Об интеллектуальной собственности Обучение в области ИС Обеспечение уважения интеллектуальной собственности Информационно-просветительская работа в области ИС ИС для ИС и ИС в области Информация о патентах и технологиях Информация о товарных знаках Информация о промышленных образцах Информация о географических указаниях Информация о новых сортах растений (UPOV) Законы, договоры и судебные решения в области ИС Ресурсы в области ИС Отчеты в области ИС Патентная охрана Охрана товарных знаков Охрана промышленных образцов Охрана географических указаний Охрана новых сортов растений (UPOV) Разрешение споров в области ИС Деловые решения для ведомств ИС Оплата услуг в области ИС Органы по ведению переговоров и директивные органы Сотрудничество в целях развития Поддержка инновационной деятельности Государственно-частные партнерства Инструменты и сервисы на базе ИИ Организация Работа с ВОИС Подотчетность Патенты Товарные знаки Промышленные образцы Географические указания Авторское право Коммерческая тайна Академия ВОИС Практикумы и семинары Защита прав ИС WIPO ALERT Информационно-просветительская работа Международный день ИС Журнал ВОИС Тематические исследования и истории успеха Новости ИС Премии ВОИС Бизнеса Университетов Коренных народов Судебных органов Генетические ресурсы, традиционные знания и традиционные выражения культуры Экономика Гендерное равенство Глобальное здравоохранение Изменение климата Политика в области конкуренции Цели в области устойчивого развития Передовых технологий Мобильных приложений Спорта Туризма PATENTSCOPE Патентная аналитика Международная патентная классификация ARDI – исследования в интересах инноваций ASPI – специализированная патентная информация Глобальная база данных по брендам Madrid Monitor База данных Article 6ter Express Ниццкая классификация Венская классификация Глобальная база данных по образцам Бюллетень международных образцов База данных Hague Express Локарнская классификация База данных Lisbon Express Глобальная база данных по ГУ База данных о сортах растений PLUTO База данных GENIE Договоры, административные функции которых выполняет ВОИС WIPO Lex – законы, договоры и судебные решения в области ИС Стандарты ВОИС Статистика в области ИС WIPO Pearl (терминология) Публикации ВОИС Страновые справки по ИС Центр знаний ВОИС Серия публикаций ВОИС «Тенденции в области технологий» Глобальный инновационный индекс Доклад о положении в области интеллектуальной собственности в мире PCT – международная патентная система Портал ePCT Будапештская система – международная система депонирования микроорганизмов Мадридская система – международная система товарных знаков Портал eMadrid Cтатья 6ter (гербы, флаги, эмблемы) Гаагская система – система международной регистрации образцов Портал eHague Лиссабонская система – международная система географических указаний Портал eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Посредничество Арбитраж Вынесение экспертных заключений Споры по доменным именам Система централизованного доступа к результатам поиска и экспертизы (CASE) Служба цифрового доступа (DAS) WIPO Pay Текущий счет в ВОИС Ассамблеи ВОИС Постоянные комитеты График заседаний WIPO Webcast Официальные документы ВОИС Повестка дня в области развития Техническая помощь Учебные заведения в области ИС Поддержка в связи с COVID-19 Национальные стратегии в области ИС Помощь в вопросах политики и законодательной деятельности Центр сотрудничества Центры поддержки технологий и инноваций (ЦПТИ) Передача технологий Программа содействия изобретателям (IAP) WIPO GREEN PAT-INFORMED ВОИС Консорциум доступных книг Консорциум «ВОИС для авторов» WIPO Translate для перевода Система для распознавания речи Помощник по классификации Государства-члены Наблюдатели Генеральный директор Деятельность в разбивке по подразделениям Внешние бюро Вакансии Закупки Результаты и бюджет Финансовая отчетность Надзор
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Законы Договоры Решения Просмотреть по юрисдикции

Дания

DK157

Назад

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation (LBK nr 835 af 13/08/2008)

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Herved bekendtgøres lov nr. 419 af 6. juni 2002 om teknologi og innovation, med de ændringer, der følger af § 39 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 48 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og lov nr. 569 af 6. juni 2007.

Teknologi og innovationsaktiviteter

§ 1. Formålet med loven er at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet.

Stk. 2. Loven tilsigter navnlig at fremme

1) samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forskere, danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder,

2) innovation, udvikling, spredning, udnyttelse og kommercialisering af forskningsresultater, ny teknologi, organisatorisk og markedsmæssig viden,

3) tilgang og udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder,

4) innovation og tilførsel af kapital og kompetence til viden- og teknologibaserede virksomheder,

5) internationalt samarbejde om udnyttelsen af viden og teknologi.

