Bekendtgørelse af lov om arbejdstageres opfindelser Herved bekendtgøres lov om arbejdstageres opfindelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 18. marts 1986 med de
ændringer, der følger af § 51 i lov nr. 130 af 26. februar 1992, § 44 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og § 8 i lov nr. 1370 af 28. december 2011.1)
§ 1. 2) Ordet opfindelser omfatter i denne lov opfindelser, der kan patenteres her i riget, og frembringelser, der kan registreres som brugsmodel her i riget.
Stk. 2. Ordet »arbejdstager« omfatter enhver, der er ansat i offentlig eller privat tjeneste. Stk. 3. Lærere og andet videnskabeligt personale ved universiteter og andre højere læreanstalter anses ikke i denne
deres egenskab som arbejdstagere og har den fulde ret til de af dem gjorte opfindelser, medmindre andet måtte være bestemt ved anden lov eller følge af aftale.
§ 2. Denne lovs bestemmelser kommer, for så vidt de ikke udtrykkeligt er erklæret for ufravigelige, kun til anvendelse, hvis ikke andet er eller må anses aftalt.
§ 3. I det omfang, ikke andet følger af denne eller anden lov, har en arbejdstager retten til de af ham gjorte opfindelser.
§ 4. (Ophævet).
§ 5. Har en arbejdstager gjort en opfindelse, som han må anses at være nået til gennem sin tjeneste, er arbejdsgiveren, såfremt udnyttelsen af opfindelsen falder inden for hans virksomheds arbejdsområde, berettiget til at kræve retten til opfindelsen overdraget til sig for et eller flere lande. Samme ret har arbejdsgiveren, selv om udnyttelsen af opfindelsen ikke falder inden for virksomhedens arbejdsområde, hvis arbejdstagerens opfindelse angår en ham af virksomheden stillet, nærmere angiven opgave.
§ 6. En arbejdstager, der har gjort en opfindelse, som omfattes af bestemmelserne i § 5, er pligtig til uden ugrundet ophold at underrette arbejdsgiveren herom under angivelse af sådanne oplysninger om opfindelsen, at arbejdsgiveren sættes i stand til at bedømme opfindelsens betydning.
§ 7. 3) Ønsker en arbejdsgiver at erhverve retten til en opfindelse i henhold til § 5, skal han underrette arbejdstageren herom inden 4 måneder efter at have modtaget den i § 6 nævnte meddelelse.
Stk. 2. Inden udløbet af denne frist må arbejdstageren ikke uden arbejdsgiverens skriftlige samtykke disponere over opfindelsen eller åbenbare den for andre på en sådan måde, at den kan offentliggøres eller udnyttes for andres regning. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren skriftligt har erklæret at være uden interesse i opfindelsen.
Stk. 3. Selv om den nævnte frist ikke er udløbet, kan arbejdstageren, så snart han har givet sådan meddelelse som i § 6 omhandlet, søge patent på opfindelsen eller registrering af frembringelsen, men han skal i så fald forinden underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdstageren kan ikke på forhånd give afkald på denne ret.
§ 8. 4) Erhverver arbejdsgiveren i henhold til § 5 eller på andet grundlag retten til en af arbejdstageren gjort opfindelse, er arbejdstageren, selv om andet måtte være aftalt, berettiget til rimelig godtgørelse, medmindre værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad arbejdstageren under hensyn til sine arbejdsforhold i det hele med rimelighed kan forudsættes at skulle præstere.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen skal hensyn særligt tages til opfindelsens værdi og dens betydning for virksomheden, til arbejdstagerens ansættelsesvilkår samt til den betydning, arbejdstagerens tjeneste har haft for opfindelsen.
Stk. 3. Selv om andet måtte være aftalt, kan bestemmelser eller aftaler vedrørende godtgørelse på forlangende af en af parterne senere ændres, når de forhold, der har været bestemmende, har forandret sig væsentligt, eller andre særlige omstændigheder taler derfor. Der skal dog aldrig i medfør af foranstående bestemmelse finde tilbagegivelse sted af ydelser, som arbejdstageren har modtaget på grundlag af tidligere fastsættelse af godtgørelsen.
§ 9. 5) Søges der inden 6 måneder, efter at en arbejdstager er fratrådt sin tjeneste, patent eller brugsmodelregistrering på en af ham gjort opfindelse, som, hvis den var blevet til, medens tjenesten varede, ville have været omfattet af bestemmelserne i § 5, antages opfindelsen gjort, medens tjenesten varede, medmindre det kan sandsynliggøres, at opfindelsen er blevet til efter tjenestens ophør.
§ 10. En overenskomst mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, gående ud på at begrænse arbejdstagerens ret til at disponere over opfindelser, der gøres senere end et år, efter at tjenesteforholdet er ophørt, er ugyldig.
§ 11. (Ophævet).
§ 12. 6) Den, der som følge af bestemmelserne i denne lov kommer til kundskab om en opfindelse, må ikke uhjemlet udnytte, hvad han på denne måde har erfaret, eller upåkrævet åbenbare noget herom.
Stk. 2. Forsætlig overtrædelse af denne bestemmelse eller af bestemmelsen i § 7, stk. 2, straffes med bøder eller fængsel indtil 4 måneder. Bøder tilfalder statskassen.
Stk. 3. Påtale sker på begæring af den forurettede.
§ 13. (Udeladt).
§ 14. (Ophævet).
Lov nr. 130 af 26. februar 1992 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 52. Loven træder i kraft den 1. juli 1992, jf. dog stk. 2. Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt).
Lov nr. 523 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 47
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
§ 48
Stk. 1. Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter de hidtil gældende bestemmelser som efter de bestemmelser, der gælder efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.
Stk. 2. Afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har fortsat virkning som afbrydelse, selv om den ikke er sket på den efter lovens ikrafttræden foreskrevne måde.
Stk. 3-8. (Overgangsbestemmelser, udeladt).
Lov nr. 1370 af 28. december 2011 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 9
Loven træder i kraft den 1. februar 2012.
Erhvervs- og Vækstministeriet, den 24. januar 2012
Ole Sohn