Propiedad intelectual Formación en PI Respeto por la PI Divulgación de la PI La PI para... La PI y… La PI en… Información sobre patentes y tecnología Información sobre marcas Información sobre diseños industriales Información sobre las indicaciones geográficas Información sobre las variedades vegetales (UPOV) Leyes, tratados y sentencias de PI Recursos de PI Informes sobre PI Protección por patente Protección de las marcas Protección de diseños industriales Protección de las indicaciones geográficas Protección de las variedades vegetales (UPOV) Solución de controversias en materia de PI Soluciones operativas para las oficinas de PI Pagar por servicios de PI Negociación y toma de decisiones Cooperación para el desarrollo Apoyo a la innovación Colaboraciones público-privadas Herramientas y servicios de IA La Organización Trabajar con la OMPI Rendición de cuentas Patentes Marcas Diseños industriales Indicaciones geográficas Derecho de autor Secretos comerciales Academia de la OMPI Talleres y seminarios Observancia de la PI WIPO ALERT Sensibilizar Día Mundial de la PI Revista de la OMPI Casos prácticos y casos de éxito Novedades sobre la PI Premios de la OMPI Empresas Universidades Pueblos indígenas Judicatura Recursos genéticos, conocimientos tradicionales y expresiones culturales tradicionales Economía Igualdad de género Salud mundial Cambio climático Política de competencia Objetivos de Desarrollo Sostenible Tecnologías de vanguardia Aplicaciones móviles Deportes Turismo PATENTSCOPE Análisis de patentes Clasificación Internacional de Patentes ARDI - Investigación para la innovación ASPI - Información especializada sobre patentes Base Mundial de Datos sobre Marcas Madrid Monitor Base de datos Artículo 6ter Express Clasificación de Niza Clasificación de Viena Base Mundial de Datos sobre Dibujos y Modelos Boletín de Dibujos y Modelos Internacionales Base de datos Hague Express Clasificación de Locarno Base de datos Lisbon Express Base Mundial de Datos sobre Marcas para indicaciones geográficas Base de datos de variedades vegetales PLUTO Base de datos GENIE Tratados administrados por la OMPI WIPO Lex: leyes, tratados y sentencias de PI Normas técnicas de la OMPI Estadísticas de PI WIPO Pearl (terminología) Publicaciones de la OMPI Perfiles nacionales sobre PI Centro de Conocimiento de la OMPI Informes de la OMPI sobre tendencias tecnológicas Índice Mundial de Innovación Informe mundial sobre la propiedad intelectual PCT - El sistema internacional de patentes ePCT Budapest - El Sistema internacional de depósito de microorganismos Madrid - El sistema internacional de marcas eMadrid Artículo 6ter (escudos de armas, banderas, emblemas de Estado) La Haya - Sistema internacional de diseños eHague Lisboa - Sistema internacional de indicaciones geográficas eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Mediación Arbitraje Determinación de expertos Disputas sobre nombres de dominio Acceso centralizado a la búsqueda y el examen (CASE) Servicio de acceso digital (DAS) WIPO Pay Cuenta corriente en la OMPI Asambleas de la OMPI Comités permanentes Calendario de reuniones WIPO Webcast Documentos oficiales de la OMPI Agenda para el Desarrollo Asistencia técnica Instituciones de formación en PI Apoyo para COVID-19 Estrategias nacionales de PI Asesoramiento sobre políticas y legislación Centro de cooperación Centros de apoyo a la tecnología y la innovación (CATI) Transferencia de tecnología Programa de Asistencia a los Inventores (PAI) WIPO GREEN PAT-INFORMED de la OMPI Consorcio de Libros Accesibles Consorcio de la OMPI para los Creadores WIPO Translate Conversión de voz a texto Asistente de clasificación Estados miembros Observadores Director general Actividades por unidad Oficinas en el exterior Ofertas de empleo Adquisiciones Resultados y presupuesto Información financiera Supervisión
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Leyes Tratados Sentencias Consultar por jurisdicción

Dinamarca

DK192

Atrás

Bekendtgørelse af designloven (LBK nr 189 af 01/03/2016)

Lovtidende

Lovtidende A

2016 Udgivet den 4. marts 2016


1. marts 2016. Nr. 189.

Bekendtgørelse af designloven1)

Herved bekendtgøres designloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 24. januar 2012, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1387 af 23. december 2012 og § 21 i lov nr. 639 af 12. juni 2013.2)
De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 309 af 28. marts 2015 om ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og lov om brugsmodeller (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en håndhævelsesenhed m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 28. marts 2015.
Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Den, som har frembragt et design (designeren), eller den, til hvem designerens ret er overgået, kan i overensstem- melse med denne lov ved registrering erhverve eneret til de- signet (designret), jf. § 9.

§ 2. I denne lov forstås ved

1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt an- går linjer, konturer, farver, form, struktur eller materia- le,
2) »produkt«: en industrielt eller håndværksmæssigt frem- stillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt til at blive samlet til et sammensat produkt, samt emballage, udstyr, grafiske symboler og typografiske skrifttyper, men ikke edb-programmer,
3) »sammensat produkt«: et produkt, der består af flere bestanddele, som kan udskiftes, således at produktet kan skilles ad og samles igen.

§ 3. Designret kan kun opnås, hvis designet er nyt og har individuel karakter.