Stk. 3. Inden for de rammer, der afsættes på de årlige finanslove, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til opfyldelse af lovens formål iværksætte initiativer, herunder medfinansiering af udviklingsaktiviteter, analyser, evalueringer m.v., jf. stk. 2.

§ 2. Til opfyldelse af lovens formål kan anvendes et eller flere af følgende medfinansieringsinstrumenter:

1) Tilskud, herunder til deltagelse i internationalt samarbejde.

2) Kapitalindskud.

3) Lån.

4) Garantier.

5) Andre, lignende finansieringsinstrumenter.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler for medfinansiering efter stk. 1 og tilbagebetaling af ydet medfinansiering.

Rådet for Teknologi og Innovation

§ 3. Til bistand ved gennemførelsen af lovens formål nedsætter ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Rådet for Teknologi og Innovation.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 8 medlemmer. Rådets formand og medlemmer udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Rådet sammensættes således, at der i rådet er repræsenteret kompetencer vedrørende teknologisk udvikling og innovation i erhvervslivet, tilførsel af kapital og kompetence til virksomhedsudvikling, formidling og kommercialisering af forskningsresultater, samarbejde mellem virksomheder og forskere, forskningsinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter m.v. og internationalt samarbejde om teknologi og innovation samt de særlige forhold for mindre virksomheder.

Stk. 3. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen. Genudpegning kan ske én gang.

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

Stk. 5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling godkender forretningsordenen efter indstilling fra rådet.

Stk. 6. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere bestemmelser for Rådet for Teknologi og Innovations virke.

§ 4. Rådet for Teknologi og Innovation har til opgave inden for rammerne af § 1, stk. 1 og 2, at rådgive ministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet.

Stk. 2. Rådet kan udarbejde strategier, gennemføre analyser og evalueringer af udviklingen og konkrete initiativer inden for rådets arbejdsområde.

Stk. 3. Ministeren kan henlægge administrationen af initiativer iværksat efter § 1, stk. 3, til Rådet for Teknologi og Innovation eller en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 4. Rådet træffer afgørelse i sager vedrørende de initiativer, som af ministeren i medfør af stk. 3 er henlagt til rådet, og hvortil der ydes hel eller delvis medfinansiering. Rådet kan delegere sin beslutningskompetence i bevillingssager til sekretariatet. Rådet fastsætter i så tilfælde en sekretariatsbemyndigelse.

Stk. 5. Rådet udøver de beføjelser i forhold til de godkendte teknologiske serviceinstitutter, der følger af § 5, og de beføjelser i forhold til innovationsmiljøerne, der følger af §§ 7 og 9.

Stk. 6. Rådet kan nedsætte ad hoc-udvalg til bistand ved gennemførelse af rådets arbejdsopgaver. Sådanne udvalg er alene rådgivende og kan ikke tillægges beslutningskompetence.

Stk. 7. Rådets afgørelser efter stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4 a. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan for at fremme det internationale samarbejde beslutte at fordele op til 20 pct. af den enkelte bevilling til videnspredning og innovation på finansloven til internationale fora. Ministeren kan indhente rådgivning fra Rådet for Teknologi og Innovation herom.

Stk. 2. Ministeren kan bemyndige Rådet for Teknologi og Innovation til at fordele op til 20 pct. af de bevillinger, som rådet modtager fra ministeren, jf. § 4, stk. 3, til internationale fora.

Stk. 3. Det er en forudsætning for at fordele midler efter stk. 1 og 2, at det internationale forum anvender midlerne til tilskud, der

1) gives efter ansøgning i åben konkurrence,

2) fremmer lovens formål og

3) gives inden for bevillingsforudsætningerne og med betryggende regnskabsaflæggelse.

Godkendte teknologiske serviceinstitutter

§ 5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter ansøgning og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation godkende almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et økonomisk, fagligt og organisatorisk betryggende grundlag.

Stk. 3. Institutternes vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Rådet for Teknologi og Innovation.

Stk. 4. Godkendelse indebærer, at rådet skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.

Stk. 5. Et godkendt teknologisk serviceinstitut skal meddele ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen.

Stk. 6. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år. Ministeren kan efter indstilling fra rådet tilbagekalde godkendelsen med eller uden varsel, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. stk. 2.

§ 6. Betegnelsen »teknologisk institut« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Innovationsmiljøer

§ 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter ansøgning godkende innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige vidensystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder.

Stk. 2. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over faciliteter og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne endvidere opfylde følgende krav:

1) Såfremt stifterne har egne virksomheder, skal disse over en flerårig periode have udvist et tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomhederne skal have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til virksomhedernes forretningsgrundlag.

2) Stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 3. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation helt eller delvis medfinansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 5. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af innovationsmiljøet.

