Propiedad intelectual Formación en PI Respeto por la PI Divulgación de la PI La PI para... La PI y… La PI en… Información sobre patentes y tecnología Información sobre marcas Información sobre diseños industriales Información sobre las indicaciones geográficas Información sobre las variedades vegetales (UPOV) Leyes, tratados y sentencias de PI Recursos de PI Informes sobre PI Protección por patente Protección de las marcas Protección de diseños industriales Protección de las indicaciones geográficas Protección de las variedades vegetales (UPOV) Solución de controversias en materia de PI Soluciones operativas para las oficinas de PI Pagar por servicios de PI Negociación y toma de decisiones Cooperación para el desarrollo Apoyo a la innovación Colaboraciones público-privadas Herramientas y servicios de IA La Organización Trabajar con la OMPI Rendición de cuentas Patentes Marcas Diseños industriales Indicaciones geográficas Derecho de autor Secretos comerciales Academia de la OMPI Talleres y seminarios Observancia de la PI WIPO ALERT Sensibilizar Día Mundial de la PI Revista de la OMPI Casos prácticos y casos de éxito Novedades sobre la PI Premios de la OMPI Empresas Universidades Pueblos indígenas Judicatura Recursos genéticos, conocimientos tradicionales y expresiones culturales tradicionales Economía Igualdad de género Salud mundial Cambio climático Política de competencia Objetivos de Desarrollo Sostenible Tecnologías de vanguardia Aplicaciones móviles Deportes Turismo PATENTSCOPE Análisis de patentes Clasificación Internacional de Patentes ARDI - Investigación para la innovación ASPI - Información especializada sobre patentes Base Mundial de Datos sobre Marcas Madrid Monitor Base de datos Artículo 6ter Express Clasificación de Niza Clasificación de Viena Base Mundial de Datos sobre Dibujos y Modelos Boletín de Dibujos y Modelos Internacionales Base de datos Hague Express Clasificación de Locarno Base de datos Lisbon Express Base Mundial de Datos sobre Marcas para indicaciones geográficas Base de datos de variedades vegetales PLUTO Base de datos GENIE Tratados administrados por la OMPI WIPO Lex: leyes, tratados y sentencias de PI Normas técnicas de la OMPI Estadísticas de PI WIPO Pearl (terminología) Publicaciones de la OMPI Perfiles nacionales sobre PI Centro de Conocimiento de la OMPI Informes de la OMPI sobre tendencias tecnológicas Índice Mundial de Innovación Informe mundial sobre la propiedad intelectual PCT - El sistema internacional de patentes ePCT Budapest - El Sistema internacional de depósito de microorganismos Madrid - El sistema internacional de marcas eMadrid Artículo 6ter (escudos de armas, banderas, emblemas de Estado) La Haya - Sistema internacional de diseños eHague Lisboa - Sistema internacional de indicaciones geográficas eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Mediación Arbitraje Determinación de expertos Disputas sobre nombres de dominio Acceso centralizado a la búsqueda y el examen (CASE) Servicio de acceso digital (DAS) WIPO Pay Cuenta corriente en la OMPI Asambleas de la OMPI Comités permanentes Calendario de reuniones WIPO Webcast Documentos oficiales de la OMPI Agenda para el Desarrollo Asistencia técnica Instituciones de formación en PI Apoyo para COVID-19 Estrategias nacionales de PI Asesoramiento sobre políticas y legislación Centro de cooperación Centros de apoyo a la tecnología y la innovación (CATI) Transferencia de tecnología Programa de Asistencia a los Inventores (PAI) WIPO GREEN PAT-INFORMED de la OMPI Consorcio de Libros Accesibles Consorcio de la OMPI para los Creadores WIPO Translate Conversión de voz a texto Asistente de clasificación Estados miembros Observadores Director general Actividades por unidad Oficinas en el exterior Ofertas de empleo Adquisiciones Resultados y presupuesto Información financiera Supervisión
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Leyes Tratados Sentencias Consultar por jurisdicción