Stk. 2. Et design anses som nyt, hvis intet identisk design er blevet offentligt tilgængeligt før dagen for ansøgningens indgivelse eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt priori- tet, jf. § 16. Design skal anses som identiske, hvis deres sær- lige træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter.

Stk. 3. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, designet giver den informerede bru- ger, adskiller sig fra det helhedsindtryk, en sådan bruger får af andre design, som er blevet offentligt tilgængelige inden dagen for ansøgningens indgivelse eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16. Ved vurderingen af et de- signs individuelle karakter skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af desig- net.

§ 4. Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis

1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sam- mensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og
2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter.

Stk. 2. Ved normal brug forstås den endelige brugers an- vendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligehol- delse, service eller reparation.

§ 5. Et design er offentligt tilgængeligt, hvis det er blevet offentliggjort i forbindelse med registrering eller på anden måde er blevet offentliggjort, eller hvis det er blevet udstil- let, benyttet kommercielt eller blevet kendt på anden måde.

Stk. 2. Designet anses dog ikke for at være blevet offent- ligt tilgængeligt

1) i de tilfælde, hvor fagkredsene inden for den pågælden- de sektor i Den Europæiske Union gennem deres sæd- vanlige forretningsførelse ikke med rimelighed kan ha- ve fået kendskab til de omstændigheder, der er nævnt i

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EF-Tidende 1998 nr. L 289, s 28). Loven indeholder desuden bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).

Erhvervs- og Vækstmin.,

Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 16/00060

BP001576

1. marts 2016. 2 Nr. 189.
stk. 1, før dagen for ansøgningens indgivelse eller prio- ritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16, eller
2) hvis andre har fået kendskab til designet i forbindelse med et udtrykkeligt eller underforstået krav om fortro- lighed.

§ 6. Et design anses ikke for at være blevet offentligt til- gængeligt, såfremt offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse eller priori- tetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16

1) af designeren eller den, til hvem designerens ret er overgået, eller af andre på grundlag af oplysninger, der er meddelt, eller foranstaltninger, der er truffet af de- signeren eller den, til hvem designerens ret er overgået, eller
2) som følge af misbrug i forhold til designeren eller den, til hvem designerens ret er overgået.

§ 7. Designret kan ikke opnås, hvis designet

1) strider mod offentlig orden eller sædelighed,
2) strider mod et ældre design, som først er blevet offent- ligt tilgængeligt efter datoen for ansøgningens indgivel- se eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16, og under forudsætning af, at ansøgningsdagen for det ældre design ligger forud for ansøgningsdagen for det yngre design,
3) uhjemlet
a) gør brug af et af de elementer, der er anført i artikel
6 c i Pariserkonventionen til beskyttelse af industri- el ejendomsret, eller af andre kendetegn, emblemer og våbenskjold end dem, der er omfattet af artikel 6 c i ovennævnte konvention, og som er af særlig of- fentlig interesse,
b) benytter en andens varemærke, firma eller andet forretningskendetegn,
c) gør brug af et værk, der er ophavsretligt beskyttet, d) indeholder et ældre design.

Stk. 2. Ved et ældre design forstås et design, der er be- skyttet ved

1) ansøgning eller registrering her i landet,
2) ansøgning om eller registrering som EF-design,
3) et ikke registreret EF-design eller
4) international ansøgning eller registrering med virkning her i landet.

§ 8. Designret kan ikke opnås til de dele af et produkts udseende, som

1) udelukkende er bestemt af produktets tekniske funk- tion, eller som
2) må reproduceres i deres nøjagtige form og dimensio- ner, for at det produkt, som designet angår, mekanisk kan kobles til et andet produkt eller placeres i, på, om- kring eller bringes i kontakt med et andet produkt, så begge produkter opfylder deres funktion.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan der opnås designret til et design, der er nyt og har individuel karakter i overensstemmelse med § 3, hvis designet giver mulighed for en mangfoldig sammenbygning eller sammenkobling af pro-

dukter i et modulopbygget system bestående af indbyrdes udskiftelige dele.

§ 9. Designretten indebærer med de undtagelser, som føl- ger af §§ 10-12, at ingen uden samtykke fra indehaveren af retten kan udnytte designet. En sådan udnyttelse omfatter navnlig fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel, udfør- sel eller brug af et produkt, som designet angår, eller oplag- ring af et sådant produkt med de nævnte formål.

Stk. 2. Designretten i henhold til stk. 1 omfatter ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet hel- hedsindtryk. Ved vurderingen af designrettens omfang skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet.

§ 10. Designretten kan ikke udøves i forbindelse med

1) handlinger, der foretages i privat øjemed,
2) handlinger, der foretages i forsøgsøjemed, og
3) eftergørelse i citatøjemed eller til undervisningsbrug, forudsat at sådanne handlinger er forenelige med god forretningsskik og ikke i urimeligt omfang skader den normale udnyttelse af designet, og forudsat at kilden angives.

§ 11. Designretten kan heller ikke udøves i forbindelse med

1) udstyr på skibe og luftfartøjer, der er hjemmehørende i et andet land, hvis disse midlertidigt kommer ind her i landet, og
2) import her til landet af reservedele og tilbehør med henblik på reparation samt udførelse af reparation af sådanne skibe og luftfartøjer.

§ 12. Designretten omfatter ikke handlinger i forbindelse med designbeskyttede produkter, som af indehaveren eller med dennes samtykke er markedsført inden for Det Europæ- iske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Kapitel 2

Ansøgning om registrering af design

§ 13. Ansøgning om registrering af design indgives til Pa- tent- og Varemærkestyrelsen.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysning om ansøge- rens navn eller firma samt en gengivelse af designet.

