i) Las disposiciones relativas al depósito de cultivos de microorganismos solamente se aplicarán a las solicitudes presentadas después de la entrada en vigor4) de tales disposiciones.
(ii) (Disposición transitoria no reproducida).
(iii) (Disposición transitoria no reproducida).
4. Las disposiciones de esta Ley también se aplicarán a aquellas patentes que hayan sido concedidas a la entrada en vigor de las disposiciones. Se aplicarán las siguientes excepciones a esta disposición:
(i) Las disposiciones relativas a la revocación de patentes establecidas en la Ley Nº 479 del 20 de diciembre de 1967 y en la Ley Nº 264 del 8 de junio de 1978 se aplicarán a las patentes concedidas según las citadas Leyes.
(ii) Las disposiciones relativas al depósito de cultivos de microorganismos solamente se aplicarán a aquellas patentes concedidas en virtud de solicitudes presentadas después de la entrada en vigor de esas disposiciones4).
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 36/38 Nº 366 (Nº 412)
La Ley de Modelos de Utilidad y demás Nº 130 del 26 de febrero de 1992 contiene las siguientes disposiciones para su entrada en vigor5)
52.—(1) Esta Ley entrará en vigor el 1 de julio de 1992; véase no obstante la subsección 2 del presente documento.
(2) (Disposición transitoria no reproducida).
(3) (Disposición transitoria no reproducida).
La Ley Nº 1057 del 23 de diciembre de 1992 que modifica la Ley de Patentes contiene las siguientes disposiciones para su entrada en vigor y las siguientes disposiciones transitorias 5)6).
2.—(1) Esta Ley entrará en vigor el 1 de enero de 1993; véase no obstante la subsección 2 del presente documento.
(2) La sección 1(i) y (xxxiv), y la sección 4(2) de esta Ley entrarán en vigor al mismo tiempo que el Acuerdo sobre Patentes Comunitarias. El Ministro de Comercio e Industria redactará una orden a tal efecto.
3.—(1) Esta Ley también se aplicará a las solicitudes de patentes que, en la fecha de su entrada en vigor, se encuentren en trámite ante la Autoridad de Patentes. Una solicitud de patente con respecto a la cual, en la fecha de entrada en vigor de la Ley, se hubiera enviado una notificación al solicitante para comunicarle que dicha solicitud había sido aceptada para ponerla a disposición del público deberá, no obstante, ser evaluada finalmente de acuerdo con la normativa anterior.
(2) La sección 21 de la Ley de Patentes, tal y como se halla redactada en la sección 1(ii) de esta Ley, no se aplicará a las patentes concedidas antes de la entrada en vigor de la Ley ni a las concedidas conforme a la subsección (1), 2ª cláusula del presente documento.
La Ley Nº 900 del 29 de noviembre de 1995 que se refiere a la modificación de la Ley de Patentes incluirá las siguientes disposiciones con respecto a su entrada en vigor y transición7).
2. La Ley entrará en vigor el 1 de enero de 1996.
3. Para las solicitudes presentadas con anterioridad a la entrada en vigor de la Ley se aplicará la normativa establecida en las secciones 13(1), 14 y 19(2) de esta Orden.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 37/38 Nº 366 (Nº 412)
La Ley Nº 972 del 17 de diciembre de 1997 relativa la modificación de la Ley de Patentes, Ley de Modelos de Utilidad y Ley de Diseño contiene las siguientes disposiciones para su entrada en vigor: 8)
4. La Ley entrará en vigor el 1 de julio de 1998.
La Ley Nº 412 del 31 de mayo de 2000 relativa a la modificación de la Ley de Patentes, Ley de Modelos de Utilidad y demás, la Ley de Diseño y la Ley Danesa de protección de Variedades Vegetales contiene las siguientes disposiciones para su entrada en vigor10).
6. La Ley entrará en vigor el 30 de julio de 2000.
Ministerio de Comercio e Industria, 22 de septiembre de 2000
Pia Gjellerup
Mogens Kring
1) La Ley no se aplicará a las Islas Feroe ni a Groenlandia. La Ley entrará por Real Ordenanza en vigor en dichas islas con las modificaciones necesarias que se requieran debido a las circunstancias especiales de las Islas Feroe y Groenlandia.
2) Los productos medicinales han sido patentables en virtud de las disposiciones presentadas el y a partir del 1 de diciembre de 1983; véase la Orden del Ministerio de Industria Nº 450 del 16 de diciembre de 1983
3) Los productos alimenticios y los procesos para la elaboración de productos alimenticios han sido patentables en virtud de las disposiciones presentadas el y después del 1 de enero de 1989 o que, conforme a la sección 14 de la Ley de Patentes, se consideren haber sido presentadas después de esa fecha; véase la Orden del Ministerio de Industria Nº 511 del 23 de agosto de 1988.
4) Sección 60 de esta Ley Refundida. 5) Es decir: el y después del 1 de julio de 1985; véase la Orden del Ministerio de Justicia Nº 176 del 2 de mayo del
1985. 6) La sección 53 de la Ley de Modelos Utilitarios y demás Nº 130 del 26 de febrero de 1992 y la sección 5 de la Ley
Nº 1.057 del 23 de diciembre de 1992 que modifica la Ley de Patentes establece que estas Leyes no se aplicarán a las Islas Feroe ni a Groenlandia. Conforme a la sección 4 de la Ley Nº 368 del 7 de junio de 1989 que modifica la Ley de Patentes, el Artículo 10A de la Ley no se aplicará a las Islas Feroe ni a Groenlandia.
7) El Acuerdo sobre Patentes Comunitarias podrá ser ratificado por cuenta de Dinamarca conforme a la sección 4 de la Ley Nº 1.057 del 23 de diciembre de 1992 que modifica la Ley de Patentes.
8) La Ley no se aplicará a las Islas Feroe ni a Groenlandia. La Ley entrará por Real Ordenanza en vigor en dichas islas con las modificaciones necesarias que se requieran debido a las circunstancias especiales de las Islas Feroe y Groenlandia.
YH Colección de Leyes Electrónicamente Accesible DINAMARCA
DK129ES Patentes, Ley (Consolidación), 9/06/1998 (31/05/2000), página 38/38 Nº 366 (Nº 412)
9) La Ley no se aplicará a las Islas Feroe ni a Groenlandia. La Ley entrará por Real Ordenanza en vigor en dichas islas con las modificaciones necesarias que se requieran debido a las circunstancias especiales de las Islas Feroe y Groenlandia.
10) La Ley no se aplicará a las Islas Feroe ni a Groenlandia. Las secciones de la 1 a la 4 entrarán por Real Ordenanza en vigor en dichas islas con las modificaciones necesarias que se requieran debido a las circunstancias especiales de las Islas Feroe y Groenlandia.
* Note: Translation by the International Bureau of WIPO
Loi codifiée sur les brevets*
(n° 824 de 1996)
TABLE DES MATIÈRES**
Articles
Partie I: Dispositions générales ..................................................................................... 1 – 6
Partie II: Demandes de brevet, procédure, etc. ........................................................... 7 – 27
Partie III: Demandes internationales de brevet ......................................................... 28 – 38
Partie IV: Portée de la protection et durée du brevet ................................................ 39 – 40
Partie V: Paiement de l’annuité................................................................................. 41 – 42
Partie VI: Licences, cessions, etc. ............................................................................. 43 – 50
Partie VII: Expiration du brevet, réexamen administratif, etc. ............................... 51 – 55a
Partie VIII: Obligation de fournir des renseignements relatifs aux brevets...................... 56
Partie IX: Responsabilité pénale et réparation des dommages, etc........................... 57 – 65
Partie X: Dispositions diverses ............................................................................... 66 – 74a
Partie X-A: Brevets européens.................................................................................. 75 – 90
Partie X-B: Certificats complémentaires de protection..................................................... 91
Partie X-C: Brevets communautaires, etc. ................................................................ 92 – 97
Partie XI: Dispositions relatives à l’entrée en vigueur et dispositions transitoires
Partie I Dispositions générales
* Titre danois: Bekendtgørelse af Patentloven. Entrée en vigueur (de la dernière loi modificative [n° 900 du 29 novembre 1995]): 1er janvier 1996. Source: communication des autorités danoises. Note: codification et traduction du Bureau international de l'OMPI. ** Ajoutée par le Bureau international de l'OMPI.
Art. premier. — 1) Toute personne qui a fait une invention susceptible d’application industrielle ou son ayant cause a le droit de se faire délivrer, sur demande, conformément aux dispositions de la présente loi, un brevet pour cette invention et d’obtenir ainsi un droit exclusif d’exploitation commerciale de l’invention.
2) Ne sont pas considérés en tant que tels comme des inventions notamment les objets et activités ci-après:
i) les découvertes, les théories scientifiques et les méthodes mathématiques;
ii) les créations artistiques;
iii) les plans, principes et méthodes dans l’exercice d’activités intellectuelles, en matière de jeu ou dans le domaine des activités économiques, ainsi que les programmes d’ordinateur;
iv) les présentations d’informations.
3) Les méthodes de traitement chirurgical ou thérapeutique et les méthodes de diagnostic appliquées aux êtres humains ou aux animaux ne sont pas non plus considérées comme des inventions. La présente disposition n’empêche pas la délivrance de brevets pour des produits, y compris des substances et des compositions, destinés à être utilisés dans la mise en œuvre d’une de ces méthodes.
4) Il n’est pas délivré de brevets pour
i) les inventions dont l’exploitation serait contraire à l’ordre public ou aux bonnes mœurs;
ii) les variétés végétales, races animales ou procédés essentiellement biologiques d’obtention de végétaux ou d’animaux. Des brevets peuvent toutefois être délivrés pour des procédés micro biologiques et pour des produits obtenus par ces procédés.
Art. 2. — 1) Des brevets ne sont délivrés que pour des inventions qui sont nouvelles par rapport à l’état de la technique considéré avant la date de dépôt de la demande de brevet, et qui en diffèrent en outre fondamentalement.
2) L’état de la technique est réputé comprendre tout ce qui a été rendu accessible au public par une description écrite, une conférence, une exploitation ou tout autre moyen. Est en outre considéré comme compris dans l’état de la technique le contenu des demandes de brevet déposées au Danemark avant ladite date de dépôt, si ces demandes ont été rendues accessibles au public conformément aux dispositions de l’article 22 de la présente loi. Il en va de même du contenu des demandes d’enregistrement de modèles d’utilité déposées au Danemark avant ladite date de dépôt, si ces demandes ont été rendues accessibles au public conformément aux dispositions relatives aux modèles d’utilité. La condition prévue à l’alinéa 1) du présent article, selon laquelle l’invention doit différer fondamentalement de l’état de la technique, ne s’applique toutefois pas au contenu de ces demandes.
3) Les articles 29 et 38 de la présente loi contiennent des dispositions en vertu desquelles, en cas d’application de l’alinéa 2) ci-dessus, les demandes visées dans la
partie III de la présente loi produisent, dans certains cas, les mêmes effets que les demandes de brevet déposées au Danemark.
4) La disposition de l’alinéa 1) du présent article, selon laquelle les inventions doivent être nouvelles, n’empêche pas la délivrance de brevets pour des substances ou des compositions connues, destinées à être utilisées avec les méthodes mentionnées à l’article l, alinéa 3) de la présente loi, à condition que l’utilisation de ces substances ou compositions avec des méthodes de ce genre ne soit pas connue.
5) Des brevets peuvent toutefois être délivrés même dans le cas où les inventions visées ont été rendues accessibles au public au cours des six mois précédant le dépôt de la demande si leur divulgation résulte
i) d’un abus évident commis à l’égard du déposant ou de son prédécesseur en droit; ou
ii) du fait que le déposant ou son prédécesseur en droit a divulgué l’invention lors d’une exposition internationale officielle ou officiellement reconnue au sens de la Convention concernant les expositions internationales, signée à Paris le 22 novembre 1928.