Dinamarca

DK005

Atrás

Lov om plantenyheder nr. 866 af 23. december 1987

 Lov om plantenyheder nr. 866 af 23. december 1987

LOV nr 866 af 23/12/1987

LOV nr 866 af 23/12/1987 Historisk Offentliggørelsesdato: 31-12-1987 Miljø- og Fødevareministeriet Accession A19870086630 European legislation identifier /eli/lta/1987/866 Entydig dokumentidentifikation CM039061 Dato for førstegangsindlæggelse 25-09-1997 Dato for indlæggelse 03-08-2005 Dokumenttype LOV H Dokumentets rangering A Status (Gældende/Historisk) Historisk Forskriftens nummer 866 År for udstedelse 1987 Dato for underskrift 23-12-1987 Offentliggørelsesdato 31-12-1987 Offentliggjort i (publiceringsmedie) Lovtidende A Forskriftens titel Lov om plantenyheder (Plantenyhedsloven) Ressortministerium Miljø- og Fødevareministeriet Administrerende myndighed Statens Planteavlsforsøg, afdelingen for sortsafprøvning Ressortministeriets journalnummer 1. afd., 1. kt. j.nr. D. 83-72-6

Senere ændringer til forskriften

LBK nr 51 af 05/02/1996 LOV nr 1086 af 20/12/1995 LOV nr 1107 af 21/12/1994

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1 Lovens område

Kapitel 2 Anmeldelse

Kapitel 3 Afprøvning og registrering

Kapitel 4 Beskyttelsens omfang

Kapitel 5 Administration

Kapitel 6 Straf

1/6

LOV nr 866 af 23/12/1987

Lov om plantenyheder (Plantenyhedsloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. En sort af en kulturplante kan beskyttes som plantenyhed, hvis den

1) tilhører en art eller slægt, der efter landbrugsministerens bestemmelse er inddraget under loven, 2) ved en eller flere egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er kendt på anmeldelsestidspunktet, 3) er tilstrækkelig ensartet, 4) er stabil i sine særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering, således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem, forædleren har angivet, 5) ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens samtykke har været udbudt til salg eller solgt a) her i landet eller b) i udlandet i mere end fire år eller for så vidt angår vinstokke, træer og disses grundstammer i mere end seks år og 6) på tidspunktet for meddelelsen af beskyttelse opfylder betingelserne herfor.

Stk. 2. For at kunne opnå beskyttelse af en sort skal forædleren eller den, der har erhvervet rettighederne over sorten (sortsejeren),

1) være bosat eller have sæde her i landet eller i en medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller 2) være statsborger, være bosat eller have sæde i en stat, der er medlem af Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV).

§ 2. Landbrugsministeren kan undtagelsesvis godkende, at en sort, der ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 5, beskyttes, hvis den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 2, kan en sort beskyttes, hvis

1) der er indgået aftale om gensidighed med den stat, hvor sortsejeren har bopæl eller sæde, for så vidt angår beskyttelse af sorter af den pågældende art, 2) en sort frembragt her i landet kan beskyttes i den pågældende stat i samme omfang som en sort frembragt i den pågældende stat, eller 3) sorten i øvrigt findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.

Kapitel 2

Anmeldelse

§ 3. Anmeldelse af en sort med henblik på optagelse i Plantenyhedsregisteret skal indgives til Plantenyhedsnævnet af sortsejeren. Har sortsejeren ikke bopæl eller sæde i en medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber, skal anmeldelse indgives af en fuldmægtig med bopæl eller sæde her i landet udpeget af sortsejeren.

Stk. 2. Anmelderen skal over for Plantenyhedsnævnet, jf. § 22, godtgøre sin adkomst til at anmelde sorten. Hvis anmelderen er fuldmægtig for sortsejeren, skal anmelderen fremlægge dokumentation for sin bemyndigelse til at repræsentere sortsejeren i alt vedrørende anmeldelsen og registreringen.

Stk. 3. Nævnet kan afkræve anmelderen de oplysninger, der anses for nødvendige for behandling af anmeldelsen, og kan fastsætte en frist herfor. Nævnet kan yderligere kræve materiale til brug ved afprøvning, jf. § 9, fremsendt til nærmere fastsatte tidspunkter.

Stk. 4. Ved anmeldelsen betales et anmeldelsesgebyr.