Stk. 3. Med ansøgningen kan der tillige indgives en mo- del. I så fald danner modellen grundlag for registrering af designet.

Stk. 4. Søges registrering af en anden end den, der har frembragt designet, skal det efter ansøgerens eller designe- rens anmodning noteres i designregistret, hvem der har frembragt designet. Hvis designet er et resultat af et samar- bejde mellem flere designere, kan en angivelse af den på- gældende gruppe af designere erstatte en angivelse af de en- kelte designere.

Stk. 5. Med ansøgningen skal følge de fastsatte gebyrer.

§ 14. Der kan alene knyttes retsvirkninger til ansøgningen fra den dag, ansøgeren har indgivet afbildning eller model, som viser designet.

1. marts 2016. 3 Nr. 189.

Stk. 2. En ansøgning kan ikke ændres til at angå et andet design end det, der er vist i ansøgningen.

§ 15. En ansøgning kan omfatte flere design, hvis de pro- dukter, for hvilke designene skal anvendes, kan henføres til samme klasse, jf. det internationale arrangement vedrørende klassifikation af industrielle design og modeller undertegnet i Locarno den 8. oktober 1968 (Locarnoarrangementet).

§ 16. Er et design indeholdt i en ansøgning om designre- gistrering eller om brugsmodelbeskyttelse i et andet land, som er tilsluttet Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af den industrielle ejendomsret, eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og søges designet registreret her i landet inden 6 måneder fra ansøg- ningsdagen i dette andet land, skal ansøgningen i forhold til

§ 3 og § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, på ansøgerens anmodning be- tragtes som indgivet samtidig med ansøgningen i dette andet land.

Stk. 2. Den samme ret til prioritet efter stk. 1 gælder, selv om den tidligere ansøgning om beskyttelse ikke hidrører fra et land, der er tilsluttet konventionen eller WTO, når en til- svarende prioritet fra en dansk designansøgning indrømmes i det land, hvor den tidligere ansøgning blev indgivet, og lovgivningen i det pågældende land i hovedsagen stemmer overens med Pariserkonventionen.

Stk. 3. Den samme ret til prioritet efter stk. 1 gælder end- videre, hvis designet er indeholdt i en ansøgning om design- eller brugsmodelbeskyttelse her i landet.

Stk. 4. Hvis en ansøgning om registrering af et design ind- gives her i landet senest 6 måneder efter, at designet for første gang er fremvist på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling, skal ansøgningen i forhold til § 3 og

§ 7, stk. 1, nr. 2 og 3, på ansøgerens anmodning have priori- tet fra denne dato. Ved de nævnte udstillinger forstås sådan- ne, som er defineret i konventionen angående internationale udstillinger, undertegnet i Paris den 22. november 1928 og senest revideret den 30. november 1972.

§ 17. Patent- og Varemærkestyrelsen påser, at ansøgnin- gen angår et design, jf. § 2, nr. 1, og at bestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 1, ikke er til hinder for registreringen. Endvidere påses, at ansøgningen kun indeholder ét design, jf. dog § 15.

Stk. 2. Ansøgeren kan anmode Patent- og Varemærkesty- relsen om at undersøge andre forhold af betydning for de- signretten, hvorom styrelsen har kendskab. For anmodnin- gen skal betales det fastsatte gebyr.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter de nærme- re regler om undersøgelsen og dens omfang.

§ 18. Er ansøgningen i overensstemmelse med forskrifter- ne, og er der intet fundet til hinder for registreringen, regi- streres designet. Registreringen offentliggøres af Patent- og Varemærkestyrelsen. Offentliggørelsen kan udsættes i indtil

6 måneder fra ansøgningsdagen eller prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16, såfremt ansøgeren anmo- der om det i ansøgningen.

§ 19. Har ansøgeren ikke iagttaget de fastsatte forskrifter for ansøgningen, eller finder Patent- og Varemærkestyrelsen

i øvrigt, at der er noget til hinder for registrering, skal ansø- geren underrettes herom og opfordres til inden en nærmere angiven frist at udtale sig eller træffe foranstaltninger til be- rigtigelse af ansøgningen.

Stk. 2. Undlader ansøgeren inden fristens udløb at udtale sig eller træffe foranstaltninger til berigtigelse af ansøgnin- gen, henlægges denne. Den i stk. 1 nævnte underretning skal indeholde oplysning herom.

Stk. 3. Behandlingen af en ansøgning kan genoptages, hvis ansøgeren inden 2 måneder efter udløbet af den fastsat- te frist beder om genoptagelse og fremkommer med sit svar eller berigtiger ansøgningen, samt inden nævnte frist betaler det fastsatte genoptagelsesgebyr. Genoptagelse kan kun ske én gang.

Stk. 4. Finder Patent- og Varemærkestyrelsen noget til hinder for at imødekomme ansøgningen, og har ansøgeren haft lejlighed til at udtale sig om hindringen, skal ansøgnin- gen afslås, medmindre Patent- og Varemærkestyrelsen fin- der grund til på ny at give ansøgeren opfordring som om- handlet i stk. 1.

§ 20. Finder Patent- og Varemærkestyrelsen efter § 19 no- get til hinder for registrering, kan designet registreres i ænd- ret form, hvis designet i den ændrede form opfylder betin- gelserne for beskyttelse og det beholder sin identitet.

Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke er enig i Patent- og Varemær- kestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 om registrering i den ændrede form, afslås ansøgningen.

Kapitel 3

Offentlighed og oplysningspligt

§ 21. Fra og med den dag designet er registreret, skal sa- gens akter holdes tilgængelige for enhver.

Stk. 2. Når 6 måneder er forløbet fra ansøgningsdagen el- ler prioritetsdagen, hvis der er påberåbt prioritet, jf. § 16, skal akterne, selv om offentliggørelse i henhold til § 18 ikke har fundet sted, holdes tilgængelige for enhver. Er der truf- fet beslutning om henlæggelse eller afslag, må akterne dog ikke holdes tilgængelige, medmindre ansøgeren anmoder om genoptagelse eller påklager det meddelte afslag.

Stk. 3. På anmodning af ansøgeren skal sagens akter gøres tilgængelige tidligere end foreskrevet i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Når sagens akter bliver tilgængelige i henhold til stk. 2 eller 3, skal der ske offentliggørelse herom.

§ 22. En ansøger, som over for en anden påberåber sig en ansøgning om designregistrering, inden akterne i ansøg- ningssagen er blevet tilgængelige for enhver, skal efter an- modning give den pågældende adgang til at gøre sig bekendt med akterne.

Stk. 2. Den, som enten ved direkte henvendelse til en an- den eller i annoncer eller ved påskrift på produkter eller de- res indpakning eller på anden måde angiver, at et design er registreret eller søgt registreret, uden samtidig at angive re- gistreringens eller ansøgningens nummer, skal uden unødigt ophold give den, der anmoder herom, sådan oplysning. An- gives det ikke udtrykkeligt, at et design er registreret eller søgt registreret, men er oplysningen egnet til at fremkalde

1. marts 2016. 4 Nr. 189.
den opfattelse, at dette er tilfældet, skal der efter anmodning uden unødigt ophold gives oplysning om, hvorvidt designet er registreret eller søgt registreret.
Kapitel 4

Designregistreringens gyldighedstid

§ 23. En designregistrering gælder for den eller de perio- der på fem år, som ansøgningen er indgivet for, regnet fra ansøgningsdagen. Registreringen kan efter anmodning for- nys for yderligere perioder indtil i alt 25 år. Hver periode lø- ber fra udgangen af den forudgående periode.

Stk. 2. Uanset stk. 1 gælder registreringen i højst 15 år for et design til en bestanddel, der anvendes til reparation af et sammensat produkt, således at produktet får sit oprindelige udseende igen.

§ 24. Ansøgning om fornyelse af en designregistrering sker ved indbetaling af det fastsatte fornyelsesgebyr til Pa- tent- og Varemærkestyrelsen tidligst 3 måneder før og se- nest 6 måneder efter registreringsperiodens udløb. Hvis for- nyelsesgebyret først betales efter registreringsperiodens ud- løb, betales et forhøjet gebyr.

Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver det fast- satte fornyelsesgebyr hos designindehaveren eller dennes fuldmægtig. Styrelsen er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende opkrævning.

Stk. 3. Er det fastsatte fornyelsesgebyr ikke betalt senest 6 måneder efter registreringsperiodens udløb, skal registrerin- gen udslettes.

Stk. 4. Fornyelse af registreringen skal offentliggøres.

Kapitel 5

Registreringens ophør ved dom eller administrativ prøvning m.v.

§ 25. Når en designregistrering har fundet sted, kan en- hver over for Patent- og Varemærkestyrelsen fremsætte an- modning om hel eller delvis udslettelse af registreringen. Anmodningen kan alene begrundes med, at

1) registreringen ikke er foretaget i overensstemmelse med §§ 1-8,
2) ansøgningen er ændret i strid med § 14, stk. 2,
3) betingelserne i § 15 ikke er opfyldt eller
4) registreringen er opretholdt i mere end 15 år i strid med
§ 23, stk. 2.

Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 kan kun fremsættes vedrø- rende

1) retten til et design af den, som påstår at være retmæssig indehaver af designet,
2) de rettigheder, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, litra b-d, af den, der påstår at være retmæssig indehaver af de pågældende rettigheder,
3) brug af de rettigheder, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 3, litra a, af den, der er berørt af brugen.

Stk. 3. Hvis en sag ved domstolene vedrørende et design ikke er endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en anmod- ning efter stk. 1 vedrørende det pågældende design. Rejses sag ved domstolene om et design, inden der er truffet ende-

lig afgørelse om anmodningen efter stk. 1 vedrørende samme design, skal Patent- og Varemærkestyrelsen eller Pa- tentankenævnet stille behandlingen af anmodningen i bero, indtil sagen er endeligt afgjort, medmindre anmodningen er fremsat af designindehaveren.

Stk. 4. For anmodning i henhold til stk. 1 skal betales det fastsatte gebyr.

§ 26. En anmodning efter § 25, stk. 1, skal være ledsaget af dokumentation. Hvis materialet til brug for sådan doku- mentation er utilstrækkeligt, kan Patent- og Varemærkesty- relsen forlange yderligere materiale for at tage stilling til an- modningen.

Stk. 2. Hvis anmodningen er fremsat af en anden end in- dehaveren af designregistreringen, skal indehaveren gøres bekendt med det indgivne materiale og have lejlighed til at udtale sig herom.