Art. 3. — 1) En vertu du droit exclusif conféré par le brevet, nul autre que le titulaire du brevet ne peut, sans autorisation, exploiter l’invention
i) en fabriquant, en offrant, en mettant dans le commerce, en utilisant un produit faisant l’objet du brevet ou en important ou en détenant un tel produit à ces fins;
ii) en utilisant un procédé qui fait l’objet du brevet ou, lorsque le tiers sait ou lorsque les circonstances rendent évident que l’utilisation du procédé est interdite sans le consentement du titulaire du brevet, en offrant son utilisation au Danemark;
iii) en offrant, en mettant dans le commerce ou en utilisant un produit obtenu par un procédé faisant l’objet du brevet ou en important ou en détenant un tel produit à ces fins.
2) En vertu du même droit exclusif, nul autre que le titulaire du brevet ne peut, sans autorisation, exploiter l’invention en livrant ou en offrant de livrer, à une personne qui n’est pas habilitée à exploiter l’invention, des moyens d’exploiter industriellement, au Danemark, cette invention si ces moyens se rapportent à un élément essentiel de celle-ci, et que la personne qui livre ces moyens ou offre de les livrer sait ou que les circonstances rendent évident que lesdits moyens sont aptes et destinés à cette exploitation. Lorsque les moyens d’exploitation industrielle sont des produits qui se trouvent couramment dans le commerce, cette disposition n’est applicable que si la personne qui les livre ou offre de les livrer incite la personne à qui elle les livre ou offre de les livrer à commettre des actes mentionnés à l’alinéa 1) du présent article. Ne sont pas considérées comme personnes habilitées à exploiter l’invention au sens des première et deuxième phrases celles qui accomplissent des actes visés aux sous-alinéas 3)i), iii) ou iv) ci-après.
3) Le droit exclusif ne s’étend pas
i) aux actes accomplis à des fins non commerciales;
ii) aux actes concernant des produits mis dans le commerce au Danemark par le titulaire du brevet ou avec son consentement;
iii) aux actes accomplis à titre expérimental qui portent sur l’invention brevetée;
iv) à la préparation de médicaments faite extemporanément et par unité dans les officines de pharmacie, sur ordonnance, ni aux actes accomplis à l’égard de produits ainsi préparés.
4) En ce qui concerne les actes concernant des produits mis dans le commerce dans le commerce dans un autre État membre qui a ratifié l’Accord en matière de brevets communautaires ou a adhéré à cet accord, les articles 76 et 81.3) de la Convention sur le brevet communautaire sont applicables.
Art. 4. — 1) Toute personne qui exploitait commercialement l’invention au Danemark à la date du dépôt de la demande de brevet peut, nonobstant la délivrance du brevet, poursuivre cette exploitation en lui conservant son caractère général, à condition qu’elle n’ait pas constitué un abus manifeste à l’égard du déposant ou de son prédécesseur en droit. Toute personne qui avait fait des préparatifs sérieux en vue d’exploiter commercialement l’invention au Danemark bénéficie du même droit d’exploitation aux mêmes conditions.
2) Le droit prévu à l’alinéa 1) du présent article ne peut être transféré qu’avec l’entreprise dans laquelle il a pris naissance ou dans laquelle l’invention devait être exploitée.
Art. 5. — 1) L’existence d’un brevet ne fait pas obstacle à l’exploitation d’une invention, par des personnes autres que le titulaire du brevet, pour l’usage de navires, aéronefs et véhicules terrestres étrangers pénétrant temporairement ou accidentellement sur le territoire du Danemark.
2) Le ministre du commerce et de l’industrie peut décréter que, nonobstant l’existence d’un brevet, des pièces détachées et des accessoires d’aéronefs peuvent être importés au Danemark et y être utilisés pour la réparation d’aéronefs immatriculés dans un pays étranger accordant les mêmes privilèges aux aéronefs immatriculés au Danemark.
Art. 6. — 1) Une demande de brevet relative à une invention divulguée, au cours des 12 mois qui précèdent la date de dépôt, dans une demande de brevet ou de modèle d’utilité déposée au Danemark ou dans une demande de brevet, de certificat d’auteur d’invention ou de modèle d’utilité déposée dans un pays étranger partie à la Convention de Paris pour la protection de la propriété industrielle du 20 mars 1883, est réputée déposée, aux fins de l’article 2.1), 2) et 4) et de l’article 4 de la présente loi, en même temps que la demande antérieure si le déposant en fait la demande. Ce droit de priorité est applicable même si la demande de protection n’émane pas d’un pays partie à la convention lorsque le pays dans lequel la demande antérieure a été déposée accorde le même droit de priorité sur la base d’une demande de brevet ou de modèle d’utilité danoise déposée conformément à un accord bilatéral ou multilatéral, à des conditions et avec des effets correspondant pour l’essentiel aux dispositions de la convention.
2) Le ministre du commerce et de l’industrie fixe les modalités de la revendication de la priorité.
Partie II Demandes de brevet, procédure, etc.
Art. 7. — 1) L’administration des brevets du Danemark est l’Office des brevets et des marques (ci-après dénommé «Office des brevets»), placé sous l’autorité d’un directeur général et de la Commission des recours en matière de brevets (Commission des recours en matière de propriété industrielle). Aux fins de la présente loi, «administration des brevets» s’entend de l’administration des brevets du Danemark, sauf disposition contraire.
2) La Commission des recours en matière de brevets est constituée par le ministre du commerce et de l’industrie aux fins de l’examen des recours formés contre les décisions de l’Office des brevets (voir les articles 25 et 67 de la présente loi) et contre les décisions prises en vertu de la loi sur les dessins et modèles, la loi sur les marques, etc. La commission comprend au maximum 18 membres nommés pour une durée de cinq ans. Deux de ces membres, dont l’un est président, doivent posséder les qualifications générales pour être éligibles à la charge de juge à la Haute Cour, et les autres membres doivent posséder, à eux tous, les meilleures connaissances techniques possibles en matière de brevets, de dessins et modèles et de marques ainsi que dans les domaines qui ont été attribués par d’autres dispositions légales ou réglementaires à la compétence de la commission. Ils doivent être diplômés de l’École technique supérieure du Danemark [Danmarks tekniske Højskole] ou d’un autre établissement d’enseignement supérieur ou avoir acquis les connaissances techniques requises de toute autre manière.
3) Dans chaque cas d’espèce, le président décide, compte tenu des circonstances, quels sont les membres de la commission qui participeront à l’examen du cas ainsi que leur nombre.
4) Le ministre du commerce et de l’industrie édicte des dispositions réglementaires supplémentaires régissant les activités de la Commission des recours en matière de brevets, y compris des dispositions relatives au paiement d’une taxe d’examen de recours par les demandeurs.
Art. 8. — 1) La demande de brevet doit être déposée par écrit auprès de l’administration des brevets ou, dans les cas mentionnés dans la partie III de la présente loi, auprès de l’administration des brevets d’un pays étranger ou d’une organisation internationale.
2) La demande doit contenir une description de l’invention, y compris des dessins s’ils sont nécessaires, et un exposé précis de l’objet dont la protection par brevet est demandée (une ou plusieurs revendications). Le fait que l’invention porte sur une composition chimique n’implique pas qu’une utilisation déterminée doive en être divulguée dans la revendication. La description doit être suffisamment claire pour qu’une personne du métier puisse exécuter l’invention. Une invention concernant un procédé micro biologique ou un produit obtenu à l’aide d’un tel procédé n’est considérée comme décrite de manière suffisamment claire, dans les cas prévus à l’article 8a de la présente loi, que si les conditions de l’article 8a sont en outre remplies.
3) La demande doit aussi contenir un abrégé de la description et des revendications. L’abrégé sert uniquement d’information technique et ne peut pas être pris en considération à d’autres fins.
4) Le nom de l’inventeur doit être indiqué dans la demande. Si le déposant n’est pas l’inventeur, il doit justifier de son droit à l’invention.
5) Le déposant doit acquitter la taxe de dépôt prescrite. En outre, la demande de brevet donne lieu au paiement d’une annuité prescrite pour chaque année de taxe qui commence avant que la demande ait fait l’objet d’une décision définitive. L’année de taxe est d’un an et se calcule, la première fois, à compter de la date du dépôt de la demande et, par la suite, à compter de la date correspondante de l’année en cause.
Art. 8a. — 1) Lorsque la mise en œuvre d’une invention fait intervenir l’utilisation d’un micro-organisme qui n’est pas accessible au public et qui ne peut être décrit dans les pièces de la demande d’une manière permettant à une personne du métier d’exécuter l’invention, une culture du micro-organisme doit être déposée au plus tard à la date du dépôt de la demande. La culture doit ensuite demeurer déposée en permanence de manière à permettre à toute personne autorisée en vertu de la présente loi à obtenir un échantillon de la culture de s’en faire remettre un échantillon au Danemark. Le ministre du commerce et de l’industrie édicte les règles relatives aux lieux où les dépôts peuvent être effectués.
2) Si une culture déposée cesse d’être viable ou si une autre raison empêche la remise d’échantillons de celle-ci, elle peut être remplacée par une nouvelle culture du même micro-organisme dans le délai prescrit et conformément aux règles édictées par ailleurs par le ministre du commerce et de l’industrie. Dans un tel cas, le nouveau dépôt est réputé avoir été effectué à la date du dépôt précédent.
Art. 9. Sur requête du déposant et moyennant paiement de la taxe correspondante, l’administration des brevets, conformément aux règles prescrites par le ministre du commerce et de l’industrie, fait effectuer à l’égard de la demande une recherche de nouveauté auprès d’une administration chargée de la recherche internationale, conformément à l’article 15.5) du Traité de coopération en matière de brevets fait à Washington le 19 juin 1970.
Art. 10. Deux inventions indépendantes ou davantage ne peuvent pas faire l’objet d’une même demande de brevet.
Art. 11. Une demande de brevet ultérieure portant sur une invention divulguée dans une demande de brevet antérieure du même déposant et qui n’a pas encore fait l’objet d’une décision définitive est, sur requête du déposant et aux conditions fixées par le ministre du commerce et de l’industrie, considérée comme déposée au moment où les pièces divulguant l’invention sont remises à l’administration des brevets.
Art. 12. Le déposant qui n’est pas domicilié au Danemark doit y avoir un mandataire habilité à le représenter pour tout ce qui concerne la demande.
Art. 13. Il ne peut être apporté à la demande de brevet de modifications ayant pour effet de revendiquer la protection d’éléments qui ne figuraient pas dans cette demande au moment où elle a été déposée.
Art. 14. [Abrogé] Art. 15. — 1) Si le déposant n’a pas observé les dispositions relatives à la demande
ou si l’administration des brevets estime que d’autres obstacles s’opposent à l’acceptation de sa demande, elle en avise le déposant en lui impartissant un délai pour présenter ses observations ou pour corriger la demande. L’administration des brevets peut cependant, sans consulter le déposant, apporter à l’abrégé les modifications qu’elle juge nécessaires.
2) Si le déposant omet de présenter ses observations ou de prendre des mesures pour corriger la demande dans le délai imparti, la demande est classée. L’avis visé à l’alinéa 1) du présent article doit contenir des renseignements à cet égard.
3) L’examen de la demande est toutefois repris si le déposant présente ses observations ou prend des mesures pour corriger la demande dans les quatre mois qui suivent l’expiration du délai imparti et s’il acquitte la taxe de reprise de l’examen prescrite.
4) Lorsqu’une annuité n’a pas été acquittée conformément aux articles 8, 41 et 42 de la présente loi, la demande est classée sans avis officiel préalable. Lorsqu’une demande a été classée pour ce motif, la procédure en vue de la délivrance d’un brevet ne peut pas être reprise.
Art. 16. Lorsque, après avoir reçu la réponse du déposant, l’administration des brevets constate qu’il existe encore des obstacles s’opposant à l’acceptation de la demande et que le déposant a eu la faculté de faire des observations sur ces obstacles, la demande est rejetée, à moins que l’administration des brevets ne considère nécessaire d’envoyer au déposant un second avis officiel selon l’article 15.1) de la présente loi.
