À propos de la propriété intellectuelle Formation en propriété intellectuelle Respect de la propriété intellectuelle Sensibilisation à la propriété intellectuelle La propriété intellectuelle pour… Propriété intellectuelle et… Propriété intellectuelle et… Information relative aux brevets et à la technologie Information en matière de marques Information en matière de dessins et modèles industriels Information en matière d’indications géographiques Information en matière de protection des obtentions végétales (UPOV) Lois, traités et jugements dans le domaine de la propriété intellectuelle Ressources relatives à la propriété intellectuelle Rapports sur la propriété intellectuelle Protection des brevets Protection des marques Protection des dessins et modèles industriels Protection des indications géographiques Protection des obtentions végétales (UPOV) Règlement extrajudiciaire des litiges Solutions opérationnelles à l’intention des offices de propriété intellectuelle Paiement de services de propriété intellectuelle Décisions et négociations Coopération en matière de développement Appui à l’innovation Partenariats public-privé Outils et services en matière d’intelligence artificielle L’Organisation Travailler avec nous Responsabilité Brevets Marques Dessins et modèles industriels Indications géographiques Droit d’auteur Secrets d’affaires Académie de l’OMPI Ateliers et séminaires Application des droits de propriété intellectuelle WIPO ALERT Sensibilisation Journée mondiale de la propriété intellectuelle Magazine de l’OMPI Études de cas et exemples de réussite Actualités dans le domaine de la propriété intellectuelle Prix de l’OMPI Entreprises Universités Peuples autochtones Instances judiciaires Ressources génétiques, savoirs traditionnels et expressions culturelles traditionnelles Économie Égalité des genres Santé mondiale Changement climatique Politique en matière de concurrence Objectifs de développement durable Technologies de pointe Applications mobiles Sport Tourisme PATENTSCOPE Analyse de brevets Classification internationale des brevets Programme ARDI – Recherche pour l’innovation Programme ASPI – Information spécialisée en matière de brevets Base de données mondiale sur les marques Madrid Monitor Base de données Article 6ter Express Classification de Nice Classification de Vienne Base de données mondiale sur les dessins et modèles Bulletin des dessins et modèles internationaux Base de données Hague Express Classification de Locarno Base de données Lisbon Express Base de données mondiale sur les marques relative aux indications géographiques Base de données PLUTO sur les variétés végétales Base de données GENIE Traités administrés par l’OMPI WIPO Lex – lois, traités et jugements en matière de propriété intellectuelle Normes de l’OMPI Statistiques de propriété intellectuelle WIPO Pearl (Terminologie) Publications de l’OMPI Profils nationaux Centre de connaissances de l’OMPI Série de rapports de l’OMPI consacrés aux tendances technologiques Indice mondial de l’innovation Rapport sur la propriété intellectuelle dans le monde PCT – Le système international des brevets ePCT Budapest – Le système international de dépôt des micro-organismes Madrid – Le système international des marques eMadrid Article 6ter (armoiries, drapeaux, emblèmes nationaux) La Haye – Le système international des dessins et modèles industriels eHague Lisbonne – Le système d’enregistrement international des indications géographiques eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Médiation Arbitrage Procédure d’expertise Litiges relatifs aux noms de domaine Accès centralisé aux résultats de la recherche et de l’examen (WIPO CASE) Service d’accès numérique aux documents de priorité (DAS) WIPO Pay Compte courant auprès de l’OMPI Assemblées de l’OMPI Comités permanents Calendrier des réunions WIPO Webcast Documents officiels de l’OMPI Plan d’action de l’OMPI pour le développement Assistance technique Institutions de formation en matière de propriété intellectuelle Mesures d’appui concernant la COVID-19 Stratégies nationales de propriété intellectuelle Assistance en matière d’élaboration des politiques et de formulation de la législation Pôle de coopération Centres d’appui à la technologie et à l’innovation (CATI) Transfert de technologie Programme d’aide aux inventeurs WIPO GREEN Initiative PAT-INFORMED de l’OMPI Consortium pour des livres accessibles L’OMPI pour les créateurs WIPO Translate Speech-to-Text Assistant de classification États membres Observateurs Directeur général Activités par unité administrative Bureaux extérieurs Avis de vacance d’emploi Achats Résultats et budget Rapports financiers Audit et supervision
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Lois Traités Jugements Parcourir par ressort juridique

Danemark

DK027

Retour

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) (BEK nr 525 af 22/06/1993)



Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

I medfør af patentlovens § 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr.