§ 27. En designregistrering kan kendes helt eller delvis ugyldig ved dom, hvis

1) registreringen ikke er foretaget i overensstemmelse med §§ 1-8,
2) ansøgningen er ændret i strid med § 14, stk. 2,
3) betingelserne i § 15 ikke er opfyldt eller
4) registreringen er opretholdt i mere end 15 år i strid med
§ 23, stk. 2.

Stk. 2. Enhver kan anlægge sag efter stk. 1. Dog kan sag kun anlægges vedrørende

1) retten til et design af den, som påstår at være retmæssig indehaver af designet,
2) de rettigheder, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, litra b-d, af den, der påstår at være retmæssig indehaver af de pågældende rettigheder,
3) brug af de rettigheder, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 3, litra a, af den, der er berørt af brugen.

Stk. 3. Sager i henhold til stk. 2, nr. 1, skal anlægges in- den et år efter, at den pågældende har fået kundskab om re- gistreringen og de øvrige forhold, på hvilke søgsmålet støt- tes. Var designindehaveren i god tro ved registreringen, eller da designretten overgik til den pågældende, kan sagen ikke rejses senere end 3 år efter registreringen af designet.

Stk. 4. Et design kan erklæres ugyldigt, efter at retten til designet er bortfaldet eller der er givet afkald på designret- ten.

§ 28. En designregistrering kan opretholdes i ændret form, hvis designet i den ændrede form opfylder betingel- serne for beskyttelse og det beholder sin identitet.

Stk. 2. Hvis designindehaveren ikke er enig i en afgørelse om opretholdelse af registreringen i ændret form eller ikke betaler det fastsatte gebyr for offentliggørelse af ændringen, bliver registreringen udslettet.

§ 29. Påstår nogen at have ret til et ansøgt eller registreret design, kan Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis styrelsen finder spørgsmålet tvivlsomt, opfordre den pågældende til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom. Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden lades ude af betragtning. Underretning herom skal gives i opfordringen.

1. marts 2016. 5 Nr. 189.

Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til et design, skal Pa- tent- og Varemærkestyrelsen stille behandlingen af sagen i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.

§ 30. Godtgør nogen over for Patent- og Varemærkesty- relsen, at den pågældende og ikke ansøgeren eller designin- dehaveren er berettiget til et design, der er omfattet af et an- søgt eller registreret design, skal Patent- og Varemærkesty- relsen overføre ansøgningen eller registreringen til den på- gældende, hvis denne anmoder om det. Den, til hvem ansøg- ningen eller registreringen overføres, skal betale ansøg- ningsgebyr.

Stk. 2. Er der anmodet om overførelse af en ansøgning el- ler en registrering, må ansøgningen ikke ændres, henlægges, afslås eller imødekommes, eller registreringen ændres eller udslettes helt eller delvis, før der er taget endelig stilling til spørgsmålet om overførelse.

§ 31. Er et design registreret for en anden end den, der i henhold til § 1 er berettiget dertil, skal retten, hvis der ned- lægges påstand herom af den berettigede, overføre design- retten til denne. Tilkommer designretten en anden, skal Pa- tent- og Varemærkestyrelsen overføre registreringen til den berettigede.

Stk. 2. Har den, som frakendes en designregistrering, i god tro udnyttet designet her i landet, eller har den pågæl- dende truffet væsentlige foranstaltninger hertil, er denne be- rettiget til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vil- kår at fortsætte den påbegyndte eller iværksætte den plan- lagte udnyttelse med bibeholdelse af dennes almindelige ka- rakter. Samme ret tilkommer under tilsvarende forudsætnin- ger også indehavere af licensrettigheder.

Stk. 3. Rettigheder i henhold til stk. 2 kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.

§ 32. Foreligger der en hindring for opretholdelse af en designregistrering i henhold til en afgørelse efter § 25, stk.

1, eller en dom, skal registreringen udslettes af Patent- og Varemærkestyrelsen. Styrelsen skal endvidere udslette regi- streringen, hvis designindehaveren giver afkald på design- retten.

Stk. 2. Finder Patent- og Varemærkestyrelsen på grundlag af en anmodning efter § 25, stk. 1, at der ikke kan ske hel eller delvis udslettelse af registreringen, afslås anmodnin- gen, og registreringen opretholdes.

§ 33. Patent- og Varemærkestyrelsen skal offentliggøre bortfald af en designregistrering. Styrelsen skal tillige of- fentliggøre ændringer i designregistreringen som følge af en afgørelse eller en dom om hel eller delvis udslettelse eller om overførelse af designretten til en anden.

Stk. 2. For offentliggørelsen af en registrering i ændret form betales det fastsatte gebyr.

Kapitel 6

Klage

§ 34. Klage over Patent- og Varemærkestyrelsens endeli- ge afgørelse af en designansøgning kan indgives til Patent-

ankenævnet af ansøgeren. Det samme gælder designindeha- veren, hvis en designregistrering udslettes helt eller delvis. Opretholdes en designregistrering i ændret eller uændret form, kan afgørelsen påklages af den, der har fremsat an- modningen om hel eller delvis udslettelse af designregistre- ringen. Frafalder sidstnævnte sin klage, kan klagen alligevel prøves, når der foreligger særlige grunde hertil.

§ 35. Klage efter § 34 indgives til Patentankenævnet se- nest 2 måneder efter, at Patent- og Varemærkestyrelsen har givet den pågældende underretning om afgørelsen. Inden samme frist skal det fastsatte gebyr for klage betales. Sker det ikke, skal klagen afvises. Indbringelse for Patentanke- nævnet har opsættende virkning.