§ 4. Anmeldelsen indføres i Plantenyhedsnævnets dagbog umiddelbart efter modtagelsen, og et eksemplar af anmeldelsen tilbagesendes straks til anmelderen med Plantenyhedsnævnets påtegning om indførelsen. Plantenyhedsnævnet offentliggør en meddelelse om anmeldelsen.

2/6

LOV nr 866 af 23/12/1987

Stk. 2. Dagbogen er offentligt tilgængelig. Dette gælder dog ikke oplysninger om hybridsorters genealogiske komponenter og beskrivelsen heraf, hvis anmelderen har anmodet om, at oplysningerne behandles fortroligt.

§ 5. Plantenyhedsnævnet kan slette en anmeldelse af dagbogen, hvis anmelderen ikke fremkommer med oplysninger eller afprøvningsmateriale, som nævnet har krævet efter § 3, stk. 3, inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.

§ 6. Fra anmeldelsestidspunktet har anmelderen fortrinsret til at opnå beskyttelse af sorten i forhold til andre, der efterfølgende anmelder den samme sort til beskyttelse.

Stk. 2. Efter anmodning fra anmelderen kan Plantenyhedsnævnet tillægge anmeldelsen fortrinsret fra tidspunktet for den første anmeldelse af sorten i en medlemsstat af Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV), hvis den første anmeldelse er indgivet inden for de seneste 12 måneder. Anmodningen skal fremsættes ved anmeldelsen her i landet og skal være ledsaget af dokumentation for modtagelsen af den første anmeldelse.

§ 7. Snarest muligt, efter at anmeldelsen er indført i dagbogen, skal Plantenyhedsnævnet foretage en foreløbig undersøgelse af, om sorten kan anses for at opfylde betingelserne for beskyttelse. Finder nævnet efter denne undersøgelse, at betingelserne for beskyttelse må anses for opfyldt, offentliggør nævnet en meddelelse om anmeldelsen med opfordring til muligt interesserede til inden en vis frist at fremkomme med indsigelser mod en registrering af sorten.

§ 8. Plantenyhedsnævnet henviser indsigelser om anmelderens adkomst til at anmelde sorten til behandling ved de almindelige domstole. Underrettes nævnet om sagsanlægget, skal det give anmeldelsen påtegning herom.

Stk. 2. Beslutter nævnet på grundlag af andre indsigelser at lade anmeldelsen udgå af dagbogen samt at ophøre med afprøvningen, offentliggør det meddelelse herom.

Kapitel 3

Afprøvning og registrering

§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog § 21, skal Plantenyhedsnævnet foranstalte en afprøvning for at konstatere, om sorten opfylder betingelserne herfor, og om den har de særlige egenskaber, der er nævnt i anmeldelsen.

Stk. 2. Nævnet kan bestemme, at afprøvningen af en sort kan afkortes eller undlades, hvis sorten tidligere har været afprøvet ved en officiel afprøvningsvirksomhed.

Stk. 3. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af omkostningerne ved afprøvningen.

§ 10. Skønner Plantenyhedsnævnet efter afprøvningens afslutning, at sorten opfylder betingelserne for beskyttelse, optager nævnet sorten i Plantenyhedsregisteret under et sortsnavn, der er godkendt af landbrugsministeren, og offentliggør en meddelelse herom.

Stk. 2. Verserer der en retssag, jf. § 8, stk. 1, skal der gøres bemærkning herom i Plantenyhedsregisteret.

§ 11. Plantenyheden skal betegnes med det godkendte sortsnavn. Dette gælder også efter beskyttelsens ophør.

Stk. 2. Det er tilladt at anvende en tillægsbetegnelse for plantenyheden i forbindelse med sortsnavnet.

Stk. 3. Efter sortsejerens anmodning kan Plantenyhedsnævnet i særlige tilfælde tillade, at plantenyheden tillægges et andet navn end det oprindeligt godkendte.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om navngivning af plantenyheder.

§ 12. Samtidig med offentliggørelsen af registreringen udfærdiger Plantenyhedsnævnet et beskyttelsesbrev, der udleveres til anmelderen mod indbetaling af et registreringsgebyr. Beskyttelsesbrevet har en gyldighed på et år, og gyldigheden kan forlænges for et år ad gangen i indtil 25 år regnet fra datoen for udstedelsen af beskyttelsesbrevet, jf. dog § 21, stk. 1.