733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057 af 23.

december 1992, samt § 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 778 af 9. december

1987 om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi)

fastsættes:

Kapitel 1

Patentankenævnets kompetence

§ 1. Patentankenævnet behandler klager over afgørelser, der er truffet af Patentdirektoratet. Klage kan indgives vedrørende

 1) ansøgning om patent og meddelte patenter, jf. patentlovens §§ 25 og 67,  2) ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler og udstedte

certifikater, jf. patentlovens § 91,  3) ansøgning om brugsmodelregistrering og om registrerede brugsmodeller, jf. §

37 i lov om brugsmodeller m.v.,  4) mønstre, jf. lov om mønstre § 22,  5) varemærker, jf. varemærkelovens § 46,  6) fællesmærker, jf. lov om fællesmærker § 2, og  7) halvlederprodukters topografi, jf. § 17, i lov om beskyttelse af

halvlederprodukters udformning (topografi).

Kapitel 2

Patentankenævnets sammensætning og organisation

§ 2. Patentankenævnet består af indtil 18 medlemmer, der udnævnes af industriministeren for 5 år ad gangen. Mindst 2 af medlemmerne, heraf formanden og næstformanden, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer, mens nævnet i øvrigt skal sammensættes, således at medlemmerne tilsammen besidder den bedst mulige sagkundskab vedrørende henholdsvis patenter, brugsmodeller, mønstre, varemærker samt halvlederprodukters topografi. De skal have afgangseksamen fra

Danmarks Tekniske Højskole, anden højere læreanstalt eller på anden vis have erhvervet den fornødne sagkundskab.

Stk. 2. Personer, der er fyldt 65 år, kan ikke udpeges som medlemmer af ankenævnet.

Stk. 3. Medlemmer af ankenævnet kan genbeskikkes.

§ 3. Formanden for Patentankenævnet skal påse, at den nødvendige samordning af ankenævnets virksomhed finder sted, og at arbejdet udføres på hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. I tilfælde af formandens forfald varetager næstformanden de beføjelser, der ifølge bekendtgørelsen er henlagt til formanden.

§ 4. Formanden kan indkalde samtlige medlemmer af Patentankenævnet til fællesmøde for at behandle ankenævnets administrative forhold og andre spørgsmål af betydning for ankenævnets virksomhed. Ankenævnet kan fastsætte nærmere regler for sin virksomhed, og beslutning herom skal træffes i fællesmøde.

Stk. 2. I fællesmødet kan ikke træffes nogen beslutning, medmindre formanden og mindst halvdelen af de øvrige medlemmer deltager i mødet. For enhver beslutning skal der være stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 5. De af Patentankenævnet trufne afgørelser optages i en særlig protokol.

§ 6. Patentankenævnet bestemmer, hvorledes og i hvilket omfang nævnets afgørelser skal offentliggøres.

Kapitel 3

Sagens forberedelse og mundtlig forhandling

§ 7. Klagen indgives skriftligt til Patentankenævnet.

Stk. 2. Klagen skal være underskrevet af klageren eller hans fuldmægtig. Patentankenævnet kan kræve skriftlig fuldmagt indsendt.

Stk. 3. I klagen skal angives:

 1) den afgørelse, der påklages,  2) klagerens påstand, og  3) klagerens anbringender og beviseligheder.

Stk. 4. Vil klageren påberåbe sig ikke tidligere fremførte beviseligheder, skal disse angives i klagen. Ønsker klageren at indgive yderligere indlæg, skal klagen indeholde anmodning herom. Patentankenævnet fatsætter en frist herfor.

Stk. 5. Med klagen skal følge et klagegebyr på 8.000 kr. for patentsager, jf. § 1, nr. 1), 5.000 kr. for brugsmodelsager, jf. § 1, nr. 3), samt 4.000 kr. for sager vedrørende de øvrige i § 1 nævnte rettighedsområder. Sker betaling ikke inden klagefristens udløb, afvises klagen.

Stk. 6. Afvises klagen, tilbagebetales gebyret. Gives der klageren helt eller delvis medhold i den indbragte klage, kan ankenævnet træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr.

§ 8. Har klageren en modpart, underretter Patentankenævnet denne om klagen.

Stk. 2. Hvis klagen ikke afvises, skal et eksemplar af klagen med tilhørende bilag og yderligere indlæg, der måtte være indgivet af klageren, tilstilles modparten, der skal have lejlighed til inden for en af ankenævnet fastsat frist at fremkomme med skriftlige bemærkninger til klagen. Bestemmelserne i § 7, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ankenævnet tilstiller klageren modpartens skriftlige indlæg med bilag.

§ 9. Ønsker en part uden for de tilfælde, der er omhandlet i §§ 7 og 8, en frist til at fremkomme med yderligere skriftlige indlæg i sagen, skal han straks fremsætte begrundet anmodning herom. Sådan anmodning kan alene imødekommes i det omfang, Patentankenævnet finder det påkrævet under hensyn til sagens beskaffenhed.

Stk. 2. Kommer der nye indlæg, sendes disse til sagens andre parter.