Stk. 2. Patentankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrel- sen, som kan indbringes for Patentankenævnet, kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse fore- ligger. Ønskes en afgørelse, der er truffet af Patentankenæv- net, indbragt for domstolene, må sag anlægges senest 2 må- neder fra den dag, ankenævnets afgørelse er meddelt den på- gældende. Søgsmålet har opsættende virkning.

Kapitel 7

Straf- og erstatningsansvar m.v.

§ 36. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i en designret (designindgreb). Dette gælder også indgreb i designrettigheder, som er stiftet i hen- hold til Rådets forordning om EF-design.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skær- pende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso- ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påta- les kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 37. Den, som forsætligt eller uagtsomt begår designin- dgreb, skal betale

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortje- neste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkono- misk skade.

§ 38. Med henblik på at forebygge yderligere designin- dgreb kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der udgør et designindgreb, skal

1. marts 2016. 6 Nr. 189.
1) tilbagekaldes fra handelen,
2) endeligt fjernes fra handelen,
3) tilintetgøres,
4) udleveres til den forurettede eller
5) ændres på en nærmere angiven måde.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende produkter.

Stk. 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig er- statning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennem- føres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde ta- ler herimod.

Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.

Stk. 5. Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i designets beskyttelsestid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis

1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagt- somt,
2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.

§ 39. Udnytter nogen uhjemlet et design, som er søgt regi- streret, efter at akterne i ansøgningssagen er gjort tilgængeli- ge for enhver, og fører ansøgningen til registrering, finder bestemmelserne om designindgreb tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke bestemmelsen i § 38. Den, som har begået designindgreb, før akterne er gjort tilgængelige for enhver, og som derved har haft vinding, skal betale erstat- ning efter § 37, i det omfang det skønnes rimeligt, dog ikke ud over den vinding, denne må antages at have haft ved de- signindgrebet.

Stk. 2. Forældelse af erstatningskrav efter stk. 1 indtræder tidligst 1 år efter designets registrering.

§ 39 a. I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 37 eller

38, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal of- fentliggøres i sin helhed eller i uddrag.

Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlan- ges.

§ 40. I sager om designindgreb kan det kun gøres gælden- de, at designretten ikke foreligger, hvis påstand om registre- ringens udslettelse nedlægges over for designindehaveren, eventuelt efter at denne er tilstævnet efter reglerne i § 45. Udslettes registreringen, kommer bestemmelserne i §§

36-39 ikke til anvendelse.

§ 41. Den, som i de i § 22 nævnte tilfælde undlader at ef- terkomme, hvad der påhviler denne, eller meddeler urigtig oplysning, straffes med bøde, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, og skal erstatte derved forvoldt skade i det omfang, det skønnes rimeligt.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 36, stk. 3 og 4, finder tilsva- rende anvendelse.

§ 41 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formod- ning om krænkelser omfattet af § 36, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.

Kapitel 8

Retsplejebestemmelser

§ 42. Sø- og Handelsretten er EF-designdomstol i første instans, og Højesteret er EF-designdomstol i anden instans i henhold til EF-designforordningen.

§ 43. 3) Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud i henhold til EF-designforordningen meddeles af byretten el- ler Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens kapitel 40.

Stk. 2. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud i henhold til EF-designforordningen, der skal have virkning på enhver medlemsstats område, meddeles af Sø- og Han- delsretten.

Stk. 3. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der både vedrører et EF-design og andre design beskyttet i med- før af denne lov, meddeles af Sø- og Handelsretten, hvis den midlertidige afgørelse vedrørende EF-designet skal have virkning på enhver medlemsstats område.

Stk. 4. Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 40 og 57 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Sø- og Handelsrettens afgørelser efter stk. 1-3 kan kæres til Østre Landsret.

§ 44. Den, som anlægger sag om hel eller delvis udslettel- se af en designregistrering eller om overførelse af registre- ringen, skal meddele dette til Patent- og Varemærkestyrel- sen til indførelse i designregistret samt i anbefalet brev give meddelelse om sagsanlægget til enhver licenshaver, der er indført i registret med adresse. En licenshaver, der vil an- lægge sag om indgreb i designretten, skal på tilsvarende må- de give meddelelse herom til designindehaveren.

Stk. 2. Dokumenterer sagsøgeren ikke i stævningen, at an- meldelse og meddelelser, som er angivet i stk. 1, har fundet sted, kan retten fastsætte en frist til opfyldelse af betingel- serne. Oversiddes den fastsatte frist, afvises sagen.

§ 45. I sager om indgreb i designretten anlagt af designin- dehaveren skal sagsøgte give meddelelse efter reglerne i §

44, stk. 1, til Patent- og Varemærkestyrelsen og registrerede licenshavere, hvis sagsøgte vil nedlægge påstand om regi- streringens udslettelse. Bestemmelsen i § 44, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, således at påstanden om registrerin- gens udslettelse afvises, hvis den fastsatte frist overskrides.

Stk. 2. I sager om designindgreb anlagt af en licenshaver kan sagsøgte tilstævne designindehaveren uden hensyn til dennes værneting og over for indehaveren nedlægge påstand om registreringens udslettelse. Bestemmelserne i retsplejelo- vens kapitel 34 finder tilsvarende anvendelse.