Art. 17. — 1) Lorsqu’une personne allègue devant l’administration des brevets que le droit à l’invention lui appartient et non pas au déposant, l’administration des brevets peut, si elle juge qu’il y a un doute à cet égard, impartir à cette personne un délai pour intenter une action. S’il n’est pas donné suite à cette invitation, l’administration des brevets peut s’abstenir de prendre la requête en considération en prenant sa décision sur la demande de brevet. L’invitation doit contenir des renseignements à cet égard.
2) Lorsqu’une procédure relative au droit à l’invention pour laquelle un brevet a été demandé est en instance devant les tribunaux, la procédure de délivrance du brevet peut être suspendue jusqu’à ce que le litige soit définitivement tranché en justice.
Art. 18. — 1) Lorsqu’une personne peut établir devant l’administration des brevets que le droit à l’invention lui appartient et non pas au déposant, l’administration transfère la demande au nom de cette personne sur sa requête. Le bénéficiaire du transfert doit acquitter une nouvelle taxe de dépôt.
2) Lorsqu’une requête tendant au transfert d’une demande de brevet a été présentée, la demande n’est pas classée, rejetée ou acceptée avant que la requête ait fait l’objet d’une décision définitive.
Art. 19. — 1) Lorsque la demande est régulière et que l’existence d’aucun obstacle s’opposant à la délivrance d’un brevet n’est constatée, et qu’il a été établi que le déposant approuve le texte sur la base duquel le brevet peut être délivré, l’administration des
brevets avise le déposant, par la voie d’une notification, qu’un brevet lui sera délivré moyennant paiement de la taxe prescrite pour la publication du fascicule de brevet.
2) Une fois que l’administration des brevets a avisé le déposant conformément à l’alinéa 1) ci-dessus, il n’est plus possible d’apporter aux revendications des modifications qui auraient pour effet d’étendre la protection.
3) La taxe de publication du fascicule de brevet doit être acquittée dans un délai de deux mois à compter de la notification faite par l’administration des brevets en vertu de l’alinéa 1) du présent article, à défaut de quoi la demande est classée. Toutefois, la procédure est reprise si le déposant acquitte la taxe de délivrance du brevet et la taxe de reprise de l’examen prescrite dans les quatre mois qui suivent l’expiration du délai.
Art. 20. — 1) Une fois que les conditions énoncées à l’article 19 de la présente loi sont remplies, l’administration des brevets délivre le brevet et émet des lettres patentes. La délivrance du brevet est rendue publique à la même date.
2) Le fascicule de brevet contenant la description, les revendications et l’abrégé, peut être obtenu auprès de l’administration des brevets dès que la délivrance du brevet est rendue publique. Il doit mentionner le titulaire du brevet et l’inventeur.
Art. 21. — 1) Toute personne est habilitée à faire opposition au brevet délivré auprès de l’administration des brevets. L’opposition doit être formée par écrit et motivée et doit être présentée à l’administration des brevets dans un délai de neuf mois
à compter de la date à laquelle la délivrance du brevet a été rendue publique. Elle doit être accompagnée du montant de la taxe prescrite.
2) Il n’est possible de faire opposition que si le brevet a été délivré sans qu’il soit tenu compte du fait que
i) les conditions énoncées aux articles 1 et 2 de la présente loi ne sont pas remplies;
ii) il porte sur une invention qui n’a pas été décrite de manière suffisamment claire pour qu’une personne du métier puisse exécuter l’invention sur la base de la description, ou
iii) l’objet de la protection s’étend au-delà du contenu de la demande qui a été déposée.
3) L’administration des brevets rend publique une opposition.
Art. 22. — 1) À compter de la date de délivrance du brevet, les pièces qui la composent sont rendues publiques.
2) À l’expiration d’un délai de 18 mois à compter du dépôt de la demande ou, si une priorité a été revendiquée selon l’article 6 de la présente loi, à compter de la date à laquelle la priorité est revendiquée, les pièces de la demande sont rendues publiques, même s’il n’a pas été délivré de brevet. Toutefois, lorsque la demande a fait l’objet d’une décision de classement ou de rejet, les pièces ne sont rendues publiques que si le déposant présente une requête en reprise de la procédure, forme un recours contre le rejet ou présente une requête en réintégration conformément à l’article72 ou 73 de la présente loi.
3) Sur requête du déposant, les pièces de la demande sont rendues publiques plus tôt qu’il n’est prévu aux alinéas 1) et 2) du présent article.
4) Lorsque les pièces de la demande sont rendues publiques en vertu de l’alinéa 2) ou 3) du présent article, cela fait l’objet d’une annonce.
5) Lorsqu’une pièce contient des secrets commerciaux qui ne concernent pas l’invention faisant l’objet de la demande de brevet ou du brevet délivré, l’administration des brevets peut, sur requête et si les circonstances le justifient, décider qu’elle ne doit pas être rendue accessible au public ou qu’elle ne doit l’être que partiellement. Si une requête en ce sens a été présentée, la pièce n’est pas rendue accessible au public avant qu’une décision ait été rendue ou avant l’expiration du délai de recours. Le recours a un effet suspensif.
6) Lorsqu’une culture de micro-organisme a été déposée conformément à l’article 8a de la présente loi, toute personne a le droit d’en obtenir un échantillon lorsque les pièces de la demande sont rendues accessibles au public en vertu des alinéas 1), 2) ou 3) ci-dessus. Toutefois, cette disposition ne signifie pas qu’un échantillon doive être remis à une personne qui n’est pas habilitée, en vertu des dispositions de la loi ou des règles édictées en vertu de la loi, à manier le micro-organisme déposé. De même, il n’est pas remis d’échantillons de micro-organismes dont le maniement comporte un risque manifeste en raison de leurs propriétés dangereuses.
7) Nonobstant l’alinéa 6) ci-dessus, le déposant peut demander que, jusqu’à la délivrance du brevet ou jusqu’à ce que la demande ait fait l’objet d’une décision finale n’aboutissant pas à la délivrance d’un brevet, des échantillons ne soient remis qu’à un expert en la matière. Le ministre du commerce et de l’industrie édicte les dispositions régissant le délai pour la présentation d’une telle requête et les personnes habilitées à exercer les fonctions d’expert.
8) La requête en remise d’un échantillon doit être présentée par écrit auprès de l’administration des brevets et contenir une déclaration selon laquelle le requérant s’engage à observer les restrictions relatives à l’usage de l’échantillon qui découlent des règles édictées par le ministre du commerce et de l’industrie. Si l’échantillon doit être remis à un expert en la matière, cette déclaration doit, en lieu et place, être faite par celui- ci.
Art. 23. — 1) Si une opposition a été formée, le titulaire du brevet en est avisé et la possibilité lui est accordée de présenter ses observations à cet égard.
2) L’administration des brevets peut examiner une opposition même lorsque le brevet a expiré ou doit expirer conformément aux dispositions des articles 51, 54 ou 96 de la présente loi, ou que l’opposition est retirée, ou encore que l’opposant meurt ou perd sa capacité d’être partie à des actes juridiques.
3) L’administration des brevets peut annuler un brevet ou le maintenir en vigueur sous une forme modifiée ou non. Si elle constate que le brevet peut être maintenu en vigueur avec des modifications, et qu’il a été établi que le titulaire y consent, le fascicule du brevet est modifié en conséquence une fois que le titulaire a payé la taxe prescrite pour la publication de celui-ci. Des exemplaires du fascicule modifié peuvent être obtenus auprès de l’administration des brevets.
4) Si le titulaire du brevet n’approuve pas le maintien en vigueur du brevet modifié ou ne paie pas dans les délais la taxe de publication du nouveau fascicule de brevet, le brevet est annulé.
5) L’administration des brevets rend publique la décision qu’elle a prise au sujet de l’opposition.
Art. 24. — 1) Le déposant peut former un recours auprès de la commission de recours en matière de brevets contre toute décision définitive rendue par l’administration des brevets au sujet d’une demande de brevet. Le titulaire du brevet peut former un recours auprès de ladite commission si un brevet a été annulé ou si l’Office des brevets constate que le brevet peut être maintenu en vigueur tel qu’il a été modifié à la suite d’une opposition. L’opposant peut former un recours auprès de la commission, si un brevet est maintenu en vigueur sans modifications, ou si l’Office des brevets constate que le brevet peut être maintenu en vigueur tel qu’il a été modifié bien qu’une opposition ait été dûment formée. Si l’opposant retire son recours, celui-ci peut néanmoins être examiné lorsque les circonstances le justifient.
2) Le déposant peut recourir contre le rejet d’une requête tendant à la reprise de la procédure conformément à l’article 15.3) ou à l’article19.3) de la présente loi ou contre l’acceptation d’une requête tendant au transfert de la demande conformément à l’article 18 de la présente loi. Le rejet d’une requête tendant au transfert de la demande conformément à l’article 18peut faire l’objet d’un recours du requérant.
3) Le rejet d’une requête présentée conformément à l’article 22.5) de la présente loi peut faire l’objet d’un recours du requérant.
Art. 25. — 1) Les recours présentés en vertu de l’article24 de la présente loi doivent être formés auprès de la Commission des recours en matière de brevets dans un délai de deux mois à compter de la signification de la décision à la partie visée par l’Office des brevets. La taxe prescrite doit être acquittée dans le même délai, sinon le recours est rejeté.
2) Les décisions de la Commission des recours en matière de brevets ne peuvent faire l’objet d’aucun recours auprès d’une instance administrative supérieure.
3) Il ne peut être intenté d’action judiciaire contre des décisions de l’Office des brevets susceptibles de recours auprès de la Commission des recours en matière de brevets avant que cette dernière ait rendu sa décision; cf. toutefois les articles 52 et 53 de la présente loi. Il peut être recouru contre une décision par laquelle la Commission des recours en matière de brevets rejette une demande de brevet ou annule un brevet dans les deux mois qui suivent la signification de la décision à la partie visée.
4) Les dispositions de l’article 22.5) de la présente loi sont applicables mutatis mutandis aux pièces présentées à la Commission des recours en matière de brevets.
Art. 26. Les décisions de classement ou de rejet finales de demandes rendues publiques sont publiées.
Art. 27. Les brevets délivrés sont inscrits au registre des brevets tenu par l’administration des brevets.
Partie III Demandes internationales de brevet
Art. 28. — 1) «Demande internationale de brevet» s’entend d’une demande déposée en vertu du Traité de coopération en matière de brevets fait à Washington le 19 juin 1970.
2) La demande internationale de brevet doit être déposée auprès d’une administration des brevets ou d’une organisation internationale habilitée à la recevoir en vertu du traité et de son règlement d’exécution (office récepteur). La demande peut être déposée auprès de l’administration des brevets du Danemark en vertu de règles édictées par le ministre du commerce et de l’industrie. Le déposant doit payer la taxe prescrite pour le dépôt de la demande auprès de l’administration des brevets.
3) Les dispositions des articles 29à 38de la présente loi sont applicables aux demandes internationales de brevet désignant le Danemark.
Art. 29. Une demande internationale de brevet à laquelle l’office récepteur a accordé une date de dépôt international produit les mêmes effets qu’une demande de brevet déposée au Danemark à la même date. La disposition de l’article 2.2), deuxième phrase, de la présente loi n’est toutefois applicable qu’aux demandes instruites conformément à l’article 31ci-après.
Art. 30. La demande internationale de brevet est réputée retirée en ce qui concerne le Danemark dans les cas prévus à l’article 24.1)i) et ii) du traité.
Art. 31. — 1) Si le déposant veut faire aboutir sa demande international de brevet pour le Danemark, il doit, dans un délai de 20 mois à compter de la date du dépôt international ou, si une priorité est revendiquée, à compter de la date de priorité, payer la taxe prescrite à l’administration des brevets et présenter une traduction en danois de la demande dans les conditions prescrites par le ministre du commerce et de l’industrie, ou un exemplaire de la demande si elle est rédigée en danois.
2) Lorsque le déposant a présenté une requête en examen préliminaire international de sa demande internationale et a déclaré, dans un délai de 19 mois à compter de la date visée à l’alinéa 1) du présent article, conformément au traité, qu’il a l’intention d’utiliser le résultat de cet examen au Danemark (élection du Danemark), il doit remplires conditions prévues audit alinéa 1) dans un délai de 30 mois à compter de la date précitée.