§ 10. Sagsbehandlingen ved ankenævnet er skriftlig, medmindre Patentankenævnet, hvor særlige grunde taler derfor, bestemmer, at mundtlig forhandling skal finde sted.

§ 11. Ankenævnet kan indhente udtalelser fra Patentdirektoratet, parterne eller særlige sagkyndige. Parterne skal have lejlighed til inden en af nævnet fastsat frist at udtale sig om sådanne indlæg.

§ 12. Når Patentankenævnet anser sagens forberedelse for afsluttet, og ankenævnet ikke har truffet beslutning om mundtlig forhandling i henhold til § 10, skal der gives klageren og anden part lejlighed til inden for en af ankenævnet fastsat frist at meddele, om der ønskes mundtlig forhandling, eller om en tidligere fremsat begæring herom fastholdes. En part, der ikke svarer inden udløbet af den fastsatte frist, anses for at have afstået fra mundtlig forhandling.

§ 13. Indkaldelse til mundtlig forhandling skal ske således, at der foreligger bevis for, at parterne har modtaget indkaldelsen.

§ 14. Mundtlig forhandling er offentlig. Patentankenævnet kan dog bestemme, at forhandlingen skal foregå for lukkede døre, hvis det må anses for påkrævet for at hindre, at forretningshemmeligheder åbenbares, eller i øvrigt når særlige forhold taler herfor.

§ 15. Behersker en part, et vidne eller en sagkyndig ikke i tilstrækkelig grad det danske sprog, skal der ved mundtlig forhandling benyttes tolk, medmindre Patentankenævnet bestemmer andet. Patentankenævnet træffer bestemmelse om, hvem der skal afholde udgiften hertil.

§ 16. En part kan under den mundtlige forhandling kun ændre sin påstand eller påberåbe sig nye anbringender eller beviser, hvis det er undskyldeligt, at den ændrede påstand eller de nye anbringender eller beviser ikke tidligere er fremkommet.

Stk. 2. Tillader ankenævnet, at en part ændrer sin påstand eller påberåber sig nye anbringender eller fører nyt bevis, kan ankenævnet af egen drift eller på begæring udsætte sagen.

Stk. 3. Vil ankenævnet under den mundtlige forhandling fremdrage materiale, som parterne ikke tidligere er gjort bekendt med, skal sagens behandling udsættes, såfremt en part kræver det, og udsættelse ikke er åbenbart upåkrævet.

Kapitel 4

Rådslagning og afgørelse

§ 17. Formanden bestemmer under hensyn til den enkelte sags beskaffenhed, hvem og hvor mange af Patentankenævnets medlemmer, der udover formanden skal deltage i sagens behandling og afgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved behandling og afgørelse af klage over Patentdirektoratets afgørelser i patentsager deltager sædvanligvis formanden, et retskyndigt og tre teknisk sagkyndige medlemmer.

Stk. 3. Ved behandling og afgørelse af patentsager og brugsmodelsager skal mindst deltage formanden og et teknisk sagkyndigt medlem.

§ 18. Har mundtlig forhandling fundet sted, må intet medlem, som ikke har overværet hele forhandlingen, deltage i afgørelsen.

§ 19. Patentankenævnet træffer afgørelse efter mundtlig rådslagning.

§ 20. Afgørelse træffes med almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 2. Kræver afgørelsen afstemning om flere spørgsmål, er de medlemmer, der har været i mindretal i et spørgsmål, pligtige at deltage i de senere afstemninger.

§ 21. Patentankenævnets afgørelse af sagen skal affattes skriftligt og underskrives af de medlemmer, der har deltaget i afgørelsen.

Stk. 2. Afgørelsen skal angive:

 1) afgørelsen, tid og sted,  2) parterne og deres fuldmægtige,  3) parternes påstande og anbringender,  4) bevisførelsen, og  5) grunde og konklusion.

Stk. 3. Er afgørelsen ikke truffet i enighed, skal afgørelsen indeholde mindretallets opfattelse.

§ 22. Patentankenævnet kan efter at have hørt parterne berigtige fejl, som måtte forekomme i afgørelsen, når fejlene er af formel karakter.

§ 23. Bekræftet afskrift af Patentankenævnets afgørelse af sagen skal med anbefalet brev sendes til en part eller dennes fuldmægtig. Bekræftet afskrift af afgørelsen skal endvidere sendes til Patentdirektoratet, der træffer de foranstaltninger, som ankenævnets afgørelse giver anledning til.

§ 24. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på ansøgninger om patent, der skal meddeles som hemmeligt, i det omfang det er foreneligt med de for sådanne ansøgninger gældende bestemmelser.

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1217 af 28. december 1992 om Patentankenævnet ophæves.

Industriministeriet, den 22. juni 1993

Jan Trøjborg

/ Peter Dethlefse