Stk. 2. Forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed sker ved indbetaling af et årligt registreringsgebyr til Plantenyhedsnævnet.

Efterkontrol

§ 13. Plantenyhedsnævnet kan gennemføre en efterkontrol for at sikre, at sortsejeren vedligeholder plantenyheden tilstrækkeligt.

Stk. 2. Sortsejeren skal stille fornødent plantemateriale til rådighed for Plantenyhedsnævnets efterkontrol inden for de frister, nævnet fastsætter.

Slettelse

3/6

LOV nr 866 af 23/12/1987

§ 14. Plantenyhedsnævnet sletter en plantenyhed af Plantenyhedsregisteret, hvis

1) det godtgøres, at plantenyheden på registreringstidspunktet ikke opfyldte betingelserne i § 1 for optagelse, 2) nævnet ved efterkontrol finder, at plantenyheden ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt, 3) sortsejeren skriftligt anmoder nævnet herom, eller 4) det årlige registreringsgebyr ikke er betalt.

Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke efterkommer nævnets anmodning om at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet med henblik på efterkontrol inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.

Stk. 3. Slettelsen sker 2 måneder efter, at sortsejeren har modtaget underretning om Plantenyhedsnævnets afgørelse, medmindre sortsejeren inden udløbet af denne frist indbringer sagen for domstolene.

§ 15. Er en plantenyhed slettet af Plantenyhedsregisteret, kan den ikke på ny optages i registeret. Plantenyhedsnævnet offentliggør en meddelelse om slettelsen og begrundelsen herfor.

Kapitel 4

Beskyttelsens omfang

§ 16. En plantenyhed må kun anvendes til erhvervsmæssig formering med henblik på salg af formeringsmateriale med sortsejerens tilladelse og kun på de vilkår, denne har fastsat, herunder om betaling af licensafgift.

Stk. 2. Den, der formerer en plantenyhed erhvervsmæssigt med henblik på salg af formeringsmateriale eller sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der er nødvendige for beregning og opkrævning af den licensafgift, der tilkommer denne.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den, der formerer plantenyheder af nærmere angivne arter til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift, skal betale licensafgift til sortsejeren.

§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forædlingsarbejde.

Sortsejerens forsyningspligt m. m.

§ 18. I det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at jordbruget forsynes med plantemateriale, skal sortsejeren inden for en rimelig tid selv eller gennem andre imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale af plantenyheden.

§ 19. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. § 16, stk. 1, må kun vedrøre den erhvervsmæssige formering af plantenyheden, udbud til salg og salg af formeringsmateriale af denne samt licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle producenter.

Stk. 2. Spørgsmålet, om de vilkår, sortsejeren har fastsat, er rimelige, kan indbringes for Vilkårsnævnet for Plantenyheder, jf. § 22, stk. 1. Finder nævnet, at vilkårene er urimelige, kan det påbyde sortsejeren at ændre dem.

Stk. 3. Sortsejeren kan først opkræve afgift for benyttelsen af en varemærkeregistreret tillægsbetegnelse, jf. § 11, stk. 2, efter forløbet af 25 år regnet fra dagen for udstedelsen af beskyttelsesbrevet for plantenyheden, uanset om registreringen opretholdes i hele perioden.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for formeringsmateriale af en sort, der er beskyttet her i landet, hvis formeringsmaterialet har oprindelse i en stat, der ikke har beskyttet sorten.

§ 20. Afviser sortsejeren en anmodning om tilladelse til formering eller en bestilling på formeringsmateriale, kan sagen indbringes for Vilkårsnævnet for Plantenyheder. Finder nævnet, at afslaget har været uberettiget, kan det påbyde sortsejeren at meddele den ønskede tilladelse og at levere egnet formeringsmateriale til enhver, der efter nævnets skøn må antages at være i stand til at formere eller udnytte plantenyheden på betryggende måde.

Stk. 2. Anser landbrugsministeren det for nødvendigt for at sikre en plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en væsentlig forringelse af vilkårene for en erhvervsgren, kan ministeren efter indhentet udtalelse fra Vilkårsnævnet påbyde sortsejeren at give enhver, som nævnet anser for egnet, tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg af formeringsmateriale af en plantenyhed og inden for en rimelig tid selv eller gennem andre at imødekomme bestillinger fra den pågældende på egnet formeringsmateriale af plantenyheden.