3) Lorsque le déposant a payé la taxe prescrite dans les délais prévus aux alinéas 1) et 2) du présent article, la traduction ou l’exemplaire de la demande exigé peut être remis dans un délai supplémentaire de deux mois, à condition que la surtaxe prescrite soit payée avant l’expiration du délai supplémentaire.
4) Si le déposant omet de remplir les conditions du présent article, la demande est réputée retirée en ce qui concerne le Danemark.
Art. 32. Si le déposant retire la requête en examen préliminaire international ou l’élection du Danemark, la demande internationale de brevet est réputée pour le Danemark à moins que le retrait ne soit effectué avant l’expiration du délai applicable en vertu de l’article 31.1) de la présente loi et que le déposant ne poursuive la procédure
relative à la demande avant l’expiration des délais prévus à l’article 31.1) ou 3) de la présente loi.
Art. 33. — 1) Lorsqu’une demande internationale de brevet a été instruite conformément à l’article 31de la présente loi, les dispositions de la partie II de la présente loi sont applicables à cette demande ainsi qu’à la poursuite de la procédure, avec les différences prévues au présent article et aux articles 34 à 37 ci-après. L’instruction et la poursuite de la procédure relative à la demande ne peuvent commencer avant l’expiration des délais applicables en vertu de l’article31.1) ou 2) de la présente loi qu’à la requête du déposant.
2) La disposition de l’article 12de la présente loi ne devient applicable qu’à compter du moment où l’administration des brevets peut commencer l’instruction de la demande.
3) Les dispositions de l’article 22.2) et 3) de la présente loi sont applicables avant même la poursuite de la procédure relative à la demande lorsque le déposant a rempli l’obligation qui lui incombe, en vertu de l’article31 de la présente loi, de remettre une traduction de la demande ou, si la demande est rédigée en danois, lorsque le déposant en a remis un exemplaire à l’administration des brevets.
4) Aux fins des articles 48, 56 et 60 de la présente loi, une demande internationale de brevet est réputée avoir été rendue accessible au public lorsqu’elle l’a été en vertu de l’alinéa 3) précédent.
5) Lorsque la demande de brevet remplit les conditions de forme et de fond prévues par le traité, elle est acceptée sur la forme et sur le fond.
Art. 34. Un brevet ne peut être délivré ou refusé à la suite d’une demande internationale de brevet qu’après l’expiration du délai prescrit par le ministre du commerce et de l’industrie, sauf si le déposant consent à ce que la demande fasse l’objet d’une décision avant cette date.
Art. 35. Un brevet ne peut pas, sans le consentement du déposant, être délivré à la suite d’une demande internationale de brevet ou rendu public par l’administration des brevets, avant d’avoir été publié par le Bureau international de l’Organisation Mondiale de la Propriété Intellectuelle (OMPI), ou avant l’expiration d’un délai de 20 mois à compter de la date du dépôt international ou, si une priorité est revendiquée, à compter de la date de priorité.
Art. 36. — 1) Lorsqu’une partie d’une demande internationale de brevet n’a pas fait l’objet d’une recherche internationale ou d’un examen préliminaire international pour le motif qu’il a été constaté que la demande porte sur deux inventions indépendantes ou davantage et que le déposant n’a pas acquitté, dans le délai prescrit, la taxe supplémentaire prévue par le traité, l’administration des brevets réexamine l’exactitude de cette constatation. Si la constatation se révèle exacte, la partie de la demande en cause est considérée, par l’administration des brevets, comme retirée si le déposant ne paie pas la taxe prescrite dans un délai de deux mois à compter de la signification de l’administration des brevets relative au résultat de son réexamen Si l’administration des brevets estime que cette constatation n’était pas exacte, elle fait examiner la demande dans sa totalité.
2) Le déposant peut recourir contre une décision rendue en vertu de l’alinéa 1) ci- dessus constatant que la demande de brevet porte sur deux inventions indépendantes ou davantage. Les dispositions de l’article 25.1) à 3) de la présente loi sont applicables mutatis mutandis.
3) En cas de rejet du recours, le délai de paiement de la taxe prévue à la deuxième phrase de l’alinéa 1) du présent article, est calculé à compter de la date à laquelle la décision finale est rendue.
Art. 37. Lorsqu’une partie d’une demande internationale de brevet n’a pas fait l’objet d’un examen préliminaire international pour le motif que le déposant a limité les revendications après y avoir été invité par l’administration chargée de cet examen, la partie de la demande qui n’a pas été examinée est considérée, par l’administration des brevets, comme retirée si le déposant ne paie pas la taxe prescrite dans un délai de deux mois à compter de l’invitation de l’administration des brevets à payer une taxe pour la limitation de l’examen.
Art. 38. — 1) Lorsqu’un office récepteur a refusé d’accorder une date de dépôt international à une demande internationale de brevet ou a décidé que la demande ou la désignation du Danemark est réputée retirée, l’administration des brevets, sur requête du déposant, réexamine cette décision afin de déterminer si elle était justifiée. Il en va de même pour une décision du Bureau international selon laquelle la demande est réputée retirée.
2) La requête en réexamen prévue à l’alinéa 1) ci-dessus doit être présentée au Bureau international avant l’expiration d’un délai prescrit par le ministre du commerce et de l’industrie. Dans le même délai, le déposant doit remettre à l’administration des brevets une traduction de la demande dans les conditions prescrites par le ministre du commerce et de l’industrie et payer la taxe de dépôt prescrite.
3) Si l’administration des brevets constate que la décision de l’office récepteur ou du Bureau international n’était pas justifiée, elle procède à l’instruction de la demande conformément à la partie Il de la présente loi. Si l’office récepteur n’a pas accordé de date de dépôt international, la demande est réputée déposée à la date qui, de l’avis de l’administration des brevets, aurait dû être accordée comme date du dépôt international. Si la demande remplit les conditions de forme et de fond prévus par le traité, elle est acceptée sur la forme et sur le fond.
4) Les dispositions de la deuxième phrase de l’article2.2) de la présente loi, sont applicables aux demandes qui doivent être examinées et instruites selon l’alinéa 3) du présent article à condition qu’elles soient rendues publiques en vertu de l’article22 de la présente loi.
Partie IV Portée de la protection et durée du brevet
Art. 39. La portée de la protection conférée par le brevet est déterminée par les revendications. La description peut servir à interpréter les revendications.
Art. 40. Un brevet délivré est maintenu en vigueur pendant une durée de 20 ans à compter de la date du dépôt de la demande. Tout brevet est soumis au paiement d’une annuité pour chaque année de taxe commençant après sa délivrance.
Partie V Paiement de l’annuité
Art. 41. — 1) L’annuité est exigible le dernier jour du mois au cours duquel commence l’année de taxe. Les annuités afférentes aux deux premières années de taxe ne deviennent toutefois exigibles qu’à l’échéance de l’annuité afférente à la troisième année de taxe. Les annuités ne peuvent pas être payées plus de trois mois avant la date d’échéance.
2) Pour une demande de brevet ultérieure au sens de l’article11 de la présente loi, les annuités afférentes aux années de taxe qui ont commencé avant la date de dépôt de la demande ultérieure ou qui commencent dans les deux mois qui suivent cette date ne deviennent en aucun cas exigibles avant l’expiration d’un délai de deux mois à compter de cette date. Pour une demande internationale de brevet, les annuités afférentes aux années de taxe qui ont commencé avant que la demande ait fait l’objet de la poursuite de la procédure prévue à l’article31de la présente loi ou d’une reprise de la procédure en vertu de l’article 38 de la présente loi, ou qui ont commencé dans les deux mois qui suivent cette date, ne deviennent en aucun cas exigibles avant l’expiration d’un délai de deux mois à compter de la date de la poursuite ou de la reprise de la procédure.
3) Toute annuité peut, moyennant le paiement de la surtaxe prescrite, être acquittée dans les six mois qui suivent la date de son échéance.
Art. 42. — 1) Si l’inventeur est le déposant ou le titulaire du brevet, et si elle estime que le paiement de l’annuité entraîne pour lui des difficultés notables, l’administration des brevets peut lui accorder un moratoire pour ce paiement, à condition qu’une requête à cet effet lui soit présentée au plus tard à la première échéance. Des moratoires peuvent être accordés pour des périodes de trois ans à la fois, mais de trois ans au maximum après la délivrance du brevet. Toute requête en prorogation d’un moratoire doit être présentée au plus tard à la date d’expiration du moratoire accordé.
2) En cas de rejet d’une requête en moratoire ou en prorogation d’un moratoire, le paiement effectué dans les deux mois qui suivent est réputé effectué en temps voulu.
3) Toute annuité dont le paiement a fait l’objet d’un moratoire accordé en vertu de l’alinéa 1) du présent article peut être acquittée, avec la même surtaxe que celle visée à l’article 41.3) de la présente loi, dans les six mois qui suivent la date d’expiration du moratoire.
Partie VI Licences, cessions, etc.
Art. 43. Lorsque le titulaire d’une brevet a concédé le droit d’exploiter l’invention commercialement (licence), le preneur de licence ne peut céder son droit, sauf disposition contractuelle contraire.
Art. 44. — 1) La cession d’une brevet, la concession d’une licence, le nantissement ou la saisie du brevet sont, sur requête, inscrites au registre des brevets.
2) Lorsqu’il est établi qu’une licence inscrite au registre n’est plus en vigueur, elle est radiée du registre.
3) Les dispositions des alinéas 1) et 2) du présent article sont également applicables aux licences obligatoires et aux droits prévus à l’article53.2) de la présente loi.
4) Une action concernant un brevet peut toujours être intentée contre la personne qui est inscrite au registre en tant que titulaire du brevet et toute signification de l’administration des brevets peut lui être adressée.
Art. 45. — 1) Si une invention brevetée n’est pas exploitée dans une mesure raisonnable au Danemark trois ans après la délivrance du brevet et quatre ans après le dépôt de la demande, quiconque désire l’exploiter au Danemark peut obtenir une licence obligatoire à cet effet, à moins que le défaut d’exploitation ne soit justifié par des motifs légitimes.
2) Le ministre du commerce et de l’industrie peut décréter que, aux fins de l’alinéa 1) ci-dessus, l’exploitation de l’invention dans un pays étranger est assimilée à l’exploitation au Danemark. Cette décision peut être assortie d’une condition de réciprocité.
Art. 46. — 1) Le titulaire d’un brevet portant sur une invention dont l’exploitation dépend d’un brevet ou d’un modèle d’utilité enregistré appartenant à un tiers peut obtenir une licence obligatoire d’exploitation de l’invention protégée par le second brevet ou du modèle d’utilité protégé par un enregistrement si la première invention représente un progrès technique déterminant et revêt une importance cruciale pour l’économie.
2) Le titulaire du brevet d’invention ou du modèle d’utilité enregistré qui a fait l’objet d’une licence obligatoire conformément aux dispositions de l’alinéa 1) ci-dessus peut obtenir à des conditions raisonnables une licence obligatoire d’exploitation de l’autre invention.
Art. 47. Lorsque des intérêts publics importants l’exigent, quiconque désire exploiter commercialement une invention protégée par un brevet appartenant à un tiers peut obtenir une licence obligatoire à cet effet.
Art. 48. — 1) Toute personne qui exploitait commercialement au Danemark l’invention faisant l’objet d’une demande de brevet qui a été rendue accessible au public peut, si la demande aboutit à la délivrance d’un brevet, obtenir une licence obligatoire pour l’exploitation de cette invention si des circonstances très particulières le rendent souhaitable et si cette personne n’avait pas et ne pouvait raisonnablement pas avoir eu connaissance de la demande. Toute personne qui avait fait des préparatifs sérieux en vue d’exploiter commercialement l’invention au Danemark bénéficie du même droit d’exploitation aux mêmes conditions.
2) Une telle licence obligatoire peut aussi porter sur la période qui précède la délivrance du brevet.