§ 46. Udskrift af domme i de i §§ 27-29, 31, 32 og 36-39 omhandlede sager sendes til Patent- og Varemærkestyrelsen ved rettens foranstaltning.

1. marts 2016. 7 Nr. 189.
Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 47. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre en an- søger af et design samt en indehaver af et registreret design til at udpege en fuldmægtig, som har bopæl i Det Europæ- iske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), til at repræsen- tere sig vedrørende ansøgningen eller registreringen. Fuld- mægtigens navn og adresse skal indføres i designregistret.

§ 48. Vil en designansøger lide retstab på grund af man- glende overholdelse af en frist over for Patent- og Varemær- kestyrelsen fastsat i denne lov eller med hjemmel heri, skal Patent- og Varemærkestyrelsen efter anmodning genoprette rettighederne, hvis designansøgeren har udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af den pågældende. An- modningen skal indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 2 måneder efter, at den hindring, som bevirkede frist- overskridelsen, er bortfaldet, dog senest 1 år efter fristens udløb. Inden for samme frister skal ansøgeren foretage den undladte handling og betale det fastsatte gebyr for genopret- telse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendel- se, hvis en designindehaver ikke har betalt fornyelsesgebyr inden for den frist, der er fastsat i § 24, stk. 1, idet dog an- modning om genoprettelse skal være indgivet og fornyelses- gebyret være betalt senest 6 måneder efter fristens udløb.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 finder tilsvarende an- vendelse på frister over for Patentankenævnet. Genoprettel- se af rettighederne sker ved Patentankenævnet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på de frister, som er nævnt i § 16.

§ 49. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere bestemmelser om designansøgninger og deres behandling, prioritet, deling af designansøgninger og -registreringer, for- nyelse af og afkald på samt anmodning om hel eller delvis udslettelse af designregistreringer, designregistrets førelse, udveksling af elektroniske data med Patent- og Varemærke- styrelsen og Patentankenævnet, udgivelse og indhold af Dansk Designtidende samt Patent- og Varemærkestyrelsens forretningsgang. Det kan herunder bestemmes, at Patent- og Varemærkestyrelsens journaler over indkomne ansøgninger skal være tilgængelige for enhver. Erhvervs- og vækstmini- steren kan fastsætte nærmere regler til bestemmelse af, hvil- ke dage der betragtes som lukkedage for Patent- og Vare- mærkestyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter de be- stemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af forordnin- gen om EF-design.

Stk. 3. For behandlingen af sager vedrørende EF-design betales et gebyr.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, ud- skrifter, kurser m.v.

§ 50. Et registreret design kan også være beskyttet efter lov om ophavsret fra det tidspunkt, hvor designet er blevet skabt eller fastlagt i en given form.

§ 51. Er et design overgået til en anden, er licens givet, er et design pantsat, er der foretaget udlæg i designet, eller er designindehaver taget under konkursbehandling, skal dette på anmodning indføres i designregistret. Det samme gælder indførelse af navn på frembringer af et design samt af rettig- heder i henhold til § 31, stk. 2.

Stk. 2. Med anmodningen om indførelse, ændring eller sletning af oplysninger i designregistret i henhold til stk. 1 skal der foreligge den fornødne dokumentation.

Stk. 3. Ved registrering, der omfatter flere design, jf. § 15, kan overgang af designretten til en anden kun indføres i re- gistret, hvis overgangen omfatter samtlige design.

Stk. 4. Søgsmål vedrørende et design kan altid anlægges mod den, der i registret er indført som designindehaver, og meddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen kan sendes til indehaveren.

§ 52. Patent- og Varemærkestyrelsen kan efter anmodning påtage sig at løse særlige opgaver, der vedrører design og designret.

Stk. 2. 4) Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra § 8, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om denne servicevirksomhed og betalingen herfor samt om be- talingen af gebyr for rykkerskrivelser ved for sen betaling.

Kapitel 10

International designregistrering

§ 53. Ved en international designregistrering forstås en registrering i henhold til den i Genève den 2. juli 1999 ved- tagne ændring af Haag-arrangementet vedrørende internatio- nal registrering af design (Genève-aftalen).

§ 54. En international designregistrering med gyldighed i Danmark har samme retsvirkning, som hvis designet var re- gistreret her i landet.

§ 55. En international designansøgning indgives til Pa- tent- og Varemærkestyrelsen eller til Det Internationale Bu- reau. Den internationale designansøgning kan indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen af danske statsborgere samt af fysiske eller juridiske personer, som er bosat eller hjem- mehørende i Danmark, eller som er indehavere af en regulær industriel eller kommerciel virksomhed i Danmark.

§ 56. Ved indgivelse af en international designansøgning kan der påberåbes prioritet fra et land, som er tilsluttet Pari- serkonventionen, eller som er medlem af Verdenshandel- sorganisationen (WTO).

§ 57. Patent- og Varemærkestyrelsen kan inden den frist, der er fastsat i Genève-aftalen, meddele Det Internationale Bureau helt eller delvis afslag på designets gyldighed i Dan- mark, hvis designet ikke opfylder registreringsbetingelserne efter denne lov.

§ 58. Om fornyelse af en international designregistrering gælder de regler, der er fastsat i Genève-aftalen.

§ 59. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel.

1. marts 2016. 8 Nr. 189.
Der kan herunder fastsættes særlige regler om offentliggø- relse af de internationalt registrerede design.

Stk. 2. For behandlingen af sager vedrørende international designregistrering betales et gebyr.