Udnyttelse i anmeldelsesperioden

§ 21. De vilkår, der er nævnt i § 16, stk. 1, kan gøres gældende af sortsejeren i tidsrummet fra anmeldelsen af en sort til dennes optagelse i Plantenyhedsregisteret (anmeldelsesperioden), hvis sortsejeren giver meddelelse herom til Plantenyhedsnævnet og fra tidspunktet for meddelelsen påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18. Beskyttelsesperioden i § 12 beregnes i dette tilfælde fra dagen for meddelelsens indførelse i Plantenyhedsnævnets dagbog. Bestemmelserne i §§ 11 og 20 finder tilsvarende anvendelse i anmeldelsesperioden.

4/6

Stk. 2. Licensafgifter, der opkræves i anmeldelsesperioden, skal af producenten indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut til fordel for sortsejeren. Beløbet frigives, hvis sorten optages i Plantenyhedsregistret. I modsat fald tilbagebetales det deponerede beløb til producenten inkl. påløbne renter.

Stk. 3. Trækkes anmeldelsen af en sort tilbage, eller afvises sorten fra optagelse i Plantenyhedsregisteret, kan sorten frit anvendes ved formering. En producent, der i anmeldelsesperioden har anvendt sorten ved formering, skal stilles på samme måde som ved anvendelse af en ubeskyttet sort.

Kapitel 5

Administration

§ 22. Landbrugsministeren nedsætter et nævn, Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i kapitel 2 og 3 og et nævn, Vilkårsnævnet for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om licensvilkår, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Plantenyhedsnævnet består af en formand, der udpeges af ministeren, samt indtil 6 medlemmer, der udnævnes af ministeren efter indhentet udtalelse fra Statens Planteavlsudvalg og Statens Forstlige Forsøgskommission.

Stk. 3. Vilkårsnævnet for Plantenyheder består af en formand, der har bestået juridisk kandidateksamen, og som udpeges af ministeren, samt af indtil 5 medlemmer, der udpeges af parterne i den enkelte sag.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om offentliggørelse af meddelelser fra Plantenyhedsnævnet efter § 4, stk. 1, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 1, § 15 og § 21, stk. 1, samt om indgivelse af anmeldelse efter § 3.

Klage

§ 23. Plantenyhedsnævnets afgørelser efter kapitel 2 og 3 og Vilkårsnævnet for Plantenyheders afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Forkyndelser m.m.

§ 24. Har sortsejeren ikke bopæl eller sæde her i landet, kan forkyndelser m.v. ske til en fuldmægtig med bopæl eller sæde her i landet. I andre tilfælde sker forkyndelser m.v. efter bestemmelserne i § 159 i lov om rettens pleje.

Gebyrer

§ 25. Landbrugsministeren fastsætter størrelsen af de gebyrer, der opkræves efter § 3, stk. 4, og § 12 stk. 2, og kan endvidere fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved afprøvning efter § 9, stk. 3.

Kapitel 6

Straf

§ 26. Den, der overtræder § 16, stk. 1 eller 2, straffes med bøde. Overtrædelse af de nævnte bestemmelser er undergivet privat påtale.

Stk. 2. Med bøde straffes endvidere den, der

1) overtræder § 11, stk. 1, eller 2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 2, 2. pkt., og § 20, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter § 11, stk. 4, og § 16, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttræden m.m.

§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 205 af 16. juni 1962 om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat efter den i stk. 2 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves af landbrugsministeren. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde.

5/6

LOV nr 866 af 23/12/1987

LOV nr 866 af 23/12/1987

§ 28. Bestemmelsen i § 19, stk. 3, gælder for

1) plantenyheder, der registreres den 1. januar 1988 eller senere, og 2) registrerede plantenyheder, hvor sortsejeren efter lovens ikrafttræden udnytter den adgang til en forlænget beskyttelsesperiode, der er nævnt i § 12.

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/LAURITS TØRNÆS

Officielle noter

Ingen

6/6