3) Le ministre du commerce et de l’industrie peut décréter que, aux fins de l’alinéa 1) du présent article, l’exploitation de l’invention dans un pays étranger est assimilée à l’exploitation au Danemark. Cette décision peut être assortie d’une condition de réciprocité.
Art. 49. — 1) Une licence obligatoire ne peut être octroyée qu’à des personnes qui n’ont pas pu, faute d’accord, obtenir une licence à des conditions raisonnables et qui peuvent être considérées comme capables d’exploiter l’invention d’une manière raisonnable et appropriée et conformément aux conditions de la licence.
2) L’existence d’une licence obligatoire n’empêche pas le titulaire du brevet d’exploiter lui-même l’invention ni de concéder des licences.
3) La licence obligatoire ne peut être transférée qu’avec l’entreprise dans laquelle l’invention est exploitée ou destinée à être exploitée. Dans le cas d’une licence obligatoire demandée en vertu de l’article46.1) de la présente loi, le transfert doit s’accompagner de la cession du brevet portant sur l’invention dont l’exploitation dépend d’un brevet ou d’un modèle d’utilité enregistré appartenant à un tiers.
4) Une demande de licence obligatoire portant sur des techniques relatives aux semi-conducteurs ne peut être déposée qu’en vue d’une exploitation publique et non commerciale ou afin de mettre un terme à une pratique anticoncurrentielle, qui a été par un décret ou une décision administrative.
Art. 50. Le tribunal maritime et commercial de Copenhague se prononce, en première instance, sur la concession de licences obligatoires, détermine la mesure dans laquelle une invention peut être exploitée et fixe les redevances ainsi que les autres conditions relatives à la licence obligatoire. Lorsque les circonstances changent considérablement, le tribunal peut, sur requête d’une des parties, annuler la licence ou la subordonner à de nouvelles conditions.
Partie VII Expiration du brevet, réexamen administratif, etc.
Art. 51. Si une annuité n’est pas payée conformément aux dispositions des articles 40, 41 et 42 de la présente loi, le brevet expire à compter du début de l’année de taxe pour laquelle l’annuité n’a pas été payée.
Art. 52. — 1) Un brevet peut être annulé par décision judiciaire i) lorsqu’il a été délivré alors que les conditions prévues aux articles 1 et 2 de la
présente loi n’étaient pas remplies;
ii) lorsqu’il concerne une invention qui n’est pas décrite de manière suffisamment claire pour qu’une personne du métier puisse l’exécuter;
iii) lorsque son objet s’étend au delà du contenu de la demande telle qu’elle a été déposée; ou
iv) lorsque la protection conférée par le brevet a été étendue après que l’administration des brevets a informé le déposant que le brevet lui sera délivré.
2) Un brevet ne peut toutefois être annulé dans sa totalité pour le motif que son titulaire n’avait droit à ce brevet qu’en partie.
3) Excepté dans les cas prévus à l’alinéa 4) ci-après, toute personne peut intenter l’action.
4) Une action fondée sur le fait qu’un brevet a été délivré à une personne autre que celle qui y avait droit en vertu de l’article l de la présente loi ne peut être intentée que par la personne qui revendique le droit au brevet. L’action doit être intentée dans l’année qui suit la date à laquelle le demandeur a eu connaissance de la délivrance du brevet et des autres circonstances sur lesquelles se fonde l’action. Si le titulaire du brevet était de bonne foi lorsque le brevet lui a été délivré ou cédé, l’action ne peut plus être intentée après l’expiration d’un délai de trois ans à compter de la délivrance du brevet.
Art. 53. — 1) Lorsqu’un brevet a été délivré à une personne autre que celle qui y avait droit en vertu de l’article 1 de la présente loi, le tribunal transfère le brevet à la personne qui y a droit si celle-ci intente une action à cet effet. Les dispositions de l’article 52.4) de la présente loi concernant les délais pour intenter l’action sont applicables mutatis mutandis.
2) La personne qui est dépossédée d’un brevet et qui avait déjà, de bonne foi, commencé à exploiter l’invention commercialement au Danemark ou fait des préparatifs sérieux à cet effet peut, moyennant une indemnité raisonnable et à des conditions raisonnables par ailleurs, poursuivre l’exploitation entreprise ou procéder à l’exploitation projetée en lui conservant son caractère général. Les titulaires de licences inscrites au registre bénéficient du même droit, aux mêmes conditions.
3) Les droits prévus à l’alinéa 2) ci-dessus ne peuvent être transférés qu’avec l’entreprise dans laquelle ils sont exploités ou destinés à être exploités.
Art. 53a. Une action en annulation intentée alors que l’administration des brevets n’a pas rendu sa décision définitive au sujet d’une opposition formée en vertu de l’article 21 de la présente loi ou d’une requête en réexamen présentée en vertu de l’article 53b ci-après peut être suspendue par le tribunal jusqu’à ce que ladite administration ait rendu sa décision.
Art. 53b. — 1) Toute personne peut présenter par écrit auprès de l’administration des brevets une requête en réexamen d’un brevet délivré par cette administration ou délivré avec effet pour le Danemark en vertu de l’article75 de la présente loi. La requête doit être accompagnée du montant de la taxe prescrite. Elle ne peut pas être présentée pendant le délai imparti pour faire opposition ou tant qu’une opposition n’a pas fait l’objet d’une décision définitive.
2) Si une requête en réexamen a été présentée, elle est notifiée au titulaire du brevet qui doit être invité à présenter ses observations. L’administration des brevets rend publique la présentation d’une requête en réexamen.
3) L’administration des brevets examine une requête en réexamen même si le brevet a expiré ou doit expirer conformément aux articles 51, 54 ou 96 de la présente loi. L’administration examine également la requête même si celle-ci est retirée ou que la personne ayant demandé le réexamen meurt ou perd sa capacité d’être partie à des actes juridiques.
Art. 53c.— 1) Une requête en réexamen ne peut être présentée par des personnes autres que le titulaire du brevet que pour les motifs d’annulation énoncés à l’article52.1) de la présente loi.
2) L’administration des brevets peut annuler le brevet ou le maintenir en vigueur modifié ou non. Elle examine la recevabilité de la demande et, dans l’affirmative, vérifie si les motifs énoncés à l’article 52.1) de la présente loi constitueront un obstacle au maintien en vigueur du brevet modifié.
Art. 53d. — 1) Si une requête présentée par des personnes autres que le titulaire du brevet n’est pas recevable, elle est rejetée et le brevet est maintenu en vigueur sans être modifié.
2) Si la requête est recevable, mais que le brevet ne peut pas être maintenu en vigueur avec des modifications, l’administration des brevets annule celui-ci. Si le brevet peut être maintenu en vigueur avec des modifications, il est modifié en conséquence, si le titulaire du brevet approuve le libellé modifié établi par l’administration des brevets. Si le titulaire du brevet n’accepte pas ce nouveau libellé, le brevet est annulé.
3) Lorsqu’en vertu d’une décision définitive le brevet est maintenu en vigueur avec des modifications, le titulaire du brevet doit acquitter la taxe prescrite en vue de la publication d’un nouveau fascicule de brevet dans le délai prescrit. Sinon le brevet est annulé.
4) L’administration des brevets publie sa décision concernant un réexamen administratif.
Art. 53e. — 1) Le titulaire du brevet lui-même peut demander que la portée de son brevet soit limitée par la modification de la description, des revendications ou des dessins, selon les conditions établies à l’article53b.1) de la présente loi.
2) L’administration des brevets examine alors si les motifs mentionnés à l’article 52.1) de la présente loi font obstacle au maintien en vigueur du brevet sous la forme modifiée souhaitée par le titulaire du brevet. Si la limitation désirée peut être approuvée, le brevet est modifié en conséquence et les alinéas 3) et 4) de l’article53d de la présente loi sont applicables mutatis mutandis. Toutefois, le brevet est déclaré expiré, si la taxe de publication d’un nouveau fascicule de brevet n’est pas payée dans le délai prescrit.
3) Si, au contraire, le brevet ne peut pas être maintenu en vigueur avec la limitation souhaitée par le titulaire, la requête est rejetée.
Art. 53f. Si un brevet est modifié conformément aux articles 53d ou 53e de la présente loi, des exemplaires du nouveau fascicule de brevet contenant la description, les dessins et les revendications modifiés sont disponibles auprès de l’administration des
brevets à compter de la date à laquelle un avis est publié en vertu de l’article 53d.4) de la présente loi.
Art. 54. — 1) Lorsque le titulaire d’un brevet l’informe par écrit qu’il renonce au brevet, l’administration des brevets déclare le brevet expiré.
2) Lorsqu’une action tendant au transfert du brevet est en instance, le brevet ne peut être déclaré expiré tant qu’une décision finale n’a pas été rendue.
Art. 55. Lorsqu’un brevet a expiré ou a été déclaré expiré, ou transféré en vertu d’une décision finale, l’administration des brevets publie un avis à cet effet.
Art. 55a. S’il a été annulé dans sa totalité ou en partie, le brevet est considéré, dans la mesure où il a été annulé, comme n’ayant pas eu les effets mentionnés à l’article 3 de la présente loi dès la date de dépôt de la demande de brevet. Si la portée d’un brevet est limitée à la demande du titulaire, la modification ne prend effet qu’à compter de la date où un avis relatif à cette modification a été publié.
Partie VIII Obligation de fournir des renseignements relatifs aux brevets
Art. 56. — 1) Le déposant qui invoque sa demande de brevet à l’encontre d’un tiers avant que les pièces de cette demande aient été rendues accessibles au public a l’obligation, sur requête, d’autoriser ce tiers à consulter ces pièces. Si la demande comporte un dépôt de culture de micro-organisme conformément à l’article8a de la présente loi, le tiers a aussi le droit d’obtenir un échantillon de cette culture. Les dispositions de l’article 22.6), deuxième et troisième phrases, 7) et 8) de la présente loi sont aussi applicables dans ces cas.
2) Toute personne qui, par communication directe à un tiers, par voie d’annonces ou d’inscriptions sur des produits ou leur emballage, ou par tout autre moyen, indique qu’un brevet a été demandé ou délivré sans indiquer en même temps le numéro de la demande ou du brevet a l’obligation de fournir sans retard ces renseignements à toute personne qui les lui demande. Lorsqu’il n’est pas indiqué expressément qu’un brevet a été demandé ou délivré, mais que les circonstances en donnent l’impression, des renseignements à cet égard doivent être fournis sans retard sur requête.
Partie IX Responsabilité pénale et réparation des dommages, etc. Art. 57. — 1) Quiconque porte atteinte au droit exclusif conféré par un brevet
(atteinte au brevet) et commet cette atteinte intentionnellement est passible d’une amende. En cas de circonstances aggravantes, en particulier lorsque l’intention de l’auteur de l’atteinte est d’obtenir un profit notable et de toute évidence illicite, la peine encourue peut aller jusqu’à la détention ou l’emprisonnement simple n’excédant pas un an.
2) Lorsque l’atteinte est commise par une société à responsabilité limitée, qu’elle soit publique ou privée, une société coopérative ou une société similaire, l’entreprise en
tant que telle est passible d’une amende. Si l’atteinte est commise par l’État, une administration locale ou coentité constituée par plusieurs administrations locales (voir l’art. 60 de la loi sur les pouvoirs locaux) l’État, l’administration locale ou la coentité en tant que tels sont passibles d’une amende.
3) En cas d’atteinte, les poursuites sont engagées sur plainte de la partie lésée. Toutefois, dans le cas d’une atteinte visée à la deuxième phrase de l’alinéa 1) du présent article, elles sont engagées par les pouvoirs publics à la demande de la partie lésée. L’action est alors considérée comme étant engagée par la police; toutefois, les recours prévus dans la soixante-treizième partie de la loi sur l’administration de la justice sont applicables dans la même mesure que dans le cas de poursuites intentées par le procureur général.
Art. 58. — 1) Toute personne qui a porté atteinte à un brevet intentionnellement ou par négligence est tenue de verser une indemnité raisonnable pour l’exploitation de l’invention ainsi que des dommages-intérêts pour le dommage supplémentaire causé par l’atteinte.