Kapitel 10 A

Gebyrer

§ 59 a. For ansøgning om registrering af design betales et gebyr på 1.200 kr., jf. § 13, stk. 5. Ved ansøgning, som om- fatter flere design, jf. § 15, betales endvidere et tillægsgebyr på 700 kr. for hvert design ud over det første. For offentlig- gørelse af design betales et tillægsgebyr på 400 kr. for hver afbildning ud over den første.

Stk. 2. For undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, betales et gebyr på 1.500 kr. Ved ansøgning, som i henhold til § 15 omfatter flere design, betales et tillægsgebyr på 900 kr. for hvert design ud over det første.

Stk. 3. Gebyr for designering af Danmark i en internatio- nal designregistrering fastsættes i overensstemmelse med ar- tikel 7, stk. 1, i Genève-aftalen af 2. juli 1999 under Haag- Arrangementet om international registrering af industrielle design (Genève-aftalen).

§ 59 b. For fornyelse af designregistrering, jf. § 24, stk. 1, betales et gebyr på 2.200 kr. for hver periode, jf. § 23. Ved registrering, som i henhold til § 15 omfatter flere design, be- tales endvidere et tillægsgebyr på 1.100 kr. for hvert design ud over det første.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendel- se på fornyelse af registreringer i medfør af § 25, stk. 1, i den hidtil gældende mønsterlov.

Stk. 3. Gebyrer i henhold til stk. 1 eller 2, der betales efter registreringsperiodens udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.

Stk. 4. Gebyr for fornyelse af designering af Danmark i en international designregistrering fastsættes i overensstemmel- se med Genève-aftalens artikel 17, stk. 2, jf. artikel 7, stk. 1.

§ 59 c. For anmodning om administrativ prøvning, herun- der af design indeholdt i en registrering, som omfatter flere design, jf. § 15 og § 25, stk. 4, betales for hvert design 3.000 kr.

Stk. 2. For offentliggørelse af en registrering i ændret form betales et grundgebyr på 400 kr., jf. § 33, stk. 2. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 400 kr. for hver afbild- ning ud over den første.

§ 59 d. For anmodning om genoptagelse af en ansøgning om design betales 400 kr., jf. § 19, stk. 3.

Stk. 2. For anmodning om genoprettelse af en designans- øgning eller -registrering betales 3.000 kr., jf. § 48.

§ 59 e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om EF-design betales 200 kr., jf. § 49, stk. 3.

Stk. 2. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om international registrering af design betales 200 kr., jf. § 59, stk. 2.

§ 59 f. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 59 a-59 e tilba- gebetales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.

Stk. 2. Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.

Stk. 3. Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den be- handling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af ge- byrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.

§ 59 g. Gebyrerne anført i §§ 59 a-59 e er angivet i 2011- niveau.

Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere belø- bene anført i §§ 59 a-59 e i overensstemmelse med den ge- nerelle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 60. 5) Loven træder i kraft den 1. oktober 2001. Er- hvervs- og vækstministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af kapitel 10.

Stk. 2. Lov om mønstre, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af

17. april 1989, ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Loven finder anvendelse på design, der registreres, og designansøgninger, der indgives, efter lovens ikrafttræ- den. For mønstre, der er registreret, og mønsteransøgninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gæl- dende regler fortsat anvendelse.

Stk. 4. Den, som før lovens ikrafttræden i henhold til § 6 i lov om mønstre, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 17. april

1989, udnyttede et mønster erhvervsmæssigt her i landet, el- ler som har truffet væsentlige foranstaltninger til en sådan udnyttelse, kan fortsætte udnyttelsen af mønsteret.

§ 61. 6) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 1387 af 23. december 2012 (Midlertidige afgørel- ser om forbud og påbud) indeholder følgende ikrafttrædel- ses- og overgangsbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. Loven finder anvendelse i forhold til anmodninger om meddelelse af forbud og påbud, der indgives til retten ef- ter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 639 af 12. juni 2013 (Konsekvensændringer i ly- set af lov om offentlighed i forvaltningen og af ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

I. marts 2016. 9 Nr. 189.

§ 31

Loven traoder ikraft den I. januar 2014.

Erhvervs- og Vrekstministeriet, den I. marts 2016

TROELS LUND PouLSEN

I Jesper Kongstad

1. marts 2016. 10 Nr. 189.

2) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2012/2013. Ikrafttræ- delses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af varemærkeloven findes i lovbekendtørelse nr. 102 af 24. januar 2012. De nedenfor angivne ændringer som følge af lov nr. 1387 af 23. december 2012 om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter, designloven, varemærkeloven, mar- kedsføringsloven og lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser og lov nr. 639 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

3) § 43 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. juli 2013, jf. lov nr. 1387 af 23. december 2012.

4) § 52, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar 2014, jf. lov nr. 639 af 12. juni 2013.

5) Kapitel 10 trådte i kraft den 9. december 2008 ved bekendtgørelse nr. 1079 af 17. november 2008.

6) Loven blev sat i kraft for Grønland den 1. juli 2010 ved kongelig anordning nr. 656 af 11. juni 2010. Lovens kapitel 10 blev sat i kraft for Grønland den

11. januar 2011 ved bekendtgørelse nr. 1327 af 3. december 2010. Loven blev sat i kraft for Færøerne den 2. maj 2015 ved kongelig anordning nr. 485 af

21. april 2015.