Stk. 6. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan tilbagekalde godkendelsen af et innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere bestemmelser om kravene for godkendelse.

Stk. 8. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves som godkendt innovationsmiljø.

§ 8. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne. Ministeren kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed.

§ 9. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation tildele innovationsmiljøerne en ramme til at medfinansiere kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater.

Stk. 2. Det kan i kontrakterne med innovationsmiljøerne fastsættes, at

1) innovationsmiljøerne tildeler medfinansiering på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

2) medfinansieringen tildeles innovationsmiljøerne med henblik på anvendelse som medfinansiering i form af lån eller kapitalindskud til kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater i innovationsmiljøet.

Stk. 3. Der kan i de tilfælde, hvor innovationsmiljøerne tildeler medfinansiering på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. nr. 1, fastsættes, at en andel af tilbagebetalingerne på projekter tilfalder innovationsmiljøet.

Stk. 4. Der kan i de tilfælde, hvor medfinansieringen tildeles innovationsmiljøerne med henblik på anvendelse som medfinansiering i form af lån eller kapitalindskud, jf. nr. 2, fastsættes, at en andel af tilbagebetalingerne på projekter tilfalder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 5. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 6. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler vedrørende innovationsmiljøernes sagsbehandling og medfinansiering, herunder betingelser for innovationsmiljøernes tilbagebetaling af medfinansiering ydet i medfør af stk. 1 og 2.

Administration, tilsyn og kontrol

§ 10. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udsteder i nødvendigt omfang nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte aktiviteter.

Stk. 2. For initiativer, der iværksættes efter denne lov, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler for administration, godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

Stk. 3. For initiativer iværksat i henhold til denne lov kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller en styrelse under ministeriet i nærmere bestemt omfang, når ministeriets eller styrelsens erfaring eller særlige forhold taler herfor, henlægge sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.

§ 11. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fra personer og virksomheder, som der ydes medfinansiering til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere regler i forbindelse med administrationen af midler bevilget efter denne lov.

Adgang til at inddrive fordringer ved lønindeholdelse

§ 12. Misligholdte tilgodehavender, som staten måtte få i forbindelse med finansiering af de i § 1, stk. 3, nævnte aktiviteter, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn efter reglerne i kildeskatteloven.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1.

§ 12 a. Inddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 13. Op til 20 pct. af ydet medfinansiering til aktiviteter efter § 1, stk. 3, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedernes eventuelle restancer til det offentlige.

Klagebestemmelser

§ 14. Henlægger ministeren for videnskab, teknologi og udvikling administrationen af initiativer iværksat efter § 1, stk. 3, til en styrelse, kan styrelsens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov påklages til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den endelige administrative afgørelse af sagen.

Straffebestemmelser

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilget medfinansiering

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. Overtrædelse af § 6 straffes med bøde.

§ 16. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. Ansøgninger i henhold til lov om teknologisk service eller lov om erhvervsfremme behandles efter de regler, der gælder på modtagelsestidspunktet. Administration, rapportering, regnskabsaflæggelse og eventuel tilbagebetaling af medfinansiering givet i henhold til lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme sker ligeledes efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 3. Godkendelser udstedt i henhold til lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 4. De i henhold til lov om teknologisk service udstedte bekendtgørelser og forskrifter har fortsat gyldighed, indtil de ændres eller ophæves i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 5. De i henhold til lov om erhvervsfremme udstedte bekendtgørelser og forskrifter vedrørende innovationsmiljøerne, jf. stk. 8, nr. 2, har fortsat gyldighed, indtil de ændres eller ophæves i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 6. De i henhold til lov om teknologisk service meddelte tilladelser og bemyndigelser har fortsat gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 7. De i henhold til lov om erhvervsfremme meddelte tilladelser og bemyndigelser, jf. stk. 8, nr. 2, har fortsat gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 8. Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) lov nr. 221 af 27. marts 1996 om teknologisk service,

2) §§ 9 a, 9 b og 9 c i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2000.

§ 18. Rådet for Teknologi og Innovation overtager Rådet for Teknologisk Services rettigheder og pligter vedrørende udtalelser om dansk og international forskning og Erhvervsudviklingsrådets rettigheder og pligter, som ved regeringsdannelsen blev overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og som vedrører indstilling af medlemmer til råd m.v. og udtalelser om dansk og international forskning.

§ 19. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse dele af riget med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.


Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 1)

§ 70

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2)

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.


Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3)

§ 85

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 569 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007. 4)

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 13. august 2008

Helge Sander

/ Jesper Schaumburg-Müller

Officielle noter

1) Lovændringen vedrører § 12, stk. 2 og 3.

2) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.

3) Lovændringen vedrører § 12 a.

4) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 1, og § 4 a.