2) Toute personne qui a porté atteinte à un brevet sans le faire intentionnellement ni par négligence est tenue de verser une indemnité et des dommages-intérêts en vertu de l’alinéa 1) ci-dessus dans la mesure où cela est jugé raisonnable.
Art. 59. — 1) En cas d’atteinte à un brevet, le tribunal peut, dans la mesure où cela est jugé raisonnable et sur requête, ordonner des mesures tendant à éviter l’abus des produits fabriqués d’après l’invention brevetée ou de tous appareils, ustensiles ou autres produits dont l’utilisation constituerait une atteinte au brevet. Il peut ainsi ordonner que le produit soit modifié de la manière prescrite ou détruit ou, s’agissant d’un produit breveté, qu’il soit remis au lésé moyennant le paiement d’une indemnité. Cette disposition n’est toutefois pas applicable aux personnes qui ont acquis de bonne foi le produit ou des droits sur le produit et n’ont pas commis elles-mêmes l’atteinte.
2) Dans des circonstances exceptionnelles, le tribunal peut, nonobstant les dispositions de l’alinéa 1) ci-dessus et sur requête, accorder l’autorisation de disposer librement des produits, appareils, ustensiles et autres produits visés audit alinéa pour la durée du brevet ou une partie de celle-ci, moyennant paiement d’une indemnité raisonnable et à des conditions par ailleurs raisonnables.
Art. 60. — 1) À l’exception de l’article 57de la présente loi, les dispositions relatives à l’atteinte à un brevet sont applicables mutatis mutandis à une personne qui exploite sans autorisation, à des fins commerciales, une invention faisant l’objet d’une demande dont les pièces ont été rendues accessibles au public, si cette demande aboutit à la délivrance d’un brevet. La protection conférée avant la délivrance du brevet ne s’étend toutefois qu’aux divulgations telles qu’elles figurent dans les revendications au moment où la demande a été rendue accessible au public et dans le brevet tel qu’il a été délivré ou maintenu en vigueur sous une forme modifiée en vertu de l’article23.3) de la présente loi.
2) La personne en cause n’est tenue de verser des dommages-intérêts pour le dommage causé par l’atteinte commise avant l’annonce de la délivrance d’un brevet en
vertu de l’article 20 de la présente loi que dans la mesure prévue à l’article58.2) de la présente loi.
3) L’action en dommages-intérêts prévue à l’alinéa 1) du présent article se prescrit, un an au plus tôt, après la délivrance du brevet.
Art. 61. La nullité d’un brevet ne peut être invoquée dans une action en atteinte à un brevet que si une action en annulation a été intentée contre le titulaire du brevet, le cas échéant après que ce dernier a été cité à comparaître en vertu des dispositions de l’article 63.4) de la présente loi. Si le brevet est annulé, les dispositions des articles 57 à 60 de la présente loi ne sont pas applicables.
Art. 62. — 1) Dans les cas visés à l’article56de la présente loi, toute personne qui ne remplit pas ses obligations ou donne de faux renseignements est passible d’une amende, à moins qu’une peine plus sévère ne soit prévue par d’autres dispositions légales, et est tenue de réparer le dommage causé dans la mesure jugée raisonnable.
2) Les dispositions de l’article 57.2) et 3) de la présente loi sont applicables mutatis mutandis.
Art. 63. — 1) Toute personne qui intente une action en annulation, en transfert d’un brevet ou en concession d’une licence obligatoire doit simultanément en aviser l’administration des brevets et le notifier par lettre recommandée à tous les preneurs de licence inscrits au registre des brevets et dont l’adresse figure au registre. Toute personne qui présente une requête en réexamen administratif d’un brevet doit simultanément en aviser lesdits preneurs de licence. Tout preneur de licence qui désire intenter une action en atteinte à un brevet doit le notifier de manière similaire au titulaire du brevet, si son adresse figure au registre.
2) Si le demandeur ou la personne ayant demandé un réexamen administratif n’établit pas, au cours de l’instruction de l’affaire ou lorsqu’une requête an réexamen est présentée, que la notification prévue à l’alinéa 1) ci-dessus a été faite, le tribunal, ou, dans le cas d’un réexamen, l’administration des brevets, peut lui impartir un délai afin de remplir les conditions dudit alinéa. En cas d’inobservation de ce délai, la demande est irrecevable.
3) Dans une action en atteinte à un brevet intentée par le titulaire du brevet, le défendeur doit notifier son intention de demander l’annulation du brevet à l’administration des brevets et aux preneurs de licence inscrits conformément aux dispositions de l’alinéa 1) du présent article. Les dispositions de l’alinéa 2) ci-dessus sont applicables mutatis mutandis et la demande est irrecevable en cas d’inobservation du délai.
4) Dans une action en atteinte à un brevet intentée par un preneur de licence, le défendeur peut citer le titulaire du brevet, à comparaître, quelle que soit la juridiction dont il relève afin de demander à son encontre l’annulation du brevet. Les dispositions de la trente-quatrième partie de la loi sur l’administration de la justice sont applicables mutatis mutandis.
Art. 64. — 1) Les actions énumérées ci-dessous sont du ressort du Tribunal suprême en première instance:
i) action relative au droit à une invention faisant l’objet d’une demande de brevet;
ii) action relative à la délivrance d’un brevet (cf. l’article25.3) de la présente loi);
iii) action relative à l’annulation ou au transfert d’un brevet (cf. les articles 52 et 53 de la présente loi) et action relative aux droits visés à l’article53.2) de la présente loi;
iv) action relative aux droits visés aux articles 4 et 74.2) de la présente loi;
v) action en atteinte à un brevet;
vi) action tendant à la cession d’un brevet et action relative à une licence volontaire.
2) Dans les actions intentées en vertu de la présente loi, les déposants de demandes et titulaires de brevets qui ne résident pas au Danemark sont réputés relever de la juridiction de Copenhague.
Art. 64a. — 1) Si l’objet d’un brevet est un procédé de fabrication d’un produit nouveau, ledit produit est, lorsqu’il est fabriqué par toute personne autre que le titulaire du brevet, réputé fabriqué au moyen du procédé breveté, sauf preuve du contraire.
2) Lors de la présentation de preuves établissant le contraire, il est tenu compte, si cela est justifié, de l’importance que revêt pour le défendeur la protection de ses secrets commerciaux et de fabrication.
Art. 65. Dans les cas visés aux articles 50 et 64.1) de la présente loi, le tribunal doit communiquer les expéditions des décisions à l’administration des brevets.
Partie X Dispositions diverses
Art. 66. — 1) Le titulaire d’un brevet qui n’est pas domicilié au Danemark doit y avoir un mandataire inscrit au registre des brevets et habilité à recevoir les significations et autres notifications concernant le brevet pour son compte.
2) Lorsque le titulaire du brevet n’a pas constitué de mandataire, les significations, etc., peuvent être effectuées de la manière prévue à l’article 159.2) de la loi sur l’administration de la justice.
3) Sous réserve de réciprocité, le ministre du commerce et de l’industrie peut décréter que les dispositions de l’alinéa 1) du présent article ne sont pas applicables aux titulaires de brevets domiciliés dans certains pays étrangers ou ayant un mandataire résidant dans un pays étranger déterminé qui est inscrit au registre des brevets au Danemark et habilité à recevoir des significations et autres notifications, etc., pour leur compte.
Art. 67. — 1) Le déposant d’une demande, le titulaire d’un brevet ou la personne qui a demandé un réexamen administratif ou l’annulation du brevet peut recourir contre les décisions de l’Office des brevets rendues en vertu des articles 44,53d, 53e, 72.1) et
2), 73 ainsi que de l’article 96de la présente loi auprès de la Commission des recours en matière de brevets dans les deux mois qui suivent la signification de la décision. Les autres parties intéressées à la décision peuvent former recours de la même manière dans les deux mois qui suivent la publication de la décision.
2) La taxe de recours prescrite est exigible dans le délai prévu à l’alinéa 1) du présent article. A défaut de paiement, le recours est irrecevable.
3) Les dispositions del’article 25.2) à 4) sont applicables mutatis mutandis. Art. 68. — 1) Le ministre du commerce et de l’industrie fixe notamment le montant
des taxes prévues par la présente loi, ainsi que les taxes d’instruction, etc.
2) Le ministre du commerce et de l’industrie peut ordonner l’exemption de paiement d’annuités pour la première année ou les premières années de taxe.
Art. 69. — 1) Le ministre du commerce et de l’industrie édicte des dispositions plus détaillées en ce qui concerne les demandes de brevet et leur instruction, l’examen des oppositions, le réexamen administratif et la tenue et la conservation du registre des brevets, la publication et le contenu du bulletin danois des brevets ainsi que les procédures de l’Office des brevets. Il peut ainsi prescrire que l’administration des brevets doit tenir ses dossiers relatifs aux demandes déposées à la disposition du public. Le ministre du commerce et de l’industrie peut édicter des règles spécifiques relatives aux jours de fermeture de l’Office des brevets.
2) Le ministre du commerce et de l’industrie peut prescrire que l’administration des brevets est habilitée à informer les autorités d’un pays étranger, sur requête, de l’instruction de demandes de brevet déposées au Danemark et qu’elle peut, en rendant sa décision sur la brevetabilité, accepter des recherches effectuées à cette fin par l’autorité correspondante d’un pays étranger ou par une institution internationale.
3) Le ministre du commerce et de l’industrie peut en outre prescrire que, sur invitation de l’administration des brevets et dans un délai imparti par celle-ci, le déposant d’une demande de brevet correspondante dans un pays étranger doit fournir des renseignements sur les résultats de l’examen de brevetabilité de l’invention qui lui ont été communiqués par l’administration des brevets dudit pays et transmettre une copie de la correspondance échangée avec ladite administration. Toutefois, l’obligation de fournir des renseignements ne peut pas être prescrite en ce qui concerne les demandes, visées dans la partie III de la présente loi, qui ont fait l’objet d’un examen préliminaire international au sujet duquel un rapport a été transmis à l’administration des brevets.
Art. 70. Les inventions relatives à du matériel de guerre ou à des procédés de fabrication de matériel de guerre peuvent faire l’objet de brevets secrets conformément aux dispositions spéciales prévues à cet effet.
Art. 71. — 1) L’Office des brevets peut, sur requête, se charger de tâches particulières ayant la nature d’un service technique.
2) Le ministre du commerce et de l’industrie édicte les règles régissant ce service et son financement.
Art. 72. — 1) Excepté dans les cas visés à l’alinéa 2) ci-après, lorsque l’inobservation d’un délai prévu par la présente loi ou prescrit en vertu de la présente loi à
l’égard de l’administration des brevets entraîne une perte de droits pour le déposant d’une demande de brevet qui a pris toutes les précautaions raisonnables requises, l’administration des brevets le réintègre dans ses droits, s’il en fait la requête. La requête doit être présentée par écrit à l’administration des brevets dans un délai de deux mois à compter de la cessation de la cause de l’inobservation du délai, mais au plus tard un an après l’expiration du délai. L’acte omis doit être accompli et la taxe de réintégration payée dans les mêmes délais.
2) Les dispositions de l’alinéa 1) ci-dessus sont applicables par analogie si le déposant d’une demande ou le titulaire d’un brevet n’a pas payé une annuité dans le délai prévu à l’article 41.3) ou à l’article 42.3) de la présente loi, à condition que la requête en réintégration soit déposée et l’annuité payée au plus tard six mois après l’expiration du délai.
3) Les dispositions de l’alinéa 1) du présent article ne sont pas applicables au délai prévu à l’article 6.1) de la présente loi.
Art. 73. — 1) Dans les cas visés à l’article31de la présente loi, lorsque le déposant a procédé à une expédition par voie postale et que le courrier qu’il a expédié n’est pas parvenu à destination en temps voulu, mais que l’acte a été accompli dans les deux mois à compter du moment où le déposant a su ou aurait dû savoir que le délai avait expiré, et au plus tard un an après l’expiration de ce délai, l’administration des brevets réintègre le déposant dans ses droits, si
i) le service postal a été interrompu, au cours des 10 jours précédant l’expiration du délai, en raison d’une guerre, d’une révolution, de troubles civils, d’une grève, d’une catastrophe naturelle ou d’un autre fait analogue, dans la localité où l’expéditeur réside ou a le siège de ses affaires et si l’expédition à l’administration des brevets a été effectuée dans les cinq jours suivant la reprise du service postal; ou
ii) si l’expédition à l’administration des brevets a été effectuée sous pli recommandé au plus tard cinq jours avant l’expiration du délai, mais seulement si l’expédition a été effectuée par avion dans les cas où cela était possible ou si l’expéditeur avait tout lieu de croire que l’expédition par voie terrestre aurait dû arriver à destination au plus tard dans les deux jours.
2) Le déposant qui souhaite être réintégré dans ses droits en vertu de l’alinéa 1) ci- dessus doit en présenter la requête par écrit à l’administration des brevets dans le délai précité.
Art. 74. — 1) Lorsqu’il a été donné suite à une requête présentée conformément à l’article 72 ou 73 de la présente loi, et qu’en conséquence la procédure relative à une demande de brevet classée ou rejetée après avoir été rendue accessible au public est reprise, ou qu’un brevet expiré est considéré comme maintenu en vigueur, une annonce est publiée à cet effet.
2) Quiconque a, après l’expiration du délai de reprise de la procédure relative à une demande classée, après une décision de rejet de la demande ou après la publication de l’expiration du brevet, mais avant la publication de l’annonce conformément à l’alinéa 1) du présent article, commencé de bonne foi l’exploitation commerciale de l’invention au
Danemark ou fait des préparatifs sérieux à cet effet peut poursuivre cette exploitation en lui conservant son caractère général.
3) Le droit prévu à l’alinéa 2) ci-dessus ne peut être transféré qu’avec l’entreprise dans laquelle il a pris naissance ou dans laquelle l’invention devait être exploitée.
Art. 74a. Lorsque le ministre du commerce et de l’industrie délègue les pouvoirs qui lui sont conférés par la présente loi à l’Office des brevets, il peut édicter des règles relatives au droit de recours, y compris une règle prévoyant qu’un recours ne peut pas être formé devant une autorité administrative supérieure.
Partie X-A Brevets européens
Art. 75. — 1) Un «brevet européen» est un brevet délivré par l’Office européen des brevets conformément à la Convention sur le brevet européen faite à Munich le 5 octobre 19731. Une demande de brevet européen est une demande déposée conformément à ladite convention.
2) Des brevets européens peuvent être délivrés pour le Danemark.
3) Une demande de brevet européen doit être déposée auprès de l’Office européen des brevets, sous réserve, toutefois, des dispositions de l’article 70 de la présente loi relatives aux brevets secrets. Une demande de brevet européen peut aussi être déposée auprès de l’administration des brevets du Danemark, qui transmet la demande à l’Office européen des brevets. Les demandes visées à l’article 76 de la convention ne peuvent être déposées qu’auprès de l’Office européen des brevets.
4) Les dispositions des articles 76à 90de la présente loi sont applicables aux brevets européens pour le Danemark et aux demandes de brevet européen désignant le Danemark.
Art. 76. Un brevet européen est réputé délivré lorsque l’Office européen des brevets a publié sa décision concluant à la délivrance. Un brevet européen produit les mêmes effets qu’un brevet délivré par l’administration des brevets du Danemark et est régi par les mêmes dispositions qu’un tel brevet, sauf dispositions contraires des articles 77 à 90 de la présente loi.
Art. 77. — 1) Un brevet européen produit ses effets au Danemark à condition que le déposant ait, dans le délai prévu, remis à l’administration des brevets du Danemark une traduction en danois du texte du brevet tel qu’il sera délivré selon la communication faite par l’Office européen des brevets au déposant et qu’il ait simultanément payé la taxe de publication prescrite. Lorsque l’Office européen des brevets décide de maintenir en vigueur un brevet européen sous une forme modifiée, la présente disposition est aussi applicable au brevet sous sa forme modifiée.
2) La traduction est accessible au public. Elle ne lui est toutefois pas accessible avant la publication de la demande de brevet européen par l’Office européen des brevets.
1 Voir Lois et traités de propriété industrielle, TRAITÉS MULTILATÉRAUX — Texte 2-008 (N.d.l.r.).
3) Lorsqu’une traduction a été remise, que la taxe a été payée et que l’Office européen des brevets a publié sa décision de laisser la procédure relative à la demande de brevet se poursuivre en vue de la délivrance ou de maintenir en vigueur le brevet sous une forme modifiée, l’administration des brevets du Danemark publie une annonce à cet effet. Des exemplaires de la traduction peuvent être obtenus de l’administration des brevets à bref délai.
Art. 78. — 1) Les dispositions de l’article 72.1) de la présente loi sont aussi applicables à la remise d’une traduction et au paiement d’une taxe conformément à l’article 77.1) de la présente loi.
2) S’il est décidé, conformément à l’article72de la présente loi, que le dépôt de la traduction et le paiement de la taxe conformément à l’article77.1) de la présente loi doivent être considérés comme ayant été régulièrement effectués, l’administration des brevets du Danemark publie une annonce à cet effet.
3) Toute personne qui, après l’expiration du délai prévu à l’article77.1) de la présente loi mais avant la publication de l’annonce prévue à l’alinéa 2) ci-dessus, a de bonne foi commencé l’exploitation commerciale de l’invention au Danemark ou fait des préparatifs sérieux aux fins d’une telle exploitation, bénéficie des droits prévus à l’article 74.2) et 3) de la présente loi.
Art. 79. La disposition de l’article 52.1)iv) de la présente loi est applicable aux brevets européens à condition que l’extension ait lieu après la délivrance du brevet.
Art. 80. Une décision de l’Office européen des brevets concluant à la nullité totale ou partielle d’un brevets européen produit au Danemark les mêmes effets que si le brevet y avait été annulé de la même manière. L’administration des brevets du Danemark publie une annonce à cet effet.
Art. 81. — 1) Un brevet européen est soumis au paiement d’une annuité à l’administration des brevets du Danemark pour chaque année de taxe suivant l’année au cours de laquelle l’Office européen des brevets a publié sa décision de laisser la procédure relative à la demande de brevet se poursuivre en vue de la délivrance.
2) Si l’annuité due pour un brevet européen n’est pas payée conformément à l’alinéa 1) ci-dessus (cf. l’article 41 de la présente loi), l’article51 de la présente loi est applicable mutatis mutandis. Le paiement de la première annuité ne devient exigible qu’à l’expiration d’un délai de trois mois à compter de la date de délivrance du brevet.
Art. 82. — 1) Une demande de brevet européen à laquelle l’Office européen des brevets a accordé une date de dépôt produit au Danemark, à compter de cette date, les mêmes effets qu’une demande déposée au Danemark. Si la demande comporte une revendication de priorité, conformément à la Convention sur le brevet européen, d’une date antérieure à la date de dépôt, cette priorité est aussi applicable au Danemark.
2) Aux fins de l’article 2.2), deuxième phrase, de la présente loi la publication d’une demande de brevet européen en vertu de l’article 93 de la Convention sur le brevet européen équivaut à la mise à l’inspection publique de la demande en vertu des dispositions de l’article 22 de la présente loi. Cette disposition est aussi applicable à la publication effectuée en vertu de l’article 158, paragraphe (1), de la convention, si cette
publication par l’Office européen des brevets est considérée comme équivalant à une publication visée à l’article93.
Art. 83. —1) Lorsqu’une demande de brevet européen a été publiée conformément à la Convention sur le brevet européen et que le déposant a remis une traduction en danois des revendications de la demande publiée à l’administration des brevets du Danemark, celle-ci rend la traduction accessible au public et publie une annonce à cet effet.
2) Les dispositions relatives à la contrefaçon des brevets sont applicables à toute personne qui exploite commercialement et sans autorisation, après la publication d’une annonce conformément à l’alinéa 1) du présent article, une invention faisant l’objet d’une demande brevet européen qui aboutit par la suite à la délivrance d’un brevet pour le Danemark. Dans ces cas, la protection conférée par le brevet ne s’étend toutefois qu’aux éléments décrits à la fois dans les revendications publiées de la demande et dans les revendications du brevet délivré. L’article 57de la présente loi n’est toutefois applicable et, de même, la personne en cause n’est tenue de réparer les dommages que dans la mesure prévue à l’article 58.2) de la présente loi.
3) L’action en dommages-intérêts prévue à l’alinéa 2) ci-dessus se prescrit, au plus tôt un an après l’expiration du délai d’opposition contre un brevet européen ou de la date à laquelle l’Office européen des brevets a décidé de maintenir le brevet en vigueur.
Art. 84. —1) Le retrait d’une demande de brevet européen ou de la désignation du Danemark et le fait qu’une demande ou désignation soit réputée retirée conformément à la Convention sur le brevet européen et que la procédure relative à une demande ne soit pas poursuivie conformément à l’article 121 de la convention produisent les mêmes effets au Danemark que le retrait d’une demande devant l’administration des brevets du Danemark.
2) Le rejet d’une demande de brevet européen produit les mêmes effets au Danemark que si la demande avait été rejetée par l’administration des brevets du Danemark.
Art. 85. —1) Si les traductions visées aux articles 77 et 83 de la présente loi ne sont pas conformes au texte de la langue de la procédure devant l’Office européen des brevets, la protection conférée par le brevet ne s’étend qu’aux éléments décrits dans les deux textes.
2) Dans une procédure en annulation, seul le texte dans la langue de la procédure est applicable.
Art. 86. —1) Une fois que le déposant d’une demande ou le titulaire d’un brevet a remis à l’administration des brevets du Danemark une correction de la traduction visée à l’article 77 de la présente loi et payé la taxe de publication prescrite, la traduction corrigée remplace la traduction précédente et est rendue accessible au public si la traduction originale l’a été. Lorsqu’une telle correction a été déposée et la taxe dûment payée, l’administration des brevets du Danemark public une annonce relative à la correction si la traduction originale a été rendue accessible au public. Des exemplaires de la traduction peuvent être obtenus de l’administration des brevets du Danemark à bref délai.
2) Une fois que le déposant d’une demande a déposé une correction de la traduction visée à l’article 83 de la présente loi, l’administration des brevets du Danemark publie une annonce à cet égard et rend la traduction accessible au public. Lorsque l’annonce a été publiée, la traduction corrigée remplace la traduction originale.
3) Toute personne qui, à la date à laquelle la traduction corrigée produit ses effets, a de bonne foi exploité commercialement l’invention au Danemark d’une manière qui ne viole pas les droits du déposant de la demande ou du titulaire du brevet conformément à la traduction précédente, ou fait des préparatifs sérieux en vue d’une telle exploitation, bénéficie des droits prévus à l’article 74.2) et 3) de la présente loi.
Art. 87. —1) La réintégration dans ses droits, par l’Office européen des brevets, du déposant d’une demande de brevet ou du titulaire d’un brevet qui n’avait pas observé un délai est aussi applicable au Danemark.
2) Toute personne qui, après la perte des droits mais avant la réintégration dans ceux-ci et la publication d’une annonce à cet effet par l’Office européen des brevets, a de bonne foi commencé l’exploitation commerciale de l’invention au Danemark ou fait des préparatifs sérieux en vue d’une telle exploitation, bénéficie des droits prévus à l’article 74.2) et 3) de la présente loi.
Art. 88. —1) Lorsqu’une demande de brevet européen déposée auprès d’une administration nationale des brevets est réputée retirée pour le motif que l’Office européen des brevets n’a pas reçu la demande dans le délai prévu, l’administration des brevets du Danemark, sur requête du déposant, considère la demande comme transformée en une demande de brevet déposée au Danemark, à condition que.
i) la requête en soit présentée à l’administration nationale auprès de laquelle la demande avait été déposée dans un délai de trois mois à compter de la date de réception par le déposant de la notification selon laquelle la demande est réputée retirée,
ii) la requête en soit présentée à l’administration des brevets du Danemark dans un délai de 20 mois à compter de la date de dépôt de la demande ou, si la priorité a été revendiquée, à compter de la date de priorité, et que
iii) le déposant paie la taxe de dépôt prescrite et remette une traduction de la demande en danois dans le délai fixé par le ministre du commerce et de l’industrie.
2) Lorsque la demande de brevet remplit les conditions de forme prévues par la Convention sur le brevet européen, elle est acceptée sur la forme.
Art. 89. Les dispositions des articles 9, 60 126 et 131 de la Convention sur le brevet européen et celles du Protocole sur la compétence judiciaire et la reconnaissance de décisions portant sur le droit à l’obtention du brevet européen (Protocole sur la reconnaissance), annexé à ladite convention, sont applicables au Danemark.
Art. 90. Le ministre du commerce et de l’industrie est habilité à édicter des dispositions supplémentaires pour l’application de la Convention sur le brevet européen et des dispositions de la présente partie de la présente loi.
Partie X-B Certificats complémentaires de protection
Art. 91. —1) Le ministre du commerce et de l’industrie peut établir les règles qui régiront l’application au Danemark du règlement des Communautés européennes concernant l’utilisation des certificats complémentaires de protection.
2) Le ministre du commerce et de l’industrie fixe le montant, etc., des taxes relatives au dépôt d’une demande de certificat, à la reprise de l’instruction de la demande, à la restauration de droits, au réexamen administratif, à la présentation de recours auprès de la Commission de recours en matière de brevets et à chaque année de taxe.
3) L’article 57 de la présente loi, portant sur la responsabilité pénale en cas d’atteinte à un brevet, est applicable de la même façon en cas d’atteinte au droit exclusif attaché aux certificats de protection mentionnés à l’alinéa 1) du présent article.
4) Le ministre du commerce et de l’industrie peut, à la suite de négociations avec les autorités autonomes des îles Féroé et du Groenland, édicter des dispositions relatives au règlement mentionné à l’alinéa 1) en ce qui concerne l’utilisation des certificats dans les îles Féroé et au Groenland.
Partie X-C Brevets communautaires, etc.
Art. 92. —1) Un «brevet européen» est un brevet délivré par l’Office européen des brevets à la suite du dépôt d’une demande de brevet européen (cf. art. 75.1) de la présente loi) en vertu de la Convention sur le brevet communautaire contenue dans l’Accord en matière de brevets communautaires, fait à Luxembourg le 15 décembre 1989.
2) Des brevets communautaires peuvent être délivrés pour le Danemark.
Art. 93. —1) Les dispositions de l’Accord en matière de brevets communautaires sont applicables, au Danemark, aux brevets communautaires et aux demandes y relatives.
2) Le ministre du commerce et de l’industrie rend publiques les dispositions édictées par chaque pays conformément à l’article83 de la Convention sur le brevet communautaire.
Art. 94. Les articles 75.3), 80, 82, 84, 87 et 88 de la présente loi sont applicables mutatis mutandis aux brevets communautaires et aux demandes y relatives.
Art. 95. Les droits prévus à l’article 32.1) de la Convention sur le brevet communautaire ne sont reconnus qu’aux déposants d’une demande de brevet communautaire ayant remis une traduction en danois des revendications qui ont été communiquées à l’administration des brevets ou ayant remis cette traduction à la personne exploitant l’invention au Danemark.
Art. 96. —1) Si un brevet délivré par l’administration des brevets porte sur une invention pour laquelle un brevet communautaire ou un brevet européen pour le Danemark a été délivré au même inventeur ou à son ayant cause, avec la même date de dépôt ou, si une priorité est revendiquée, avec la même date de priorité, le brevet délivré
au Danemark, dans les conditions visées à l’article75.1) et 2) de la Convention sur le brevet communautaire, est déclaré expiré, dans sa totalité ou en partie, sur décision de l’administration des brevets ou par décision de justice, à condition qu’une requête ait été présentée ou des poursuites engagées dans ce sens.
2) Toute personne peut présenter en vertu de l’alinéa 1) ci-dessus une requête auprès de l’administration des brevets visant à obtenir qu’un brevet soit déclaré expiré, dans sa totalité ou en partie, ou engager une action dans ce sens. Les articles 53a à 53f, 55, 55a, 63, 64 et 65 de la présente loi sont applicables mutatis mutandis. La requête doit être accompagnée du montant de la taxe prescrite.
3) Les actions engagées en vue d’obtenir qu’un brevet soit déclaré expiré alors que l’administration des brevets n’a pas fini d’examiner une requête présentée à cet égard, peuvent être suspendues par le tribunal jusqu’à ce que ladite administration se soit prononcée.
Art. 97. Le ministre du commerce et de l’industrie édicte d’autres règles relatives à l’application des dispositions de la présente partie de la loi.
Partie XI Dispositions relatives à l’entrée en vigueur et dispositions
transitoires Art. premier. — 1) La présente loi entre en vigueur le 1er janvier 1968. Elle
emporte, ce même jour, l’abrogation de la loi sur les brevets (n° 361) du 19 décembre 1958. En outre, l’article4 de la loi n° 142 du 29 avril 1955 relative aux inventions de salariés est abrogé.
2) Il n’est délivré aucun brevet pour des inventions portant sur des produits alimentaires ou des produits pharmaceutiques et aucun brevet pour des procédés servant à la fabrication de produits alimentaires susvisés jusqu’à une date fixée par le ministre du commerce et de l’industrie.
Art. 2. Un brevet qui a été délivré ou sera délivré en vertu de la législation antérieure ne peut être annulé que conformément aux dispositions de l’article 24 de la loi sur les brevets antérieure.
Dans la loi n° 264 du 8 juin 1978 portant modification de la loi sur les brevets figurent les dispositions transitoires suivantes:
Art. 3. La présente loi est également applicable aux demandes de brevet qui, à la date de son entrée en vigueur, sont en instance devant l’administration des brevets. Cette disposition est assortie des exceptions suivantes:
i) si, avant l’entrée en vigueur de la présente loi, le déposant a été avisé, par voie de notification, que sa demande sera publiée, les dispositions de la loi sur les brevets du 20 décembre 1967 sont applicables;
ii) les dispositions de la législation antérieure visant les brevets d’addition sont applicables aux demandes déposées avant l’entrée en vigueur de la présente loi;
iii) les dispositions relatives aux abrégés et à la taxe de publication (voir l’art. l. vi). xi) et xii) de la présente loi), ne sont applicables qu’aux demandes déposées après l’entrée en vigueur de la présente loi;
iv) les dispositions de la deuxième phrase de l’article 8.2) de la loi sur les brevets (voir l’art. l.vi) de la présente loi), ne sont applicables qu’aux demandes déposées après l’entrée en vigueur de la présente loi.
Art. 4. La présente loi est également applicable aux brevets qui ont été ou seront délivrés en vertu de la loi sur les brevets du 20 décembre 1967. Cette disposition est assortie des exceptions suivantes:
i) les dispositions de la loi sur les brevets du 20 décembre 1967 ayant trait aux brevets d’addition et à l’annulation de brevets sont applicables aux brevets et aux brevets d’addition délivrés en vertu de ladite loi;
ii) l’article l.xxiv)2 de la présente loi n’est applicable qu’aux brevets délivrés sur la base de demandes déposées après l’entrée en vigueur de la présente loi.
Dans la loi n° 153 du 11 avril 1984 portant modification de la loi sur les brevets figurent les dispositions ci-après quant à l’entrée en vigueur de la loi et les dispositions transitoires suivantes:
Art. 3. Les dispositions de la présente loi sont également applicables aux demandes de brevet qui, à la date d’entrée en vigueur des dispositions, sont en instance devant l’administration des brevets. Cette règle est assortie des exceptions suivantes:
i) les dispositions relatives au dépôt de cultures de micro-organismes ne sont applicables qu’aux demandes déposées après l’entrée en vigueur3 de ces dispositions.
ii) [disposition transitoire, non reproduite]
iii) [disposition transitoire, non reproduite]
Art. 4. Les dispositions de la présente loi sont également applicables aux brevets qui ont été délivrés à la date d’entrée en vigueur desdites dispositions. Cette règle est assortie des exceptions suivantes:
i) les dispositions relatives à l’annulation de brevets qui figurent dans la loi n° 479 du 20 décembre 1967 et dans la loi n° 264 du 8 juin 1978 sont applicables aux brevets délivrés en vertu desdites lois.
ii) les dispositions relatives au dépôt de cultures de micro-organismes ne sont applicables qu’aux brevets délivrés sur la base de demandes déposées après l’entrée en vigueur des présentes dispositions.3
2 Art. 60 de la présente loi. 3 C'est-à-dire à compter du 1er juillet 1985, cf. ordonnance (n° 176) du 2 mai 1985 du Ministère de la justice. 3 C'est-à-dire à compter du 1er juillet 1985, cf. ordonnance (n° 176) du 2 mai 1985 du Ministère de la justice.
Dans la loi sur les modèles d’utilité, etc. n° 130, du 26 février 1992, figurent les dispositions ci-après relatives à l’entrée en vigueur des dispositions4:
Art. 52. — 1) La présente loi entre en vigueur le 1er juillet 1992, sous réserve de l’alinéa 2) ci-après.
2) [Disposition transitoire, non reproduite]
3) [Disposition transitoire, non reproduite]
Dans la loi n° 1057 du 23 décembre 1992 portant modification de la loi sur les brevets figurent les dispositions ci-après quant à l’entrée en vigueur de la loi et les dispositions transitoires suivantes4:
Art. 2. — 1) La présente loi entre en vigueur le 1er janvier 1993, sous réserve de l’alinéa 2) ci-après.
2) Les articles l.i) et xxxiv) ainsi que l’article 4.2) de la présente loi entrent en vigueur à la même date que l’Accord en matière de brevets communautaires. Le ministre de l’industrie promulgue un décret à cet effet.
Art. 3. — 1) La présente loi est également applicable aux demandes de brevets qui, à la date de son entrée en vigueur, sont en instance devant l’administration des brevets. Les demandes de brevets dont, à la date d’entrée en vigueur de la loi, l’acceptation a été notifiée aux déposants en vue de leur mise à disposition du public sont toutefois examinées en dernier ressort en vertu des règles antérieures.
2) L’article 21 de la loi sur les brevets, tel qu’il figure à l’article l.ii) de la présente loi, n’est pas applicable à des brevets délivrés avant l’entrée en vigueur de la loi ou conformément à la deuxième phrase de l’alinéa 1) ci-dessus.
Dans la loi n° 900 du 29 novembre 1995 portant modification de la loi sur les brevets figurent les dispositions ci-après quant à l’entrée en vigueur de la loi et les dispositions transitoires suivantes5:
Art. 2. La présente loi entre en vigueur le 1er janvier 1996.
4 L'article 53 de la loi sur les modèles d'utilité, etc. (n° 130) du 26 février 1992, et l'article 5 de la loi n° 1057 du 27 décembre 1992 portant modification de la loi sur les brevets disposent que lesdites lois ne sont pas applicables aux îles Féroé et au Groenland. Conformément à l'article 4 de la loi n° 368 du 7 juin 1989 portant modification de la loi sur les brevets, la Xe partie (Sous-partie A) de la loi n'est pas non plus applicable aux îles Féroé et au Groenland. 4 L'article 53 de la loi sur les modèles d'utilité, etc. (n° 130) du 26 février 1992, et l'article 5 de la loi n° 1057 du 27 décembre 1992 portant modification de la loi sur les brevets disposent que lesdites lois ne sont pas applicables aux îles Féroé et au Groenland. Conformément à l'article 4 de la loi n° 368 du 7 juin 1989 portant modification de la loi sur les brevets, la Xe partie (Sous-partie A) de la loi n'est pas non plus applicable aux îles Féroé et au Groenland. 5 La loi n’est pas applicable aux îles Féroé et au Groenland. La loi peut être appliquée à ces îles par ordonnance royale avec les modifications que peuvent exiger les particularités des îles Féroé et du Groenland.
Art. 3. Dans le cas de demandes déposées avant l’entrée en vigueur de la loi, les dispositions antérieures des articles 13.1), 14 et 19.2) de la présente loi sont applicables.